Øget videoovervågning skal sikre hjemløse mod bandevold
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hellesteder med kameraovervågning skal sikre socialt udsatte mod hetz fra bandemiljøet og andre kriminelle i Odense.
Socialt udsatte i Odense kan se frem til kameraovervågning i flere områder. Det sker som led i et ønske om at etablere såkaldte hellesteder for hjemløse og andre socialt udsatte, der oplever trusler og vold fra bandekriminelle.
Pengene til kameraovervågningen af Odenses hellesteder for socialt udsatte er fundet i en pulje oprettet af Rigspolitiet.
Puljen har netop til formål via videooervågning at forebygge eller bekæmpe kriminalitet begået mod byens hjemløse og social udsatte i det offentlige rum.
En af byens udsatte er Søren Thygesen. Selv om han ikke ubetinget er vild med, at han bliver videoovervåget af systemet, giver det alligevel en vis tryghed.
- I princippet har jeg ikke noget imod det, hvis tanken er at beskytte de svage mod nogle af de grimme drenge. Bander eller hvad det nu kan være, siger Søren Thygesen.
Black Army-medlem i retten: Vold mod hjemløse Nicolai
En 20-årig mand - et tidligere medlem af banden Black Army - får tirsdag behandlet sin sag ved Landsretten i Odense. I sommer blev han idømt ni måneders fængsel for overfald på en hjemløs.
To medlemmer af banden Black Army blev 14. juni 2017 kendt skyldige i afpresning af hjemløs mand i Odense i december sidste år. Overfaldet fandt sted i Nørregade 4. december.
En 22-årig mand blev idømt 12 måneders ubetinget fængsel for at have afpresset og med knyttet hånd slået den 38-årige Nicolai Hansen i ansigtet. Den 22-årige modtog dommen.
Den dengang 19-årige mand blev idømt fængsel i ni måneder. Den ankesag behandler Østre Landsret tirsdag.
Lever i skjul
Nicolai Hansens anmeldelse og vidneudsagn har gjort, at han er gået fra en dagligdag med masser af venner og familie til nu at sidde alene i sin skurvogn kun med selskab af hunden Kira.
Både ensomheden og frygten for, at Black Army finder ham, fylder meget i hans hverdag.
- Nu forsøger man på at være så anonym som muligt. Man opholder sig ikke ret mange steder, for man ved aldrig, hvem der snakker, hvem der møder hvem og hvem, der holder med hvem. Det er svært, at man ikke lige har dem, man kan snakke med. Det er en kamp, fortalte han i oktober til TV 2/Fyn.
Peter Rahbæk Juel er igen i retten
Borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel (S) har tidligere udtalt, at både socialt udsatte og hjemløse bliver afpresset i Odense, og at de roligt skal kunne henvende sig til politiet for at bede om hjælp.
- Mange af de udsatte er rigtig, rigtig bange for deres eget liv og legeme. Bare det, at de skal vente på, at deres sag skal for retten, kan være meget angstprovokerende, har han tidligere sagt.
I sommer var Peter Rahbæk Juel at finde på tilhørerpladserne i retten, og det vil han også være tirsdag formiddag, når den hjemløse Nicolai Hansen skal vidne.
- Det er ok
Han holder til ved Skulkenborg centralt i Odense. Det eneste sted, hvor der allerede i dag er videoovervågning.
- Vi kan faktisk være rigtig mange her. Og så har folk deres cykler med og deres hunde med, og nogen gange bliver der bredt tæpper ud, forklarer Søren Thygesen, inden han udpeger de kameraer, der giver en vis sikkerhed for de socialt udsatte, der bruger pladsen.
- Jeg føler faktisk, at det er ok. Hvis der nu skulle ske et eller andet. Hvis nogen skulle blive stukket ned eller eller sådan noget. Så er det meget rart, at der er et kamera, siger Søren Thygesen.
Med midlerne fra den nye pulje er det planen, at byens resterende hellesteder også kan blive dækket af kameraeovervågning.
Puljen er oprindeligt blev oprettet i forbindelse med Finansloven 2018. Her blev Regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at sætte penge af til overvågning af frit tilgængelige steder.
Derfor har Fyns Politi søgt om midler fra puljen hos Rigspolitiet.
- Vi har en række personer, som udøver bandelignende kriminalitet. Så det vi tidligere har opdaget, hvor blandt andet de socialt udsatte bliver angrebet på forskellige steder, det foregår faktisk stadigvæk, og det er vi meget bevidste om, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj.
Forbillede: Odense kan hjælpe hjemløse-indsats på plads
Socialminister Mai Mercado (K) har et udspil til en værdi af en kvart milliard kroner klar, som skal hjælpe flere hjemløse på ret kurs igen. Odenses resultater bruges som eksempel.
Socialminister Mai Mercado (K) mener, at der skel skeles til Odense Kommunes indsats over for de hjemløse.
Det siger hun forud for forhandlingerne om de såkaldte satspuljemidler. Her kommer den fynske minister med et udspil, som skal afsætte 250 millioner kroner til en øget indsats for hjemløse.
Pengene skal blandt andet bruges på at udbrede den husly først-strategi, som man i Odense har brugt til at halvere antallet af personer uden tag over hovedet.
Det skriver avisen Danmark.
Mens antallet af hjemløse i Odense er halveret, er antallet af hjemløse på landsplan steget med 1.600 siden 2009 og alene med knap 500 de seneste to år.
Bolig først i Odense
En vigtig årsag til de gode resultater i Odense er den såkaldte husly først-strategi. Her har det førsteprioritet at finde en bolig til den hjemløse, frem for at vente til misbrugsbehandling eller sociale støtteordninger har virket.
En vigtig årsag til de gode resultater i Odense er den såkaldte husly først-strategi. Her har det førsteprioritet at finde en bolig til den hjemløse, frem for at vente til misbrugsbehandling eller sociale støtteordninger har virket.
Kommuner skal have rådgivning
Sekretariatsleder Ask Svejstrup fra hjemløseorganisationen Sand er glad for udspillet. Han mener at kommunerne har et klart behov for rådgivning, men at der er brug for mere helhedstænkning i form af flere billige boliger, flere psykiatripladser og bedre ordninger, der kan sluse de hjemløse ind på arbejdsmarkedet.
Forhandlingerne om satspuljemidlerne begynder fredag.
Ikke overbevist om hensigterne
Formålet med ansøgningen er at sikre de hellesteder, hvor Odense Kommune og Fyns Politi nu ønsker at opsætte videoovervågning.
- Det er vigtigt, at vi også er med til at skabe nogle hellesteder rundt omkring i byen, hvor de udsatte kan være i fred, siger Lars Bræmhøj.
Tilbage på Skulkenborg er Søren Thygesen ikke fuldstændig overbevist om årsagen bag den øgede videoovervågning af byens udsatte og hjemløse.
- Jeg kan blive bekymret over, hvad det ultimativt bliver brugt til. Når politiet finder ud af, hvad det måske også kan bruges til. Det kan være, de får en god idé til at slå ned på nogen, der ikke er banderelaterede. Narkomanen som kommer og køber lidt for ikke at blive syg. Måske kunne det ende med at gå ud over ham i stedet for. Det kan man godt blive lidt bekymret for, siger Søren Thygesen.
I det omfang at de udsatte ikke er klar over formålet med videoovervågningen, kan Lars Bræmhøj godt følge Søren Thygesens frygt. Chefpolitiinspektøren garanterer dog, at politiet ikke kommer til at bruge værktøjet til at efterforske alt muligt andet.
- Det vi ønsker med de her hellesteder, det er i virkeligheden at være kriminalitetsforebyggende. At sikre de hjemløse et eller flere steder, hvor de kan være forholdsvis sikre på, at hvis de er der, så bliver de ikke udsat for noget, siger Lars Bræmhøj.