Otte kriminelle familier har kostet kommune en kvart milliard
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tvangsfjernelser af bandekriminelles børn er en af de metoder, som rådmand vil tage i brug for at bremse høje udgifter til de mest kriminelle familier i Odense.
Otte kriminelle familier bosiddende i landets tredjestørste by har kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner siden 2009 svarende til 15,1 millioner om året i gennemsnit.
Det viser et notat fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Alene sidste år løb kommunens udgifter til de otte familier op i 32,5 millioner kroner. Beløbet svarer til, hvad knap 170 familier med en samlet husstandsindkomst på 766.000 kroner betaler på et år i kommuneskat.
De omtalte familier er anonymiserede i notatet, men de har tilknytning til den såkaldte Specialenhed og CFU Beskæftigelse, der arbejder med bandemedlemmer.
- Jeg var chokeret, da jeg hørte det. Det er vanvittigt mange penge, vi har brugt på de otte familier. Det er forkasteligt, at vi har nogle familier, der begår så voldsom kriminalitet, og som samtidig er så ekstremt dyre for vores samfund, siger beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) til TV 2 Fyn.
Ifølge ham er der tale om de allermest kriminelle familier på Fyn.
- Det ved vi, fordi vi kan se det i vores egne systemer, siger han og uddyber, at det drejer sig ”hardcore kriminalitet” i form af vold, bandekriminalitet og salg af euforiserende stoffer.
Det er under en måned siden, at Fyns Politi i et svar til Danmarksdemokraternes Peter Skaarup oplyste, at der på Fyn huserer omkring 10 kriminelle familienetværk.
Stor del af kriminaliteten i Odense er familiebåren - nye tal viser antallet af kriminelle familier
Familierne begår organiseret narkokriminalitet, økonomisk kriminalitet, berigelseskriminalitet og personfarlig kriminalitet.
På Fyn huserer omkring 10 kriminelle familier.
Det er kommet frem i et svar, som justitsminister Peter Hummelgaard har givet til Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, og som Jyllands-Posten har beskrevet.
I svaret har Fyns Politi oplyst, at de cirka 10 familier ”i sig selv har karakter af at være et kriminelt familienetværk”. Der står også, at flere af familierne er gift ind i hinanden, hvilket øger netværkernes størrelse.
Vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen, der står i spidsen for bandeindsatsen hos Fyns Politi, forklarer til TV 2 Fyn, at de omkring 10 familier alle bor i Odense i boligområderne Vollsmose og Korsløkkeparken og i nogle villakvarterer i kommunens yderområder.
- På Fyn er vi tilsmilet af både at have bander og de kriminelle familier, og bandemedlemmerne rekrutteres oftest fra nogle af de her forskellige familier, siger Jesper Weimar Pedersen.
- Fælles for dem alle er, at de ernærer sig med kriminalitet, som giver stor profit.
Det handler med andre ord ifølge vicepolitiinspektøren om organiseret narkokriminalitet, økonomisk kriminalitet, berigelseskriminalitet og personfarlig kriminalitet.
Så mange kriminelle familier er der i hver politikreds
Nordjyllands Politi har oplyst, at der er enkelte familier i politikredsen, der vurderes at være særlig belastet af kriminalitet igennem flere generationer.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at man ikke har kendskab til sådanne familier, som spørgsmålet handler om.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at man ikke har kendskab til sådanne familier, som spørgsmålet handler om. Men man er bekendt med familier, hvor et eller flere medlemmer begår kriminalitet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at der i politikredsen er familier, hvor flere familiemedlemmer i samme husstand er kriminelle, men at kriminaliteten ikke har samme omfang som i de familier, som spørgsmålet angår.
Fyns Politi har oplyst, at på Fyn er cirka 10 kriminelle familier, som i sig selv har karakter af at være et kriminelt familienetværk.
Østjyllands Politi har oplyst, at den indledende analyse har identificeret cirka 60 familier og mellem 1.000 – 1.500 relevante personer i alle aldre.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at man ikke har kendskab til sådanne familier, som spørgsmålet handler om.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at man ikke umiddelbart har statistik på området, men baseret på politikredsens erindring har man kendskab til familier, hvor flere i husstanden er kriminelle.
Nordsjællands Politi har oplyst, har oplyst, at man ikke har kendskab til sådanne familier, som spørgsmålet handler om, men man har dog familier i politikredsen, hvor flere generationer er involveret i kriminalitet.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen har kendskab til familier, hvor to eller flere personer i overvejende grad ernærer sig ved kriminelle aktiviteter enten hver for sig eller i forening, og hvor hele eller dele af familien er bosat i politikredsen.
Københavns Politi har oplyst, at man har kendskab til familier, hvor flere familiemedlemmer begår omfattende kriminalitet, som medfører et stort ressourceforbrug for politiet.
Bornholms Politi har oplyst, at man ikke har kendskab til sådanne familier, som spørgsmålet handler om.
Grønlands Politi har oplyst, at politikredsen ikke har kendskab til lignende kriminalitetsmønstre.
Færøernes Politi har oplyst, at der ikke er bosat familier i politikredsen svarende til familierne, som spørgsmålet angår.
Ikke et nyt problem
Helt tilbage i 2008 beskrev Fyens Stiftstidende, at det er ”10 stærke indvandrerfamilier, der styrer store dele af narkosalget”. Om det er de samme familier i dag, kan Jesper Weimar Pedersen ikke sige noget om, men han fortæller, at der er gengangere.
Det er ikke mere end to år siden, at en ekstern ekspertgruppe forsøgte at kortlægge Odense Kommunes bandeindsats.
- Fyns Politis monitorering og analyse af bander og kriminelle grupperinger viser, at banderne i mange tilfælde er organisatorisk familiebåret, skrev ekspertgruppen.
I rapporten stod også, at politiet vurderede, at flere af konflikterne i udvalgte områder ”udspringer af de familiebårne bandestrukturerer, hvor kriminaliteten overføres fra generation til generation.”
På det tidspunkt var vurderingen, at der var cirka 75 bandemedlemmer i Odense, og det antal har ikke ændret sig betydeligt siden, fortæller beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V).
Ifølge hans oplysninger drejer det sig om store familier med mange kriminelle i.
- På den måde er en ret massiv del af kriminaliteten i Odense familiebåret, siger han.
- Politiet har beskrevet flere og flere skyderier og bombesprængninger som familierelateret, men det gør ingen forskel for trygheden i Odense.
Hvad det koster for samfundet at huse omkring 10 kriminelle familier, ved Christoffer Lilleholt ikke endnu, men han oplyser, at forvaltningen er i gang med at undersøge det.
Hvad man til gengæld skal gøre ved problemet, mener han at vide. Bandemedlemmerne skal i fængsel og, hvis det er muligt, udvises, fortæller han.
- Men essensen omkring de her familier er, hvordan vi sikrer, at lillebrødrene ikke bliver en del af bandemiljøet. Det er essentielt for at stoppe det. Vi bliver nødt til at se på næste led, siger Christoffer Lilleholt.
Ministre i samråd
For Peter Skaarup, der stillede spørgsmålet til justitsministeren, er antallet af kriminelle familier ”en skandale”.
For udover de 10 på Fyn har Østjyllands Politi gjort op, at der her er 60 familier og 1.000-1.500 personer med tilknytning til Gellerupparken.
- Når de indledende undersøgelser peger på, at der er så mange familier, minder det om kriminelle klaner. Jeg har en mistanke om, at de tal, vi ser, kun er toppen af isbjerget, siger Peter Skaarup til TV 2 Fyn.
Derfor vil han have, at alle politikredsene får kortlagt problemet. Og så vil han kalde både integrationsminister Kaare Dybvad (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd.
Af notatet fremgår det, at den mest omkostningstunge familie har kostet Odenses skatteborgere mere end 41 millioner kroner på 15 år. Den næstdyreste familie kostede skatteborgerne ni millioner kroner alene i 2023, hvilket svarer til 750.000 kroner om måneden.
Flere af sagerne har været så dyre for kommunen, at de ifølge notatet overgår selv de dyreste enkeltsager på handicapområdet, der i 2024 spænder fra cirka to til 6,5 millioner kroner i årlig udgift.
Borgernær velfærd for 226 millioner?
TV 2 Fyn har bedt Odense Kommune oplyse, hvor meget borgernær velfærd man kan få for 226 millioner kroner.
Ifølge kommunen svarer beløbet til, at 3.280 ældre vil kunne få et ekstra bad om ugen de næste fem år. Eller der vil kunne ansættes 49 ekstra pædagoger i de odenseanske børnehaver de næste ti år.
Langt størstedelen af pengene er blevet brugt på anbringelser, opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner. Den del udgør 163 millioner kroner.
De øvrige udgifter fordeler sig mellem undervisningsudgifter til anbragte børn, overførsels- og beskæftigelsesudgifter og tilbud til voksne og unge med særlige behov.
- Tvangsfjern børnene
Christoffer Lilleholt mener, at den nuværende situation er et resultat af en alt for blødsøden politik i Odense Kommune gennem de sidste mange år.
- At være blødsødne virker ikke. Der er ingen tvivl om, at man i Odense gennem de sidste 15 år har været fuldstændig ligeglad med, hvordan man kiggede på Vollsmose. Man har bare udbetalt pengene, siger Christoffer Lilleholt.
I dag er det ikke muligt at tvangsfjerne børn, hvis forældrene er bandekriminelle, men det mener Christoffer Lilleholt, at der skal laves om på:
- Det, at man er bandekriminel, skal i sig selv være nok til at få sine børn tvangsfjernet, siger han og tilføjer:
- Vi skal sikre os, at de børn aldrig nogensinde bliver en del af bandekriminaliteten, og det gør vi bedst ved ikke at lade dem vokse op i et hjem sammen med de kriminelle forældre. Banderne rekruterer internt i familierne, og den fødekæde skal simpelthen brydes.
Snyd med børneydelser og kontanthjælp: Kontrol af bandemedlemmer afslører millionsvindel i 101 sager
Det er blevet sværere at være rocker eller bandemedlem og begå socialt bedrageri i Odense Kommune.
Siden 2018 har Odense Kommune løftet 101 sager og stoppet snyd med sociale ydelser for 9,2 millioner kroner af rocker- eller bandemedlemmer.
Det viser tal fra et notat, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i fra den såkaldte Kontrolgruppe, hvis formål er at afdække, når personer med bandetilknytning snyder med offentlige ydelser.
- Hammeren skal falde ekstremt hårdt, når man snyder med offentlige midler, siger Christoffer Lilleholt (V), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Han fortæller, at Kontrolgruppen løbende har fået flere midler. Mere mandskab er også kommet til, og i løbet af foråret 2023 blev der ansat to ekstra medarbejdere i gruppen.
Et krydspres
De mange rockere og bandemedlemmer, der de senere år er blevet stoppet i snyd med offentlige ydelser, er blandt andet blevet opdaget i et tæt samarbejde mellem Skat, politiet og kommunen i det, der går under navnet Al Capone-metoden.
Metoden er opkaldt efter den amerikanske mafiaboss Al Capone, som huserede i Chicago i 1930'erne. Her havde myndighederne svært ved at dømme mafiabossen for smugleri, mord eller anden kriminalitet.
Til gengæld samarbejdede myndighederne om at få ham dømt for skattesnyd.
Metoden handler om, at de forskellige aktører deler oplysninger om de forskellige personer, og derfor er et bandemedlem oftest allerede i en myndigheds kikkert, når Kontrolgruppen begynder at kigge på ham. Det fortæller Jens Hye Johansen, der er afdelingsleder i Kontrolgruppen.
- Vi lægger et krydspres, når vi bruger Al Capone-metoden. Vi presser på flere forskellige sider og undersøger de her borgere fra flere forskellige vinkler, siger han.
Kontrolgruppen er egentlig sat i verden for at stoppe al socialbedrageri, og Jens Hye Johansen fortæller, at personer med bandetilknytning er en lille gruppe af dem, de arbejder med.
Men gruppen får meget opmærksomhed, og også Fyns Politi har de senere år sat ekstra folk af til området.
Ud over at myndighederne arbejder sammen om at stresse banderne, har Odense Kommune også en specialenhed, som er i tæt kontakt med de bandemedlemmer, der modtager offentlige ydelser. Hvis et bande- eller rockermedlem får offentlige ydelser, bliver vedkommende bedt om at komme til et møde med en kommunal medarbejder et par gange om ugen. Hvis de ikke møder op, bliver de sanktioneret.
Indsats mod bandemedlemmers socialt bedrageri
Odense Kommune har to enheder, som bidrager til at stoppe bandemedlemmers snyd med offentlige ydelser:
Kontrolgruppen: Målgruppen er alle borgere, men Kontrolgruppen i Odense Kommune har også fokus på rockere og bandemedlemmers snyd med sociale ydelser. Gruppen arbejder både aktivt og præventivt stopper blandt andet udbetalinger af uberettigede ydelser og socialt bedrageri på tværs af kommunen.
Specialenheden: Enheden arbejder med at aktivere personer, der modtager forsørgelsesydelser, (personer, der ikke er i arbejde) og som har relationer til det kriminelle bandemiljø. Borgerne i Specialenheden skal deltage i hyppige jobsamtaler og beskæftigelses- og uddannelsesrettede tilbud med det formål, at de på sigt kommer i arbejde eller begynder på en uddannelse.
Fiktive adresser og indtægter ved siden af
Kontrolgruppen afdækker også mange forskellige typer af bandemedlemmers socialt bedrageri, men typisk er der to slags snyd, der går igen, lyder det fra Jens Hye Johansen.
Den ene måde, der bliver svindlet på, handler om fiktive adresser. Eksempelvis at moren i familien står til at have børnene, mens faren har adresse et andet sted, men stadig bor hos sin familie.
- Det betyder, at man kan få udbetalt en masse børneydelser og boligsikring, og hvis man er under uddannelse, kan man også få mere i SU, siger Jens Hye Johansen.
Den anden type svindel, han ofte ser, er borgere, som modtager kontanthjælp, selvom de har indtægter ved siden af.
- På den måde kan det være mange penge, der bliver udbetalt på et forkert grundlag, siger Jens Hye Johansen.
Af aktindsigten i notatet fra kommunen fremgår det, at man i de næste måneder, i slutningen af 2023 og starten af 2024, forventer at se den fulde effekt af opnormeringen med de ekstra medarbejdere i Kontrolgruppen.
Vil det ikke gøre regningen endnu større, hvis man tvangsfjerner flere børn?
- Beløbet har vokset sig stort, og hvis man slår ned på dem til at starte med, så er meningen, at man skal stoppe fødekæden og dermed aldrig nogensinde nå op på det høje beløb, siger Christoffer Lilleholt og tilføjer, at han ”allerede har taget fat i folketingspolitikere”.
Ansvarlige rådmænd klapper i om kæmperegning til kriminelle familier
De rådmænd, der har siddet for bordenden, mens Odense Kommune siden 2009 har brugt mere end 226 millioner af odenseanernes skattekroner på otte kriminelle familier, vil ikke udtale sig.
Fem forskellige rådmænd fra fire forskellige partier har siddet for bordenden i den del af Odense Kommune, der har ansvaret for beskæftigelses- og socialområdet i løbet af de 15 år, hvor kommunen ifølge et nyt notat har haft udgifter for i alt 226,8 millioner kroner til otte kriminelle familier.
Blandt andet sad Odenses nuværende borgmester Peter Rahbæk Juel (S) med hovedansvaret fra 2010 til 2013, dengang han var social- og arbejdsmarkedsrådmand.
Men ingen af de tidligere rådmænd har svaret på, hvad deres eget kendskab har været til de store udgifter til de otte familier - og hvad de har gjort ved det.
- Det har jeg absolut ingen holdning til, siger Steen Møller, den konservative rådmand, der i 2015 omdøbte forvaltningen til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Han sad der fra 2014 til 2017 og vil ikke udtale sig om sagen i dag.
- Jeg stoppede i politik for seks år siden, og jeg har gjort det til et princip, at jeg ikke udtaler mig om aktuelle politiske sager, da det er uforeneligt med mit nuværende job, tilføjer Steen Møller, der i dag er kultur- og fritidschef i Middelfart Kommune.
Men nu er det jo ikke kun en aktuel politisk sag, i og med det også foregik på din vagt, så hvordan kan det forsvares, at Odense Kommune har brugt 226 millioner skattekroner på de her otte familier?
- Dine kolleger respekterer, når jeg siger, at jeg ingen kommentar har, så hvorfor gør du ikke det?
Fem ansvarlige rådmænd
Her er de fem seneste rådmænd i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (tidl. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) i Odense Kommune:
2006 - 2009: Erik Simonsen
2010 - 2013: Peter Rahbæk Juel
2014 - 2017: Steen Møller
2018 - 2022: Brian Dybro
2023 - nu: Christoffer Lilleholt
Træls situation
Heller ikke Brian Dybro (SF), der bestred posten fra 2018 til 2022, er meget for at udtale sig til TV 2 Fyn.
- Det er selvfølgelig en rigtig træls situation, men jeg vil gerne sætte mig mere ind i sagen, inden jeg siger mere, siger han.
Jeg kan sagtens sætte dig ind i den. Odense Kommune har brugt 226 millioner skattekroner på otte kriminelle familier siden 2009, så hvad tænker du om det?
- Jeg vil rigtig gerne blive klogere, inden jeg udtaler mig, siger Brian Dybro.
Intet problem. Familierne har tilknytning til CFU, der arbejder med bandemedlemmer, og pengene er blandt andet blevet brugt på anbringelser. Kunne de 226 millioner kroner ikke være blevet brugt bedre?
- Godt forsøgt. Jeg har simpelthen brug for at sætte mig mere ind i sagen, siger Brian Dybro.
TV 2 Fyn har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra tidligere rådmand Erik Simonsen (tidl. K) samt tidligere rådmand og nuværende borgmester i Odense Kommune Peter Rahbæk Juel (S). Men ingen af dem er vendt tilbage.
Ud over de tidligere tvangsfjernelser påpeger Christoffer Lilleholt, at der allerede fra denne uge vil blive brugt flere kræfter på kontrollen af de sociale ydelser i Odense Kommune.
- Det gør vi, fordi vi kan se, at en stor del af den her gruppe snyder voldsomt. De arbejder sort, de er kriminelle, og de får kontanthjælp, siger han.
TV 2 Fyn har rakt ud til de øvrige fire rådmænd, som har haft ansvaret siden 2009, men ingen af dem har ønsket at kommentere historien.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her