OUH-byggeriets 'mor': Udenlandske arbejdere får lejlighed og hjertevarme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De mange udenlandske arbejdere, der arbejder for virksomheden OHPT, får en varm velkomst, når de kommer til Odense for at arbejde på en af Fyns største arbejdspladser Nyt OUH.
Mikroovn, TV og chromecast. Det er bare nogle af de ting, der skal være styr på i de lejligheder, hvor medarbejdere fra eksempelvis Italien flytter ind, når de kommer til Odense for at arbejde på det nye OUH-byggeri.
Et byggeri, der for tiden beskæftiger over 400 medarbejdere. Knap 300 af dem kommer fra udlandet.
- Det er vigtigt for mig, de føler sig hjemme. Og så kan de for eksempel streame deres italienske kanaler på chromecasten, siger Dorte Lunding med et grin.
Det er hende, der sørger for at tage godt imod de udenlandske medarbejdere, der arbejder for virksomheden OHPT. I alt er 15 forskellige nationaliteter involveret i byggeriet af det nye supersygehus.
Ny teknologi skal gøre det lettere at være patient på nyt OUH
Nyt OUH får ikke kun ny adresse, men også helt ny teknologi. Det vil forbedre hverdagen for både patienter og personale, mener ekspert.
Mindre stress, mere nærvær, højere kvalitet.
Sådan lyder visionen fra Morten Barfod Søegaard om hverdagen for patienterne på det nye OUH, som efter planen vil stå klar i 2022.
Han er business developer i virksomheden EON Reality og peger på ny teknologi som nøglen til en forbedret sygehusbehandling på det nye supersygehus.
- Den største forskel i fremtidens behandlingsform bliver de nye teknologier. De vil fjerne meget af sundhedspersonalets stress over administration og alle de tekniske dele af arbejdet. Der vil komme meget mere fokus på det enkelte menneske. Som patient vil du føle mere nærvær i fremtidens behandling, siger Morten Barfod Søegaard.
Fokus på nye teknologier
Syddanske Forskerparker afholder i marts en stor oplevelsesevent om kunstig intelligens. Begivenheden kommer til at hedde TechBlast og vil give en række bud på anvendelsen af kunstig intelligens, big data og extented reality.
Eksperterne understreger, at teknologierne ikke er tiltænkt forbrugere, der vil underholdes. De er målrettet nyttige formål som træning, rehabilitering og effektivisering - ikke mindst på sundhedsområdet.
- Når man bygger et nyt sygehus i dag, så er overvejelser om den nye teknologi en del af processen. Og den nye teknik repræsenterer en så stor værdiskabelse, at man bør føle sig forpligtet til at tage det i anvendelse i så stor udstrækning som muligt, siger Morten Barfod Søegaard.
Nyt grej vist frem
Syddanske Forskerparker gav tirsdag TV 2/Fyn mulighed for et smugkig på noget af det tekniske grej, som vil blive præsenteret på den store TechBlast-event i marts.
For eksempel en "hjerne-hat", som kan aflæse og kortlægge hjernens aktivitet, og sende beroligende impulser til patienten.
Såkaldte VR-briller kan forberede patienten på behandlingen, så patienten ved, hvad der skal ske.
Og så kan patienter få hjælp til genoptræning med en særlig dragt med indbyggede sensorer, der aktiverer kroppens muskler.
- De her teknologier kan overordnet set være med til at aflaste et sundhedsvæsen, som er overbelastet af for eksempel flere behandlingskrævende ældre. Det giver resultat nu og her, men det vil også sikre et samfund, hvor mennesker har flere ressourcer og større overskud. Det vil kunne skabe en positiv spiral, mener Morten Barfod Søegaard.
Robot tildelt statsborgerskab
Ved TechBlast i marts vil et af de store trækplastre være Sophia, en af verdens mest berømte menneskelignende robotter. Sophia er forsynet med en avanceret form for kunstig intelligens og har vakt opsigt, blandt andet fordi Saudi Arabien har valgt at tildele robotten statsborgerskab.
Sophia har udtrykt glæde over statsborgerskabet med denne kommentar:
- Jeg er meget stolt og beæret over denne unikke anerkendelse. Det er historisk at være den første robot i verden, der modtager et statborgerskab, sagde Sophia.
TV 2/Fyn har indgået en aftale om et interview med Sophia, når robotten besøger Fyn i marts.
Hjælper med både lægebesøg og lejlighed
Nyt OUH
- Det forventes at stå færdigt ultimo 2022
- Beskæftiger cirka 400 medarbejdere
- Fyns største anlægsprojekt nogensinde
- Skal være 247.000 kvadratmeter og bliver dermed det største nybyggede sygehus i Danmark
Kilde: Odense Universitetshospital
Dorte Lunding beskriver sig selv som en blæksprutte, men bliver omtalt som moren på det nye OUH-byggeri. Hun tager sig af alt fra kaffebrygning til bilservice. Men hendes primære opgave er at tage godt imod de udenlandske arbejdere, der kommer til Odense for at arbejde.
- Jeg vil så gerne have, de skal have det godt. De lægger mange timer i det, og de er virkelig dygtige folk. Så jeg vil gerne give dem en rigtig god start, siger Dorte Lunding.
Og det er ikke bare lejligheden og alt det praktiske, hun tager sig af.
- Hvis nogen ikke har det godt, kan jeg også tage med dem til lægen. Jeg er meget beæret over den store tillid, de har til mig. De ved, de kan komme, selvom det bare er til en tilfældig snak, siger hun og fortsætter:
- Det gør også, at jeg kommer tættere ind på livet af dem.
Matteo Follani er en af dem, der har byttet sit hjem i Italien ud med en lejlighed i Cortex Park, fordi han arbejder på det nye OUH-byggeri. Han er overvældet over den varme velkomst.
- Når man ankommer, er lejligheden helt klar og ren. Selv sengen er redt. Og hvis vi skal ringe til lægen, så hjælper hun også. Hun har boet i Italien i lang tid, så hun kender vores kultur rigtig godt, siger han.
Fynsk naturarv: Naturama har taget hul på nyt byggeri
Med nyt byggeri opfylder Naturama i Svendborg den forpligtelse museerne i Danmark har over for Slots-og Kulturstyrelsen om at opbevare genstande forsvarligt.
Naturama i Svendborg har taget hul på en ambition om at bevare den fynske naturarv.
Således er det første spadestik taget til et nyt og moderne magasin, som vil rumme bevaringsværdig fauna - primært fra det fynske område.
Når byggeriet står færdigt, kan Naturama tilbyde nye faciliteter til opbevaring af de vigtige genstande, som sikrer dokumentationen af fauna i Syddanmark, fremgår det af en meddelelse fra Naturama.
Borgmester tog første spadestik
Blandt andre Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) havde fat i spaden, da det traditionelle første spadestik blev taget.
- De 0-17 årige har i forvejen gratis adgang til Naturama. Og med nye undervisningsfaciliteter, der bygges i sammenhæng med magasinerne, får kommunens børn og unge nye attraktive læringsfaciliteter, konstaterede borgmesteren.
Med byggeriet opfylder Naturama forpligtelsen om at opbevare genstande forsvarligt.
- Men efterhånden som vigtige genstande strømmer til, bliver behovet for magasinplads større. Nu får vi
mulighed for at overholde vores forpligtelser og samtidig forbedre vores muligheder for formidling, siger direktør for Naturama og Fjord&Bælt, Mette Thybo.
Skal stå færdigt i 2021
Nybyggeriet er planlagt til at åbne i foråret 2021. Udover regulær opmagasinering vil bygningerne også huse blandt andet en ny café.
Samtidig vil Naturamas magasiner kunne tilbyde særrundvisninger blandt de mange genstande, og der bliver indrettet særlige undervisningsfacilliteter, som kan anvendes af skolerne.
I overgangen mellem det nye byggeri og det nuværende Naturama indrettes et udvidet caféområde.
Italienske arbejdstider i Danmark
Dorte Lunding har boet i Italien i 22 år, så hun taler flydende italiensk og kender alt til deres kultur. Netop derfor forstår hun dem så godt. Nogle af hendes arbejdsopgaver består også i at oversætte, når der er noget, de ikke forstår.
Det gør også, at hun har ekstremt mange forskellige arbejdsopgaver. Og det giver en arbejdsdag, der indimellem nærmer sig italienske arbejdstider, fortæller Dorte Lunding.
- Sommetider har jeg ikke tid, men så må jeg finde tiden. Og så løber jeg gerne lidt stærkere og tager en ekstra tørn. Det er jeg alligevel vant til fra mit job i Italien, siger Dorte Lunding.
Hun har også et barn i Italien, hvilket måske også er en af grundene til, hun ønsker, at de føler sig så godt hjemme som muligt.
- Her i coronatiden har der været mange, der ikke har været hjemme ved deres familier i månedsvis. Jeg har selv en dreng i Italien, som jeg ikke har set, så jeg ved, hvordan de har det. Det er nok der, jeg har empatien fra, siger hun.
Landets største stigning: Rekordmange ansøgere til fynsk uddannelse
28 procent flere end sidste år har søgt ind på en maritim uddannelse ved SIMAC i Svendborg. Det er den højeste procentvise stigning i hele landet.
Søndag klokken 12.00 var der ansøgningsfrist for landets videregående uddannelser, og flere end nogensinde har søgt ind på SIMAC i Svendborg.
“Det så fint og fornuftigt ud med ansøgningerne, da vi gik hjem fredag, men det er steget i løbet af weekenden”
Så mange at uddannelsen har oplevet den højeste procentvise stigning i hele landet. 28 procent flere ansøgere end sidste år havde en maritim uddannelse som første prioritet.
- Det er gået helt forrygende. Vi er rigtig, rigtig glade, siger Jan Askholm, studierektor ved Svendborg International Maritime Academy, SIMAC.
Lav arbejdsløshed
På forhånd var han forberedt på en stigning, men stigningens størrelse kom som en overraskelse.
- Det så fint og fornuftigt ud med ansøgningerne, da vi gik hjem fredag, men det er steget i løbet af weekenden, siger Jan Askholm.
SIMAC har i år fået 220 ansøgninger til deres maritime uddannelser. Det er 48 flere end sidste år, hvor de modtog 172 ansøgninger. I 2016 modtog de 135 ansøgninger.
- Selvom der er uddannet langt flere gennem de senere år, så har vi stadig en lav arbejdsløshed, når man er fra SIMAC. Arbejdsmarkedet har udvidet sig, siger Jan Askholm.
Ansøgerne får svar på, om de er kommet ind på deres første prioritet den 26. juli.
Samlet stigning
Samlet set har de maritime uddannelser i Danmark også oplevet en markant stigning i antallet af ansøgere. I år har 906 søgt ind på en maritim uddannelse mod 776 sidste år. Det er en stigning på 17 procent.
- Jeg tror, det er de brede beskæftigelsesmuligheder i et internationalt miljø, der trækker. Hvad enten man skal til søs eller arbejde i land, siger Jan Askholm.
I alt har 94.604 søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er en stigning på syv procent i forhold til sidste år, hvor 89.000 søgte ind.
Det var ventet, at der i år ville være ekstraordinært mange, der ville søge ind på de videregående uddannelser på grund af coronaudbruddet, og niveauet var også tæt på at slå rekord.
I 2016 søgte 94.744 ind.
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.
Kraftig blæst påvirker brotrafik i flere dage
kopieret!
Vinden rusker allerede i landet, og det kommer til at påvirke trafikken de kommende dage.
På Rute 9 Langelandsbroen advares der mod kraftig blæst i begge retninger. Vinden forventes først aftaget i løbet af årets første dag.
Der er fortsat endnu ingen restriktioner på broen, men det kan være en god idé at orientere sig på trafikinfo.dk og desuden køre efter forholdene.