Overblik: Det betyder Odenses nye trafikplan for dig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Færre hastighedsnedsættelser, mere fokus på bybusser og så vil Gent-modellen komme i spil i Odense. Få overblikket over, hvordan den nye trafikaftale er forskellig fra den gamle.
Det bliver - fortsat - mere besværligt at køre bil i Odense og nemmere at være cyklist, fodgænger eller buspassager.
Odense har fået en ny Grøn Mobilitetsplan. Den gamle, der blev vedtaget af alle partier i byrådet i sommer, smuldrede efter stort drama.
Sent onsdag aften blev Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Moderaterne og løsgænger Andreas Møller enige om den nye trafikaftale for Odense. De borgerlige partier er ikke længere med i aftalen.
Trafikplanen vil - ligesom den gamle - få stor betydning for udviklingen af trafikken i Odense. Hastighedsgrænserne på byens veje vil blive sat ned mange steder, veje vil blive lukket eller ensrettet, og det vil generelt blive mere besværligt at køre i bil i byen.
Herunder kan du få overblikket over, hvad den nye aftale indeholder, og hvordan den adskiller sig fra gamle trafikplan.
Det betyder Odenses nye trafikplan for dig
Færre hastighedsnedsættelser
I den nye trafikplan er der færre hastighedsnedsættelser end i den oprindelige. Den forventede reduktion er sænket fra 30.000 ton til 17.000 ton.
Fartgrænserne vil blive sænket til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Hastighedsnedsættelserne på selve ringvejen bliver dog droppet.
Det er heller ikke længere planen, at hastigheden på de største indfaldsveje og trafikveje skal sænkes med 20 kilometer i timen.
Til gengæld vil hastigheden på udvalgte støjplagede veje uden for Ring 2 blive sænket til 40 kilometer i timen. Det gælder eksempelvis Hjallesevej og Læssøegade.
Uden for Ring 2 udpeges to lokalområder, hvor hastigheden sænkes til maksimum 30 kilometer i timen. Det kunne blive i Sanderum-Dalum-området eller ved Fuglebakkekvarteret i Tarup.
Hvad med Fynske Motorvej?
Det er stadig en del af aftalen, at hastigheden på Fynske Motorvej skal sættes ned til 90 kilometer i timen, selv om det ikke er noget, kommunen kan bestemme, og regeringen i sommer afviste at nedsætte hastigheden på motorvejen syd om Odense.
Hvis motorvejshastigheden ikke kan reduceres, fremgår det af den nye aftale, at forligspartierne vil afsøge andre muligheder. Her er håbet, at staten vil hjælpe kommunen, da den mener, det er statens ansvar.
Nye busgader og bussluser
I den nye aftale er der fortsat planer om, at der skal investeres i den kollektive trafik, heriblandt byens busser.
Det nye er, at der skal etableres såkaldte busgader og bussluser, hvor det tidligere kun skulle gøres lettere for busser at komme frem via busbaner.
På Søndre Boulevard vil de eksisterede fire spor blive ændret til to spor for biltrafik og to spor til busser.
Forventet reduktion: 9.000 ton
Flere klimavenlige områder og Gent-modellen
I den nye trafikplan er der mere fokus på klimavenlige områder end den oprindelige. Den forventede reduktion er hævet fra 20.000 ton til 33.000 ton per år.
Her er det den såkaldte Gent-model, der kommer i spil. Den var ikke med i den oprindelige aftale. Her vil nogle byområder blive fredeliggjort - ligesom i den belgiske by Gent - i såkaldte mobilitetszoner. Det er et byområde, som lukkes af for gennemkørende biltrafik.
Det vil gøre det mere besværligt for bilister, men til gengæld noget nemmere for cyklister og fodgængere, og gadebilledet bliver grønnere og mere tilgængeligt for det lokale byliv.
Det kan for eksempel komme til at ske i Skibhuskvarteret med en ensretning af Skibhusvej, hastighedsnedsættelser, vejlukninger og reducering af kantstensparkering på Skibhusvej.
Det vil også ske i en endnu unavngiven bydel.
Mere fokus på elbiler og parkering
I den nye aftale er der stort set ikke ændret ved planerne fra den oprindelige aftale om at øge fokus på elektrificering af bilerne i Odense.
Ambitionen er, at minimum 40 procent af bilerne i 2030 skal være elbiler.
Der skal etableres flere parkeringspladser til elbiler og laves flere ladestandere.
Det vil give en forventet reduktion på 21.000 ton om året.
Samkørsel og delebiler
Der er ikke ændret ved planerne fra den oprindelige aftale om at øge fokus på samkørsel og delebiler.
Det skal give en forventet reduktion på 10.000 ton per år.
Det gælder blandt andet, at der skal reserveres gratis parkeringspladser til delebiler ved alle kommunale parkeringsanlæg og trafikknudepunkter.
Odense Byråd vil samlet set reducere med 100.000 ton CO2 i 2030.
Der er ikke nogen planer i den nye aftale om, at der skal etableres nulemissionszoner i Odense. I sådan nogle zoner vil det ikke være tilladt for benzin- og dieselbiler at køre ind i.
Hele byrådet var 9. juni enige om den første aftale, men allerede få dage efter vaklede fundamentet.
Så hurtigt gik stor trafikplan i vasken
Hele byrådet i Odense var enige om stor politisk aftale 9. juni. Allerede få dage efter vaklede fundamentet, og i denne uge kan det brede forlig om Odenses fremtid helt vælte.
En politisk plan om at sænke hastighederne på vejene i og omkring Odense risikerer at smuldre.
Enhedslisten og SF i Odense vil have Konservative og Venstre til at forlade det store politiske forlig, der blev indgået for kun to måneder siden.
- Striden om den grønne trafikplan spidser til, og det skyldes jo blandt andet, at Konservative og Venstre har ændret holdning til forslaget om lavere hastigheder på vejene i Odense, som var det de to partier gik med til for at reducere CO2-udledningerne på transportområdet, siger Jakob Risbro, der er samfundsredaktør på TV 2 Fyn.
Det er langt fra første gang, aftalen er til diskussion. Allerede få dage efter aftalen var indgået, begyndte de første knaster at ramme Odenses grønne trafikplan.
Herunder giver TV 2 Fyn dig overblikket over, hvor hurtigt den politiske aftale begyndte at vakle.
Sagen kort
Den grønne trafikplan - også kendt som mobilitetsplanen - handler blandt andet om at sænke hastighederne på Fynske Motorvej til 90 kilometer i timen og de fleste byveje i kommunen med 20 kilometer i timen.
Den skal samtidig skabe bedre forhold for buspassagerer med flere afgange og vejbaner forbeholdt busser.
Samtidig skal den gøre det sværere at komme ind til byen i bil - blandt andet også med færre parkeringspladser i centrum.
9. juni: Et enigt byråd i Odense præsenterer den store trafikplan. Den skal reducere CO2-udledningen fra trafikken i Odense ved at gøre det nemmere for buspassagerer og mere besværligt for bilister.
9. juni: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) erkender, at den grønne mobilitetsplan indeholder flere elementer, som ikke er op til kommunen. Eksempelvis skal Folketinget afgøre, om fartgrænsen på Fynske Motorvej kan nedsættes. Borgmesteren slår fast, at politikerne skal tilbage på forhandlingsbordet, hvis forudsætningerne ikke holder.
13. juni: Det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) melder klart nej til at sænke hastigheden på Fynske Motorvej til 90 kilometer i timen. Det er Folketinget, der afgør, om fartgrænserne på motorvejen skal sættes op eller ned. Samme melding kommer fra Liberal Alliance.
14. juni: Transportminister Thomas Danielsen (V) melder på vegne af regeringen ud, at den ikke er indstillet på at sænke farten på Fynske Motorvej. Det vil være “for dyrt” og en “dårlig løsning”.
15. juni: TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, vurderer, at det politiske forlig hviler på et “skrøbeligt fundament af glas”. I og med Folketinget ikke vil være med til at nedsætte hastigheden på motorvejen, skal partierne bag aftalen til at finde nye redskaber til at reducere CO2-udledningen.
15. juni: By- og kulturrådmand i Odense Søren Windell (K) erkender, at han ikke er overrasket over, at regeringen afviser kommunens plan om at sænke fartgrænsen på Fynske Motorvej. Han fortæller også, at han tvivler på, at hastighedsnedsættelserne i byen kommer i mål. Christoffer Lilleholt (V) kalder fartgrænserne et “politisk kompromis” og lufter idéen om, at kommunen undersøge, om Fjernvarme Fyn i højere grad skal være med til at finde løsninger på CO2-udfordringen.
9. august: Konservative og Venstre melder efter sommerferien ud, at de ønsker at lempe dele af den grønne trafikplan. Nu skal fartgrænserne alligevel ikke sænkes i store dele af Odense Kommune, for konsekvenserne for byen vil være for store, lyder det. De blå partier vil i stedet for have undersøgt, om der kan indfanges mere CO2 fra Fjernvarme Fyns skorstene. Det afviser Fjernvarme Fyn dog.
15. august: SF og Enhedslisten opfordrer over for Fyens Stiftstidende Konservative og Venstre til at melde sig ud af forliget bag den grønne trafikplan. SF og Enhedslisten holder fast i, at fartgrænserne i byen skal sænkes.
16. august: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har indkaldt til møde mellem forligspartierne. Mødet skal handle om de tiltag, der er aftalt i den grønne trafikplanen.
Analyse: Derfor vakler den grønne trafikplan
Set i lyset af de seneste måneders udvikling er det ifølge Jakob Risbro reaktionerne på den grønne aftale, der blev præsenteret 9. juni, som har fået fundamentet til at vakle.
- Det konservative bagland har, mildt sagt, ikke været voldsomt imponerede af forslaget, og derfor forsøger Konservatives Søren Windell og Tommy Hummelmose nu at finde en anden løsning, siger Jakob Risbro.
Når partierne bag aftalen mødes onsdag for at drøfte tiltagene endnu en gang, håber Enhedslisten og SF, at de blå partier forlader aftalen. Så kan de få større indflydelse på mobilitetsplanen, eksempelvis med den såkaldte Gent-model, der vil betyde trafikøer og nulemissionzoner i Odense.
- Venstrefløjen vejrer morgenluft og håber, at de borgerlige partier trækker sig fra forliget, så der i stedet kan blive gennemført initiativer med inspiration fra Gent-modellen, som stammer fra den belgiske by af samme navn. Her han man inddelt byen i zoner, som bilisterne ikke må køre imellem, men skal i stedet køre uden om byen i en ring, siger Jakob Risbro.
Bolden ligger hos borgmesteren
Det er Venstre og Konservative ikke interesseret i. Tværtimod. Derfor er det nu op til Peter Rahbæk Juel, hvor bred aftalen skal laves i byrådet i Odense.
- Bolden ligger hos borgmesteren, der formentlig ikke har nogen interesse i at skille sig af med de borgerlige partier og i stedet gå fuldtonet rødt og åbne forliget, siger Jakob Risbro.
- I stedet vil han nok sammen med de borgerlige lirke en løsning på plads under de forligskredsmøder, som skal afholdes onsdag aften, hvor de borgerlige måske også vil give sig lidt og være med til at lukke enkelte veje, sætte hastigheden ned nogle steder og så i øvrigt prøve at slippe ud af situationen med lidt af æren i behold efter ikke at have fået topkarakter for elegancen i deres retræte fra, at de gik med til forslaget om nedsættelse af hastigheden, vurderer han.
TV 2 Fyn forsøgte at køre igennem byen med henholdsvis 30 og 50 kilometer i timen. Se, hvor lang tid ekstra det tager bilister.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.