Parti udelukkes før forhandlinger:
- Det er flertalsdiktatur
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odenses borgmester har fredag meddelt Jane Jegind, at Venstre ikke bliver en del af budgetforhandlingerne i næste uge. Lederen for Venstre kalder Rahbæks afvisning for magtarrogance og flertalsdiktatur.
Venstre med Jane Jegind i spidsen kommer ikke til at deltage i forhandlingerne om Odense Kommunes budget for de kommende år i næste uge. Borgmester Peter Rahbæk Juel har fredag ringet og overbragt meddelelsen til Jane Jegind.
- Han ringede og sagde, at Venstre ikke er velkomne til budgetforhandlingerne. Han mener, at vi er for uenige til at det give mening, at vi deltager i forhandlingerne, siger Jane Jegind til TV 2/Fyn.
Opringningen fra borgmesteren har gjort Venstres leder rasende.
Peter Rahbæk Juel:
- Økonomi og indflydelse skal hænge sammen
Odense bliver centrum for et nyt fynsk sundhedsfællesskab, der kommer til at omfatte ni fynske kommuner. Det er en udfordring, som Odenses borgmester ser frem til, men økonomi og indflydelse skal hænge sammen.
Regeringens oplæg til en sundhedsreform lægger op til at flere opgaver lægges over på kommunerne. Det er en opgave, som Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (A) ser frem til, men han frygter også, at der ikke følger ressourcer nok med.
- Jeg kan godt have en bekymring for, at det her kan ende med, at der er en masse opgaver, der skal laves, og så følger ressourcerne ikke med. Vi er i forvejen pressede på økonomien, fordi borgene lever længere, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (A).
Odense bliver centrum
Odense bliver centrum for et fynsk sundhedsfællesskab, der kommer til at omfatte ni fynske kommuner. Middelfart Kommune bliver tilknyttet Trekantsområdets sundhedsfællesskab.
- Man centraliserer magten over sundhedssystemet, fordi de muskler, som regionerne har, dem ligger man under det her nye "Sundhedsvæsen Danmark". Og så sætter man nogle borgmestre og udvalgsformænd til at tage ansvaret. Skal man løse de har sundhedsopgaver lokalt, så det ikke kommer til at gå ud over den anden velfærd, som kommunerne har ansvaret for, så skal økonomi og indflydelse hænge sammen, siger Peter Rahbæk Juel.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel ser dog også muligheder i det nye sundhedsfællesskab.
- Det kan blive til fordel for patienterne, hvis det skrues sådan sammen, at det er et helhjertet forsøg på at styrke det nære sundhedsvæsen, hvor indflydelse og ressourcer følger med, siger Peter Rahbæk Juel.
Regionshovedsædet i Vejle bliver hjemsted for den nye syddanske sundhedsforvaltning, hvor den nuværende regionsrådsformand Stephanie Lose bliver formand.
Borgmestre og udvalgsformænd i styrelse
Sådan beskriver regeringen de nye sundhedsfællesskaber:
Formålet med sundhedsfællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen.
Hovedopgaven for sundhedsfællesskaberne bliver at skabe sammenhængende forløb for patienterne og tilbud af høj kvalitet i borgernes nærmiljø. Borgeren skal opleve, at sundhedsvæsenet fungerer som et sammenhængende hele og ikke som adskilte siloer.
Sundhedsfællesskaberne skal bestå af repræsentanter fra områdets sygehuse, herunder psykiatrien, samt almen praksis og alle kommuner i området. Sundhedsfællesskaberne skal drøfte samarbejdsudfordringer, finde frem til konkrete fælles løsninger og bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. En politisk overbygning for hvert sundhedsfællesskab skal som udgangspunkt mødes kvartalstvist for at fastlægge den strategiske retning. Her vil kommunen være repræsenteret ved borgmesteren og den relevante udvalgsformand. Det vil sikre et lokaldemokratisk perspektiv på beslutningerne i det nære sundhedsvæsen.
Læs mere her:
- Finansiering: Seks milliarder kroner bliver fundet ved blandt andet at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares 1,5 milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration.
- I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg.
- I 2025 skal der være 40.000 færre indlæggelser.
- De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere siddende, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020.
- Den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet vil bestå af tre lag. Øverst vil være et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som står for økonomien og styring.
- Derunder vil der være fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner og vil få hovedsæder samme steder.
- Der skal oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.
- Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.
- Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.
- Patientvejledningen skal forbedres. Det skal blandt andet ske ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.
- Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.
Kilde: Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder".
- Det viser en egenrådig borgmester. Det er et udtryk for et flertalsdiktatur, når borgmesteren udelukker et parti fra at få indflydelse på kommunens budget, siger Jane Jegind.
Udgangspunktet er for forskelligt
Borgmester Peter Rahbæk Juel bekræfter over for TV 2/Fyn, at han fredag har meddelt Venstre, at han ikke ser nogen grund til at partiet deltager i næste uges budgetforhandlinger.
- Vi skal have et budget hjem i næste uge, og allerede i foråret stod det klart, at Venstre har et helt andet udgangspunkt end alle andre partier i byrådet, siger borgmesteren.
Peter Rahbæk Juel henviser til en aftale fra marts, hvor alle byrådets partier blev enige om at omprioritere 200 millioner kroner fra blandt andet kulturområdet, anlægsudgifter, vækst og udvikling til velfærdsområderne.
- Vi har et stor udfordring de kommende år, hvor vi skal finde flere penge til velfærd, så derfor lavede vi denne omprioriteringsaftale i marts. Men efter en måned meldte Venstre sig ud af aftalen, og allerede den gang sagde jeg til partiet, at det var det samme som at melde sig ud af budgetforhandlingerne, siger borgmesteren, og fortsætter:
Analyse: Jeginds farvel kan udløse magtkamp i Venstre
Venstre i Odense vil bruge lang tid på at finde en ny borgmesterkandidat, men det er risikabelt at vente helt til næste forår. Partiet har nærmest tradition for magtkampe, når der sker et vagtskifte i Danmarks tredje største by. Det skriver TV 2/Fyns politiske kommentator Jesper Buch.
Det er en kendt sandhed, at politik er et blodigt håndværk. Med Jane Jeginds pludselige melding i sidste uge om ikke at genopstille, blev visdommen i den slidte kliché endnu engang fastslået. Det viser sig nemlig, at kampen om, hvem der skal være hendes afløser som partiets spids- og borgmesterkandidat allerede er i fuld gang på de indre linier, selv om det meste af Odense stadig er på sommerferie.
Venstre har nærmest tradition for magtkampe. Den voksne generation husker stadig, da partiets tidligere rådmand Lennart Larson i 90'erne bebudede sin afgang for at give plads til partiets daværende unge håb, den 27-årige Johnny Killerup. Men så fortrød Lennart Larson pludselig sin beslutning, hvorefter Killerup i vrede forlod politik og satsede på en erhvervskarriere.
Lennart Larson's stunt faldt ikke i god jord hos medlemmerne, som derfor droppede ham som spidskandidat. I stedet valgte de Ingrid Woetmann, som dog kun fik en enkelt periode som rådmand. Hendes karriere blev kort, fordi magtfulde kredse i partiet havde modarbejdet hendes spidskandidatur op til valget i 1997.
Pølser og politik
"Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de om natten”, konstaterede Bismarck.
Om Lennart Larson var enig i den vurdering, er uvist, - men efter nederlaget til Ingrid Woetmann forlod han politik og slog sig ned som pølsemand på Langeland.
Den gamle cirkushest havde dog beholdt sin lejlighed i Overgade i Odense, hvorfra han stadig brugte sit netværk til at modarbejde Ingrid Woetmann i et brutalt magtspil, som han eftersigende mestrede til perfektion.
Larson havde nemlig ikke kun solgt pølser i pensionisttilværelsen. Han havde også arbejdet for at få Albani-direktøren Jørgen Lund til at stille op mod Ingrid Woetmann. Og med sin erhvervsmæssige baggrund var Jørgen Lund et tilbud, som baglandet ikke kunne sige nej til, da der igen skulle vælges spidskandidat til valget i 1997.
Ingrid Woetmann blev herefter kasseret af medlemmerne, og vejen var banen for Jørgen Lund, som fik to perioder som rådmand.
Magtkampe blusser op igen
Efter otte år gik Jørgen Lund på pension, og så var der igen uro om spidskandidaturet i Venstre i den fynske hovedstad.
Op til kommunalvalget i 2005 var der kommet tre ambitiøse kandidater i spil. Nemlig Lars Christian Lilleholt, Per Lydiksen Laursen og Kamma Lauenborg.
Flere af kandidaterne bagtalte hinanden i forløbet, og helt skævt gik det, da Kamma Lauenborg sendte et brev ud til medlemmerne i sin egen forening, Odense Syd-Dalum.
Brevet vakte stor vrede, fordi det blev læst som en stærk personlig kritik af partiets øvrige kandidater. Der blev holdt forsoningsmøder for at bilægge striden, men grøfterne var allerede gravet store, og det tog lang tid at hele sårene.
Partiet er derfor i dag pinligt bevidst om, at det denne gang skal foregå uden uro i pressen. Ikke noget med at tale grimt om andre. Og frem for alt må det ikke virke som om, at partitoppen har klappet tingene af på forhånd.
Jane Jegind har da også understreget, at hun af respekt for medlemsdemokratiet ikke vil blande sig i, hvem der skal være hendes afløser.
Samme melding kommer fra partiets lokalformand Kasper Ladingkær, som overfor Fyens Stiftstidende har givet udtryk for, at der nu skal gang i en længere proces, hvor man både vil kigge efter potentielle ledere i og uden for partiet. Han forstiller sig, at afløseren først bliver fundet næste forår.
Det er dog langt fra alle i partiet, som føler sig overbeviste om det kloge i at vente så længe. I baglandet er der en del, som taler om, at der bør indkaldes til medlemsmøde i løbet af de nærmeste måneder.
Frygten er, at der kan opstå fraktioner og magtkampe, hvis der går for lang tid. Man frygter også, at partiet havner i et tomrum, fordi alle ved, at Jane Jegind nu er på vej væk, mens ingen aner, hvem der kommer til at udstikke kursen fremover.
Diskussionen er altså i fuld gang, og der nævnes allerede et par navne i kulissen.
Fem navne i gruppen
Partiet har dog ingen eksterne kandidater i kikkerten, men det kan ikke udelukkes, at der kommer en, selv om alt tyder på, at den kommende spidskandidat bliver fundet i byrådsgruppen.
Det vil sige, at der reelt lige nu kun er fem navne at vælge imellem: Claus Houden, Mark Grossmann, Marlene Ambo-Rasmussen, Christoffer Lilleholt og Sanne Skovgaard Andersen.
Gruppeformanden Claus Houden har meddelt, at han vil pege på den 23-årige Christoffer Lilleholt, som ny spidskandidat. Samme melding kommer byrådskollegaerne Marlene Ambo-Rasmussen og Sanne Skovgaard Andersen.
Men Christoffer Lilleholt selv forholder sig tavs til spørgsmålet, og det samme gælder i øvrigt også Mark Grossmann. Ingen af dem har lyst til at kommentere spørgsmålet på nuværende tidspunkt.
Men de fleste venter, at det kun er et spørgsmål om tid. Ingen af dem kan holde til, at lurepasse i en længere periode.
Lige nu holder alle vejret og venter på, hvem der blinker først. Mark Grossmann har sine tilhængere i baglandet, og hvis han får tilstrækkelig mange opfordringer, er vurderingen, at han godt kunne tænkes at gå ind i kampen. Til gengæld vurderes det, at Christoffer Lilleholt står som den stærkeste kandidat, dels fordi han har bred opbakning i byrådsgruppen, dels fordi Lilleholt-familien har et stærkt netværk. Og så har han ikke at forglemme også VU-erne med på sin side.
Men i partiet vil man gøre alt for, at det kommer til at foregå uden ævl og ballade i håb om, at historien ikke gentager sig.
Håber Jegind smutter
Der er generelt stor respekt for den indsats, Jane Jegind har ydet gennem årene, og det er et udbredt ønske, at hun kommer ud af politik på en værdig måde.
Men selv om partiet er vokset under hendes ledelse, så har der efter valgnederlaget til Peter Rahbæk Juel (S) i 2017 også været en voksende erkendelse af, at der frem mod næste valg skulle findes ny spidskandidat.
Det er dog Jane Jegind selv, som har truffet beslutningen om at stoppe. Formentlig også i den erkendelse, at hun ville risikere at ende som et politisk ringvrag, hvis hun påførte sig et nyt nederlag til Rahbæk Juel i 2021. Andre vurderer, at hun ville komme ud i et kampvalg om sit kandidatur, hvis hun havde insisteret på at forsætte.
Men nu, hvor rådmanden har meddelt sin afgang, er der naturligt nok også et stor håb om, at hun finder nyt job så hurtigt som muligt. Ikke kun af hensyn til sin videre karrierre, men i høj grad også af hensyn til partiet. Vurderingen er, at det vil løse mange problemer, hvis Jegind smutter hurtigt, fordi arvefølgen så at sige så vil give sig selv.
Så skal der nemlig hurtigt findes en ny rådmand, og vi ved allerede nu, at byrådsgruppen (eller et flertal i byrådsgruppen) vil pege på Christoffer Lilleholt.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at han per automatik også bliver spids- og borgmesterkandidat. Men Lilleholt vil få en platform, som kan køre ham i stilling som den helt oplagte spidskandidat og et seriøst bud på en ny borgmester i 2021.
Men, men - og der er mange "menner".
Det kan jo tænkes, at Jane Jegind bliver siddende perioden ud, og det kan tænkes, at der i løbet af efteråret og vinteren kommer flere kandidater i spil.
Hvis det trækker i langdrag kan der ske rigtig mange ting, som kan få processen til at løbe af sporet. Og så kan der om føje år måske skrives et nyt kapitel om de magtkampe, der følger med et vagtskifte i Venstre i Danmarks 3. største by.
- Når vi ikke kan blive enige om at flytte så store beløb, så er der intet fælles grundlag at indgå en budgetaftale på. Det svarer til at aftale at lave en ishockeyturnering, og så møder et af holdene op og i svømmetøj, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
Udemokratisk og dårligt for byen
Selvom Jane Jegind erkender, at der er uenigheder, så mener hun ikke, at det retfærdiggøre en udelukkelse af hendes parti til de vigtige budgetforhandlinger.
- Vi har ikke samme udgangspunkt, men derfor kan vi godt nå til enighed om en fællesmængde. Når vi bliver udelukket fra forhandlingerne så er det udemokratisk og skidt for byen. Det kan ikke passe, at man skal danse efter borgmesterens pibe for at blive inviteret med ved bordet, siger Jegind.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Her ringer hun mand op, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter det modtog adskillige alarmopkald om en midaldrende mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav mod koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten til eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
Opdatering klokken 10.50: Manden vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør, men vil blive løsladt senere fredag, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.