Det gav genlyd i hele landet, da det kom frem, at 187 personer fra Korsør havde høje koncentrationer af det sundhedsskadelige flourstof PFOS i blodet, efter at de havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på en stærkt forurenet mark.
Nu viser det sig, at man i Odense Kommune også har fundet for høje koncentrationer af det farlige stof i et vandløb og på en mark, hvor der i en årrække har gået græssende kødkvæg.
Siden PFOS blev fundet i ekstremt høje koncentrationer i Korsør, er man i mange kommuner gået i gang med at få undersøgt udbredelsen af PFOS, der blev forbudt i 2011. Indsatsen har været særligt koncentreret omkring nuværende og tidligere brandstationer, hvor PFOS tidligere har været brugt i brandskum.
I Odense opdagede man dog giftstoffet, da man i juni tog vandprøver fra Krogagerrenden i Seden i forbindelse med et naturprojekt.
Da analyserne kom tilbage fra laboratoriet, viste det sig således, at der var PFOS i vandet og at koncentrationerne var markant højere end tilladt. Analyserne fra vandet bliver opgjort i enheden nanogram pr. liter (ng/l), der ikke må være højere end 0,65, men i de to vandprøver lød resultatet på 30 og 36 ng/l.
I 25 år har der gået kødkvæg på marken. Lige nu går der otte kreaturer, som skulle være solgt som kød. Fødevarestyrelsen har dog anbefalet, at Odense Kommune får analyseret kødet fra tre af dyrene for PFOS. Så indtil de resultater er klar, er der aftalt et totalt stop for salget af kød.
Langt til Korsør-niveau
Odense Kommune satte umiddelbart efter fundene et hegn op langs Krogagerrenden, så de omkring otte kreaturer ikke længere kunne drikke af vandløbet. Og herefter blev der taget yderligere prøver fra selve marken, hvor fem ud af ni prøver viste relativt markante overskridelser.
Koncentrationerne af PFOS er dog langt fra lige så alvorlige som i Korsør, hvor en måling fra jorden viste en koncentration, der var 5400 gange højere end tilladt.
I Odense har de højeste koncentrationer i jorden været 27 gange lavere end i Korsør, mens prøverne fra vandet har været 1000 gange lavere.
Professor i miljømedicin Philip Grandjean mener derfor heller ikke, at de to fund kan sammenlignes. Han understreger dog samtidigt, at der er grund til at få foretaget flere prøver.
- Det er rigtigt, at koncentrationen er lav set i forhold til sagen fra Korsør, så der er umiddelbart ikke nogen grund til at blive skræmt. Men det er svært at sige, om prøverne er repræsentative for, hvad der reelt findes af PFOS i området. Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes i 2021 på de konkrete steder, siger Philip Grandjean og fortsætter:
- På samme måde viser målingerne jo ikke, hvilke koncentrationer af PFOS der har været på grunden eller i vandløbet tidligere. Så man kan desværre ikke sige noget om, hvor lidt eller hvor meget PFOS, der har været i det græs, som kvæget har spist eller det vand de har drukket i årenes løb.
Odense Kommune har ikke noget overblik over, hvem der har fået kød fra kvæget og ifølge afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed, Boie Frederiksen, er der ingen planer om at undersøge det, før kødet fra den nuværende bestand er blevet analyseret.
”Odense Kommune afventer resultatet af de prøver, der tages af de slagtedyr, der har afgræsset det pågældende areal. Dyrene er endnu ikke sendt til slagtning. Først her bliver prøverne udtaget af kødet. Yderligere undersøgelser i relation til distribution syntes ikke relevant, før disse data foreligger”, skriver han.
Philip Grandjean ved dog, hvad han ville gøre, hvis han havde kød fra tidligere slagtninger i fryseren.
- Hvis der skulle sidde nogen, der ved, at de har noget frossent kød fra tidligere slagtninger, så vil det være en god idé at få det analyseret.
Hvad er PFOS?
Pilen peger på industriområde
Krogagerrenden løber fra et industriområde i Seden, der ligger lige syd for marken med de græssende kvæg. Området har tidligere været i fokus i forbindelse med Fyens Stiftstidendes afdækning af den særdeles lemfældige håndtering af et stort kemikalielager på Nordbirkvej, der tidligere tilhørte galvano-firmaet Printline, men havnede i hænderne på de nye lejere af ejendommen fra entreprenørfirmaet Årslev Entreprenørforretning.
I Odense Kommune har man dog ikke fundet en konkret kilde til forureningen med PFOS og ifølge Boie Frederiksen er det ikke et spor, man forfølger i første omgang.
”Vi vurderer, at forureningen stammer fra industriområdet syd for det kommunale areal. Krogagerrenden modtager vand fra regnvandsledninger i dette industriområde, så forureningen er sandsynligvis sket via disse regnvandsledninger. Vi har dog ikke konkret kendskab til virksomheder i området, der bruger eller har brugt PFOS”, lyder det fra kommunen.
Gør I mere for at undersøge, hvor forureningen stammer fra?
"For nuværende er fokus for Odense Kommune at kortlægge forureningens omfang på det pågældende areal, hvor der er konstateret PFOS. Resultatet af de seneste jordprøver foreligger forventeligt i uge 43 og kan forhåbentlig bidrage til at fastlægge forureningens omfang, skriver Boie Frederiksen.
Kan være sivet ned til grundvandet
I Odense Kommune afventer man lige nu analyser af yderligere jordprøver, der er taget længere væk fra Krogagerrenden for på den måde at kunne afklare, hvor udbredt forureningen med PFOS er.
Man har til gengæld ikke tænkt sig at foretage målinger af PFOS i grundvandet under marken.
"Odense Kommune vurderer, at det ikke er relevant, da der ikke sker indvinding af grundvand til drikkevandsbrug inden for en radius af mindst 1,5 kilometer”, skriver Odense Kommune.
Men det er en fejl, mener Philip Grandjean.
- Jeg mener, at man bør foretage målinger af grundvandet, så man bedre kan vurdere, hvor meget af den forurenede jord, man skal have fjernet. Selvom man ikke bruger grundvandet til drikkevand i dag, kan man jo sagtens forestille sig, at der senere kommer en drikkevandsboring tættere på stedet, siger han.