Forældre på Risingskolen i Odense har problemer med at overholde færdselsloven omkring skolen, når de afleverer deres børn i bil.
På 45 minutter foretog politiet 36 sigtelser ved skolen, heraf 32 bilister, som ikke rettede sig efter et indkørsel forbudt-skilt.
- Det går dårligt! Særligt “indkørsel forbudt” ved Glentevejen mellem klokken 07.30 og 08.15 har vi måttet sigte for her til morgen, oplyser Fyns Politi.
- Indsatsen her til morgen kommer efter et lignende besøg i sidste uge, hvor den også var gal ved Glentevejen, og vi er allerede i gang med at planlægge næste besøg, lyder det.
Der blev også sigtet to personer for at køre på løbehjul uden hjelm, én for ulovlig parkering samt en bilist, der ikke havde fastspændt sit barn korrekt.