Politikere om letbane-støj:
- Det kan have voldsomme konsekvenser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
120 klager over støj er indtil videre indgivet over Letbanen. Det bekymrer blandt andre Venstres rådmand Christoffer Lilleholt, der peger på potentielt store konsekvenser.
Der bliver talt meget om Letbanen. Men på trods af dens navn, så har den det med at gøre tilværelsen lidt svær for en del odenseanere for tiden.
Flere tog rumler eksempelvis så meget, at en familie er blevet genhuset på grund af larmen. Og i alt er der indgivet 120 klager over støjen - alene 80 i marts måned.
- Det kan jo have nogle voldsomme konsekvenser, for hvis vi ikke overholder de tilladelser, der er, så skal vi se om man kan komme til det - og ellers så må vi jo kigge på at genhuse, som Odense Letbane allerede har gjort, eller lave erstatninger.
Det siger rådmand for Venstre, Christoffer Lilleholt, da TV2 Fyn lørdag formiddag interviewer ham i centrum af Odense, hvor Letbanen hvert syvende et halvt minut kører testkørsel godt tre meter fra folks stue.
- Det er klart, at hvis der er nogen, der er flyttet ind et sted og har fået at vide, at der kommer en letbane på et vist lydniveau med en vis rumlen, og det nu er markant mere, jamen så er det jo klart, at så vil der være en eller anden form for erstatningssag.
Nabo til letbanen er generet af støj: Man vågner, når de begynder at køre klokken fem
Letbanen i Odense er begyndt at køre flere test på strækningen, og det er til gene for naboerne, hvis man spørger dem, der bor lige op ad skinnerne i midtbyen.
Tidligt fredag kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Odense Letbane har valgt at genhuse en familie fra Odense, som var påvirket af de støjgener, som letbanen giver ved de hyppige testkørsler.
Jesper Stelchmarck bor på Østre Stationsvej, og hans lejlighed er ned til skinnerne. Han er en af dem, der er generet af støjen fra letbanen.
- Det larmer af helveds til, og det runger i hele lejligheden.
- Det støjer jo en del, efter de er begyndt at testkøre. Ja, fra klokken fem om morgenen, hvor de begynder at køre hver femte-sjette minut, så man er vågen fra klokken fem, fortsætter han.
Sommeren kan blive hård
Han frygter for, hvor slem larmen bliver, når sommeren kommer til Odense, og man bliver nødt til at åbne vinduet i lejligheden.
- Nu bliver det jo snart sommer, og så har vi åbne vinduer, og så bliver det jo endnu værre, og så bliver det til gene. Dem, der sover med åbent vindue, får ikke særligt meget søvn - det er helt sikkert.
Jesper Stelchmarck vil ikke selv søge en genhusning.
- Jeg er jo ret glad for at bo så centralt, så det har jeg ikke tænkt videre over.
- Jeg har dog overvejet at finde ud af, hvor jeg kan klage over larmen.
Odense Letbane vil undersøge larmen
Bestyrelsesformand i Odense Letbane, Jesper Rasmussen, er overrasket over de mange klager de har modtaget over støj fra Letbanen.
- Det har overrasket os, de reaktioner vi har fået. De målinger, vi har lavet indledningsvis har ikke vist, at vi skulle få de reaktioner, vi har fået. Det må vi undersøge nærmere.
Han synes dog ikke selv, at letbanen larmer særlig meget.
- Jeg er overrasket, og det kan jeg kun beklage. Jeg synes, letbanen lyder af noget, men jeg synes ikke, at den larmer meget. Men når folk siger, det rumler, er der jo en årsag, og det skal vi have undersøgt.
Og han tilføjer:
- Jeg forstår i den grad, at man er dybt frustreret. Det at have støj omkring sig, det er voldsomt - uanset om det er en motorvej eller letbane, så skaber det store problemer for en. For dem, der bor op ad letbanen, som skal falde i søvn, slappe af, der er det klart ubehageligt.
Christoffer Lilleholt mener, at Letbanens støjniveau skal ned på det niveau, der er givet tilladelse til.
- og det må selskabet (Odense Letbane red.) jo så arbejde på.
Så meget larmer et letbanetog
Uddrag fra Odense Letbanes hjemmeside: "Hvor meget støjer letbanen i drift"
Støjen fra et letbanetog kommer primært fra hjulenes kontakt med skinnerne. I Odense vil både tog og skinner være helt nye, når letbanen åbner. Det betyder at letbanetoget i Odense forventes at være meget lydløst i forhold til eksempelvis ældre sporvogne i mange udenlandske byer.
I forbindelse med den forudgående VVM-redegørelse for letbanens miljøkonsekvenser konkluderes det, at letbanetoget vil støje så lidt, at det ikke er nødvendigt for eksempel at indbygge støjdæmpende ruder i de nye bygninger, der bliver opført i den nye Thomas B. Thriges Gade-bydel, hvor letbanen skal passere få meter fra husene.
Til brug for støjberegning i VVM-undersøgelsen er der benyttet en del data fra forskelligt letbanemateriel. Blandt andet Bombardier-letbanetog, som støjer 81 dB ved 60 km/t, samt Alstom-letbanetog, som støjer 78 dB ved 60 km/t.
På grund af det lave støjniveau skal et letbanetog af hensyn til den generelle trafiksikkerhed have to forskellig lydsignaler: Et opmærksomhedsskabende signal samt et advarselssignal.
Kilde: Odense Letbane.
Flere former for larm
Letbanen er tidligere blevet kritiseret for at larme for meget, og det var forventet at hjul og skinner vil give lyd fra sig.
Dengang ville Odense Letbane se på, at forbedre støjen, hvilket man også har gjort ved blandt andet at smøre skinnerne løbende. Men det er tydeligvis ikke nok, siger Christoffer Lilleholt.
- Vi må jo konstatere nu, at den faktisk larmer ret voldsomt, selv efter testen kører i fuld vigør. Derfor skal der jo kigges yderligere på det, for nu er det letbanetoget i sig selv, der larmer.
Også rådmand for De Konservative, Søren Windell giver udtryk for, at problemerne skal løses.
- Det bekymrer mig naturligvis, jeg synes, at det er rigtig træls, og jeg har stor sympati med de borgere, der lige nu oplever massive støjproblemer fra Odense Letbane, siger han og tilføjer:
- Det er et problem, og det forventer jeg, at man får løst. Jeg ved, at Odense Letbane tager det meget seriøst, laver lydmålinger og har taget kontakt til det firma, der leverer togsættene for at finde ud af, hvor den her rumlen kommer fra.
Letbaneformand om støjgener:
- Jeg synes ikke, den larmer så meget
Larm fra letbanen betyder, at Odense Letbane har genhuset naboer, der var generet over larmen. Bestyrelsesformanden synes ikke, at letbanen larmer så meget, men vil undersøge det.
Tidligere fredag kunne TV 2 Fyn fortælle, at Odense Letbane har valgt at genhuse en familie fra Odense, fordi den generes af støjen fra Letbanen, som nu er begyndt at køre flere tests på strækningen.
Bestyrelsesformanden for Odense Letbane, Jesper Rasmussen, tager det alvorligt, at en familie har følt sig så generet.
- Der er en familie, der har givet udtryk for, at de har følt sig voldsomt forpint. Det tager vi alvorligt.
Den seneste måned har Odense Letbane modtaget 80 støjklager, og det overrasker Jesper Rasmussen.
- Det har overrasket os, de reaktioner vi har fået. De målinger, vi har lavet indledningsvis har ikke vist, at vi skulle få de reaktioner, vi har fået. Det må vi undersøge nærmere.
- Synes ikke den larmer så meget
Genhusningen er ikke den løsning, som Odense Letbane vil stræbe efter, men de vil tage det alvorligt, når borgere føler sig forpint af letbanen, siger Jesper Rasmussen.
- Vi genhuser ikke bare, fordi nogen vil. Vi tager nogle stikprøver, hvis folk føler sig forpint af det her, og så tager vi en snak med dem.
- Hvis folk føler sig forpint, skal vi finde en løsning på det. Vi kan jo ikke bare sige, at det ikke passer. Vi må måle, om det ligger over de lovgivningskrav, der er, fortsætter han.
“Vi kan se ved de nærvedhændelser, der er, at den jo ikke larmer så meget, så alle kan høre den”
Jesper Rasmussen synes ikke, at han har oplevet, at letbanen larmer så meget, men han anerkender borgernes bekymring.
- Jeg er overrasket, og det kan jeg kun beklage. Jeg synes, letbanen lyder af noget, men jeg synes ikke, at den larmer meget. Men når folk siger, det rumler, er der jo en årsag, og det skal vi have undersøgt.
Nærvedhændelser er indikation på stille letbane
I 900 tilfælde siden oktober har letbanen være en del af såkaldte nærvedhændelser, som betyder, at letbanen har været tæt på sammenstød med andre trafikanter. Det er en indikation på, at ikke alle oplever, at letbanen larmer, mener bestyrelsesformanden.
Der er nogle niveauer, I måler efter, om det er for meget støj eller ikke for meget støj i forhold til lovgivning, der er. Handler det her om, at borgerne skal vænne sig til, at letbanen laver nogle lyde og larmer lidt?
- Jeg skal passe på ikke at sige, at nogen skal vænne sig til noget. Men jeg kan jo selv se, at når jeg er der, som jeg var i går, og går langs traceret, er toget der jo lige pludselig. Og vi kan se ved de nærvedhændelser, der er, at den jo ikke larmer så meget, så alle kan høre den - det kan vi registrere, ellers havde vi ikke alle disse nærvedhændelser, som vi har.
- Så derfor bliver det jo opfattet forskelligt, men jeg vil ikke være med til, at vi ikke tager det alvorligt, hvis folk virkelig føler sig ramt af det. Fordi så må vi undersøge det, hvis de siger det. Det kommer jo ikke af ingenting. Det må vi tage alvorligt, og vi må tage nogle stikprøver langs med linjen de steder, hvor vi får påklaget, at der er noget, fortsætter han.
En udfordring for nye byrum
Og til spørgsmålet om, hvorvidt Odenses nye byrum ved Thomas B. Thriges gade, hvor letbanen bumler igennem meget tæt på folks stuer og soveværelser, kan blive udfordret af støjen, siger Søren Windell:
- Det kan jeg godt blive bekymret for, men jeg synes også lige, vi skal lade Odense Letbane lave de målinger, der skal til, siger han og fortsætter:
- Men det skal selvfølgelig ikke være sådan at porcelænet står og klirrer inde i skabet, når toget kører forbi, men vi kan heller ikke forvente at have en letbane, der er fuldstændig lydløs.
Borgmester Peter Rahbæk Juel skriver i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at han har fuld tillid til, at Odense Letbane får styr på støjgenerne inden, den går i drift.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.