Rådmand:
- Færre krav, hvis vi skal have plads til de ældste klasser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skoleelever op til 6. klasse optager hver en millimeter på skolerne i Odense. Regeringen skal slække på de sundhedsfaglige krav, hvis de ældste årgange skal begynde i skole.
Skal de større elever i folkeskolen tilbage på skolebænken, skal regeringen slække på de sundhedsfaglige krav.
Det siger Susanne Crawley (R), rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.
Hun var med, da Agedrup Skole mandag morgen tog imod andet hold i de små klasser.
Odense Letbane rammes af corona-krisen
Torsdag meddelte transportminister, Benny Engelbrecht, finansministeriet at Odense Letbane er påvirket af corona. Letbanekontoret bekræfter, men forventer ikke åbningen bliver forsinket.
Flere samfundsfunktioner rammes af corona-krisen.
Nu er turen kommet til Odense Letbane. Transportminister, Benny Engelbrecht, sendte torsdag brev til finansministeriet, hvor han oplyste, at letbanen i Odense er påvirket af corona-krisen.
Mandag bekræfter Letbanekontoret til TV 2/Fyn.
- Vi har oplyst, at vi er påvirket af corona-situationen. Vi har redegjort for, hvordan vi er påvirkede. Det er forskellige ting, der spiller ind, lyder meldingen.
Ifølge Letbanekontoret er der endnu ikke tale om, at byggeriet bliver yderligere forsinket.
- Vi har luft i tingene, men det slipper selvfølgelig op på et tidspunkt, oplyser Letbanekontoret.
Udenlandske arbejdere
Det der påvirker Odense Letbane er blandt andet, at udenlandske arbejdere ikke kan komme til Danmark. Der er tale om folk fra Polen, Portugal og Spanien. Det er ikke fordi, arbejderne har problemer med at komme ind i landet, de har nemlig et anerkendelsesværdigt formål oplyser Letbanekontoret.
Arbejderne kommer fra lande, der er lukket ned, og kan derfor ikke komme ud af deres eget land.
Odense Letbane er i gang med at overgå fra anlægs- til testfacen. Her det blandt andet folk fra Portugal, der mangler til at udføre del-test.
Derudover har Odense Letbanes spanske leverandør Comsa indført regler og retningslinjer for at skærme deres arbejdere, forklarer Letbanekontoret. De arbejder og lever i hold, og må ikke være sammen på tværs af de hold. Arbejdet med at skærme medarbejderne sænker effektiviteten.
Letbanekontoret oplyser, at de få arbejdere, der kommer til Danmark, testes for corona og sættes i karantæne i tilfælde af positiv test.
Odense Letbane regner fortsat med at åbne første september 2021.
Onsdag i sidste uge åbnede skolen med de yngste årgange i 0.- og 1. klasse, og var det så 2.- til 5. klasse, som skulle i skole for første gang efter i flere uger at være forhindret af coronavirussen coivd-19's greb om Danmark og resten af verden.
- Nu starter vi med at lave fysisk skole op til femte klasse. Men jeg vil her fra Odense sige til regeringen, at hvis man påtænker, at de ældre skolebørn skal starte i skole igen, så må man slække på de nogle af de sundhedsmæssige krav, så der er plads på skolerne, siger Susanne Crawley.
På Agedrup Skole er hver en kvadratmeter nu optaget af de små elever, som skal have plads til blandt andet at sidde i klasselokalerne med to meters mellemrum.
Men kan man leje eller låne andre lokaler?
- Det vil være en mulighed nogle steder, men andre steder er de fysiske rammer i lokalområdet på en sådan måde, at man er nødt til at have børnene på skolen.
- Det kan man ikke, hvis man skal leve op til de sundhedsfaglige krav, som der er i øjeblikket, siger Susanne Crawley.
- Og jeg vil også sige, at der er grænser for, hvor meget bøvl man kan udsætte skolebørn, forældre og lærere for. Så vil det være lettere, at de er derhjemme, tilføjer rådmanden.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Borgmester-opbakning
Susanne Crawley får opbakning fra sin borgmester, som også vil have regeringen på banen, hvis der skal åbnes for de ældre klasser.
Allerede nu er der skoler i Odense som ikke har plads til alle de små elever, og derfor ikke tilbyder undervisning alle ugens fem hverdage.
- Der bliver arbejdet på at finde løsninger. Det er en gradvis genåbning vi er i gang med, og skolerne gør det så godt den kan. Det er vigtigt, at det sundhedsmæssigt er forsvarligt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Så der er nogen steder man lige skal have fundet de sidste løsninger og få dem på plads, så man kan få en så normal hverdag som muligt.
Hvad skal der til for, at få de ældste klasser i skole?
- Først og fremmest skal de ændres i de nationale påbud. Så der må vi lytte til, hvad regeringen og sundhedsmyndighederne siger, hvornår det er forsvarligt at udvide igen.
Særlig bybus i Odense markerer redning af kz-fanger i Nazityskland
På Hitlers sidste fødselsdag, 20. april 1945, blev tusindvis af fanger kørt i hvide busser fra kz-lejre i Nazityskland til Danmark. Det markeres i Odense med en hvid bybus.
Det er 75 år siden, at mellem 17.500 og 20.000 fanger blev reddet ud af koncentrationslejre i Nazityskland i hvide busser under Anden Verdenskrig.
Alene mellem 19. og 20. april hentede danske og svenske hvide busser 4.255 fanger hjem i løbet af ét døgn.
Det markerer Røde Kors ved at omdanne almindelige bybusser i Odense til hvide busser den 20. april - Adolf Hitlers fødselsdag - hvor flest fanger blev reddet hjem.
Helt almindelige danskere
De særlige bybusser, der også kører i Aalborg og København, bliver til rullende oplevelser, hvor man kan se historien på skærme og skilte, og de vil køre i de odenseanske gader de næste fire uger.
Buschaufførerne, der kørte busserne for 75 år siden, var helt almindelige buschauffører, der blev ringet op om eftermiddagen og var i Tyskland dagen efter.
- Helt almindelige danskere samlede sig og blev til en bevægelse af medmenneskelighed, der lykkedes med at gøre det, alle troede var umuligt. Det er budskabet, som kan inspirere os i dag. At vi kan gøre det umulige, hvis vi står sammen om medmenneskeligheden og tør at handle på den, siger Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.
- De hvide busser var ikke beskyttet af andet end et Røde Kors-mærke. Med det på taget og på siden bevægede de sig ind i en krig, forklarer han.
Danske jøder reddet i Theresienstadt
De hvide bussers redningsaktioner foregik fra 5. december 1944 til 26. april 1945 i den sidste del af Anden Verdenskrig. Der var altså ikke tale om en lang konvoj af busser i en enkelt operation, men en lang række operationer og et utal af små og store konvojer til et utal af tugthuse, fængsler, kz-lejre og udekommandoer.
Den mest kendte del af operationen er formentlig redningen af de danske jøder i koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet mellem den 12. og 19. april. 423 danske og statsløse jøder blev kørt tilbage til Padborg og derfra videre til Sverige.
Adolf Hitler begik selvmord i Berlin den 30. april 1945, og kort efter sluttede Anden Verdenskrig i Europa. Danmark blev befriet fra den tyske besættelse 5. maj 1945. Omkring 75 millioner mennesker blev dræbt i krigen.
Du kan læse mere om de hvide busser på Røde Kors' hjemmeside dehvidebusser.dk.
- Jeg ved, at der er rigtig mange lærere og skoleledere der er kreative, og har fundet måder at lave undervisning på, hvor man bruge grønne områder, idrætsfaciliteter, sportshaller, bruger byens rum og parker til at kunne lave en undervisning uden for matriklen.
- Det er jo en god måde til at få tingene til at hænge sammen på i en tid, hvor vi skal holde afstand.