Rådmand kritiseres for forslag om 40 km/t-zone:
- Det er ikke for at genere nogen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Klima- og miljørådmand Tim Vermunds forslag om en 40 km/t-zone i Odense bymidte bliver mødt af stor kritik fra flere fynboer.
Søndag foreslog klima- og miljørådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S), at fartgrænsen sættes ned til 40 kilometer i timen inden for Ring 2.
Allerede inden forslaget er taget op i Klima- og Miljøudvalget er det dog blevet mødt af kritik.
- Odense er kun for dem, der bor der efterhånden, men så kan Odense have sig selv, skriver Anja Eggertsen på Facebook.
Rådmand vil sænke hastigheden i store dele af Odense
Står det til Odense Kommunes nye klima- og miljørådmand skal hastigheden sænkes fra 50 til 40 kilometer i timen inden for hele Ring 2.
Fremover skal bilister, der begiver sig ind i Odenses bymidte (Ring 2), lette højrefoden fra speederen en smule, så farten kommer ned på 40 kilometer i timen.
Det mener i hvert fald Odense Kommunes klima- og miljørådmand, Tim Vermund (S).
- Jeg er optaget af, at vi får tilstrækkelig mange til ikke at tage bilen. Det skal være mere attraktivt at være cyklist eller gående end at være bilist, siger rådmanden.
Forslaget fra rådmanden kommer få dage efter, at kommunen af Miljøministeriet fik lov til at sænke hastigheden fra 50 til 40 kilometer i timen på udvalgte strækninger inde i Odense centrum (Ring 1).
Et radikalt forslag
Men det er ikke ambitiøst nok ifølge Tim Vermund.
- Hvis vi rigtig skal rykke på klimadagsordenen kræver det, at vi får hele byen med. Det er et radikalt forslag, men det er nødvendigt, fordi det klimamæssigt ikke batter det store at nøjes med centrum, siger rådmanden.
Ring 2 er markeret med den gule linje på kortet. Rådmanden vil have sænket farten inden for afmærkningen.
Han frygter ikke, at det vil få fynboer til at holde sig fra Odenses handelsliv.
- Vi står i en klimakrise, hvor der aldrig er målt så højt CO2, så vi skal tænke over, hvordan vi ændrer vaner, og hvis ti kilometer kan tippe det for folk, må de vågne op.
Ifølge Odense Kommune kan man reducere CO2-forbruget med 25.000-50.000 ton om året, hvis hastigheden sænkes med 20 kilometer i timen inden for Ring 3. Tim Vermund har dog ikke aktuelle tal for, hvor meget CO2 hans forslag, der kun gælder Ring 2, vil spare.
Brug for opbakning
Før trafiktavlerne skiftes ud, kræver det dog, at rådmanden får opbakning fra både hans eget udvalg, resten af Odense Byråd og Folketinget.
- Jeg vil mene, det er realistisk. Jeg har brug for hjælp fra Christiansborg, men de (politikerne, red.) har vist sig villige til at sænke farten inden for Ring 1, så formentlig kan vi også få lov i Ring 2, fortæller Tim Vermund.
Rådmanden har endnu ikke rejst forslaget i Klima- og Miljøudvalget, og derfor kan udvalgsmedlem Rikke Beider (K) endnu ikke forholde sig til forslaget.
- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om det er et godt eller dårligt forslag. Inden jeg kan det, vil jeg gerne se nogle beregninger for, hvor meget CO2 man sparer, for selvfølgelig betyder det noget at køre langsommere, men vi er jo omvendt heller ikke interesseret i, at al trafikken går i stå, fortæller Rikke Beider.
Ring 1, 2 og 3
Odense er inddelt i Ring 1, 2 og 3.
Ring 2 er 18 kilometer lang og omkranser et cirka 23 kvadratkilometer stort område.
Odense Kommune er lige over 300 kvadratkilometer, og Ring 2 dækker således omkring en femtendedel af kommunen. Ring 2 dækker over Odenses tættest befolkede område.
Ring 1 ligger inde i Ring 2 og omkranser centrum af Odense.
- Har det ikke altid været cyklisternes by i Odense midtby? Det gør bare, at jeg kører til butikkerne udenfor bymidten. Så det hidser jeg mig ikke op over, men tænker, at byen stille og roligt vil dø, skriver Jeanette Føns.
Samtidig spørger Kirsten Lindholm Tim Vermund, om politikerne pønser på at gøre livet svært for de forretningsdrivende.
- Jeg tror, at en del af de pengestærke, I gerne vil have til byen dropper Odense. Er I ude på at ødelægge handlen i Odense?
Færre biler kræver bedre offentlig transport
Klima- og miljørådmanden er dog ikke enig i, at færre biler i midtbyen får konsekvenser for butikslivet.
Ni biler fundet på bunden af Odense Havn
Fredag eftermiddag har graveskibet Helle Saj påbegyndt bjærgningen af mindst ni biler, der er fundet på bunden af Odense Havn.
I årenes løb er der blevet hevet lidt af hvert op fra bunden i Odense Havn. En nylig scanning af bunden har lokaliseret mindst ni biler i indløbet til havnen.
Fredag eftermiddag begyndte graveskibet Helle Saj at bjærge de medtagne biler - eller hvad der var tilbage af dem.
- Selvfølgelig ligger der noget, men vi havde ikke forventet, at der skulle ligge så meget. Derfor tager vi dem op, fortæller afdelingsleder i Odense Havn Niels Kiersgaard.
1.000 kilo skrot
Bunden af Odense Havn scannes løbende for at sikre, at vanddybden er korrekt, og det var under en rutinescanning af søopmålingsfirmaet SensorSurvey, at de ni biler blev fundet.
- Vi fjerner dem som en del af vores vedligehold af sejlløbet. Vi har skønnet, at det var tid til at fjerne bilerne nu, siger Niels Kiersgaard og understreger, at indløbet har været sikkert at sejle i selv med bilerne på bunden.
Bjærgningsarbejdet fortsætter, indtil alle punkterne på scanningsbillederne er eftersøgt.
For to uger siden hoppede 40 frivillige dykkere i havnen med en lignende mission.
Da dukkede gamle, rustne cykler, flasker, glas, indkøbsvogne og endda en vaskemaskine op af dybet. På tre en halv time dukkede 1.091 kilo affald op.
- Jeg kan slet ikke genkende, at vi ødelægger bymidten. Jeg synes, at Odense nu er fyldt med meget mere liv og tiltag end for ti år siden, fortæller Tim Vermund.
- Det er ikke for at genere nogen, men fordi det er vigtigt, at vi får kigget på CO2-niveauet, siger han.
Odenseaneren Mette Marie Lind Nielsen er enig.
- Mængden af biler i Odense centrum er al for voldsom og gør livet svært for andre trafikanter. Bymidten mister også oplevelsesværdi på grund af biltrafikken, skriver hun i debatten på Facebook.
Når færre bilister skal køre ind til Odense, anerkender rådmanden dog, at det kræver bedre offentlig transport - både inde i centrum og ude i oplandet.
- Vores ældre og gangbesværede skal også have gode alternativer, så vi skal samtidig kigge på offentlig transport. Hvis man vil have flere ud af bilerne, kræver det flere afgange og vognbaner kun til busser, fortæller Tim Vermund.
Forslaget om 40 km/t-zone gælder inden for et cirka 23 kvadratkilometer stort område af Odense.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En 36-årig far er blevet idømt fire års fængsel for at have udsat sin lille søn for livsfarlig ruskevold, som har givet drengen varige mén.
Dommen er faldet onsdag i Retten i Odense, oplyser anklager Maria Blomsterberg.
Manden har anket dommen til landsretten. Han vil frifindes i det omfang, som han ikke har erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.