De mest støjplagede naboer til Odense Letbane skal hjælpes. Det slår By- og kulturrådmand Søren Windell (K) fast, efter det er kommet frem, at der kan gå op til to år, inden man er færdig med at løse problemerne med støj og vibrationer fra letbanetogene.
I et notat til Odense Kommunes økonomiudvalg fremgår det, at de midlertidige tiltag for at mindske støjen ikke har haft den ønskede effekt, og derfor er der lange udsigter til en permanent løsning.
- Det er jo ærgerligt at læse, at man forventer, at det her vil tage rigtig, rigtig lang tid. Det er glædeligt at læse, at parterne, altså dem, der har bygget letbanen, driver den og har leveret togene, nu har sat sig sammen for at finde nogle løsninginger og også kigger til udlandet for at se, hvad man har gjort andre steder, siger Søren Windell og fortsætter:
- Men jeg er bange for, at borgerne, der er allerværst ramt, ender i et juridisk vakuum, hvor der ikke rigtig kan gøres noget.
Transportministeren skal involveres
Derfor vil Søren Windell nu se, om der er mulighed for at at ekspropriere de værst plagede naboer, så de ikke skal døje med støj i flere år. Derfor skal transportminister Trine Bramsen muligvis gøre sin indflydelse gældende, mener rådmanden.
Jeg er bange for, at borgerne, der er allerværst ramt, ender i et juridisk vakuum, hvor der ikke rigtig kan gøres noget
- Som loven er skruet sammen omkring letbanen kan transportministeren faktisk gå indd og ekspropriere ejendomme, som ikke kan sælges på normal vis. Og det har jeg nu bedt forvaltningen om at undersøge, kan det lade sig gøre i det her tilfælde, og så bagefter rette henvendelse til ministeren for at se, om vi kan få gang i en proces omkring det.
De hårdest ramte skal hjælpes
Det er ikke alle naboer langs letbanen, der bør have mulighed for at få deres bolig eksproprieret. Det er de hårdest ramte naboer, der bør have hjælp hurtigst muligt, mener Søren Windell.
- Dem, der er hårdest ramt, som jeg også har ønsket, at vi skulle genhuse eller i hvert fald gøre sådan, så de kan sove og passe deres normale hverdag. De sidder lige nu i et vakuum, hvor der ikke rigtig er hjemmel til at gøre noget som helst, og det må vi jo få løst. Det kan vi måske gøre med ministerens mellemkomst. Den vej skal i hvert fald afsøges, siger Windell.
Søren Windell har ikke tal på, præcis hvor mange borgere, der eventuelt vil blive tale om, men han mener, der er forskel på, hvor støjplaget beboerne er.
Og det er de værste tilfælde, hvor politikerne har et ansvar for at hjælpe borgerne, mener han.
- Som jeg har sagt før, så er der dem, hvor det er træls, og så er der dem, hvor det er ulideligt at være i som hos Lotte (Krog Iversen, red.). Hvor mange der er i hvilke kategorier, det har jeg ikke noget overblik over. Vi ved, at der er 138 matrikler, der har skrevet sig på som naboer, men det er jo i større eller mindre grad, hvordan man mærker det her, siger Søren windell og fortsætter:
- Men når man har et hjem som Lottes, der er ubeboeligt, skal vi altså finde en løsning, der ikke varer to år.
Letbanen er rygraden i den kollektive trafik
Venstres Christoffer Lilleholt har foreslået, at man stopper kørsel med letbanetogene i ydertidspunkterne, så de værst plagede naboer fik lidt mere tid uden støj, men den løsning ser Søren Windell ikke som gangbar.
- Jeg er bange for, at hvis vi tager et nemt greb, som det er bare at stoppe togene, så er vi med til at devaluere vores kollektive trafik i Odense. Der er jo borgere i Odense, som tager letbanen både tidligt om morgenen og sent om aftenen.
- Nu kobler vi snart hele busnettet på også. Og hvis vi tager hele den rygsøjle, letbanen er blevet i vores by og som busserne kører frem og tilbage til, og ikke har den i ydertimerne, er det rigtig mange odenseanere, som får en dårligere forbindelse. Og det er jo ikke det, vi ønsker, siger Søren Windell.