Risikofri kørsel: Så sjældent får du tjekket billet i letbanen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
September havde det næstlaveste antal kontroller i 2024. I april blev kun 6.000 ud af over 600.000 passagerer tjekket.
Opdatering
TV 2 Fyns undersøgelse har haft det journalistiske formål at afdække, hvor risikofrit det er at køre uden billet i letbanen to timer hver dag midt i myldretiden i en hel uge. Undersøgelsen viste, at det kunne lade sig gøre at snyde systemet i et stort omfang, fordi der er begrænset billetkontrol. Dette er også bekræftet af den øverste ansvarlige for Fynbus, der står for kontrollen. Undersøgelsen har alene haft et journalistisk sigte om at afdække et samfundsproblem – ikke at snyde systemet. Nu hvor undersøgelsen er afsluttet og historien er publiceret, har TV 2 Fyn derfor betalt for turene.
Der er meget få passagerer, som får tjekket deres billet, når de kører med letbanen i Odense.
Som TV 2 Fyn har dokumenteret med skjult kamera, blev der ikke tjekket billet i letbanen en eneste gang i løbet af i alt 28 timers letbanekørsel i myldretiden.
Vi kørte uden billet i letbanen i en uge - blev ikke tjekket én eneste gang
Du kan - risikofrit - køre rigtig mange timer i letbanen uden billet, viser skjulte optagelser.
Opdatering
TV 2 Fyns undersøgelse har haft det journalistiske formål at afdække, hvor risikofrit det er at køre uden billet i letbanen to timer hver dag midt i myldretiden i en hel uge. Undersøgelsen viste, at det kunne lade sig gøre at snyde systemet i et stort omfang, fordi der er begrænset billetkontrol. Dette er også bekræftet af den øverste ansvarlige for Fynbus, der står for kontrollen. Undersøgelsen har alene haft et journalistisk sigte om at afdække et samfundsproblem – ikke at snyde systemet. Nu hvor undersøgelsen er afsluttet og historien er publiceret, har TV 2 Fyn derfor betalt for turene.
Det er nærmest risikofrit at køre med letbanen i Odense uden billet.
Det viser optagelser med skjult kamera, som TV 2 Fyn har lavet.
Optagelserne dokumenterer, hvordan to medarbejdere fra TV 2 Fyn to timer hver dag i en uge fra klokken syv til ni kørte i letbanetog uden billet - og ikke en eneste gang blev der lavet kontrol.
Samtidig viser tal som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, at kun tre procent af passagerne i letbanens levetid er blevet kontrolleret. Februar 2023 var den enkeltstående måned, hvor der blev tjekket den største andel af passagerer, nemlig 7,2 procent. I april i år blev kun 6.000 ud af 608.000 passagerer tjekket svarende til 1 procent.
Ifølge de nyeste tal for september blev 9.192 passagerer tjekket for billet. Det er det næstlaveste antal i hele 2024.
At det er for let at køre gratis, er ikke nyt for Odenses klima- og miljørådmand.
- Der er for mange, der ikke køber billet, siger Tim Vermund (S), der udover at være klima- og miljørådmand også er formand for Fynbus, som står for billetkontrollen i busser og letbanen.
- Det er netop derfor, vi har valgt at fordoble antallet af kontrollører, siger han.
Derfor har vi brugt skjult kamera:
De store underskud hos Odense Letbane skyldes blandt andet svigtende billetindtægter. De penge, der ikke kommer ind via billetindtægter, må i stedet dækkes af Odense Kommune.
TV 2 Fyn satte sig for at undersøge, hvor let det er at køre ustraffet rundt uden billet og brugte skjult kamera for at dokumentere, hvornår og hvor længe vi kørte med letbanen uden at møde en kontrollør. Alle personer er blevet sløret, så de ikke kan genkendes.
TV 2 Fyn har bevidst brudt reglerne selv ved at køre uden billet i en uge med det formål at dokumentere, hvor risikofrit det egentlig er at køre uden billet i letbanen, da TV 2 Fyn vurderer, at det er i offentlighedens interesse, hvordan kommunale skattekroner i et så stort og vigtigt trafikprojekt forvaltes.
"For let at stikke af"
I september besluttede politikerne i Odense, at antallet af kontrollører til at tjekke billetter i letbanetog og busser øges fra fire til otte i 2025.
Det skete, fordi det ifølge Fynbus er nærmest risikofrit at køre i letbane og bus i Odense uden billet.
- Vi har en forventning om at være mere synlige. Der kommer væsentligt mere kontrol end i dag, og vi intensiverer omkring letbanen. Vi tror, folk snyder mere i letbanen end i busserne, for det er lettere at stikke af i letbanen, siger Tim Vermund.
Fynbus forventer, at lønudgifterne til de ekstra kontrollører vil blive dækket af øgede kontrolindtægter. Otte kontrollører vil koste 4,7 millioner kroner, men der forventes samtidig kontrolindtægter for 6,1 millioner kroner.
Mere kontrol i letbanen ventes også at få flere til at købe billet, så der på længere sigt udskrives færre kontrolafgifter.
Oplevelsen har indtil nu været, at snyderne forlader toget ud ad den ene dør, så snart en kontrollør går ind ad en anden dør i toget. Dette skete dog ikke under TV 2 Fyns optagelser, idet der ikke var en eneste kontrollør på noget tidspunkt i løbet af de syv dage.
- For kontrollørerne er det vigtigt, at de er flere på arbejde i samme tog, så folk ikke kan stikke af. Det skal ikke være let at snyde, siger Tim Vermund.
Så meget koster det, hvis du bliver fanget
Selv om det er nemt at snyde og køre gratis med letbanen, er det en dyr fornøjelse, hvis du bliver opdaget.
- Det er også dybt pinligt. Jeg har svært ved at forstå det, når en billet koster 15 kroner, siger Tim Vermund.
Det koster 1.000 kroner i afgift - 500 kroner, hvis du er barn.
- Det er dumt at spare 15 kroner, når man så risikerer at få en høj afgift. Hvis man spekulerer i det, er det en stor risiko at tage, fortæller Tim Vermund.
Hvorfor har I ikke gjort noget mere noget før?
- De fleste har det bedre med tillid end kontrol. Det skulle også først være nemt og overskueligt at købe billet.
Er det ikke jeres ansvar, at folk får deres billet tjekket i letbanen?
- Folk har et ansvar for at betale for offentlig transport. Man snyder fællesskabet, hvis man kører uden billet.
Skattekroner dækker letbanens underskud
Letbanen har i sin korte levetid været ramt af flere milliondyre underskud, blandt andet på grund af svigtende billetindtægter.
Siden letbanen blev taget i brug i maj 2022 har Odense Byråd givet ekstrabevillinger for 159 millioner kroner. Senest i juni i år bad selskabet om yderligere 202,4 millioner kroner for at dække det budgetterede underskud for 2025 og 2026. .
Fra begyndelsen af letbanens levetid var passagertallet lavere end ventet, blandt andet fordi Nyt OUH og den tilhørende station ikke er åbnet endnu. Det er lykkedes at få flere til at benytte letbanen, men selskabet kæmper stadig med at tjene nok penge på de passagerer, der bruger den.
Samme billede tegner sig i letbanens egne opgørelser over billetkontrol, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i via Fynbus, som står for at kontrollere billetter i busser og letbanen.
Opgørelserne viser, at i letbanens levetid er i gennemsnit kun cirka tre ud af 100 passagerer i Odense Letbane blevet tjekket for billet. Med andre ord støder 97 passagerer ud af 100 passagerer aldrig på en kontrollør.
Februar 2023 var den enkeltstående måned, hvor der blev tjekket den største andel af passagerer, nemlig 7,2 procent. I april i år blev kun 6.000 ud af 608.000 passagerer tjekket svarende til 1 procent.
Derfor har vi brugt skjult kamera
De store underskud hos Odense Letbane skyldes blandt andet svigtende billetindtægter. De penge, der ikke kommer ind via billetindtægter, må i stedet dækkes af Odense Kommune.
TV 2 Fyn satte sig for at undersøge, hvor let det er at køre ustraffet rundt uden billet og brugte skjult kamera for at dokumentere, hvornår og hvor længe, vi kørte med letbanen uden at møde en kontrollør. Alle personer er blevet sløret, så de ikke kan genkendes.
TV 2 Fyn har bevidst brudt reglerne selv ved at køre uden billet i en uge med det formål at dokumentere, hvor risikofrit det egentlig er at køre uden billet i letbanen, da TV 2 Fyn vurderer, at det er i offentlighedens interesse, hvordan kommunale skattekroner i et så stort og vigtigt trafikprojekt forvaltes.
Flere kontrollører på vej
Ifølge de nyeste tal for september blev 9.192 passagerer tjekket for billet. Det er det næstlaveste antal i hele 2024.
Politikerne i Odense har ellers besluttet at fordoble antallet af billetkontrollører i byen fra fire til otte, fordi alt for mange snyder og kører i letbanen gratis.
Det træder dog først i kraft fra det nye år.
- Vi har en forventning om at være mere synlige. Der kommer væsentligt mere kontrol end i dag, og vi intensiverer omkring letbanen, for vi tror, folk snyder mere i letbanen end i busserne, for det er lettere at stikke af i letbanen, siger klima- og miljørådmand Tim Vermund (S).
Af dem, som så får tjekket billet, var der i september 2,95 procent, som har glemt eller undladt at købe en gyldig billet.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps
kopieret!
Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.
Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.
I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.
En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro
kopieret!
En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.
Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.
Personen var alene i bilen.
Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her