Det er nærmest risikofrit at køre med letbanen i Odense uden billet.
Det viser optagelser med skjult kamera, som TV 2 Fyn har lavet.
Optagelserne dokumenterer, hvordan to medarbejdere fra TV 2 Fyn to timer hver dag i en uge fra klokken syv til ni kørte i letbanetog uden billet - og ikke en eneste gang blev der lavet kontrol.
Samtidig viser tal som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i, at kun tre procent af passagerne i letbanens levetid er blevet kontrolleret. Februar 2023 var den enkeltstående måned, hvor der blev tjekket den største andel af passagerer, nemlig 7,2 procent. I april i år blev kun 6.000 ud af 608.000 passagerer tjekket svarende til 1 procent.
Ifølge de nyeste tal for september blev 9.192 passagerer tjekket for billet. Det er det næstlaveste antal i hele 2024.
At det er for let at køre gratis, er ikke nyt for Odenses klima- og miljørådmand.
- Der er for mange, der ikke køber billet, siger Tim Vermund (S), der udover at være klima- og miljørådmand også er formand for Fynbus, som står for billetkontrollen i busser og letbanen.
- Det er netop derfor, vi har valgt at fordoble antallet af kontrollører, siger han.
Derfor har vi brugt skjult kamera:
"For let at stikke af"
I september besluttede politikerne i Odense, at antallet af kontrollører til at tjekke billetter i letbanetog og busser øges fra fire til otte i 2025.
Det skete, fordi det ifølge Fynbus er nærmest risikofrit at køre i letbane og bus i Odense uden billet.
- Vi har en forventning om at være mere synlige. Der kommer væsentligt mere kontrol end i dag, og vi intensiverer omkring letbanen. Vi tror, folk snyder mere i letbanen end i busserne, for det er lettere at stikke af i letbanen, siger Tim Vermund.
Fynbus forventer, at lønudgifterne til de ekstra kontrollører vil blive dækket af øgede kontrolindtægter. Otte kontrollører vil koste 4,7 millioner kroner, men der forventes samtidig kontrolindtægter for 6,1 millioner kroner.
Mere kontrol i letbanen ventes også at få flere til at købe billet, så der på længere sigt udskrives færre kontrolafgifter.
Oplevelsen har indtil nu været, at snyderne forlader toget ud ad den ene dør, så snart en kontrollør går ind ad en anden dør i toget. Dette skete dog ikke under TV 2 Fyns optagelser, idet der ikke var en eneste kontrollør på noget tidspunkt i løbet af de syv dage.
- For kontrollørerne er det vigtigt, at de er flere på arbejde i samme tog, så folk ikke kan stikke af. Det skal ikke være let at snyde, siger Tim Vermund.
Så meget koster det, hvis du bliver fanget
Selv om det er nemt at snyde og køre gratis med letbanen, er det en dyr fornøjelse, hvis du bliver opdaget.
- Det er også dybt pinligt. Jeg har svært ved at forstå det, når en billet koster 15 kroner, siger Tim Vermund.
Det koster 1.000 kroner i afgift - 500 kroner, hvis du er barn.
- Det er dumt at spare 15 kroner, når man så risikerer at få en høj afgift. Hvis man spekulerer i det, er det en stor risiko at tage, fortæller Tim Vermund.
Hvorfor har I ikke gjort noget mere noget før?
- De fleste har det bedre med tillid end kontrol. Det skulle også først være nemt og overskueligt at købe billet.
Er det ikke jeres ansvar, at folk får deres billet tjekket i letbanen?
- Folk har et ansvar for at betale for offentlig transport. Man snyder fællesskabet, hvis man kører uden billet.
Skattekroner dækker letbanens underskud
Letbanen har i sin korte levetid været ramt af flere milliondyre underskud, blandt andet på grund af svigtende billetindtægter.
Siden letbanen blev taget i brug i maj 2022 har Odense Byråd givet ekstrabevillinger for 159 millioner kroner. Senest i juni i år bad selskabet om yderligere 202,4 millioner kroner for at dække det budgetterede underskud for 2025 og 2026. .
Fra begyndelsen af letbanens levetid var passagertallet lavere end ventet, blandt andet fordi Nyt OUH og den tilhørende station ikke er åbnet endnu. Det er lykkedes at få flere til at benytte letbanen, men selskabet kæmper stadig med at tjene nok penge på de passagerer, der bruger den.