Rotter flyttede ind hos Maria:
- De er rigtig smarte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Blandt andet på grund af nogle ekstra våde måneder har rottefængerne på Fyn i øjeblikket travlt. Hos Maria Sommer skulle rotteplagen gerne være overstået.
“Pludselig hører jeg ude i gangen noget der kribler. Og så er der simpelthen en rotte der kravler op ad min jakke”
Der blev ikke taget chancer, da Maria Sommer og datteren Vigga fik forstyrret juleforberedelserne af ikke bare én rotte, men nærmest af en hel familie af rotter.
- Her kan I se, hvordan det så ud, da alle fælderne stod i en flot "jule"-krans rundt om hullet.
- Vi skulle være sikre på, at der ikke var flere rotter. Derfor blev alle fælderne sat ind på gerningsstedet, hvor rotterne var kommet op inde i skunken, fortæller Maria Sommer.
De udbudne gæster var ikke nogen rar oplevelse for den lille familie i rækkehuset på Kranvejen i Odense C.
OUH er klar med træfsikker levertest
Ny leverforskning på OUH kan spare samfundet penge og patienter turen til sygehuset.
Claus Koefod Johnsen fra Tønder anede slet, han hans lever var dårlig.
- Det var et af de sædvanlige sundhedstjek, hvor man skal have at vide, man ikke fejler noget.
Men blodprøver viste de første tegn på skrumpelever.
- Der var lidt uregelmæssigheder omkring mine leverværdier, siger Claus Koefod Johnsen.
Cirka 3.000 danskere får hvert år konstateret forandringer i leveren. Mange på grund af for meget alkohol.
- Vi har da også somme tider nydt at få et glas vin, og det er også sommetider blevet til mere.
Claus Koefod Johnsen er udredt nu. Men for at sige det lidt firkantet, så var han heldig, at det lykkedes. For de praktiserende lægers undersøgelsesmetoder i dag alt for dårlige.
- Som leverlæge er man dobbelt frustreret. Dels får vi de patienter der har skrumpelever forsent, fordi de ikke bliver opdaget af den praktiserende læge, og på den anden side får vi en hel masse patienter, som bliver henvist for tidligt eller aldrig burde være henvist, siger Maja Thiele.
Deltag i projektet
Ønsker du et deltage i forskningsprojektet og få tjekket din lever, så tilmeld dig her
Hun er lektor i leversygdomme på Center for leverforskning på Odense Universitetshospital. Her har man forsket sig frem til en både billigere og langt mere træfsikker måde at diagnosticere de tidlige stadier til skrumpelever.
Faktisk rammer leverblodprøverne hos egen læge kun rigtigt hver anden gang.
- Det er ligesom at slå plat eller kroner, siger Maja Thiele.
Derfor har Maja Thiele og hendes hold altså nu forsket sig frem til en slags tretrinsraket, så egen læge lettere kan opdage leverforandringer.
- For os er sådan nogle nye metoder til at finde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt og få dem henvist til hospitalet, mens vi stadig kan gøre noget, enormt vigtigt.
Træfsikkerhed på 95 procent
Forskerne har blandt andet forbedret blodprøverne, så de nu har en træfsikkerhed på 95 procent. Desuden foreslår forskerne, at den praktiserende læge skal have adgang til en ny og dyr, men meget træfsikker, såkaldt ELF-test, som de kan benytte, hvis den første test boner positivt ud.
- Hvis den også boner ud, så er det man skal henvise patienten til hospitalet, hvor vi har allermest nøjagtige undersøgelser, siger Maja Thiele.
For patienterne er det smart, at de første test kan klares hos egen læge. Det sparer samfundet penge og det sparer patienter som Claus Kofoed Johnsen turen fra Tønder til sygehuset i Odense.
- Jeg får da godt nok kørepenge for det. Men det er da en tur. Det er en dagstur.
Kræver politisk beslutning
Forskningsprojektets anbefalinger er endnu ikke rullet ud hos de praktiserende læger. Det kræver en politisk beslutning.
Det er vel bare og ringe til politikerne og bede dem sætte det i værk?
- Jamen, det er de velkommen til. Det vil vi da opfordre til, siger Maja Thiele.
For Claus Koefod Johnsen er det ikke så svært. Politikerne ska da bare trykke på knappen.
- Nu er jeg pensionist og tid nok til at køre frem og tilbage. Men folk, der går på arbejde, altså: Det er da meget nemmere for alle parter.
I alt klappede fælden for alvor seks gange og knækkede nakken på ubudne rotter.
- Vi levede i frygt i et stykke efter de seks rotter blev fanget. Det var lidt anstrengende ... lad os sige det sådan.
- Det var hårdt ikke at vide om der kommer flere op, om det er slut og hvor kommer de fra, siger Maria Sommer.
Maria Sommer har således haft det som de fleste af os, når rotterne først får hul igennem og kommer frem fra deres skjul. Og det sker tit i øjeblikket. Søndag har TV 2/Fyn talt med rottebekæmpere i syv af de ti fynske kommuner, som bekræfter stigningen i antallet af anmeldelser.
I mange tilfælde er rotterne, som på Kranvejen, trængt ind i boligerne og rottebekæmperne kan næsten ikke at følge med i kampen mod de uønskede skadedyr.
Hos Maria Sommer kom den første rotte ind i huset allerede ved halloween.
- Pludselig hører jeg ude i gangen noget der kribler. Og så er der simpelthen en rotte der kravler op ad min jakke, fortæller hun.
Fakta: Sådan ved du om det er en rotte
Rottens fodspor er betydeligt større end musens og der vil ofte tegne sig et aftryk efter rottens hale mellem fodsporene.
Derudover kan du kigge på huller, som er større end musehuller og hvis der eksempelvis er gnavet i rør i nærheden af hullet er det nok en rotte, der er på spil.
Hvis man har rotter, er man sjældent i tvivl om det, for rotter efterlader en skarp og ubehagelig lugt, der kan minde om kloaklugt eller lugten af svinestald.
Udover lugten, så efterlader rotter også sikre tegn i form af cylinderformede ekskrementer, der er sorte eller brunlige og cirka 6 millimeter tykke og omkring 17 millimeter lange.
I første om gang troede hun, at det var en mus, men med rottefængeren fra Mortalins mellemkomst blev hun klogere.
- Vi får fanget nogle stykker, og han siger, at det simpelthen er rotteunger, for dem sender de op først. De er rigtig smarte, rotterne, siger Maria Sommer med et skævt smil.
Indirekte var rotterne blevet budt indenfor. Det viste sig nemlig, at der var en fejl i kloaksystemet.
- Det skulle være lukket nu, men det var en kloakfejl, hvor de er kommet op af kloakken, fordi der ikke var et rottespær.
- Det er fikset ... heldigvis, siger Maria Sommer, som har drysset mel ud i skunken, så hun kan se spor efter rotterne - hvis de skulle komme igen.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Rotter vil have vand og sex
Ifølge biolog og skadedyrsekspert Jens Lodal er en stigning i regnmængden på 30 procent over normalen - der er faldet mere end 300 millimeter regn siden oktober - en medvirkende faktor til, at vi har fået markant flere rotter i denne vinter.
- De er ekstremt tilpasningsdygtige, og de udnytter hver eneste mulighed for at have det godt, siger biolog og skadedyrsekspert Jens Lodal til TV2.
Han tilføjer, at for rotter betyder det at have det godt, at spise og have sex.
- De søger altid at forøge bestanden. Det eneste, de skal bruge, er vand, så de ikke dør af tørst, og vand har de fået rigeligt af.
Mærkning af katte: Fynsk dyrlæge siger ja tak
Dyrenes Beskyttelse foreslår, at katte skal mærkes på samme måde som hunde. Det foreslag roses af fynsk dyrlæge, der ofte møder herreløse katte.
Flere og flere katte ender på Fyns Internat.
I 2019 kom 1.761 katte og killinger til internattet i Ejby. Nogle af kattene er blevet væk fra deres ejere og i mange tilfælde er det svært at finde kattenes ejere.
Derfor foreslår Dyrenes Beskyttelse og flere end 31.000 private personer, at katte skal mærkes på samme måde som hunde, så det bliver nemmere at finde kattenes rette ejermand.
Det forslag glæder Peter Knold, der er dyrlæge på Årslev Dyreklinik.
- Det er vigtigt, at man tager et ansvar for sine dyr. Og det gælder også katten, understreger dyrlægen, der har mødt et hav af katte i løbet af karrieren.
På dyrehospitalet møder de jævnligt en kat, der ikke er registreret.
- I det øjeblik, hvor en kat kommer til koster penge via registrering, så overvejer folk måske også om de skal anskaffe sig en kat, forklarer han.
Sådan kan en kat registreres
En kat kan mærkes via en øretatovering, en chip eller begge dele. Derefter kan den registreres hos Det Danske Katteregister eller Dansk Katteregister.
Det koster 145 kroner at få sin kat registreret hos Det Danske Katteregister.
Forslaget fra Dyrenes Beskyttelse kommer midt i Folketingets arbejde med at vedtage nye rammer for dyrevelfærd i form af dyrevelfærdsloven. I lovforslaget er der lagt op til, at ministeren skal kunne fastsætte regler om mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn.
Kan føre til flere aflivninger
Derfor er Dyrenes Beskyttelse også glade for den del af lovforslaget.
- Ved denne bemyndigelse kan ministeren på et senere tidspunkt indføre obligatorisk mærkning og registering af katte og eventuelt andre dyr, skriver interesseorganisationen i sit høringssvar til lovforslaget.
Hos Dyretisk Råd mener man, at mærkning vil gøre det nemmere for bortkomne katte at komme tilbage til rette ejer og være behjælpelig, hvis en kat gør skade på et menneske. Men ordningen er ikke problem fri, vurderer rådet.
“Det er fint, at der er en frivillig ordning, hvor man kan registere sin kat og har mulighed for at få den tilbage, hvis den løber væk”
- Alle ikke-mærkede katte vil omvendt kunne blive betragtet som herreløse og blive indfanget og aflivet, skriver Dyreetisk Råd i høringssvaret.
Men det er allerede et problem i dag, fortæller Peter Knold. Ifølge ham får dyrehospitalet cirka hver anden uge en kattepatient, som ikke er registreret.
- Vi kan ikke vide om det er en vildkat eller den er ejet af nogle. Konsekvensen er, at nogle af kattene bliver aflivet, forklarer dyrlægen.
Folketingspolitikere er lydhøre
På Christiansborg har man bidt mærke i forslaget fra Dyrenes Beskyttelse og de flere end 30.000 underskrifter.
- Det kan sagtens være en god idé, men i Danmark er der mange herreløse katte, og hvordan skal man håndhæve mærkningen af dem, spørger Anders Kronborg, der er dyrevelfærdsordfører hos Socialdemokratiet.
Hvorfor ikke bruge de samme regler som vi kender fra hunde?
- Der er en helt anden problematik med katte end med hunde. Der er mange herreløse katte, og de love vi laver skal give mening ude i den virkelige verden, understreger han.
Ordføren stiller blandt andet spørgsmål ved om en obligatorisk mærkningsordning for katte hjælper herreløse katte, og hvordan den skal administreres.
Hos oppositionspartiet Venstre mener man ikke, at det er nødvendigt at indføre lovpligtig mærkning og registrering af huskatte.
- Det er fint, at der er en frivillig ordning, hvor man kan registere sin kat og har mulighed for at få den tilbage, hvis den løber væk, forklarer Erling Bonnesen, der er dyrevelfærdsordfører i Venstre.
Ifølge Erling Bonnesen er loven allerede i dag indrettet så katteejere skal passe godt på deres husdyr.
- Du skal sørge for, at dit dyr har det godt. Og det ændrer sig ikke med en lov om mærkning af katte, siger venstremanden.
Ifølge Jens Lodal er det ikke kun ned i dybet rotterne søger. De tager også gerne en tur op i højderne og vil kunne lave hjemmebesøg på 16. etage eller endnu højere - hvis de ville.
- De klatrer op via faldstammen, hvis ikke der er opsat beskyttelse. Alternativt så kan de klatre direkte op ad ydermuren ved at læne sig mod nedløbsrørene fra tagrenderne, siger han til TV2.
Ligeledes kan det være svært at lukke dem ude, da de bare skal bruge et hul på størrelse med en 20 kroners mønt for at komme ind. Deres kroppe er meget elastiske, og deres eneste begrænsning er kraniestørrelsen.
Kun et kraftigt fald i temperaturerne med sne og isdække kan sætte en stopper for rotterne, der ellers vil have nemt ved at finde føde.
Rotter har mere end 50 sygdomme, som de kan overføre til mennesker, og i Danmark betegnes rotter som "skadedyr". Derfor har man pligt til at melde det til sin kommune, hvis man ser en rotte på sin vej.
Anmeldelse af rotter kan ske på borger.dk, hvorefter kommunen vil tage sig af det.
OK20 er i gang:
- Jeg skal ikke arbejde sammen med en polak til 50 kroner i timen
Hos de ansatte hos LM Lykkegaard A/S i Ferritslev står kampen mod social dumping højt på listen i overenskomstforhandlingene.
“Det burde ikke være sådan, at du kan få fem, ti børn og gå på barsel hver gang”
Onsdag prikkede Dansk Industri på den ene side og CO-industri på den anden side hul på forhandlingerne om nye overenskomster for mere end 600.000 ansatte i den private sektor.
Overenskomstforhandlingerne kommer således til at sætte rammerne for løn og arbejdsvilkår på tusindvis af arbejdspladser - også på Fyn.
Hos pumpeproducenten LM Lykkegaard A/S i Ferritslev handler OK20 - som overenskomstforhandlingerne kaldes - ikke så meget om løn, men nok mere om arbejdsvilkår.
- Sidste gang vi fik lønforhøjelse, fik vi allesammen et sted mellem 10 og 15 kroner i lønforhøjelse.
- Det er ikke, fordi vi har bedt om det, men fordi han mener, vi har fortjent det, siger maskinarbejder Kristian Pedersen og tilføjer:
- Det er sgu da sjovere end at skal gå over presse og sige, at jeg vil have en krone ekstra i timen eller to kroner ekstra i timen.
Kristian Pedersen mener, at løn ikke er alt, men at det lige så meget er ordentlige arbejdsforhold og noget ordentligt værktøj.
Fakta: 600.000 skal have ny overenskomst i foråret
- Overenskomstforhandlingerne, der løber de næste måneder, kaldes for OK20.
- Det er en ny overenskomst for mere end 600.000 ansatte i private virksomheder, der skal forhandles om.
- Overenskomstforhandlingerne kommer til at sætte rammerne for løn og arbejdsvilkår på tusindvis af danske arbejdspladser.
- Når forhandlerne fra fagforbundene og arbejdsgiverorganisationerne har en aftale på plads, skal fagforeningsmedlemmerne stemme om aftalen.
- Her stemmer alle de forskellige fagforbund i fællesskab.
- I 2017 blev der senest forhandlet overenskomst på det private arbejdsmarked. Dengang var der den største stemmedeltagelse siden 1973.
- Samlet stemte 56,5 procent ja til overenskomsten. Men flere faggrupper - 3F, Fødevareforbundet, El-forbundet og Malerforbundet - stemte isoleret set nej.
Kilde: DR og Ritzau
Men langt det meste af det, der forhandles lige nu er også meget andet end timelønnen.
Det er for eksempel retten til barnets første- og eventuelt anden sygedag, feriefridage, barsel, overtidsbetaling og pension - eksempelvis pensionsalderen.
- Jeg kan da godt tænke mig, at hvis man skal være længere på arbejdsmarkedet, at man så skal ned i tid, siger montør Anders Pedersen.
Stemningen hos LM Lykkegaard er også for mere barsel til fædrene - dog til en vis grænse:
- Der skal bare være begrænsning på. Det burde ikke være sådan, at du kan få fem, ti børn og gå på barsel hver gang. Du skal jo ikke have et års barsel og så får du en ny unge og så skal du have et års barsel igen, siger Kristian Pedersen, der ikke selv er interesseret i at få børn.
Væk med social dumping
Industriens overenskomst er den første af en række overenskomster, der skal forhandles på plads. Når den som forventet er på plads i løbet af februar, går de andre forbund i gang - blandt andre 3F'erne og HK'erne.
Men som første overenskomst af mange, er industrien med til at slå tonen an for de næste.
Hos LM Lykkegaard er der ét ønske, der fylder mere end de andre - både hos ledelse og medarbejdere: Social dumping skal udryddes.
- Vi vil for eksempel ikke bruge en håndværker, der kommer og skal lave vvs eller et eller andet, hvis han har billig arbejdskraft med. Det er vi ikke interesseret i, siger direktør Karsten Lykkegaard, mens Kristian Pedersen slår ønsket fast:
- Jeg har ikke noget imod at arbejde sammen med en kineser eller en polak, men han skal have de samme vilkår som mig. Han skal have den samme løn som mig.
Følg juletrafikken her - stor hjemrejsedag giver udfordringer på vejene
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Kedelig vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her