SDU henter kendt klimaforsker:
- Han skal drive SDU fremad
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
SDU ansætter internationalt kendt klimaforsker Sebastian H. Mernild som ny prorektor. Håbet er, at han skal være med til at drive SDU fremad.
Den internationalt kendte klimaforsker Sebastian H. Mernild kommer til oktober til at slå sine folder på Syddansk Universitet.
“Vi lagde afgørende vægt på hans kvaliteter som leder, forsker og formidler”
Han er nemlig blevet ansat som SDUs nye prorektor - det, man ville kalde vicerektor på et gymnasium.
- Da jeg så stillingsopslaget, tænkte jeg med det samme, at det var et job lige for mig. De opgaver, jeg sidder med nu, minder meget om det arbejde, jeg kommer til at bestride som prorektor på SDU, siger Sebastian H. Mernild til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Jeg glæder mig sindssygt meget til at starte på SDU.
Hele pakken gjorde udslaget
Bag sig har Sebastian H. Mernild en lang række erfaringer både i forsvaret, som forsker og senest som administrerende direktør for Nansens Center i Bergen, som er et af de mest anerkendte klimaforskningscentre i Nordeuropa.
Trafikforsker: Drop Als-Fyn-bro og fokusér på elfærger
En ny rapport slår fast, at hurtige og hyppige færger mellem Fyn og Als er en god investering. Nu opfordrer en trafikforsker til at droppe planerne om en bro mellem øerne.
En fast forbindelse mellem Als og Fyn kan have lange udsigter, og derfor mener trafikforsker ved Aalborg Universitet Niels Agerholm i stedet, man bør fokusere på hurtig og bæredygtig færgetrafik.
“Det er nok tvivlsomt, om man vil kunne få økonomi i en bro fra Als til Fyn”
- I de næste 10 til 15 år tror jeg i hvert fald ikke, der kommer en bro, og så ville det være rigtig godt at få opgraderet til hurtige el-færger, som jo også er renere, siger Niels Agerholm.
En ny analyse, som folkene bag AlsFynBroen har fået lavet af rådgivningsvirksomheden COWI, konkluderer, at en hurtigere og hyppigere fast el-færge-forbindelse mellem de to øer er en god investering.
Ifølge Niels Agerholm, der forsker i trafik og infrastruktur ved Aalborg Universitet, bør man overveje helt at lægge drømmen om en broforbindelse i graven og lægge alle kræfter i færgeprojektet.
- Jeg vil tro, at en bro er meget dyrere end færgerne, og i det store billede kan vi for eksempel se, at Femern-forbindelsen ikke mere end lige akkurat er en god forretning sammenlignet med færger, så det er nok tvivlsomt, om man vil kunne få økonomi i en bro fra Als til Fyn. siger Niels Agerholm.
En sømløs rejse
Ifølge trafikforskeren er der flere fordele ved hurtigere og hyppigere el-færger på ruten.
- Rejsetiden formindskes betydeligt, og hvis der også kommer flere daglige afgange, betyder det, at man får en lidt mere sømløs rejse. Det giver mindre rejsetidsfriktion, så man kommer hurtigere fra A til B. Det er økonomisk godt for erhvervslivet, og det er rart for os andre, siger han.
Selvom færgerne kan komme i drift hurtigere end en fast forbindelse, vil der alligevel gå nogle år, vurderer Niels Agerholm.
- Det er svært at sige, hvor hurtigt de kan komme i drift, men inden for tre til fire år, vil jeg tro, siger Niels Agerholm.
God idé - men kun indtil broen er klar
Formanden for AlsFynBroens styregruppe mener også, at en forbedret færgebetjening er en god idé, men det skal ikke være på bekostning af en fast forbindelse.
- En bedre færgeforbindelse vil være med til at bringe Fyn tættere på Als og Sønderjylland, så det støtter vi i AlsFynBroen. Men sammenlignet med en fast forbindelse er bedre færger et ret lille projekt, som ikke giver tilnærmelsesvist de samme tidsbesparelser, og effekterne for økonomien og arbejdsmarkedet er i en anden liga, sagde Jørgen M. Clausen til TV 2/Fyn søndag.
Analysen fra COWI viser også, at en gevinst ved en fremtidig fast forbindelse vil være større, men det er samtidig også meget dyrere at bygge en bro.
- Kort sagt: En bedre færgeforbindelse her og nu er en rigtig god idé. En fast forbindelse på længere sigt er en rigtig, rigtig god idé, sagde Jørgen M. Clausen søndag.
Interesseret minister
Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger mandag, at regeringen er klar til at kigge nærmere på mulighederne for mere færgedrift i det sydlige Lillebælt.
- Jeg synes, det lyder rigtig interessant med en elektrificeret færgeløsning, og det ligger godt i tråd med klimapartnerskabet for søfarts anbefalinger til regeringen, så det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at analysere nærmere, siger Benny Engelbrecht til TV 2/Fyn.
De to kommuner (Faaborg-Midtfyn og Sønderborg, red.) vil gerne have en fast forbindelse i stedet. Kan det ikke komme på tværs med nye elfærger, hvis man alligevel vil have en fast forbindelse om 10-20 år?
- Hvis man på et tidspunkt etablerer en fast forbindelse, er det jo så viseligt indrettet, at en færge kan sejles et andet sted hen og bruges der, siger Benny Engelbrecht.
Men selvom Sebastian H. Mernild nok mest er kendt for sit arbejde inden for klimaforskning, så var det den samlede pakke, der gjorde udslaget for SDU.
- Ansættelsen kommer bestemt ikke til at skade det område, som han er specialiseret indenfor, men han var blevet ansat, selv hvis han havde haft et andet forskningsområde. Vi lagde afgørende vægt på hans kvaliteter som leder, forsker og formidler, siger SDUs rektor Henrik Dam til TV 2/Fyn og tilføjer:
- Han er en person med et stærkt internationalt udsyn. Det er en person med en meget bred ledelseserfaring, han er en top forsker og sidst, men ikke mindst en blændende dygtig formidler.
Skal være med til at drive SDU frem
Sebastain H. Mernild mener selv, at han med sin specifikke baggrund vil kunne være med til understøtte SDU's allerede ambitiøse målsætninger.
- Jeg kommer med en solid lederbaggrund og en god forståelse for de områder, der er vigtige for SDU, siger han og fortsætter:
- Samtidig træder jeg ind i et stærkt lederteam, hvor jeg kan være med til at demonstrere universitetets relevans og værdi for det omgivende samfund gennem uddannelse, forskning og vidensdeling.
SDU-forsker får ti mio.: Alexander vil knække koden til forebyggelse af knogleskørhed
SDU-forskeren Alexander Rauch er blevet tildelt Lundbeckfondens Fellowship. Han kan nu samle sin egen forskergruppe, som skal forbedre behandlingen og forebyggelsen af knogleskørhed.
37-årige Alexander Rauch har fået stillet ti millioner kroner til rådighed og kan nu etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.
Forskningsgruppen skal skal arbejde med metoder til at forbedre genopbygningen af knogler hos patienter med knogleskørhed (osteoporose).
De mange millioner kommer fra Lundbeckfonden, hvor Alexander Rauch er blevet tildelt Lundbeckfondens Fellowship.
- Jeg glæder mig til at samle min egen gruppe af forskere, der skal samarbejde om at knække koden til at forbedre behandlingen og forebyggelsen af osteoporose, siger Alexander Rauch i en pressemeddelelse.
Alexander Rauch er ph.d. og cand.scient. i biokemi og molekylærbiologi og har i en årrække forsket i knoglebiologi ved blandt andet Leibniz-Institut für Alternforschung i Tyskland og senere hen i Danmark ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.
Aktuelt er han ansat i en delestilling ved henholdsvis Steno Diabetes Center, som er placeret på OUH, og Endokrinologi-afdelingen på OUH, og kan altså nu som Lundbeck-fellow etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.
Potentiale for at udvikle celleterapi
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglestyrke og -mængde i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
Ved at analysere stamcellerne i knoglemarven fra raske personer og efterfølgende sammenligne disse med lignende analyser fra personer med knogleskørhed, kan man undersøge potentialet i at udvikle celleterapi, der er med til at styrke knoglekvalitet og genopbygningen af knogler.
Der kan være flere forskellige årsager til, at man udvikler knogleskørhed, men især ældre, primært kvinder, oplever knoglebrud på grund af osteoporose. Ifølge WHO rammes hver anden kvinde over 80 år af knogleskørhed.
- Forskellen skyldes blandt andet koncentrationen af kønshormoner, forklarer Alexander Rauch, idet kvinder i løbet af overgangsalderen oplever et kraftigt fald i østrogen, mens mænd, selv i en høj alder, producerer testosteron.
Fakta om Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med årlige uddelinger på over 500 millioner kroner til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning.
Lundbeckfondens Fellowship bliver hvert år uddelt til særligt lovende unge forskere, som er kvalificerede til at etablere og udbygge en forskergruppe.
Hvert fellowship finansieres med ti millioner kroner og løber over fem år.
Også rektor Henrik Dam forventer, at Sebastian kommer til at drive SDU i den rigtige retning.
- Han skal være med til at drive SDU fremad. Han skal være leder for en stor del af organisationen, og så kan han være med til at sætte fokus på en række af de områder, hvor vi gerne vil udvides inden for forskning og uddannelse, siger Henrik Dam.
Man kan altid blive bedre
Den nye stilling som prorektor på SDU betyder også, at Sebastian H. Mernild skal sige farvel til stillingen som administrerende diretør på Nansens Center i Bergen.
- Jeg har været rigtig glad for mit arbejde på Nansens Center i Bergen, så derfor er det selvfølgelig trist at skulle forlade min stilling, men omvendt står jeg overfor noget nyt, som er super spændende og meget motiverende, siger han og tilføjer:
- Jeg lever efter et motto: Selvom vi er gode, så kan vi altid blive bedre. Det glæder jeg mig til at tage med mig i min stilling på SDU.
Fynske studerende til EM: - Vi sigter efter at vinde
En gruppe fynske studerende har lavet et produkt, der skal forhindre maskiner i at gå i stykker. Efter de vandt DM i Entreprenørskab, står den nu på EM.
Først løb de med sejren til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, og nu skal fire fynske studerende forsvare Danmarks ære til EM, der bliver afholdt onsdag.
De stiller op med deres produkt Hydrosafe og skal dyste mod de mest innovative idéer fra 17 andre lande. Og gruppen har store forventninger om, at deres produkt kan hive endnu en sejr hjem, fortæller Christoffer Damgaard, der er virksomhedens CEO.
- Vi sigter efter at vinde. Det er det, vi har arbejdet hårdt hen imod og brugt mange lange dage, uger og weekender på, siger han.
Selvom det er en stor begivenhed, og de har set meget frem til dagen, er de rolige.
- Vi er selvfølgelig spændte og og lidt nervøse, men vi føler os også stærke, fordi vi har det på rygraden, siger Christoffer Damgaard.
Flere vil have fingre i produktet
Hydrosafe er en slags gummimanchet, som Christoffer Damgaard har udviklet sammen med to medstuderende på SIMAC, maskinmesteruddannelsen i Svendborg, og en enkelt fra SDU.
“Der er kæmpestor efterspørgsel på produktet, fordi det er en kendt problematik”
Den er lavet til at tætne rundt om hydrauliske sammenkoblinger og dermed forhindre skidt og snavs i at komme ind og ødelægge maskinerne. Og flere har allerede meldt ud, at de er interesserede i produktet, fortæller Christoffer Damgaard.
- Vi har lavet en masse markedsundersøgelser, og der er kæmpestor efterspørgsel på produktet, fordi det er en kendt problematik blandt landmænd, siger han.
Corona har givet udfordringer
Det var oprindeligt meningen, at de fire fynske studerende skulle have indfundet sig på en scene i Grækenlands hovedstad, Athen, onsdag. Men sådan blev det ikke på grund af corona-pandemien.
I stedet kommer deres pitch til at foregå online over Teams, fortæller Christoffer Damgaard.
- Det er selvfølgelig møghamerende ærgerligt, at vi ikke kommer til at opleve det og stå på en scene foran et rigtigt publikum. Men nu udnytter vi den anderledes situation og står i stedet hos en maskinforhandler, siger han.
Hver kandidat får to minutter til at fremlægge deres idé, og derefter er der afsat et kvarter til spørgsmål fra dommerne.
Flyvende organer og papkasser med hundelort
Fynboerne har op til mesterskabet været inde og kigge på de korte præsentationsvideoer, der allerede ligger af konkurrenternes produkter.
Der er for eksempel nogle, der flyver organer med droner, mens andre har lavet et alternativ til den klassiske hundepose i form af en lille papkasse.
- Man har jo kun 30 sekunder til at præsentere sit produkt, men der er ikke umiddelbart nogen, vi frygter. Ikke at vi vil stå og være kæphøje, men vi føler, vi har en god chance, siger Christoffer Damgaard.
Sammen med sine mediværksættere Martin Bjerregaard Jensen, Mads Nicolai Rasmussen og Rasmus Hyldal håber han at komme hjem med en investering, så de kan sætte Hydrosafe i produktion.
Vinderne kåres ved en stor online finale 26. juni fra 14-16, og alle kan følge med live her. Op til kan deltagernes præsentationsvideoer ses her.
Sebastian H. Mernild afløser Bjarne Graabech Sørensen, som efter 15 år som prorektor på SDU har valgt at på pension.
- Bjarne har en lang historisk hukommelse på stedet. Han har været her i over 40 år, og nu skal han så på pension. Sebastian kommer med et andet udtryk. Hans profil er mere international, og Bjarne er mere hjemlig, siger han og fortsætter:
- Vi får ikke den nye Bjarne.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.