SDU henter kendt klimaforsker:
- Han skal drive SDU fremad
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
SDU ansætter internationalt kendt klimaforsker Sebastian H. Mernild som ny prorektor. Håbet er, at han skal være med til at drive SDU fremad.
Den internationalt kendte klimaforsker Sebastian H. Mernild kommer til oktober til at slå sine folder på Syddansk Universitet.
“Vi lagde afgørende vægt på hans kvaliteter som leder, forsker og formidler”
Han er nemlig blevet ansat som SDUs nye prorektor - det, man ville kalde vicerektor på et gymnasium.
- Da jeg så stillingsopslaget, tænkte jeg med det samme, at det var et job lige for mig. De opgaver, jeg sidder med nu, minder meget om det arbejde, jeg kommer til at bestride som prorektor på SDU, siger Sebastian H. Mernild til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Jeg glæder mig sindssygt meget til at starte på SDU.
Hele pakken gjorde udslaget
Bag sig har Sebastian H. Mernild en lang række erfaringer både i forsvaret, som forsker og senest som administrerende direktør for Nansens Center i Bergen, som er et af de mest anerkendte klimaforskningscentre i Nordeuropa.
Trafikforsker: Drop Als-Fyn-bro og fokusér på elfærger
En ny rapport slår fast, at hurtige og hyppige færger mellem Fyn og Als er en god investering. Nu opfordrer en trafikforsker til at droppe planerne om en bro mellem øerne.
En fast forbindelse mellem Als og Fyn kan have lange udsigter, og derfor mener trafikforsker ved Aalborg Universitet Niels Agerholm i stedet, man bør fokusere på hurtig og bæredygtig færgetrafik.
“Det er nok tvivlsomt, om man vil kunne få økonomi i en bro fra Als til Fyn”
- I de næste 10 til 15 år tror jeg i hvert fald ikke, der kommer en bro, og så ville det være rigtig godt at få opgraderet til hurtige el-færger, som jo også er renere, siger Niels Agerholm.
En ny analyse, som folkene bag AlsFynBroen har fået lavet af rådgivningsvirksomheden COWI, konkluderer, at en hurtigere og hyppigere fast el-færge-forbindelse mellem de to øer er en god investering.
Ifølge Niels Agerholm, der forsker i trafik og infrastruktur ved Aalborg Universitet, bør man overveje helt at lægge drømmen om en broforbindelse i graven og lægge alle kræfter i færgeprojektet.
- Jeg vil tro, at en bro er meget dyrere end færgerne, og i det store billede kan vi for eksempel se, at Femern-forbindelsen ikke mere end lige akkurat er en god forretning sammenlignet med færger, så det er nok tvivlsomt, om man vil kunne få økonomi i en bro fra Als til Fyn. siger Niels Agerholm.
En sømløs rejse
Ifølge trafikforskeren er der flere fordele ved hurtigere og hyppigere el-færger på ruten.
- Rejsetiden formindskes betydeligt, og hvis der også kommer flere daglige afgange, betyder det, at man får en lidt mere sømløs rejse. Det giver mindre rejsetidsfriktion, så man kommer hurtigere fra A til B. Det er økonomisk godt for erhvervslivet, og det er rart for os andre, siger han.
Selvom færgerne kan komme i drift hurtigere end en fast forbindelse, vil der alligevel gå nogle år, vurderer Niels Agerholm.
- Det er svært at sige, hvor hurtigt de kan komme i drift, men inden for tre til fire år, vil jeg tro, siger Niels Agerholm.
God idé - men kun indtil broen er klar
Formanden for AlsFynBroens styregruppe mener også, at en forbedret færgebetjening er en god idé, men det skal ikke være på bekostning af en fast forbindelse.
- En bedre færgeforbindelse vil være med til at bringe Fyn tættere på Als og Sønderjylland, så det støtter vi i AlsFynBroen. Men sammenlignet med en fast forbindelse er bedre færger et ret lille projekt, som ikke giver tilnærmelsesvist de samme tidsbesparelser, og effekterne for økonomien og arbejdsmarkedet er i en anden liga, sagde Jørgen M. Clausen til TV 2/Fyn søndag.
Analysen fra COWI viser også, at en gevinst ved en fremtidig fast forbindelse vil være større, men det er samtidig også meget dyrere at bygge en bro.
- Kort sagt: En bedre færgeforbindelse her og nu er en rigtig god idé. En fast forbindelse på længere sigt er en rigtig, rigtig god idé, sagde Jørgen M. Clausen søndag.
Interesseret minister
Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger mandag, at regeringen er klar til at kigge nærmere på mulighederne for mere færgedrift i det sydlige Lillebælt.
- Jeg synes, det lyder rigtig interessant med en elektrificeret færgeløsning, og det ligger godt i tråd med klimapartnerskabet for søfarts anbefalinger til regeringen, så det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at analysere nærmere, siger Benny Engelbrecht til TV 2/Fyn.
De to kommuner (Faaborg-Midtfyn og Sønderborg, red.) vil gerne have en fast forbindelse i stedet. Kan det ikke komme på tværs med nye elfærger, hvis man alligevel vil have en fast forbindelse om 10-20 år?
- Hvis man på et tidspunkt etablerer en fast forbindelse, er det jo så viseligt indrettet, at en færge kan sejles et andet sted hen og bruges der, siger Benny Engelbrecht.
Men selvom Sebastian H. Mernild nok mest er kendt for sit arbejde inden for klimaforskning, så var det den samlede pakke, der gjorde udslaget for SDU.
- Ansættelsen kommer bestemt ikke til at skade det område, som han er specialiseret indenfor, men han var blevet ansat, selv hvis han havde haft et andet forskningsområde. Vi lagde afgørende vægt på hans kvaliteter som leder, forsker og formidler, siger SDUs rektor Henrik Dam til TV 2/Fyn og tilføjer:
- Han er en person med et stærkt internationalt udsyn. Det er en person med en meget bred ledelseserfaring, han er en top forsker og sidst, men ikke mindst en blændende dygtig formidler.
Skal være med til at drive SDU frem
Sebastain H. Mernild mener selv, at han med sin specifikke baggrund vil kunne være med til understøtte SDU's allerede ambitiøse målsætninger.
- Jeg kommer med en solid lederbaggrund og en god forståelse for de områder, der er vigtige for SDU, siger han og fortsætter:
- Samtidig træder jeg ind i et stærkt lederteam, hvor jeg kan være med til at demonstrere universitetets relevans og værdi for det omgivende samfund gennem uddannelse, forskning og vidensdeling.
SDU-forsker får ti mio.: Alexander vil knække koden til forebyggelse af knogleskørhed
SDU-forskeren Alexander Rauch er blevet tildelt Lundbeckfondens Fellowship. Han kan nu samle sin egen forskergruppe, som skal forbedre behandlingen og forebyggelsen af knogleskørhed.
37-årige Alexander Rauch har fået stillet ti millioner kroner til rådighed og kan nu etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.
Forskningsgruppen skal skal arbejde med metoder til at forbedre genopbygningen af knogler hos patienter med knogleskørhed (osteoporose).
De mange millioner kommer fra Lundbeckfonden, hvor Alexander Rauch er blevet tildelt Lundbeckfondens Fellowship.
- Jeg glæder mig til at samle min egen gruppe af forskere, der skal samarbejde om at knække koden til at forbedre behandlingen og forebyggelsen af osteoporose, siger Alexander Rauch i en pressemeddelelse.
Alexander Rauch er ph.d. og cand.scient. i biokemi og molekylærbiologi og har i en årrække forsket i knoglebiologi ved blandt andet Leibniz-Institut für Alternforschung i Tyskland og senere hen i Danmark ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.
Aktuelt er han ansat i en delestilling ved henholdsvis Steno Diabetes Center, som er placeret på OUH, og Endokrinologi-afdelingen på OUH, og kan altså nu som Lundbeck-fellow etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU.
Potentiale for at udvikle celleterapi
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglestyrke og -mængde i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
Ved at analysere stamcellerne i knoglemarven fra raske personer og efterfølgende sammenligne disse med lignende analyser fra personer med knogleskørhed, kan man undersøge potentialet i at udvikle celleterapi, der er med til at styrke knoglekvalitet og genopbygningen af knogler.
Der kan være flere forskellige årsager til, at man udvikler knogleskørhed, men især ældre, primært kvinder, oplever knoglebrud på grund af osteoporose. Ifølge WHO rammes hver anden kvinde over 80 år af knogleskørhed.
- Forskellen skyldes blandt andet koncentrationen af kønshormoner, forklarer Alexander Rauch, idet kvinder i løbet af overgangsalderen oplever et kraftigt fald i østrogen, mens mænd, selv i en høj alder, producerer testosteron.
Fakta om Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med årlige uddelinger på over 500 millioner kroner til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning.
Lundbeckfondens Fellowship bliver hvert år uddelt til særligt lovende unge forskere, som er kvalificerede til at etablere og udbygge en forskergruppe.
Hvert fellowship finansieres med ti millioner kroner og løber over fem år.
Også rektor Henrik Dam forventer, at Sebastian kommer til at drive SDU i den rigtige retning.
- Han skal være med til at drive SDU fremad. Han skal være leder for en stor del af organisationen, og så kan han være med til at sætte fokus på en række af de områder, hvor vi gerne vil udvides inden for forskning og uddannelse, siger Henrik Dam.
Man kan altid blive bedre
Den nye stilling som prorektor på SDU betyder også, at Sebastian H. Mernild skal sige farvel til stillingen som administrerende diretør på Nansens Center i Bergen.
- Jeg har været rigtig glad for mit arbejde på Nansens Center i Bergen, så derfor er det selvfølgelig trist at skulle forlade min stilling, men omvendt står jeg overfor noget nyt, som er super spændende og meget motiverende, siger han og tilføjer:
- Jeg lever efter et motto: Selvom vi er gode, så kan vi altid blive bedre. Det glæder jeg mig til at tage med mig i min stilling på SDU.
Fynske studerende til EM: - Vi sigter efter at vinde
En gruppe fynske studerende har lavet et produkt, der skal forhindre maskiner i at gå i stykker. Efter de vandt DM i Entreprenørskab, står den nu på EM.
Først løb de med sejren til Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab, og nu skal fire fynske studerende forsvare Danmarks ære til EM, der bliver afholdt onsdag.
De stiller op med deres produkt Hydrosafe og skal dyste mod de mest innovative idéer fra 17 andre lande. Og gruppen har store forventninger om, at deres produkt kan hive endnu en sejr hjem, fortæller Christoffer Damgaard, der er virksomhedens CEO.
- Vi sigter efter at vinde. Det er det, vi har arbejdet hårdt hen imod og brugt mange lange dage, uger og weekender på, siger han.
Selvom det er en stor begivenhed, og de har set meget frem til dagen, er de rolige.
- Vi er selvfølgelig spændte og og lidt nervøse, men vi føler os også stærke, fordi vi har det på rygraden, siger Christoffer Damgaard.
Flere vil have fingre i produktet
Hydrosafe er en slags gummimanchet, som Christoffer Damgaard har udviklet sammen med to medstuderende på SIMAC, maskinmesteruddannelsen i Svendborg, og en enkelt fra SDU.
“Der er kæmpestor efterspørgsel på produktet, fordi det er en kendt problematik”
Den er lavet til at tætne rundt om hydrauliske sammenkoblinger og dermed forhindre skidt og snavs i at komme ind og ødelægge maskinerne. Og flere har allerede meldt ud, at de er interesserede i produktet, fortæller Christoffer Damgaard.
- Vi har lavet en masse markedsundersøgelser, og der er kæmpestor efterspørgsel på produktet, fordi det er en kendt problematik blandt landmænd, siger han.
Corona har givet udfordringer
Det var oprindeligt meningen, at de fire fynske studerende skulle have indfundet sig på en scene i Grækenlands hovedstad, Athen, onsdag. Men sådan blev det ikke på grund af corona-pandemien.
I stedet kommer deres pitch til at foregå online over Teams, fortæller Christoffer Damgaard.
- Det er selvfølgelig møghamerende ærgerligt, at vi ikke kommer til at opleve det og stå på en scene foran et rigtigt publikum. Men nu udnytter vi den anderledes situation og står i stedet hos en maskinforhandler, siger han.
Hver kandidat får to minutter til at fremlægge deres idé, og derefter er der afsat et kvarter til spørgsmål fra dommerne.
Flyvende organer og papkasser med hundelort
Fynboerne har op til mesterskabet været inde og kigge på de korte præsentationsvideoer, der allerede ligger af konkurrenternes produkter.
Der er for eksempel nogle, der flyver organer med droner, mens andre har lavet et alternativ til den klassiske hundepose i form af en lille papkasse.
- Man har jo kun 30 sekunder til at præsentere sit produkt, men der er ikke umiddelbart nogen, vi frygter. Ikke at vi vil stå og være kæphøje, men vi føler, vi har en god chance, siger Christoffer Damgaard.
Sammen med sine mediværksættere Martin Bjerregaard Jensen, Mads Nicolai Rasmussen og Rasmus Hyldal håber han at komme hjem med en investering, så de kan sætte Hydrosafe i produktion.
Vinderne kåres ved en stor online finale 26. juni fra 14-16, og alle kan følge med live her. Op til kan deltagernes præsentationsvideoer ses her.
Sebastian H. Mernild afløser Bjarne Graabech Sørensen, som efter 15 år som prorektor på SDU har valgt at på pension.
- Bjarne har en lang historisk hukommelse på stedet. Han har været her i over 40 år, og nu skal han så på pension. Sebastian kommer med et andet udtryk. Hans profil er mere international, og Bjarne er mere hjemlig, siger han og fortsætter:
- Vi får ikke den nye Bjarne.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.