19. maj. 2020 kl. 12:37
Ole Holbech. Redigering: Malte Jørstad

Skoleelever samler skrald fra kano:
  • Vi har fundet 219 kilo

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

5. klasser i Odense får nu et både klima- og coronavenligt alternativ til indendørs klasseundervisning, hvor turen op og ned ad åen i kano bliver til klimavenlig undervisning om affald i havet.

Coronarestriktionerne har fået mange af de fynske skoler til at tænke kreativt for at få hverdagen til at gå op. En af dem er Ungdomsskolen Ung Odense, der nu tilbyder et corona- og klimavenligt alternativ til indendørs klasseaktivitet.

Tilbuddet går i al sin enkelthed ud på at få noget luft, mens man ror i kano og samler skrald på vejen op og ned ad åen. På nuværende tidspunkt er det kun for 5. klasser i Odense. Tilbuddet kommer fra Halmhuset, der er det undervisningslokale, hvor ungdomsskolen normalt har undervisning.

Læs også: Efterskoler genåbner: En tur i Fakta koster skriftlig advarsel
Gå tilbage Del
18. maj. 2020 kl. 18:43

Efterskoler genåbner: En tur i Fakta koster skriftlig advarsel

Masoud Jafari Pouia / redgiering: Maja Kærhus Jørgensen

Selvom efterskoleelever mandag kunne vende tilbage til deres skoler, bliver det en markant anderledes dagligdag. Besøg på tværs af familiegrupper og en tur i fakta kan betyde hjemsendelse.

- Hold kæft hvor er det mærkeligt, man slet ikke må hilse. Men det er perfekt at være tilbage!

Eleverne på Svendborg Efterskole er glade, da de træder gennem dørene til skolen og endelig efter to måneder er tilbage blandt savnede kammerater, lærere og omgivelser. Selvom det er et noget anderledes gensyn, der hverken må fejres med kys, kram eller for tæt kontakt, betyder det meget for eleverne at være tilbage.

- Det har jeg glædet mig virkelig meget til. Det bliver helt sikker underligt i starten, for vi har været vant til at må kramme alle og være helt tæt, men jeg tror bare, det handler om at vænne sig til det, og så skal det nok blive fint, siger Ida Berner Mikkelsen, der er elev på Svendborg Efterskole.

Og vænne sig til det, bliver de nødt til. For hvis de ikke overholder efterskolens regler, vanker der både advarsler og hjemsendelse fra efterskolens side.

“Jeg er overbevist om, at vi kan overholde reglerne. Det betyder så meget for alle, der er her, at det ville være ærgerligt at blive sendt hjem. Man har ikke rigtig lyst til at ødelægge det for sig selv.”

— Oliver Konrad, elev, Svendborg Efterskole

- Hvis ikke man agter at efterkomme reglerne, så kan man ikke være her. Hvis man lige skal rettes ind og have et puf i den rigtige retning, så taler vi om det. Men udviser man en adfærd, hvor man er ligeglad med reglerne, så ringer vi hjem til forældrene og siger, at de skal hente deres børn, forklarer forstander Lars Luplau.

En tur i Fakta giver skriftlig advarsel

Som en del af retningslinjerne for efterskolernes genåbning, som børne- og undervisningsministeriet har udstedt, skal de inddeles i såkaldte familiegrupper på maksimalt otte elever, hvor kravet om en meters afstand undtages. Eleverne må ikke besøge elever, de ikke er i familiegruppe med, sker det, bliver de hjemsendt.

Men det er ikke kun krammere på tværs af familiegrupper eller besøg på hinandens værelser, der kan få konsekvenser for efterskoleeleverne. Også turen i Fakta efter matadormix og rittersport er bandlyst.

- De skal blande sig så lidt som muligt med lokalsamfundet. De må godt gå ned til skoven eller stranden, men de skal heslt holde sig fra butikker i forhold til smittkæder blandt lokalbefolkningen, siger Lars Luplau og forklarer, at efterskolen køber ind og sælger videre til eleverne i deres kiosk.

Et par retningslinjer

Der er mange retningslinjer for genåbningen af efterskoler. Her er et par af dem:

  • Familiegrupper: Eleverne organiseres i familiegrupper af maks otte elever, der undtages fra kravet om 1 meters afstand. Eleverne i familiegruppen bor sammen og deler toiletter, bad og evt. lokalt opholdsareal.
  • Færden uden for skolen: Eleverne bør kun i begrænset omfang færdes uden for skolens matrikel og bør undgå steder med tæt kontakt i lokalsamfundet som fx butikker. På denne måde begrænses smitte fra skolen til lokalsamfundet og omvendt.
  • Weekender: Eleverne bør så vidt muligt opfordres til at blive på skolerne i weekenderne frem til sommerferien.
  • Måltider: Familiegrupperne udgør elevernes faste spisegrupper. Eleverne har faste pladser ved måltiderne. Maden serveres enten som portionsanretninger eller ved bordene. Buffeter kan betjenes af personale eller få udvalgte elever. Eleverne kan deltage i madlavningen.

Se alle retningslinjerne her.

Kilde: Børne- og undervisningsministeriet

Selvom reglerne er strenge, er Ida Berner Mikkelsen ikke et øjeblik i tvivl om, at de kan overholde dem.

- Det håber jeg rigtig meget, og det tror jeg også på, at vi kan. For hvis ikk vi overholder reglerne, så kan de jo lukke vores skole ned igen. Så får vi ikke den afslutning, vi har manglet og så gerne vil have, siger hun.

Fælles ansvar

Selvom snakken foregår på afstand og bordtennisspillet ikke kan spilles helt som vanligt, er aktiviteterne allerede så småt i gang på den sydfynske efterskole. Om halvanden måned sætter sommerferien en stopper for efterskolelivet, og derfor gælder det om at få mest muligt ud af tiden, de har tilbage. Og det kan et stort regelsæt ikke forhindre.

- Jeg er overbevist om, at vi kan overholde reglerne. Det betyder så meget for alle, der er her, at det ville være ærgerligt at blive sendt hjem. Man har ikke rigtig lyst til at ødelægge det for sig selv, siger Oliver Konrad, der også er elev på Svendborg Efterskole.

Både Ida Berner Mikkelsen og Oliver Konrad holdt vejret, da statsminister Mette Frederiksen (S) 10. maj udmeldte, at efterskolerne ville være en del af genåbningens fase to. Også forstanderen var lykkelig for igen at have udsyn til at få efterskoleeleverne hjem til Sydfyn.

- Det er en kæmpe forløsning. Vi har været så kede af det i ni uger. Så selvom de skal overholde reglerne fra sundhedsmyndighederne, er vi bare glade for at have dem tilbage, siger Lars Luplau.

“Jeg håber, at vi kan lave en kultur, hvor vi godt kan bege hinanden om at holde afstand. Men vi vil så gerne være på skolen, at jeg ikke tror, det bliver et problem.”

— Ida Berner Mikkelsen, elev, Svendborg Efterskole

Begge efterskoleelever er også klar til at få det sidste ud efterskolelivet, også selvom det betyder, at de må være lidt politimænd over for hinanden.

- Vi kommer nok til som kammerater at sige, at vi skal huske på det og hjælpe hinanden. Det er jeg ret overbevist om, nikker Oliver Konrad.

- Jeg håber, at vi kan lave en kultur, hvor vi godt kan bede hinanden om at holde afstand. Men vi vil så gerne være på skolen, at jeg ikke tror, det bliver et problem, siger Ida Berner Mikkelsen og kan ikke lade være med at smile:

- Jeg kan slet ikke stoppe med at smile, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne kramme alle, så er det bare rart at være tilbage.

- Jeg ror tit på åen, hvor jeg ser skrald, og da vi ikke længere kunne have undervisning i Halmhuset, skulle vi jo finde på, hvad vi så kunne gøre. Så blev vi enige om, at det var godt at komme ud og få de unge ud og samle affald, sådan at de samtidig med at de lærer noget om det, fortæller Anders Michelsen, der er underviser i Halmhuset.

- Nu bliver det ikke vildere

Dagen starter klokken ni, hvor eleverne får noget viden om plastik og affald, og om, hvorfor der er så meget af det i verdenshavene. Herefter går de ned til åen for at sejle. Det kan dog for nogen være lidt en udfordring at komme ned i kanoerne.

- Jeg har vandskræk, fordi jeg er bange for at falde i, siger Mohammed Qassim Rheda fra Sankt Hans Skolens 5.X.

Bag ved ham sidder Sara Kock Nielsen fra samme klasse og griner beroligende.

- Det er mærkeligt at sejle i kano, men det er godt for naturen og miljøet, at vi samler skrald op, siger Sara Kock Nielsen og Mohammed Qassim Rheda er enig.

Læs også: Efterskole uden kys, kram og sex:
  • Det er prisen værd
Gå tilbage Del
18. maj. 2020 kl. 21:27
Fyn

Efterskole uden kys, kram og sex:
  • Det er prisen værd

Efterskoleelever kunne mandag vende tilbage til deres skoler, men der er nye regler. Det er slut med kram, kys og sex, men det er prisen værd, mener formanden for Efterskoleforeningen.

Efter to måneder væk fra vennerne kunne landets efterskoleelever mandag vende tilbage til deres skoler.

De vender dog tilbage til en hverdag, der er markant anderledes end den, de forlod. Der skal holdes fysisk afstand, det er slut med at smutte i fakta efter snacks, og eleverne må kun besøge hinanden internt i såkaldte familiegrupper af otte elever.

Men selvom de sidste seks uger på efterskolen bliver anderledes, så er der alligevel god grund til at lade eleverne komme tilbage. Det mener Torben Tvind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.

- Når de kommer tilbage, så er det nogle andre forhold. Det har medierne også brugt tid på at beskrive for hele samfundet. Det er nogle restriktioner, der er klare for eleverne, og jeg tror i den grad, de er klar til at komme tilbage og få noget af det efterskoleophold, de har savnet, siger han til TV 2/Fyn.

Men altså slut med kram, kys og sex på efterskolen?

- Det er det i hvert fald nu og i en tid fremover. Efterskolen er jo rigtig meget andet, selvom vi nogle gange tænker, at det er det, det hele handler om. Det er det altså ikke. For nærværende handler det om at være sammen fysisk, men holde afstand, siger han.

To måneder hjemme

Landets efterskoleelever har siden 13. marts været hjemsendt på grund af coronakrisen, men 7. maj kom det frem, at de fra 18. maj ville kunne vende tilbage som en del af fase to i genåbningen af Danmark.

Og trods mange nye retningslinjer er det det hele værd, mener efterskoleformanden.

- Ja, det er prisen værd. Det er prisen værd for de elever, som kommer tilbage og mærker hinanden. Selvom det ikke er fysisk, så mærker man alligevel en anden båndbredde, end når man skal sidde på Zoom eller Skype, eller hvor man nu sidder, siger han.

- Jeg tror, at de om seks uger, når skoleåret slutter, vil sige: Det var godt nok anderledes, men det var prisen værd, siger han.

Efterskoleophold ender oftest i en "store tudedag", hvor tårerne får frit løb, når efterskoleeleverne siger farvel til hinanden. Hvordan sådan en håndteres, når man ikke må give kram og kys er ikke besluttet endnu, fortæller formanden.

- Når vi kommer tættere på, må vi forholde os til, hvordan vi kan lave en efterskoleafslutning i coronatiden, siger han.

Turene tager udgangspunkt i et nyt sted, hver gang de sætter kanoen i åen med en klasse.

- Vi startede ved Ejby Mølle, og jo længere vi kommer ind mod byen, jo mere affald finder vi, fortæller Anders Michelsen.

Og det vidner deres "affalds-fangster" også om.

- Første gang havde vi 73 kilo og tænkte, det var rimelig meget, gangen efter var vi på 156 kilo og tænkte, at nu bliver det ikke vildere. I går havde vi så 219 kilo, siger Anders Michelsen.

Forsvinder ikke

Selvom der helt går sport i skraldejagten, så er det vigtigste, at børnene lærer noget om, hvor alt affaldet kommer fra.

- Det fede er, at de unge får øjnene op for, hvor meget der egentlig er. Vi fandt en pose chips fra 2012, og der var de meget forundret over, hvor længe det faktisk bliver liggende. Medmindre der er nogen, der kommer og samler det op, så forsvinder det jo ikke, siger Anders Michelsen.

Læs også: Nye tider: 290 elever undervises i idrætshal
Gå tilbage Del
18. maj. 2020 kl. 11:26

Nye tider: 290 elever undervises i idrætshal

Ole Holbech /Redigering: Malte Jørstad

Mandag måtte folkeskolernes ældste klassetrin igen komme tilbage i skole. På Danehofskolen i Nyborg har 290 elever byttet klasselokalerne ud med det lokale idrætscenter.

Klokken er næsten kvart i ni mandag morgen. Danehofskolens ældste elever, 8. og 9. klasserne gør klar til at møde ind som andet hold, efter 6. og 7. klasserne gjorde det for et kvarter siden.

Intet er dog, som det plejer.

“Nu sidder vi tre i klassen i en kæmpe stor hal med små presenninger i mellem os”

— Mikkel Løhde Hinsch, 9.X, Danehofskolen

På grund af smittefare og afstandskrav er pladsen på skolen nemlig blevet for trang, og derfor måtte skolens fire ældste årgange rykke til Nyborg Idrætscenters store haller.

- Jeg er glad for skole, men jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fortæller Mikkel Løhde Hinsch, der er elev i skolens 9. klasse.

- Forberedelserne har været mange. Det har været alt fra at få indrettet klasselokaler til at finde ud af, om IT'en fungerer her. Og så helt lavpraktisk at få skaffet sæbe og rengøringspersonale, siger skolens konstituerede viceleder, Nikolai Skibdal.

Også lærerne har skullet indstille sig på en anderledes hverdag. Skolen kommer nemlig til at køre med et system med få lærere, så eleverne har samme lærer gennem hele skoledagen.

Blandede følelser

En af de elever, der skal til at møde nu, er Mikkel Løhde Hinsch fra 9.x.

- Jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fordi jeg godt kan lide den normale skoledag, siger Mikkel Løhde Hinsch og fortsætter:

- Jeg kan godt lide vores gamle klasselokale, sammenholdet, der var derinde, og nu sidder vi i en kæmpe stor hal, tre klasser, med små presenninger imellem os.

“Jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang”

— Oliver Christensen, 9.x, Danehofskolen

Men det har været nødvendigt, forklarer viceskolelederen.

- I starten her vil der være rigtigt meget fokus på at gøre tingene sundhedsforsvarligt rigtigt, siger Nikolai Skibdal til TV 2/Fyn.

Derfor er eleverne også blevet instrueret i de retningslinjer, der skal sørge for at minimere smitterisikoen.

Dem er der mange af.

- Det bliver svært at skulle huske det hele, men jeg tænker, at det nok skal gå, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen, der også går i 9.x.

Undervisningen skal udenfor

Det er dog ikke sikkert, hvor meget eleverne skal regne med at være inde i de store haller. Planen er nemlig, at det skal undgås, hvis det er muligt.

- Vi har skov og strand liggende ved siden af, og vi har store græsarealer, så jeg tror, vi kommer til at bruge udearealerne rigtig meget i løbet af den undervisning, vi har, forklarer viceskolelederen.

Den anderledes hverdag skræmmer ikke skolens ældste elever, selvom det er noget helt andet, end hvad de er vant til.

- Jeg tror, det bliver sjovt at prøve noget nyt, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen.

- Det bliver anderledes og specielt, det tror jeg helt klart. Men jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang. Så må man tage det, som det nu kommer, siger Oliver Christensen.

I kanoen bag Mohammed og Sara sidder deres lærer Maj-Britt Borgaard. Hun er glad for et anderledes undervisningstilbud til sine elever.

- Jeg synes, det lød som et fantastisk projekt at gøre noget godt for naturen og samtidig få noget andet socialt sammen i klassen, siger Maj-Britt Borgaard.

Flere 5. klasser har allerede været afsted i denne uge, og tilbuddet fortsætter resten af maj og juni.

Mohammed Qassim Rheda og Sara Kock Nielsen fra Sankt Hans Skolens 5.X. var sammen med deres lærer Maj-Britt Borgaard i kano for samle skrald i søerne i Munkemose. 
Video: Ole Holbech
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her