Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag måtte folkeskolernes ældste klassetrin igen komme tilbage i skole. På Danehofskolen i Nyborg har 290 elever byttet klasselokalerne ud med det lokale idrætscenter.
Klokken er næsten kvart i ni mandag morgen. Danehofskolens ældste elever, 8. og 9. klasserne gør klar til at møde ind som andet hold, efter 6. og 7. klasserne gjorde det for et kvarter siden.
Intet er dog, som det plejer.
“Nu sidder vi tre i klassen i en kæmpe stor hal med små presenninger i mellem os”
På grund af smittefare og afstandskrav er pladsen på skolen nemlig blevet for trang, og derfor måtte skolens fire ældste årgange rykke til Nyborg Idrætscenters store haller.
- Jeg er glad for skole, men jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fortæller Mikkel Løhde Hinsch, der er elev i skolens 9. klasse.
- Forberedelserne har været mange. Det har været alt fra at få indrettet klasselokaler til at finde ud af, om IT'en fungerer her. Og så helt lavpraktisk at få skaffet sæbe og rengøringspersonale, siger skolens konstituerede viceleder, Nikolai Skibdal.
Fynsk spillested undres: Hvorfor må vi ikke åbne sammen med caféerne?
Diskoteker og spillesteder er ikke i spil til en tidligere genåbning, og det undrer fynsk spillestedsleder, som gerne så, at små spillesteder kan åbne igen.
Fra mandag må caféer og restauranter igen holde åbent, mens spillesteder og diskoteker endnu ikke er i spil til en tidligere genåbning.
Det undrer Morten Østlund, der er spillestedsleder på Dexter i Odense. Han mener ikke, at der er stor forskel på caféer og små spillesteder med siddende gæster – som for eksempel Dexter.
- Jeg synes, at man skulle kigge mere individuelt på spillestederne, og hvordan de er indrettet. Det virker skørt, at et sted som det her ikke kan åbne, når en café kan, mener Morten Østlund.
I begrundelsen for hvorfor spillesteder og diskoteker ikke kan åbnes endnu, vurderes det, at der er for stor risiko for ”sober smittespredning”, hvis sådanne steder genåbnes.
Må gerne servere for gæster, men ingen musik
På Dexter sidder publikum ned, og derfor kontaktede Morten Østlund fredag erhvervsministeriet for at spørge, om spillestedet måtte åbne sammen med caféer og restauranter.
- Det kunne vi ikke, da de betegner os som et spillested, hvilket vi selvfølgelig også er. Selvom vi indretningsmæssigt minder om en café eller bar, så må vi ikke åbne. Eller det vil sige, det må vi gerne - vi må gerne have gæster og servere for dem, men vi må ikke spille musik for dem, siger Morten Østlund.
Men den forklaring giver ikke meget mening, mener Morten Østlund.
- Det er jo lidt skørt, at vi gerne må have gæster i huset, men vi må ikke spille musik på scenen. Om der er musik på scenen eller i vores højtalere, det burde være det samme, siger han.
Opbakning fra brancheorganisation
Hos spillestedernes brancheorganisation, Dansk Live, er holdningen også, at der bør være forskel på spillesteder med siddende publikum og stående publikum.
Det forklarer Esben Marcher, der er sekretariatschef i Dansk Live.
- Spillesteder er bare meget mere. Det er også siddende koncerter, hvor der godt kan skabes afstand, siger han.
I yderste konsekvens kan det føre til store økonomiske problemer for spillestederne, hvis de fortsat skal holde lukket i en lang periode, frygter Esben Marcher.
- Det er jo ikke, fordi spillestederne på den måde vil presse noget igennem, men omvendt er der også en økonomisk bekymring for mange spillesteder. For jo længere man holder lukket, jo større udgifter er der, siger han.
Kulturordfører åbner døren på klem
Hos regeringspartiet, Socialdemokratiet, understreger den fynske kulturordfører, Jan Johansen, at det er vigtigt, at indsatsen mod coronavirus ikke bliver slået tilbage til start ved at åbne for mange ting for hurtigt.
Men han vil gerne være med til at undersøge, om små spillesteder som Dexter kan få lov at åbne tidligere, siger han til TV 2/Fyn.
- Hvis man kan gøre det, så det er fuldstændig forsvarligt, at man har musikere til at spille inde i cafeen, så vil det være en håndsrækning til kulturen. Det vil jeg gerne bære med over på borgen, siger Jan Johansen.
På spillestedet Dexter er musikerne i første omgang blevet ombooket til august, hvor Morten Østlund håber, at der igen kan spilles musik livemusik for gæsterne.
- Vi glæder os til at komme i gang med at spille musik igen og have både glade musikere og gæster. Men det ser ud til, at vi desværre skal vente lang tid endnu, siger spillestedslederen.
De danske spillesteder har, som flere andre ting, været lukket ned siden 11. marts på grund af coronavirus.
Også lærerne har skullet indstille sig på en anderledes hverdag. Skolen kommer nemlig til at køre med et system med få lærere, så eleverne har samme lærer gennem hele skoledagen.
Blandede følelser
En af de elever, der skal til at møde nu, er Mikkel Løhde Hinsch fra 9.x.
- Jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fordi jeg godt kan lide den normale skoledag, siger Mikkel Løhde Hinsch og fortsætter:
- Jeg kan godt lide vores gamle klasselokale, sammenholdet, der var derinde, og nu sidder vi i en kæmpe stor hal, tre klasser, med små presenninger imellem os.
“Jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang”
Men det har været nødvendigt, forklarer viceskolelederen.
- I starten her vil der være rigtigt meget fokus på at gøre tingene sundhedsforsvarligt rigtigt, siger Nikolai Skibdal til TV 2/Fyn.
Nye retningslinjer i tog og busser:
- Det er et meget stort ansvar
Nye retningslinjer stiller store krav til passagerere. Pendlerrepræsentant advarer om, at det kan være for store krav.
Når fynske pendlere mandag træder ind i togene, bliver det med nye retningslinjer.
Ifølge retningslinjerne må passagere nu godt sidde side-om-side, hvis de har ansigtet vendt i samme retning. Tidligere har det ikke været tilladt.
De nye retningslinjer bekymrer Frej Jensen, der er pendlerrepræsentant i Nyborg Pendlerklub.
- Den største udfordring er nok, at man ikke må kigge ud af vinduet eller gebærde sig, som man normalt gør i togene, forklarer han.
Pendlerrepræsentanten mener, at man med de nye retningslinjer stiller store krav til passagerer i busser og tog.
- Det er problematisk at give passagerne et ansvar, som jeg synes er et meget, meget stort ansvar.
- Jeg kan være i tvivl, om det er et ansvar, som passagererne egentlig er voksen, fortsætter han.
De nye retningslinjer skal sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten i tog og busser, der på grund af coronavirus har kørt med færre passagerer.
Det siger de nye retningslinjer
Som udgangspunkt skal man holde en meters afstand
Der kan være flere situationer, hvor det er umuligt at sikre mindst en meters afstand mellem personer. Det kunne eksempelvis være i tog eller busser. Her anbefalerSundhedsstyrelsen, at passagererne sidder med ansigtet i samme retning, og uden ansigt-til-ansigt kontakt under en meter.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man medbringer hånddesinfektion eller vådservietter, når man færdes blandt mange mennesker og på steder med mange kontaktpunkter som for eksempel i den kollektive transport.
Derudover bør man undgå at rejse i myldretid og tage cyklen, hvis det er muligt
Kilde: Transportministeriet
Skift i tankegang
Ifølge Frej Jensen markerer de nye retningslinjer et markant skifte i forhold til andre corona-retningslinjer i samfundet.
- Vi har lært at holde afstand til hinanden ude i det åbne rum. Nu skal vi til at lære noget nyt, og det er en helt anden grad af detaljer, vi skal til at være opmærksom på, mener pendlerrepræsentanten, der fremhæver at afstandskravet stadig er gældende i eksempelvis supermarkedet.
Han mener, at særligt kravet om at passagerer, der sidder tæt, skal kigge i samme retning kan blive svært at overholde.
- Man skal nærmest bevægelses-koordinere med hinanden, så man ikke kigger på hinanden. Jeg tror, det er et alt for stort ansvar at give til den enkelte passager, siger han og tilføjer:
- Men man skal selvfølgelig følge myndighedernes retningslinjer.
Formand: Gør som EU-kommissionen anbefaler
I stedet for at tvinge passagerer til at kigge i samme retning, så Frej Jensen gerne, at man fulgte europakommissionens guidelines.
De lægger blandt andet op til brug af mundbind i den kollektive trafik som tog, busser og fly.
- Jeg synes, det er tid til, at vi får en seriøs diskussion om mundbind, mener han.
Fra mandag indfører SAS krav om, at alle passagerer over seks år skal bære ansigtsmaske om bord på flyene.
Derfor er eleverne også blevet instrueret i de retningslinjer, der skal sørge for at minimere smitterisikoen.
Dem er der mange af.
- Det bliver svært at skulle huske det hele, men jeg tænker, at det nok skal gå, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen, der også går i 9.x.
Undervisningen skal udenfor
Det er dog ikke sikkert, hvor meget eleverne skal regne med at være inde i de store haller. Planen er nemlig, at det skal undgås, hvis det er muligt.
- Vi har skov og strand liggende ved siden af, og vi har store græsarealer, så jeg tror, vi kommer til at bruge udearealerne rigtig meget i løbet af den undervisning, vi har, forklarer viceskolelederen.
Fitnesscentre og svømmehaller kan måske åbne tidligere:
- Vi er klar
Mette Frederiksen (S) er klar til at udvide genåbningens fase to. Det skal undersøges, om blandt andet kulturinstitutioner, svømmehaller og fitnesscentre kan åbne tidligere end planlagt. Og de er klar til at åbne.
Måske kan du snart gense søkoen i Odense Zoo, hoppe på spinningcyklen i fitnesscentret eller svømme en bane crawl i svømmehallen.
Statsministeren har nemlig bedt Statens Serum Institut (SSI) om at lave beregninger på flere nedlukkede områder, så man muligvis kan åbne dem tidligere end planlagt.
Det gælder blandt andet fitnesscentre og dermed også træningscentret OBBC i Odense. Og selvom de først står til at åbne til august i forbindelse med fase fire af genåbningen, så er centret allerede klar nu.
- Vi har bestilt klæbere til gulvet med afstandsremindere, plexiglas til receptionen, og vi kan sørge for kun at have hver anden eller tredje træningsmaskine i brug, hvis det er det, der skal til. Så vi er klar, siger Peter Mølhøj, der er centerchef i OBBC.
Listen over nedlukkede områder, der skal regnes på til hurtigere genåbning:
- Kultur og aktiviteter - herunder museer, kunsthaller, biografer, zoo, botaniske anlæg, sommeraktiviteter for børn og udendørs forlystelsesparker.
- Offentlig sektor, der er særligt udsat for "sagspukler".
- Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse.
- Voksenuddannelse målrettet ledige (for eksempel AMU) og sprogcentre.
- Indendørs idræts- og foreningsliv (for eksempel aftenskoler).
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser.
- Fuld åbning af DR og TV2.
- Alle øvrige uddannelser.
- Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter (for eksempel fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller
Afhængige af medlemmer
OBBC har valgt ikke at få del i en økonomisk støtteordning, og de er derfor helt afhængige af indtægterne fra deres medlemskaber.
- En hurtigere genåbning vil mindske antallet af medlemmer, der enten sætter medlemskabet på pause eller melder sig helt ud. Desto flere, der gør det, desto sværere bliver det at komme ud på den anden side og komme tilbage igen tids nok til at være med på et marked, som er benhårdt, siger centerchefen.
OBBC er delvist drevet af frivillige, som under nedlukningen har brugt tid på at rense udstyr, male maskiner og skifte bremser på spinningcyklerne. Og de har brug for pengene for at kunne investere i nyt træningsudstyr.
Flere livreddere, færre gæster
Svømmehaller er også på statsministerens liste, og i Svendborg Svømmeland, som er en del af Svendborg Idrætscenter, er man også klar til en hurtigere åbning.
- Vi tænker at have flere livreddere til at vejlede og føre tilsyn med, hvor mange gæster der er, for der kan nok ikke komme så mange ind, som der plejer. Desuden skal vi gøre ekstra rent og spritte af på berøringsfladerne, siger Peter Larsen, centerleder Svendborg Idrætspark.
I skrivende stund mister svømmehallen omkring 450.000 kroner om måneden i manglende billetindtægter. Alligevel har svømmehallen ikke planlagt noget endnu, da de man afventer klare retningslinjer for, hvordan man kan åbne igen.
Onsdag ventes Mette Frederiksen og de andre partiledere at forhandle om en hurtigere genåbning. Forud for forhandlingerne skal den nye SSI-rapport ligge klar.
Den anderledes hverdag skræmmer ikke skolens ældste elever, selvom det er noget helt andet, end hvad de er vant til.
- Jeg tror, det bliver sjovt at prøve noget nyt, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen.
- Det bliver anderledes og specielt, det tror jeg helt klart. Men jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang. Så må man tage det, som det nu kommer, siger Oliver Christensen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her