To skoler i Odense bliver måske til én:
- Det bekymrer os meget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Spurvelundskolen og Kroggårdsskolen risikerer at blive lagt sammen. Det bekymrer skolebestyrelserne meget.
For få elever i klasselokalerne.
Det er én af grundene til, at to skoler, der ligger omkring 4,3 kilometer fra hinanden i den nordlige del af Odense, højst sandsynligt bliver lagt sammen fra skoleåret 2020. Det drejer sig om Kroggårdsskolen og Spurvelundskolen, hvor der lige nu går henholdsvis 650 og 250 elever.
“Vi er lidt bekymrede for den her skolesammenlægning, fordi vi jo egentlig ikke føler, at vi rigtigt er blevet hørt endnu.”
Det er Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, der indstiller til, at de to skoler lægges sammen. Men den endelige beslutning ligger nu ved byrådet.
Hvis de to skoler sammenlægges, vil der være tale om ét skoledistrikt under én ledelse med én skolebestyrelse ud fra tanken om, at det bliver én samlet skole på to matrikler.
De to skoler
Kroggårdsskolen og Spurvelundskolen ligger begge i den nordlige del af Odense.
Kroggårdsskolen, som ligger i Næsby, har i dette skoleår 650 elever fordelt på tre spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det vil sige, at der på hver årgang er tre klasser på skolen.
I Næsbyhoved-Broby ligger Spurvelundskolen, hvor 250 elever har deres skolegang. Eleverne er fordelt i to klasser på hver årgang fra børnehaveklasse til 6. klasse. I 7. klasse rykker eleverne så fra skolen i Næsbyhoved-Broby over på Kroggårdsskolen i Næsby.
Ifølge prognoser fra Odense Kommune vil Kroggårdsskolen og Spurvelundskolen have henholdsvis 81 og 65 færre elever om seks år i forhold til dette skoleår.
Det bekymrer
Skolebestyrelserne på begge skoler er ikke begejstrede for den mulige sammenlægning.
- Det med at have en lokal skole i området, er jeg helt sikker på, betyder noget for børns trivsel og børns kammeratskaber og børns mulighed for at lære at færdes frit, siger Ann Roiy Delman, der er formand for skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen.
“Det bliver et stort skoledistrikt, hvis man ender med at slå distrikterne sammen. Der er langt ude fra Skovs Højrup ude på den anden side af Næsbyhoved-Broby og herind (Næsby, red.), hvis man skal have et lille barn i skole.”
Også næstformanden på Spurvelundskolen er bekymret:
- Det bekymrer os, fordi vi jo egentlig har en rigtig god og velfungerende skole. Vi har en rigtig dygtig skoleleder og nogle rigtig dygtige medarbejdere, og det gør, at vores børn trives, og vi har nogle rigtig gode resultater. Den trivsel og de resultater kommer ikke af sig selv. Dem har vi knoklet for i rigtig mange år på skolen, og vi er lidt bekymrede for den her skolesammenlægning nu, fordi vi jo egentlig ikke føler, at vi rigtig er blevet hørt endnu, siger Ailo Elmegaard Larsen til TV 2/Fyn.
Vold og trusler: Ansatte på fynsk skole vidste ikke, hvad de skulle gøre
Spark, spyt, slag og trusler har fået Arbejdstilsynet til at give påbud om forebyggelse af vold på Rosengårdskolen i Odense.
Trusler og vold er en del af hverdagen for nogle ansatte på Rosengårdskolen i Odense.
Det har Arbejdstilsynet konkluderet i et påbud, som vedrører pædagogerne i specialafdelingen Fønix, som har med elever med indlæringsvanskeligheder at gøre.
“Jeg skal være den første til at beklage, hvis vi ikke har været gode nok. Men det er i hvert fald noget, som vi bestræber os på nu.”
- Arbejdstilsynet vurderer, at virksomhedens (Rosengårdskolen, red.) forebyggelse af risikoen for fysisk og psykisk vold i arbejdet er utilstrækkeligt.
Sådan skriver tilsynet i påbuddet om at forebygge risikoen for vold i arbejdet med børn og deres pårørende, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i. Påbuddet kommer, efter at tilsynet var på besøg på skolen tre gange i efteråret sidste år.
Og skolelederen på Rosengårdskolen, René Fibiger Kaaber, indrømmer da også, at der skal ske en ændring:
- Jeg skal være den første til at beklage, hvis vi ikke har været gode nok. Men det er i hvert fald noget, som vi bestræber os på nu, siger han til TV 2/Fyn.
Specialafdeling Fønix:
- Ledelsen oplyser, at der er to lærere og to pædagoger i hver klasse med maksimalt otte elever.
- Specialafdelingen har cirka 90 elever af børn i alderen seks til 18 år.
- I Fønix er der ansat 18 til 20 lærere og cirka 30 pædagoger.
Fem voldsepisoder på otte dage
Arbejdstilsynet konstaterede under deres besøg i november, at det af den odenseanske skoles voldsregistreringer fremgik, at der i perioden fra den 2. til den 23. november 2018 var registreret fem voldsepisoder. To episoder, hvor der både var tale om fysisk og psykisk vold og tre episoder udelukkende med fysisk vold. Alle voldsepisoderne er registreret med datoangivelser inden for en periode på otte kalenderdage.
“Jeg føler, at der er noget, som jeg kunne have været bedre til i forhold til information og i forhold til at sikre, at alle medarbejdere hele tiden havde den aktuelle viden i forhold til, hvad de skulle gøre.”
Derudover har der heller ikke været en klar definition af fysisk og psykisk vold gældende for ansatte på Rosengårdskolen.
Det har gjort, at flere ansatte på skolen har lavet deres egen vurdering af, hvilke episoder, der skulle registreres som vold.
- Jeg føler ikke, at jeg har svigtet som ledelse. Jeg føler, at der er noget, som jeg kunne have været bedre til i forhold til information og i forhold til at sikre, at alle medarbejdere hele tiden havde den aktuelle viden i forhold til, hvad de skulle gøre, siger skolelederen.
De ansatte oplyser blandt andet til Arbejdstilsynet, at de ikke ved, hvordan de skal håndtere en forælder, der tidligere er forment adgang på skolen på grund af meget truende adfærd, herunder trusler om tæsk.
Derudover kommer flere forældre med beskyldninger mod de ansatte, såsom "Du har givet mit barn alkohol", "du kører hetz mod mit barn" og beskylder de ansatte for forskelsbehandling mellem deres eget barn og andre elever.
Et bekymrende problem
“Der kan være løbet mange situationer igennem, som er alvorlige, og som ledelsen ikke kan tage hånd om, fordi de ikke kender til dem – alene det er et problem.”
Det er ikke kun Arbejdstilsynet, der er bekymret for personalet på Rosengårdskolen. Også Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef hos VIA University College, kalder sådan et problem for alvorligt.
- Det er tankevækkende, at de ansatte ikke er bekendte med definitionen af vold. Det er helt centralt, at de ansatte bør kende til det, siger han.
Indtil nu har det i høj grad har været op til de ansatte selv at vurdere voldsepisoderne, og om de skulle anmeldes. Og det finder forskningschefen foruroligende.
- Der kan være løbet mange situationer igennem, som er alvorlige, og som ledelsen ikke kan tage hånd om, fordi de ikke kender til dem – alene det er et problem, siger Andreas Rasch-Christensen.
Vold og trusler mod ansatte:
- Tilfælde af vold mod ansatte er steget med fra 7 procent i 2011 til 11 procent i 2017, oplyser FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Du kan læse rapporten her
- Antallet af domme for vold, trusler og chikane mod offentligt ansatte er steget med 27 procent på et år, viser en ny opgørelse fra Rigsadvokaten.
- Den store undersøgelse om danskernes arbejdsmiljø 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018' med knap 38.000 deltagere viser, at 5,8 pcocent af den arbejdende befolkning rapporterer, at de har været udsat for vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. 8,4 procent melder, at de har været udsat for trusler på arbejdspladsen.
Ingen opdateret politik i 12 år
Under Arbejdstilsynets besøg på skolen blev det vurderet, at de ansatte i høj grad blev udsat for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i deres hverdag.
I aktindsigten fremgår det også, at virksomhedens voldspolitik (vold rettet mod personale, red.) senest er rettet i december 2006. Det er altså mere end 12 år siden.
- Det er ikke normalt, at der ikke bliver drøftet voldspolitik løbende, siger Andreas Rasch-Christensen.
Skolelederen fortæller dog til TV 2/Fyn, at der løbende er blevet snakket om politikken på området, men at det bare ikke er blevet registreret nogen steder. Men han indrømmer dog, at det skal gøres bedre:
- Selvfølgelig er det vores hensigt, at alle medarbejdere skal vide, hvordan det skal registreres, og hvad der skal ske, og det vil vi ligge os meget i selen for, at det fremadrettet sker, siger René Fibiger Kaaber.
Godt tilsynet kom forbi
Selvom et påbud fra Arbejdstilsynet aldrig er at foretrække for en skole, så er skolelederen stadig glad for, at tilsynet kom forbi den fynske skole i november.
- Jeg tænker, at det var godt at Arbejdstilsynet kom. Forstået på den måde, at vi så får et genbesøg på politikken, og vi er faktisk glade for den proces, som vi har haft med at lave den nye politik, siger René Fibiger Kaaber.
Arbejdstilsynet oplyser, at påbuddet skal efterkommes senest den 1. august 2019. Skolen holder et møde for alle medarbejdere den 15. maj, hvor den nye voldspolitik vil blive præsenteret. Derudover fortæller skolelederen, at der fremadrettet vil være en skærpet opmærksomhed på at efterleve den.
Har du henvendelser i sagen eller oplevet episoder, der relaterer sig til artiklen, vil vi gerne høre fra dig. Du kan kontakte safu@tv2fyn.dk med din henvendelse.
På Kroggårdsskolen handler bekymringerne dog hovedsageligt om den fremtidige klassedannelse og transporten til og fra skolen.
- Hvordan vil man kigge ind i en klassedannelse fremover, og hvad med transporten? Det bliver et stort skoledistrikt, hvis man ender med at slå distrikterne sammen. Der er langt ude fra Skovs Højrup ude på den anden side af Næsbyhoved-Broby og herind (Næsby, red.), hvis man skal have et lille barn i skole. Så det er helt klart en bekymring, fortæller Ann Roiy Delman.
Sparer 500.000 kroner
De dalende elevtal er ikke det eneste, der er årsag til, at kommunen vil lægge de to skoler sammen.
Siden efteråret 2018 har skolelederen på Kroggårdsskolen været fraværende, hvor skolelederen fra Spurvelundskolen har varetaget ledelsesopgaverne på begge skoler.
I starten af 2019 valgte forvaltningen at opsige den fraværende skoleleder fra Kroggårdsskolen, og lederen fra Spurvelundskolen varetager ledelsen frem til sommer - og nok også fremover, hvis de to skoler sammenlægges.
Ifølge forvaltningen ligger der også i sammenlægningen en mulighed for at spare penge i Odense Kommune, hvis du spørger Børn- og ungeforvaltningen.
“Jeg er bekymret for, at man vil spare på ledelsen, hvis man ender med at beslutte sig for at lægge os sammen.”
Ved at lægge Kroggårdsskolen og Spurvelundskolen sammen kan man effektivisere på ledelse og administration svarende til et årligt beløb på 500.000 kroner, som falder et tørt sted i forvaltningens budget 2020.
Det bekymrer formanden på Kroggårdsskolen:
- Jeg er bekymret for, at man vil spare på ledelsen, hvis man ender med at beslutte sig for at lægge os sammen, fortæller Ann Roiy Delman.
Venstre er imod
Det er ikke en enstemmig Børn- og ungeforvaltning i kommunen, der nu har besluttet at indstille sammenlægningen af de to Odenseskoler til byrådet.
Den gode tone til politisk debat:
- Det skal handle om uenighed - ikke om at svine til
Den hårde tone i dansk politik kan ofte blive hård og personlig - det vil tre fynske folketingskandidater gøre op med.
Under valgkampen kan tonen mellem politikere ofte blive hård og personlig, hvor der bliver peget fingre og anklagerne fyger gennem lokalerne. Det får dog flere og flere til at miste lysten til at deltage i den politiske debat.
“Der er for mange, der sidder på Facebook, som skriver helt uhæmmede kommentarer. De glemmer lidt, at det er uenigheden det handler om, og ikke bare det, at svine hinanden til mest muligt.”
Derfor skal der gøres noget ved tonen. Det mener tre fynske folketingskandidater, der tirsdag aften havde inviteret til debat i Studenterhuset i Odense. Det handlede ikke om politik - men om måden, vi debatterer politiken på. Den gode tone i dansk politik.
- Politikerne har helt klart et ansvar omkring den dårlige tone helt generelt. For den dårlige tone til debatter, og hvordan politikere begår sig i offentligheden, påvirker tonen hos borgerne. Jeg vil dog sige, at det ikke kun er et politikeransvar, men også en borgerpligt, at der bliver talt ordentligt til hinanden, siger Araz Khan, der er folketingskandidat for Venstre, til TV 2/Fyn.
Der var også bred enighed blandt Syddansk Universitets studerende, da TV 2/Fyn besøgte dem. Tonen er for hård, og politikerne skal fokusere på politik og lade være med at gå efter manden.
- De skal være saglige og objektive. Hold nu op med at afbryde hinanden. Og hvis man bliver angrebet personligt, så ignorer det. Det er ikke godt, hvis de synker ned på deres niveau, siger Mads Raastrup Søndergaard, som er studerende på SDU.
- Hvis de vil fokusere på de andre alligevel, så kritiser de andres poltik og ikke personlighed, siger Selma Marthedal, som også er studerende på SDU.
Sociale medier handler ikke om at svine mest
Debatten tirsdag aften foregik i studenterhuset i Odense, hvor tre fynske folketingskandidater var mødt op. Det var Araz Khan fra Venstre, Trine Bramsen fra Socialdemokratiet og Camilla Hersom fra Radikale.
De var alle mødt op, fordi tonen ikke er, hvor den burde være.
- Der er for mange, der sidder på Facebook, som skriver helt uhæmmede kommentarer. De glemmer lidt, at det er uenigheden, det handler om, og ikke bare det at svine hinanden til mest muligt. Det starter selvfølgelig hos os politikere, og vi skal virkelig tænke over, at det handler om argumenter og ikke tilsvininger, siger Trine Bramsen.
Den dårlige tone er dog på vej i den rigtige retning, mener Camilla Hersom.
- Jeg tror, at der er en modtendens i gang. Debatten mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen havde i weekenden en pæn tone. Jeg tror også, at rigtig mange mennesker ønsker, at vi kunne have en debatform - og det er også vigtigt for vores demokrati og de beslutninger, som vi skal tage, ender fredeligt, siger Camilla Hersom til TV 2/Fyn.
Venstrepolitikerne Mark Grossmann og Marlene Ambo-Rasmussen mener ikke, at det er en løsning at sammenlægge Spurvelundskolen og Kroggårdsskolen, mens resten af politikerne i forvaltningen er enige om indstillingen til byrådet.
Det er blandt andet rådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre, udvalgsmedlem Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti og Alternativets Abdirashid Abdi.
Skolebestyrelserne på begge skoler har nu besluttet at invitere politikerne fra Børn- og ungeforvaltningen til en snak og håber på, at det kan gøre en forskel.
246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning
kopieret!
En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.
Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.
Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.
- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.
- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.
Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.
Gammel gård i dårlig stand
Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.
Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn.
En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner.
Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.
Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.
“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”
Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.
- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.
Ville opføre rækkehuse
Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.
Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.
Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Her lå gården
Uheldigt med nedrivning
Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".
Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.
“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”
- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.
Tvangsauktion
Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.
- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.
Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.
- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.
Manglende lokalplan
Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.
- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.
Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.
Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.
23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.
- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.
Et "gap" for nedrivning
Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse. 26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.
- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.
For værdifuld til nedrivning
Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.
- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.
Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.
Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.
Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27
- 2014
Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg - 2018
Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden - August 2018
Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen. - 27. nov. 2018
Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning. - 9. januar 2019
§14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning. - 3. juli 2019
Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion - 12. september 2019
Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps - 23. juni 2020
Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan - 25. juni 2020
Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse - 26. juni 2020
Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning - 26. juni 2020
Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse - September 2020
Ejendommen rives ned
Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”.
Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”.
Unikt og vild stemning af gamle dage
Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.
- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.
Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse.
- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.
Styrelse: Undgå nedrivning
Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.
Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.
- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.
Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden
Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen.
Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.
- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.
Kan bygningen blive revet ned?
- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt. Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser.
Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.
- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam.
I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig.
Her voksede Morten Korch op
Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch.
Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.
Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter.
Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde.
Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt.
Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise.
"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag
kopieret!
En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.
Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.
PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg
kopieret!
Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.
Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.
Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.
På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.
Slog storalarm
Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.
I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.
På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.
Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.
For groft
Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.
Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.
Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.
Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.
Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.
Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.
Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.
Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain
kopieret!
Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.
Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.
Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.
En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.
GOG sejrer knebent mod bundhold
kopieret!
Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.
På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.
End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.
De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.
GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.
Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene
kopieret!
Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.
- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.
Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.
Kommune indfører gratis parkering
kopieret!
Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.
Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.
Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
LYD
DEL
LYD
DEL
Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist
kopieret!
En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.
Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.
Axelsen i spil til kæmpe hæder
kopieret!
Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.
Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.
Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager
kopieret!
En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.
Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.
En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her