22. maj. 2019 kl. 8:38
Fyn

Den gode tone til politisk debat:
  • Det skal handle om uenighed - ikke om at svine til

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den hårde tone i dansk politik kan ofte blive hård og personlig - det vil tre fynske folketingskandidater gøre op med.

Under valgkampen kan tonen mellem politikere ofte blive hård og personlig, hvor der bliver peget fingre og anklagerne fyger gennem lokalerne. Det får dog flere og flere til at miste lysten til at deltage i den politiske debat.

“Der er for mange, der sidder på Facebook, som skriver helt uhæmmede kommentarer. De glemmer lidt, at det er uenigheden det handler om, og ikke bare det, at svine hinanden til mest muligt.”

— Trine Bramsen, Socialdemokratiet

Derfor skal der gøres noget ved tonen. Det mener tre fynske folketingskandidater, der tirsdag aften havde inviteret til debat i Studenterhuset i Odense. Det handlede ikke om politik - men om måden, vi debatterer politiken på. Den gode tone i dansk politik.

- Politikerne har helt klart et ansvar omkring den dårlige tone helt generelt. For den dårlige tone til debatter, og hvordan politikere begår sig i offentligheden, påvirker tonen hos borgerne. Jeg vil dog sige, at det ikke kun er et politikeransvar, men også en borgerpligt, at der bliver talt ordentligt til hinanden, siger Araz Khan, der er folketingskandidat for Venstre, til TV 2/Fyn.

Der var også bred enighed blandt Syddansk Universitets studerende, da TV 2/Fyn besøgte dem. Tonen er for hård, og politikerne skal fokusere på politik og lade være med at gå efter manden.

- De skal være saglige og objektive. Hold nu op med at afbryde hinanden. Og hvis man bliver angrebet personligt, så ignorer det. Det er ikke godt, hvis de synker ned på deres niveau, siger Mads Raastrup Søndergaard, som er studerende på SDU.

Læs også: Politisk analyse: Tonen i Odense Byråd har været betændt i tre år
Gå tilbage Del
4. feb. 2019 kl. 21:25

Politisk analyse: Tonen i Odense Byråd har været betændt i tre år

Arkiv / TV 2/fyn

Klimaet i Odense Byråd er betændt. På seneste møde kulminerede det i et skænderi om proces og procedurer, men i virkeligheden blev det dårlige samarbejde grundlagt for tre år siden.

Det meste af Danmark var på vej på sommerferie, og agurkesæsonen var så småt gået i gang. Det var den sidste junidag i 2016.

Den dag skete der pludselig noget på rådhuset i Odense, som havde fået pressens opmærksomhed.

Det var nemlig den dag, de røde partier med daværende borgmester Anker Boye i spidsen, holdt pressemøde og præsenterede en skattestigning, som det efterår og de følgende år har været "adgangsbilletten" til budgetforhandlingerne.

De blå var rasende

Anker Boye og hans parlamentariske grundlag end ikke orienterede de blå partier, der måtte ty til pressen for at få et eksemplar af den skriftlige aftale, som partierne havde indgået med hinanden.

Kort fortalt gik aftalen ud på, at de borgerlige kun ville blive inviteret med til budgetforhandlingerne, hvis de på forhånd ville acceptere en skattestigning på én procentpoint de kommende år. "Take it, or leave....", lød beskeden.

Der var tale om et politisk nybrud. Anker Boye havde i sin lange periode altid kæmpet for brede forlig, men presset fra baglandet var blevet for stort.

Gruppeformændene i blå blok var ikke bare rystede. De var rasende.

Det var den sommerdag, en torsdag eftermiddag mens solen skinnede på Flakhaven udenfor borgmesterkontoret, at grundstenen blev lagt til det kolde og politisk betændte klima i byrådet.

Og bedre blev det ikke, da Anker Boye stoppede og overlod pladsen til Peter Rahbæk Juel.

Da den nye borgmester satte sig i stolen, var skattestigningen endnu ikke fuldt indfaset, og samme efterår blev der igen indgået et smalt budgetforlig kun med rød blok.

Koldkrigstilstand i byrådet

I de senere år er tonen i byrådssalen skærpet markant, og ikke til det bedre.

Den tidligere rådmand Brian Skov fra Enhedslisten gik så vidt, at han i sit afskedsinterview med Fyens Stiftstidende sidste efterår sagde, at der er " en permanent koldkrigstilstand i byrådet".

De, der mener, at den blodrøde nu tidligere rådmand, som ellers ikke var bange for et godt politisk slagsmål, kom med en lettere overdrivelse, kan selv gå ind på byråds-tv og se seneste udgave af byrådsmødet fra den 23. januar 2019.

Byrådsmødet denne kolde januaraften udviklede sig til et skænderi om proces og procedurer.

I den blå skyttegrav stod Jane Jegind (V) og Tommy Hummelmose (K). I den røde skyttegrav stod borgmester Peter Rahbæk Juel (S) suppleret af sin politiske ordfører Tim Vermund (S).

Borgmesteren har efterfølgende indkaldt til et møde med gruppeformændene for at finde frem til den gode tone og et bedre samarbejde.

Der kan dog næppe placeres et entydigt ansvar for, hvorfor det er gået, som det er. Begge parter må bære et ansvar. Men der påhviler altid den stærke et særligt ansvar.

De blå føler sig tromlet

Forklaringen på det dårlige samarbejde handler ganske enkelt om, at de blå partier føler sig kørt ud på et sidespor af en egenrådig borgmester.

Venstre og Konservative er dybt frusterede over den blokpolitik, som  har været ført lige siden den varme sommerdag i 2016.

Tommy Hummelmose (K) satte med et par enkelte sætninger ord på den blå frustration på byrødsmødet i forrige uge:

- Vi føler os manipuleret af dine resolutionstekster. Du siger, at du gerne vil samle byrådet, men du gør noget andet, sagde han.

Flertallet bestemmer

Nu er Peter Rahbæk Juel selvfølgelig i sin fulde ret til at benytte sig af det flertal, som vælgerne har givet ham.

Men med en flot valgsejr i ryggen og et solidt parlamentarisk grundlag er det måske værd at overveje, om der kunne være en lille flig af sandhed i det, som Tommy Hummelmose sagde på byrådsmødet.

I hvert fald er der ingen tvivl om, at Peter Rahbæk Juel, i langt højere grad end sine forgængere benytter sig af sit parlamentariske flertal.

Der er heller ingen tvivl om, at han bliver opfattet som arrogant, - i hvert fald af mindretallet. Det kan godt være uberettiget, men der er ikke desto mindre tale om en perception i blå blok, som borgmesteren er nødt til at tage alvorligt.

"Når man er stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre", siger Pippi Langstrømpe.

Det er kloge ord, som er værd at tænke over, hvis man er borgmester og har et stærkt flertal i ryggen.

- Hvis de vil fokusere på de andre alligevel, så kritiser de andres poltik og ikke personlighed, siger Selma Marthedal, som også er studerende på SDU.

Sociale medier handler ikke om at svine mest

Debatten tirsdag aften foregik i studenterhuset i Odense, hvor tre fynske folketingskandidater var mødt op. Det var Araz Khan fra Venstre, Trine Bramsen fra Socialdemokratiet og Camilla Hersom fra Radikale.

De var alle mødt op, fordi tonen ikke er, hvor den burde være.

- Der er for mange, der sidder på Facebook, som skriver helt uhæmmede kommentarer. De glemmer lidt, at det er uenigheden, det handler om, og ikke bare det at svine hinanden til mest muligt. Det starter selvfølgelig hos os politikere, og vi skal virkelig tænke over, at det handler om argumenter og ikke tilsvininger, siger Trine Bramsen.

Læs også: Taler du pænt?: Tonen er blevet mere rå, mener fynboerne
Gå tilbage Del
28. jan. 2019 kl. 13:04
Fyn

Taler du pænt?: Tonen er blevet mere rå, mener fynboerne

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Vi taler ikke pænt til hinanden, og det er blevet værre, mener fynboerne. Mange holder sig derfor fra at deltage i debatter på sociale medier.

Taler du pænt til andre?

Det tema sætter TV 2 og TV 2’s regioner - herunder TV 2/Fyn - fokus på i denne uge.

En megafon-undersøgelse foretaget for TV 2 er blevet offentliggjort mandag. Undersøgelsen viser, at 76 procent af danskerne og 74 procent af fynboerne er helt enig eller overvejende enig i, at tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end for ti år siden.

I alt har 3.030 danskere svaret på undersøgelsen.

22 procent af fynboerne har oplevet, at folk de ikke kender, taler grimt om dem i det offentlige rum, men det er kun 10 procent, der erkender, at de selv har gjort det samme.

Derimod erkender cirka en femtedel af de adspurgte danskere fynboer i undersøgelsen, at de har talt grimt til en telefonsælger inden for det seneste år.

Det er den mest udskældte faggruppe overhovedet.

Er tonen blevet mere rå - hele landet

Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end den var for 10 år siden

 

Helt enig, Overvejende enig        76 procent - 2288 personer

Hverken/eller                               16 procent - 474 personer

Overvejende uenig, Helt uenig      6 procent - 170 personer

Ved ikke                                         3 procent - 98 personer

Børn er grovere

Mere end to tredjedele af de adspurgte – helt præcist 68 procent af fynboerne  - mener, at tonen mellem børn er blevet grovere igennem de sidste ti år.

74 procent af fynboerne er enige eller overvejende enige i, at børn taler mere respektløst til voksne, som ikke er deres forældre, lærere, pædagoger eller sportstrænere.

66 procent af de adspurgte fynboer afholder sig ofte fra at deltage i debatter på de sociale medier, fordi de synes, der er en grov tone.

Er tonen blevet mere rå - fynske svar

 Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end den var for 10 år siden

 

TV 2/Fyn's dækningsområde

 

Helt enig, Overvejende enig        74 procent - 186 personer

Hverken/eller                               18 procent - 44 personer

Overvejende uenig, Helt uenig      5 procent - 13 personer

Ved ikke                                         3 procent - 8 personer

Den dårlige tone er dog på vej i den rigtige retning, mener Camilla Hersom.

- Jeg tror, at der er en modtendens i gang. Debatten mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen havde i weekenden en pæn tone. Jeg tror også, at rigtig mange mennesker ønsker, at vi kunne have en debatform - og det er også vigtigt for vores demokrati og de beslutninger, som vi skal tage, ender fredeligt, siger Camilla Hersom til TV 2/Fyn.

Se indslaget fra debatmødet om den gode tone her:
12. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Thomas Mengers Karstensen
/

Dømt læge kan have snydt flere år tilbage - patient fik chok over 146 fup-ydelser i journal

LYT
Del
Link
kopieret!

Den sydfynske læge Jette Aaen sidder i fængsel, efter hun i september blev idømt to et halvt års fængsel for bedrageri begået mellem 2016 og 2021. Men ifølge en af Jette Aaens tidligere patienter, så slipper hun for billigt.

Patienten kan dokumentere snyd med mindst 146 tilfælde af ydelser i hendes navn. Ydelser fra 2015 og helt tilbage til 2010, altså længere tilbage end det bedrageri, der har sendt hende i fængsel.

Hun står anonymt frem hos TV 2 Fyn og optræder i denne artikel derfor som "Marie". Hun står frem uden navn af hensyn til hendes privatliv og arbejde.

Da "Marie" første gang hørte om sagen mod læge Jette Aaen i 2021, fik hun en klump i halsen. Det fik hende til at tjekke sin egen oversigt over ydelser og sin journal fra den tid, hun var patient hos Jette Aaen i Korsgade i Svendborg.

Det hun fandt, rystede hende.

146 opdigtede ydelser

Hun fandt i alt 146 konkrete ydelser, som ikke stemte overens med hendes journal. Ydelser som i peripoden 2010 til 2015 blev trukket i hendes navn hos Lægerne Aaen og Rasmussen.

Listen over de 146 ydelser sendte hun til Region Syddanmark, som bekræftede, at Jette Aaen og hendes ægtemand og partner Ole Bjørn Rasmussen ikke kunne føre bevis for ydelserne.

Region Syddanmark havde rettet henvendelse til Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for at få forklaret de mange ydelser, som ikke kunne ses i hendes journal. Men regionen fik aldrig svar. Derfor vurderede den, at der var tale fejlregistrerede ydelser og rettede dem derfor i “Maries” ydelsesoversigt.

Jette Aaen tilstod i retten at have svindlet med 26.314 ydelser, og Retten i Svendborg fandt hende skyldig i at have bedraget for 4,2 millioner kroner fra 2016 og frem til at hun blev stoppet i 2021. TV 2 Fyn kunne afsløre den historisk store svindelsag om falske regninger tilbage i april 2021.

Læs også: Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Gå tilbage Del
18. apr. 2021 kl. 10:45
Tophistorie
Fyn

Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.

En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner. 

Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.

Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.

- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.

Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.

- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.

Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.

Fup-regninger

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.

Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret. 

Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.

Sådan er svindlen foregået

Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.

Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.

Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.

- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.

- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.

Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne

Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.

- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark. 

I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.

“Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags.”

— Frank Ingemann Jensen, afdelingschef for praksis-området i Region Syddanmark

Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.

- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.

- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.

I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.

Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?

- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.

- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.

Mulig politisag

Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.

Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.

Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.

Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. 

I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:

"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."

At svindlen tilsyneladende kan være begyndt seks år tidligere står i kontrast til Jette Aaens egen forklaring.

Under retssagen forklarede en tydeligt berørt og påvirket Jette Aaen, at bedrageriet begyndte i 2016, og at det handlede om at få tingene til at løbe rundt.

“Skræmmende og bekymrende”

Ifølge en aktindsigt TV 2 Fyn har fået, er uregelmæssighederne i Jette Aaens ydelser blevet registreret første gang i 2011. Det viser regionens årlige kontroller.

Grafen herunder viser, at klinikken i 2011 pludselig lå 49,4 procent over regionsgennemsnittet. Året efter faldt det lidt igen, da regionen bad klinikken rette ind, før det igen stak af med 65,7 procent over gennemsnittet. 

Noget som lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen mener, springer i øjnene.

- Det er en stor stigning. Når tallene ser sådan ud i forhold til regionsgennemsnittet, så er det et tegn på, at der er noget galt, siger han.

Og det stemmer overens med tidligere patient "Maries" ydelsesoversigt.

Kontrolstatistik

Hvert år trækker Region Syddanmark statistik på lægerne i regionens afregning af ydelser. Mere præcist hvad de indsender af ydelser, som de skal have betaling for at regionen. Ligger lægen 25 procent over regionsgennemsnittet får man en højeste grænse.

Jette Aaens tidligere patient finder det skræmmende og bekymrende, at det har kunne foregå.

- Jeg kan simpelthen ikke genkende det, jeg ser. Der er tale om, at jeg skal have været ved lægen otte-ni gange på én måned, siger hun.

Joachim Næshave
Udskrift af journal

Ovenstående billede er et uddrag af "Maries" journal, som viser to notater om lægebesøg i april måned 2011. 

TV 2 Fyn har modtaget “Maries” dokumentation, der blandt andet er en oversigt over ydelser på Sundhed.dk samt en journaloversigt lavet hos "Maries" nuværende læge. På den måde har TV 2 Fyn kunnet krydstjekke, om hun har fået den behandling, der er blevet faktureret for hos regionen. 

Ti lægebesøg på en måned

Gennemgangen viser blandt andet, at "Marie" i april 2011 skal have været hos lægen ti gange på en måned. I hendes journal fremgår kun to besøg, hvor hun kan genkende de ydelser, hun har fået. I alt er der faktureret 17 ydelser, som for "Marie" er ukendte og som ligger på dage, hvor hun ikke har været hos lægen. 

- Det, jeg kan se, er, at er jeg har været til læge én dag, og så er der skrevet ydelser på både dagen før og dagene efter, siger "Marie".  

Billedet herunder er en oversigt over ydelser, som Jette Aaen har indberettet som udført og dermed faktureret Regions Syddanmark for. 

Joachim Næshave
Oversigt over ydelse udtrukket fra sundhed.dk.

Oversigten viser samtidig, at der i 2011 blev registreret 47 ydelser, som "Marie" ikke kan genkende og som ikke fremgår i hendes journal.

Regionen ledte efter svar

I sagskomplekset som Retten i Svendborg i september tog stilling til, indgik ingen urigtige ydelser fra før 2016. Og sager om økonomisk kriminalitet har en forældelsesfrist på tre år som udgangspunkt, oplyser sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

- I nogle sager kan forældelsesfristen dog godt forlænges. Men det kan også være et ressource-spørgsmål, vurderer han.

Regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K) kalder det pinligt, at der ikke slås hårdere ned i situationer, hvor afvigelserne i ydelser er så store.

- Det er i den grad tillidsbaseret i den her sektor, men derfor skal der slås skånselsløst og hårdt ned, når der er atypiske mønstre i praksis. Det er ikke raketvidenskab, siger han.

Men det kan være svært for regionen, at finde svarene med de redskaber, den har til rådighed, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.

- Det er meget komplekst og meget tidsrøvende at få lavet de aftaler, der skal til, for at man får lov til at kigge ind i journalerne for at sikre sig, at de ydelser, der er blevet taget, også relaterer sig til den behandling eller kontrol, patienten har fået og understreger, at kontrollen er blevet skærpet.

Skår i tilliden

"Marie" skiftede læge i 2016. Men hun sidder tilbage med en følelse af at være blevet udnyttet og er frustreret over, at en læge kunne slippe så let af sted med sin svindel. Måske endda i længere tid end hun reelt er blevet dømt for. 

- Jeg har blind tillid til min læge. Og først bliver jeg forskrækket over det, og så bliver jeg vred over at være blevet udnyttet, siger hun. 

Pernelle Jensen, der er medlem af det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark kalder hele Jette Aaen sagen for ekstraordinær.

- Patienterne skal selvfølgelig kunne stole på deres læge og sundhedsoplysninger, siger hun.

Ifølge Region Syddanmark har der siden 2022 været en særlig enhed til at kontrollere området.

Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.

Derfor optræder "Marie" anonymt

TV 2 Fyn bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder, men har i dette tilfælde indvilget i at anonymisere Jette Aaens tidligere patient efter en samlet vurdering af, at der her er tale om oplysninger, som vi vurderer, er af væsentlig karakter for en sag, der har offentlighedens interesse, og som ikke kunne tilvejebringes uden at imødekomme ønsket hos kilden om anonymitet.

TV 2 Fyn har haft fuld adgang til patientens journal og har derfor selv kunnet krydstjekke ydelserne med de reelle behandlinger.

12. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Thomas Mengers Karstensen

Dømt læge afveg i årevis med over 200 procent - stoppede ikke efter advarsler

LYT
Del
Link
kopieret!

I flere år har det været for nemt at snyde med ydelser og afregninger som praktiserende læge i Region Syddanmark.

Svindel for 4,2 millioner kroner i en årrække mellem 2016 og 2021. Det er, hvad læge Jette Aaen blev dømt to et halvt års fængsel for tilbage i september. 

Nye oplysninger som TV 2 Fyn kan fremlægge, viser dog, at svindlen kan være gået flere år tilbage.

For allerede siden 2009 har der været særlig opmærksomhed fra regionen rettet mod Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens lægepraksis i Svendborg på grund af "ekstraordinært" høje afvigelsestal.

Afveg med over 200 procent

Mere præcist blev lægeklinikken flere år i træk pålagt at forklare, hvorfor den lå over regionsgennemsnittet i ydelser, blandt andet konsultationer. Det viser en aktindsigt.

I 2011 afveg klinikken med 49,4 procent i forhold til regionsgennemsnittet på almindelige konsultationer. Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fik her en løftet pegefinger om at nedbringe tallet. I 2012 blev den nedbragt til 30,5 procent. Men i 2013 steg afvigelsen igen til 65,7 procent.

Klinikken havde altså med andre ord 65 procent flere konsultationer end den gennemsnitlige lægepraksis i regionen.

Samtidig tog hun betaling for markant flere samtaleterapisessioner end sine kollegaer, hvor hun i flere år afveg med over 200 procent fra regionsgennemsnittet.

Screendump

- Det skal stoppes

De mange afvigelser og påtaler skete vel og mærke i årene 2009 til 2013 - altså mange år før perioden 2016-2021, som Jette Aaen i september blev dømt for bedrageri for.

- Du har selv set aktindsigterne og hvad det er, vi har fundet og hvad det er, vi har ageret på. Så ja, vi har haft kendskab til, at der har været uregelmæssigheder i deres ydelsesregistrering, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, da han bliver spurgt til perioden før 2016.

Samtidig viser dokumenterne, at lægeklinikken allerede inden dommen i 2016 blev pålagt at tilbagebetale 96.000 kroner for uretmæssigt at have krævet afregning for ydelser. 

- Det er jo ikke godt nok. Den slags ekstraordinær aktivitet i en praksis skal jo stoppes med det samme, siger medlem af regionsrådet i Syddanmark, Morten Weiss-Pedersen (K) ud fra de oplysninger TV 2 Fyn kan præsentere.

Læs også: Den hesteglade læges utrolige dobbeltliv
Gå tilbage Del
27. sep. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Den hesteglade læges utrolige dobbeltliv

Ridehesten.com

TV 2 Fyn tegner et portræt af kvinden, der drev et tilsyneladende helt almindeligt lægehus i Svendborg sammen med sin mand - lige indtil 18. april 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at der fra klinikken var svindlet for millioner. Penge der skulle opretholde familiens dyre livsstil.

Udadtil levede lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen et ganske almindeligt liv i Svendborg, der måske var til den lidt overdådige side.

Sammen ejede de frem til for nylig et landsted i Svendborg, hvor en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter troner op og har gjort det siden 2003, hvor det blev opført. I 2008 blev ejendommen opgraderet med en ridebane og hestestald. I stalden har der i årenes løb gået flere heste, som de selv ejede.

Ved siden af hesteboligen ejer lægeparret en lejlighed i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, som de ifølge BBR erhvervede for knap 4,3 millioner kroner i 2022.

Thomas Mengers Karstensen

Men facaden hos lægeparret begyndte så småt at krakelere en forårsdag i 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at Region Syddanmark mistænkte de to læger for at fuppe med ydelser hos patienter. 

Parret fik frataget retten til at drive lægepraksis, og tirsdag blev Jette Aaen dømt to og et halvt års fængsel, mens der er foretaget konfiskation for et beløb på 4,2 millioner kroner i parrets to ejendomme.

Alt sammen konsekvenser af bedrageriet, som Jette Aaen efter eget udsagn var alene om. 

Et bedrageri, der vakte mindelser om den berygtede Britta Nielsen-sag hos næstformanden i Folketingets retsudvalg Mai Mercado. 

Hun var socialminister og stod i frontlinjen dengang i 2018 med en alvorlig mine og ordene "gement tyveri", da offentligheden blev bekendt med at en betroet medarbejder i Socialstyrelsen havde stjålet 117 millioner kroner fra den danske statskasse.

Hestene er den store passion

Jette Aaen gik som barn på privatskolen Haahrs Skole i Svendborg.

I et årsskrift fra Svendborg Statsgymnasium kan man læse, at Jette Aaen startede sin gymnasiale uddannelse i 1976. Siden blev hun uddannet læge med speciale i almen medicin. I 1997 åbnede hun sammen med sin mand den omtalte lægeklinik på Korsgade 24 i Svendborg.

Ved siden af sine studier plejede hun sin store interesse for heste. En interesse, som hun har haft i rigtig, rigtig mange år. Det fortalte hun selv, da hun tilbage i 2012 inviterede TV 2 Fyn hjem i villaen på Kogtvedvej 300 meter fra Svendborgsund.

Optagelserne handlede om Jette Aaens og ikke mindst datterens store interesse for heste. TV 2 Fyn blev vist rundt hjemme i villaen, i stalden og på ridebanen. 

- Jeg har holdt meget af de dyr, siden jeg gik i skole. Det var en stor del af mit liv. Der havde jeg bare ikke heste, og det havde vi heller ikke midlerne til at investere i heste, og det var heller ikke så naturligt dengang, sagde hun i interviewet.

TV 2 Fyn

Jette Aaen er opvokset i Svendborg, og i sin barndom startede hestepassionen, da hun kom til elevundervisning i Svendborg Rideklub.

Ridning blev en stor del af hendes liv, også selvom familien ikke havde midlerne til at investere i en hest. Derfor blev hestene i Svendborg Rideklub hendes anden familie.

Kom på kant med Dansk Ride Forbund

I begyndelsen af 00'erne førte hendes store passion for heste til, at hun som formand for Skovsbogård Ridecenter var involveret i en speget sexsag. Ridecenterets indehaver var dømt for sexovergreb i tre tilfælde mod unge piger, skrev Fyns Amts Avis i 2003.

Jette Aaen havde dog ikke i sinde at afbryde samarbejdet med indehaveren og lagde sig dermed på kollisionskurs med Dansk Ride Forbund, der efterfølgende truede ridecenteret med udelukkelse af forbundet.

- Vi er ikke bange for Dansk Ride Forbund. Jeg har ikke i sinde at flytte rideklubben andre steder hen. Det vil ikke ske. Bliver vi smidt ud af forbundet, klager vi. Men det kan såmænd være, vi selv melder os ud inden, sagde Jette Aaen til Fyns Amts Avis dengang.

Datter overtog morens passion

Interessen for hestesporten blev efterfølgende et familieforetagende, da datteren blev sat på sin første "klappepony". Hun var ikke mere end fire-fem år.

Som niårig fik datteren sin første pony og siden sin egen hest. Og passionen har holdt ved. Så sent som 14. december vandt datteren et ridestævne.

I 2008 fik familien opført en hestestald og tilhørende træningsanlæg, så passionen kunne udfoldes helt tæt på hjemmet. Det blev den så med blandt andet tre heste og en pony, som stolt blev vist frem, da familien inviterede TV 2 Fyn indenfor tilbage i 2008.

Thomas Mengers Karstensen

Fik flere klager fra patienter

Ved siden af sin passion passede Jette Aaen sit arbejde i ægteparrets lægeklinik i det centrale Svendborg. Her fik hun dog flere klager for sit arbejde. I perioden fra 2006 og frem til 2015 var fejlen så slem i fire tilfælde, at Styrelsen for Patientsikkerhed udtalte kritik for lægefejl.

Én gang var det så grelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed satte hende under skærpet tilsyn.

Thomas Larsen Bjerre
Lægerne Aaen og Rasmussen åbnede i november 1997 og lukkede ved udgangen af 2022.

Da svindelsagen skulle for retten i Svendborg 17. september kørte sagen som en tilståelsessag. Det, selvom hun tidligere havde nægtet alle anklager.

Her fik offentligheden for første gang et lille indblik i, hvad der med Jette Aaens egne ord lå bag svindleriet, der løb op i over fire millioner kroner.

Mandens sygdom blev starten

Med forholdsvis korte sætninger fortalte en grådlabil Jette Aaen i retten, at det hele begyndte omkring 2016, hvor hendes man var blevet syg. Jette Aaen fortalte, at med hans sygdom var indkomsten ikke længere den samme.

For at få økonomien til at løbe rundt og opretholde muligheden for fortsat at udleve sin hestepassion, begyndte Jette Aaen at svindle med falske faktureringer fra lægehuset.

Thomas Mengers Karstensen

Thomas Mengers Karstensen

Thomas Mengers Karstensen

Alex Syrik
/

Den kreative bogføring foregik eksempelvis ved, at en telefonkonsultation blev registreret som en videokonsultation, hvilket forvandlede 29 kroner til 165 kroner.

Den kreative bogføring fandt sted på forskellig vis over 26.000 gange i perioden fra 2016 til 2021, inden hun blev opdaget. En svindel, der ifølge rettens afgørelse løb op i over fire millioner kroner.

Købte milliondyr lejlighed efter afsløring

Det afholdt dog tilsyneladende ikke Jette Aaen i - sammen med sin mand - at bruge 4,2 millioner kroner på en liebhaverlejlighed i København få måneder efter - i februar 2022.

Samme størrelse beløb, som retten vurderede, at Jette Aaen havde svindlet for i mindst fem år.

31. december 2022 lukkede lægeparrets praksis i Svendborg ned - knap 25 år efter, at den åbnede. Retten til at drive lægepraksis var inddraget, og Jette Aaen fortsatte efterfølgende som læge i Alles Lægehus i Faaborg.

Et hurtigt kig på lægehusets hjemmeside viser, at hun i skrivende stund stadig figurerer som speciallæge i almen medicin. Forude venter dog to og et halvt års ubetinget fængsel.

TV 2 Fyn har flere gange i forbindelse med omtale af Jette Aaens retssag forsøgt at få en kommentar fra hende. Det har hun afstået fra.

Kraftig stigning i konsultationer

Regionen fører årligt statistik med, hvor meget den enkelte lægepraksis afviger fra det regionale gennemsnit, når det kommer til antallet af konsultationer og øvrige ydelser. Afviger man med over 30 procent, beder Samarbejdsudvalget lægen om at nedbringe mængden af den specifikke ydelse. 

År Procentvis afvigelse
2009 7,8
2010 6,8
2011 49,4
2012 30,5
2013 65,7
2014 37,1
2015 28,2
Kilde: Region Syddanmark kontrolstatistik.

Det blev Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen også bedt om tilbage i 2012. Fra 2010 til 2011 eksploderede antallet af konsultationer nemlig hos dem. Det ses blandt andet i ovenstående tabeloversigt. 

Jette Aaen er dog kun dømt for bedrageri begået i årene 2016 til 2021 og ikke for forhold før 2016.

Ifølge Kent Kristensen, som er lektor i sundhedsjura på Aalborg Universitet, skyldes det formentlig, at der kan være dele af sagen, som er faldet under forældelsesfristen, som er på tre år. Han peger dog også på, at der kan være tale om en afvejning af ressourceforbrug på sagen.

- Man har skullet veje det her mellem retsfølelsen på den ene side, og så at bevisbyrden med det her kan være meget, meget omkostningstungt, siger han.

Anklagemyndigheden har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

Stigning kræver mere kontrol

Selvom kontrolstatistikkerne hos Region Syddanmark dengang, og i dag, burde opfange, hvis noget ser ud til at afvige kraftigt fra det gennemsnitlige tyder noget på, at det ikke har været godt nok, siger Morten Weiss-Pedersen.

- For at sige det ligeud, når man har et tillidsbaseret system med privatpraktiserende læger, så giver man direkte adgang til kassen. Derfor skal der slås utroligt hurtigt og hårdt ned, hvis der er tilfælde af misbrug, siger han.

Ifølge Pernelle Jensen (V), der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, er der i 2022 oprettet en særlig enhed, der hver dag arbejder med kontrollen af lægerne i regionen.

- Vi udnytter nu, de muligheder, der er. Vi har et nyere system nu, hvor vi fanger flere afvigelser i ydelserne. Vi opnormerer yderligere i kontrolenheden nu, så der bliver i alt fire medarbejdere til at arbejde med kontrol.

Hun understreger, at der oftest er tale om fejl, når der er afvigelser i ydelserne, som bliver opdaget af regionen. Dog fortæller hun, at der er læger, som forsøger at snyde med afregningen.

- Vi har en stigende mængde sager, og arbejdsmængden på selve sagerne er ret stor, så der er behov for at få en ekstra medarbejder for at kunne følge med, siger Pernelle Jensen.

Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.

Sådan arbejder Samarbejdsudvalget

I hver region er nedsat et samarbejdsudvalg om almen praksis. Det behandler spørgsmål om overenskomstfortolkning, serviceklager, samt klager over automatisk fastsat højestegrænse m.v. Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalgene forelægges for Landssamarbejdsudvalget (LSU). Nederst kan du læse principielle afgørelser.

Kilde: Læger.dk

12. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Iskold og tåget torsdag i vente - her er dagens vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan være en god ide at finde både tophue og skindhandsker frem i dag.

For fra morgenstunden vil temperaturen befinde sig omkring frysepunktet, og i løbet af dagen vil den maksimalt stige med et par grader.

Til gengæld holder det tørt i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.

Nogle vil opleve tåge til formiddag. Solen vil dog nogle steder bryde gennem skydækket, og tågen vil forsvinde i løbet af dagtimerne.

Vinden vil igen være tæt på ikkeeksisterende.

I aften og i nat vil temperaturen igen snige sig ned på omkring frysepunktet.

11. dec. 2024 kl. 21:05
Tophistorie

246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning

LYT
Del
Link
kopieret!

En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.

Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.

Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.

- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.

- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.

Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.

Gammel gård i dårlig stand

Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.

Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn. 

En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner. 

Læs også: Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
Gå tilbage Del
9. sep. 2020 kl. 7:51
Tophistorie

Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned

Ole Holbech

For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.  

Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.

“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”

— Claus Lykkevold, tidligere ejer af Brændekildevej 27

Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.

- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.

Ville opføre rækkehuse

Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.

Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.

Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.

Her lå gården

Uheldigt med nedrivning

Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".

Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.

“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”

— Jeanette Olsen, byplanchef, Odense Kommune

- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.

Tvangsauktion

Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.

Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.

- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.

Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.

- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.

Manglende lokalplan

Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.

- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.

Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.

Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.

23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.

- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.

Et "gap" for nedrivning

Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse.  26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.

- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.

For værdifuld til nedrivning

Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.

- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.

Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.

Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.

Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27

  • 2014
    Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg
  • 2018
    Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden
  • August 2018
    Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen.
  • 27. nov. 2018
    Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning.
  • 9. januar 2019 
    §14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning.  
  • 3. juli 2019 
    Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion
  • 12. september 2019 
    Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps
  • 23. juni 2020 
    Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan
  • 25. juni 2020
    Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse
  • 26. juni 2020 
    Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning
  •  26. juni 2020 
    Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse
  • September 2020 
    Ejendommen rives ned

Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”. 

Tim Kyhn

Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”. 

Unikt og vild stemning af gamle dage

Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.

- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.

Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse. 

- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.

Styrelse: Undgå nedrivning

Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.

Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.

- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Tim Kyhn

- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.

Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden

Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen. 

Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt. 

- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.

Kan bygningen blive revet ned?

- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt.  Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser. 

Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.

- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam. 

I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig. 

Her voksede Morten Korch op

Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch. 

Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.

Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter. 

Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby. 

Tim Kyhn

Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde. 

Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt. 

Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise. 

11. dec. 2024 kl. 22:36

"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.

Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.

Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.

Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.

11. dec. 2024 kl. 22:06
Arkivfoto: Local Eyes

PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.

Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.

Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.

På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.

Slog storalarm

Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.

I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.

På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.

Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.

For groft

Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.

Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.

Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.

Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.

Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.

Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.

Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.

11. dec. 2024 kl. 21:31

Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain

LYT
Del
Link
kopieret!

Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.

Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.

Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.

En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.

11. dec. 2024 kl. 20:32

GOG sejrer knebent mod bundhold

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.

På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.

End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.

De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.

GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.

11. dec. 2024 kl. 20:17
Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene

LYT
Del
Link
kopieret!

Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.

- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.

Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.

11. dec. 2024 kl. 19:50
Mads Clays Rasmussen, Svendborg Kommune

Kommune indfører gratis parkering

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.

Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.

Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.

11. dec. 2024 kl. 19:04
Fyn

Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv

Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.

Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.

11. dec. 2024 kl. 18:08
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist

LYT
Del
Link
kopieret!

En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.

Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.

Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.

11. dec. 2024 kl. 17:14
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Axelsen i spil til kæmpe hæder

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.

Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.

Læs også: Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 16:12

Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund

Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.

Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.

- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.

- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.

I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.

11. dec. 2024 kl. 16:30

Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager

LYT
Del
Link
kopieret!

En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.

Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.

En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.

Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her