Politisk analyse: Tonen i Odense Byråd har været betændt i tre år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Klimaet i Odense Byråd er betændt. På seneste møde kulminerede det i et skænderi om proces og procedurer, men i virkeligheden blev det dårlige samarbejde grundlagt for tre år siden.
Det meste af Danmark var på vej på sommerferie, og agurkesæsonen var så småt gået i gang. Det var den sidste junidag i 2016.
Den dag skete der pludselig noget på rådhuset i Odense, som havde fået pressens opmærksomhed.
Det var nemlig den dag, de røde partier med daværende borgmester Anker Boye i spidsen, holdt pressemøde og præsenterede en skattestigning, som det efterår og de følgende år har været "adgangsbilletten" til budgetforhandlingerne.
De blå var rasende
Anker Boye og hans parlamentariske grundlag end ikke orienterede de blå partier, der måtte ty til pressen for at få et eksemplar af den skriftlige aftale, som partierne havde indgået med hinanden.
Kort fortalt gik aftalen ud på, at de borgerlige kun ville blive inviteret med til budgetforhandlingerne, hvis de på forhånd ville acceptere en skattestigning på én procentpoint de kommende år. "Take it, or leave....", lød beskeden.
Der var tale om et politisk nybrud. Anker Boye havde i sin lange periode altid kæmpet for brede forlig, men presset fra baglandet var blevet for stort.
Minister svarer igen på planer om "urimeligt høje takster på Storebælt"
Fynsk folketingskandidat mener, at transportministeren knuser drømmene om lavere takster over Storebæltsbroen. Nu svarer ministeren igen med kritik af Socialdemokratiet.
I et debatindlæg på tv2fyn.dk retter den fynske folketingskandidat Alexander Grandt (S) kritik af transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.
Det sker i forbindelse med regeringens planer om en forundersøgelse af Kattegatforbindelsen mellem Jylland og Sjælland. Det går ud over fynboer og især storebæltskunder, der ønsker lavere takster over Storebælt, mener Alexander Grandt.
- Forbindelsen mellem Jylland og Sjælland er efterhånden blevet lidt af et prestigeprojekt for Liberal Alliance, der ellers i flere omgange har talt for, at broafgiften over Storebæltsbroen helt skal fjernes. Nu er det partiets egen transportminister, Ole Birk Olesen, der igangsætter en forundersøgelse, der forudsætter urimeligt høje takster på Storebælt. Storebælt kan altså fortsætte som malkeko for finansiering af infrastruktur i Danmark, skriver Alexander Grandt i sit indlæg på tv2fyn.dk.
Fakta om Kattegatforbindelsen
En bro over Kattegat har været diskuteret siden 2007.
Regeringen og Dansk Folkeparti genopliver planen om en fast forbindelse over Kattegat. Læs om forløbet her.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har fremlagt nye beregninger, der viser, at broen mellem Jylland og Sjælland kan finansieres uden tilskud fra staten.
Læs om forløbet i sagen her.
* I 2015 lagde daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) planen på is, da man skønnede, at det ville blive urealistisk dyrt.
* Dengang hed det, at en kombineret vej- og togforbindelse over Kattegat ville beløbe sig til 118 milliarder kroner.
* Nu viser nye tal fra Transportministeriet, at hvis jernbanen ikke er inkluderet, kan anlægsomkostningerne reduceres betragteligt.
* Uden jernbanedelen og de tilhørende landanlæg kan de samlede anlægsomkostninger reduceres til 58 milliarder kroner.
* Dermed kan forbindelsen blive finansieret af brugerbetaling og være tilbagebetalt af trafikanterne på 32 år - uden tilskud fra staten.
* Regeringen og Dansk Folkeparti vil nu have tallene regnet efter og venter at være klar med en konklusion i slutningen af 2018.
Kilde: Transportministeriet
- Ikke nok med, at en kattegatforbindelse unægtelig vil have negative konsekvenser for fynsk vækst- og erhvervsudvikling, så vil fastfrysningen af storebæltstaksterne ramme Fyn ekstra hårdt, fortsætter Alexander Grandt.
Minister: Taksten er så langt nede, som den kan
På sin facebookprofil svarer Ole Birk Olesen igen på kritikken og kritiserer samtidig socialdemokraterne for at føre én politik for folketingsgruppen og en anden for deres kandidater.
- Alexander Grandt mener, at hvis en kattegatforbindelse gennemføres, så kan taksten på Storebælt ikke fjernes. Virkeligheden er, at vi tilbage i 2018 satte taksten så langt ned, som vi kunne, uden at skade netop den kommende brugerbetalte faste forbindelse over Femern, som også socialdemokraterne bakker helhjertet op om, skriver Ole Birk Olesen.
Det er altså den kommende Femernforbindelsen - en 18 kilometer lang tunnel - der er årsag til, at taksterne på Storebæltsbroen ikke kan sænkes yderligere eller fjernes helt - og ikke en mulig kattegatforbindelse, fastslår ministeren.
Bredt flertal står bag Femernforbindelsen
Et bredt flertal i Folketinget står bag planerne om Femernforbindelsen fra Lolland til Tyskland. Derudover understreger transportministeren, at det er de borgerlige partier - og ikke Socialdemokratiet - der har sænket priserne på at køre over Storebæltsbroen.
Fakta om Femernforbindelsen
En Østersø-tunnel vil ifølge Femern A/S gavne miljø og beskæftigelse og skabe vækst og europæisk samarbejde.
Tunnelen under Østersøen mellem Lolland og Femern skal efter planen stå færdig i 2028. Den bliver til både biler og tog.
Danmarks udgifter til det hidtil største anlægsprojekt herhjemme bliver over 52 milliarder kroner. Ifølge tunnelselskabet Femern A/S er der mange fordele og en række gode grunde til at bygge forbindelsen.
Læs nogle af Femern A/S's argumenter her:
* Biler, lastbiler og især godstog i transit sparer tid og 160 kilometers kørsel, fordi de ikke behøver tage turen over Fyn og Jylland.
* Det vil frigøre kapacitet til landsdelstrafikken mellem Øst- og Vestdanmark og give bedre plads på skinnerne til passagertog mellem Jylland og Sjælland.
* Femern-tunnelen fjerner en vigtig flaskehals og bliver en del af fremtidens europæiske transportnetværk.
* Tunnelen forbedrer mulighederne for at fragte varer med jernbane og forbinder Danmark bedre med det europæiske marked.
* Forbindelsen giver større muligheder for grænseoverskridende samarbejde - til gavn for kultur, videnskab og turisme.
* 3.000 mennesker i Danmark og Tyskland kommer i direkte beskæftigelse i anlægsfasen, ligesom drift og vedligeholdelse af tunnelen vil skabe permanente job.
* For hver ansat hos entreprenørerne ansættes en ekstra medarbejder hos underleverandører.
Entreprenører vil ansætte lærlinge i anlægsfasen (cirka 500 mandeår).
Kilde: Femern A/S
- Hvis turen over Femern kommer til at koste 500 kroner, mens turen over Storebælt fremover bliver meget billigere end i dag eller gratis, så hænger økonomien i Femernforbindelsen ikke sammen. Og da et bredt flertal i Folketinget ønsker Femernforbindelsen, så er der grænser for, hvor langt det samme brede flertal kan sænke taksten på Storebælt, forklarer Ole Birk Olesen.
- Hvis vi ikke kan sænke taksterne på Storebælt yderligere i de kommende år på grund af hensyn til Femernforbindelsen, så kan vi lige så godt udnytte årene til også at anlægge en brugerbetalt fast forbindelse over Kattegat.
Mindre trafik på Fynske Motorvej
Ifølge transportsministeren vil en forbindelse mellem Jylland og Sjælland også komme fynboerne til gode, da den vil aflaste Fynske Motorvej.
Anders Grandt holder fast i, at han vil arbejde for lavere storebæltsafgifter, selv om Femern-forbindelsen forventes klar om ti år.
- Min holdning ligger fast. Broafgiften på Storebælt skal ned, og brugerbetalingen skal svare til de udgifter, der er ved drift og vedligeholdelse af broen, når den er tilbagebetalt i 2034. Det er i den grad skuffende, at de borgerlige partier løber fra den ambition.
Oprindeligt var det planen, at det skulle være stort set gratis at køre over Storebæltsbroen, når gælden var betalt.
Gruppeformændene i blå blok var ikke bare rystede. De var rasende.
Det var den sommerdag, en torsdag eftermiddag mens solen skinnede på Flakhaven udenfor borgmesterkontoret, at grundstenen blev lagt til det kolde og politisk betændte klima i byrådet.
Og bedre blev det ikke, da Anker Boye stoppede og overlod pladsen til Peter Rahbæk Juel.
Da den nye borgmester satte sig i stolen, var skattestigningen endnu ikke fuldt indfaset, og samme efterår blev der igen indgået et smalt budgetforlig kun med rød blok.
Koldkrigstilstand i byrådet
I de senere år er tonen i byrådssalen skærpet markant, og ikke til det bedre.
Den tidligere rådmand Brian Skov fra Enhedslisten gik så vidt, at han i sit afskedsinterview med Fyens Stiftstidende sidste efterår sagde, at der er " en permanent koldkrigstilstand i byrådet".
De, der mener, at den blodrøde nu tidligere rådmand, som ellers ikke var bange for et godt politisk slagsmål, kom med en lettere overdrivelse, kan selv gå ind på byråds-tv og se seneste udgave af byrådsmødet fra den 23. januar 2019.
Tonen i det offentlige rum: Hvordan løser vi den hårde tone?
Den kommende uge sætter TV 2 og TV 2’s regioner fokus på tonen i det offentlig rum. Tre fynske politikere giver deres bud på, hvor vi kan starte.
Hvad er den rigtige løsning på tonen i det offentlige rum?
En megafon-undersøgelse foretaget for TV 2 viser, at 74 procent af fynboerne er helt eller overvejende enig i, at tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end for ti år siden.
For tiden udspiller der sig blandt andet en kamp imellem en borger og Kerteminde Kommune.
Mesterbokseren Yvonne Bæk Rasmussen skrev et opslag på Facebook, som Kerteminde Kommune ikke mente, var i tråd med, hvad der er rimeligt at skrive på nettet. Kommunen endte med at politianmelde borgeren, som efterfølgende også anmeldte kommunen til politiet. Den sag kan du læse mere om i linket herunder.
Men hvorfor er tonen blevet så hård?
Men hvad kan man så gøre, som politiker for, at tonen i det offentlige rum bliver bedre for både borgere, politikere og kommunale medarbejdere? Det har TV 2/Fyn talt med tre fynske politikere om.
Taler du pænt?
Den kommende uge sætter TV 2 og TV 2’s regioner fokus på tonen i det offentlig rum.
En megafon-undersøgelse fortaget for TV 2 og offentliggjort mandag, viser at 76 procent af danskerne og 74 procent af fynboerne er helt enig eller overvejende enig i, at tonen mellem folk i det offentlige rum generelt er grovere i dag end for ti år siden.
I alt har 3030 svaret i undersøgelsen.
Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er borgmester i Middelfart Kommune, peger på vigtigheden i vores fællesskaber:
- Når man ikke forstår hinandens baggrunde eller hinandens motiver, og ikke har nogen fælles oplevelser, så underminerer det også vores forståelse for hinanden. Eller sagt på en positiv måde, at der hvor man har stærke fællesskaber, der tror jeg, man oplever meget færre konflikter end de steder, hvor man sidder hver for sig. Så det er ekstremt væsentligt som samfund hele tiden at tænke, hvordan kan det her understøtte fællesskaber, fordi de er med til at øge vores forståelse for hinanden og respekt for hinanden, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune, mener, at en af grundene kan findes i de sociale medier:
- Det handler om, at vi er meget på de sociale medier. Der kan man på tastaturet sidde og skændes med andre, eller hælde galde over andre. Der sker noget andet, når man på normalvis mødes ansigt til ansigt. Jo mere uenige man er med hinanden, jo større respekt skal man have for den anden, i min verden, siger Kenneth Muhs.
Men hvad gør man så for at holde den gode tone?
I byrådet i Middelfart Kommune, har de lavet etiske spilleregler for, hvordan de skal tale med hinanden og arbejder med, hvordan de skal forebygge konflikter. På jobcenteret har de blandt andet uddannet deres medarbejdere i, hvordan de skal håndtere en konflikt.
- Meget af det (den hårde tone, red.) handler om adfærd. Jeg tror, vi skal arbejde med strukturerne bag ved. Hvordan taler vi ordentligt til hinanden? Det bedste sted at starte, er hos en selv, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
I Nyborg Kommune har de en borgerrådgiver, som hjælper borgerne med at ventilere overfor politikere. Borgerne kan også bruge borgerrådgiveren til at snakke om politiske tiltag, og borgerrådgiveren sidder med til byrådsmøderne. Den funktion er de ved at kigge på for, at brede den ud til flere medarbejdere, siger Kenneth Muhs.
- Jeg tror, at vi skal starte tidligt. Hvis unge vokser op med og ser den debatkultur, der er nu, kan man jo frygte, at det bliver en normal, som man accepterer, siger Kenneth Muhs.
Og tonen på eksempelvis Facebook kan også godt blive hård for politikeren Johannes Lundsfryd Jensen, men han har endnu ikke meldt nogen til politiet.
- Jeg ser meget på, hvad det er for et menneske, jeg kommunikerer med. Det kan lige så meget være et råb om hjælp, som det kan være en trussel. Men det er klart, at der også er en grænse for, hvor meget man skal finde sig i, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Regeringen skærpede tidligere på året straffen for chikane og trusler, og det mener Kenneth Muhs er en god idé.
- Det fjerner nok ikke den hårde tone alene, men jeg synes det er fornuftigt, at det skal have en konsekvens. Det som undersøgelserne peger på, at der er en hård tone, det betyder jo ikke, at man skal tåle mere, det er ikke rimeligt. Man skal jo som på enhver anden arbejdsplads kunne gå på arbejde uden, at der er risiko for, at man eksempelvis bliver truet, siger Kenneth Muhs.
Tilbage til den gode gammeldags opdragelse
Den fynske folketingspolitiker Mai Mercado (K) er ligesom de to fynske borgmestre godt klar over, at tonen er blevet hårdere og ærger sig over udviklingen.
Ligesom Kenneth Muhs er hun nervøs for, om debatkulturen er en, som unge tager til sig.
- Det er jo på en trist baggrund, at vi bliver nødt til at fremsætte et lovforslag, som skærper straffen for chikane og trusler. Det er fordi, at omfanget er stigende, og det (stramningen af loven, red.) er jo politikernes måde at sige stop på. Men det er en ærgerlig udvikling. Det absolut letteste, er, at drøfte diskussionen derhjemme. Hvordan taler man til hinanden, hvordan taler man til klasselæreren og til andre funktioner, som man støder på i det danske samfund. Hvis man sidder og er ti år gammel, og oplever at ens far skældte en buschauffør ud, så er det klart, så sætter det sig, siger Mai Mercado.
- Jeg tror i virkeligheden, at vi skal tilbage til den gode gammeldags opdragelse. At man tænker over, hvordan vi behandler hinanden. At vi lærer vores børn, at man skal behandle hinanden ordentligt. Både når man sidder bag en skærm, men også når man møder andre ude i det fri, siger Mai Mercado.
Byrådsmødet denne kolde januaraften udviklede sig til et skænderi om proces og procedurer.
I den blå skyttegrav stod Jane Jegind (V) og Tommy Hummelmose (K). I den røde skyttegrav stod borgmester Peter Rahbæk Juel (S) suppleret af sin politiske ordfører Tim Vermund (S).
Borgmesteren har efterfølgende indkaldt til et møde med gruppeformændene for at finde frem til den gode tone og et bedre samarbejde.
Der kan dog næppe placeres et entydigt ansvar for, hvorfor det er gået, som det er. Begge parter må bære et ansvar. Men der påhviler altid den stærke et særligt ansvar.
De blå føler sig tromlet
Forklaringen på det dårlige samarbejde handler ganske enkelt om, at de blå partier føler sig kørt ud på et sidespor af en egenrådig borgmester.
Venstre og Konservative er dybt frusterede over den blokpolitik, som har været ført lige siden den varme sommerdag i 2016.
Efter Nyborg-sagen: DF vil forbyde skoleundervisning hvis opholdstilladelsen ryger
Der er fortsat for mange huller på udlændingeområdet, mener Dansk Folkeparti, som kommer med fire forslag.
Dansk Folkeparti ønsker yderligere stramninger på udlændingeområdet. Helt konkret kommer udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) med fire forslag.
Forslagene kommer efter sagen fra Nyborg, hvor Nyborg Gymnasiums rektor, Henrik Stokholm, lod to somaliske piger fortsætte deres 10. klasses-undervisning på gymnasiet, efter Udlændingestyrelsen afviste at forlænge familiens opholdstilladelse.
DF forslår blandt andet, at det skal være slut med at gå i skole eller gymnasium, hvis ens opholdsgrundlag er inddraget.
Alle, der får inddraget opholdstilladelser, skal overflyttes til et udrejsecenter, og her kan man modtage undervisning.
Der skal også være forbud mod at søge asyl, hvis man allerede har opholdstilladelse i Danmark eller har fået inddraget opholdstilladelsen.
- Det er principielt forkert, at personer, som ikke har et opholdsgrundlag, eller hvor der ikke er en endelig afklaring om det, kan benytte sig af vores uddannelsessystem.
- Det er ikke gangbart. Men det har været sådan i meget lang tid, siger Henriksen.
Sag fra Nyborg
DF'eren henviser eksempelvis til en sag fra Nyborg med en somalisk familie.
Her har familien fået inddraget deres opholdstilladelse efter tre år i landet.
Men familiens otte børn har søgt asyl, og på Nyborg Gymnasium har rektoren besluttet, at to af familiens piger kan fortsætte med deres 10. klasseundervisning på gymnasiet.
Desuden mener DF, at private aktører og enkelte ledere inden for det offentlige ikke skal kunne føre deres egen udlændingepolitik, hvis ikke vedkommende har "et klart folkeligt og demokratisk mandat".
- Der er behov for klare retningslinjer. Det går ikke, at udlændingemyndighederne tager en opholdstilladelse fra en person eller familie, mens andre personer i det offentlige ser stort på det og for eksempel bliver med at give børnene undervisning, siger Henriksen.
Han mener ikke, at det er op til den enkelte skole at vurdere, om børn, som står til at skulle sendes ud af Danmark, kan modtage undervisning på skolen.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke kommentere DF's forslag over for DR.
Til samme medie siger udlændingeordfører Mads Fuglede (V), at regeringspartiet er parat til forhandlinger.
S: Regeringens ansvar
Udlændingeordfører Mathias Tesfaye (S) konstaterer over for DR, at Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med Somalia. Og at det er regeringens ansvar.
De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at alle børn har ret til skole og uddannelse.
- Vi var et af de første lande til at give alle børn den ret, og nu vil DF undergrave den. Det stopper aldrig.
- Paradigmeskiftet aflyste integrationen. Det stemmer S og V for. Nu skal skole til alle børn også aflyses. Hvor længe mon der går, før S og V også presses med i det, siger hun i en skriftlig kommentar.
Tommy Hummelmose (K) satte med et par enkelte sætninger ord på den blå frustration på byrødsmødet i forrige uge:
- Vi føler os manipuleret af dine resolutionstekster. Du siger, at du gerne vil samle byrådet, men du gør noget andet, sagde han.
Flertallet bestemmer
Nu er Peter Rahbæk Juel selvfølgelig i sin fulde ret til at benytte sig af det flertal, som vælgerne har givet ham.
Men med en flot valgsejr i ryggen og et solidt parlamentarisk grundlag er det måske værd at overveje, om der kunne være en lille flig af sandhed i det, som Tommy Hummelmose sagde på byrådsmødet.
I hvert fald er der ingen tvivl om, at Peter Rahbæk Juel, i langt højere grad end sine forgængere benytter sig af sit parlamentariske flertal.
Der er heller ingen tvivl om, at han bliver opfattet som arrogant, - i hvert fald af mindretallet. Det kan godt være uberettiget, men der er ikke desto mindre tale om en perception i blå blok, som borgmesteren er nødt til at tage alvorligt.
"Når man er stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød ved andre", siger Pippi Langstrømpe.
Det er kloge ord, som er værd at tænke over, hvis man er borgmester og har et stærkt flertal i ryggen.
Dømt læge kan have snydt flere år tilbage - patient fik chok over 146 fup-ydelser i journal
kopieret!
Den sydfynske læge Jette Aaen sidder i fængsel, efter hun i september blev idømt to et halvt års fængsel for bedrageri begået mellem 2016 og 2021. Men ifølge en af Jette Aaens tidligere patienter, så slipper hun for billigt.
Patienten kan dokumentere snyd med mindst 146 tilfælde af ydelser i hendes navn. Ydelser fra 2015 og helt tilbage til 2010, altså længere tilbage end det bedrageri, der har sendt hende i fængsel.
Hun står anonymt frem hos TV 2 Fyn og optræder i denne artikel derfor som "Marie". Hun står frem uden navn af hensyn til hendes privatliv og arbejde.
Da "Marie" første gang hørte om sagen mod læge Jette Aaen i 2021, fik hun en klump i halsen. Det fik hende til at tjekke sin egen oversigt over ydelser og sin journal fra den tid, hun var patient hos Jette Aaen i Korsgade i Svendborg.
Det hun fandt, rystede hende.
146 opdigtede ydelser
Hun fandt i alt 146 konkrete ydelser, som ikke stemte overens med hendes journal. Ydelser som i peripoden 2010 til 2015 blev trukket i hendes navn hos Lægerne Aaen og Rasmussen.
Listen over de 146 ydelser sendte hun til Region Syddanmark, som bekræftede, at Jette Aaen og hendes ægtemand og partner Ole Bjørn Rasmussen ikke kunne føre bevis for ydelserne.
Region Syddanmark havde rettet henvendelse til Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for at få forklaret de mange ydelser, som ikke kunne ses i hendes journal. Men regionen fik aldrig svar. Derfor vurderede den, at der var tale fejlregistrerede ydelser og rettede dem derfor i “Maries” ydelsesoversigt.
Jette Aaen tilstod i retten at have svindlet med 26.314 ydelser, og Retten i Svendborg fandt hende skyldig i at have bedraget for 4,2 millioner kroner fra 2016 og frem til at hun blev stoppet i 2021. TV 2 Fyn kunne afsløre den historisk store svindelsag om falske regninger tilbage i april 2021.
Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.
En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner.
Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.
Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.
- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.
- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.
Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.
Fup-regninger
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.
Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.
- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.
Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne
Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.
- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark.
I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.
“Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags.”
Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.
- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.
- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.
I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.
Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?
- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.
- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.
Mulig politisag
Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.
Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.
Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.
Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:
"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."
At svindlen tilsyneladende kan være begyndt seks år tidligere står i kontrast til Jette Aaens egen forklaring.
Under retssagen forklarede en tydeligt berørt og påvirket Jette Aaen, at bedrageriet begyndte i 2016, og at det handlede om at få tingene til at løbe rundt.
“Skræmmende og bekymrende”
Ifølge en aktindsigt TV 2 Fyn har fået, er uregelmæssighederne i Jette Aaens ydelser blevet registreret første gang i 2011. Det viser regionens årlige kontroller.
Grafen herunder viser, at klinikken i 2011 pludselig lå 49,4 procent over regionsgennemsnittet. Året efter faldt det lidt igen, da regionen bad klinikken rette ind, før det igen stak af med 65,7 procent over gennemsnittet.
Noget som lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen mener, springer i øjnene.
- Det er en stor stigning. Når tallene ser sådan ud i forhold til regionsgennemsnittet, så er det et tegn på, at der er noget galt, siger han.
Og det stemmer overens med tidligere patient "Maries" ydelsesoversigt.
Kontrolstatistik
Hvert år trækker Region Syddanmark statistik på lægerne i regionens afregning af ydelser. Mere præcist hvad de indsender af ydelser, som de skal have betaling for at regionen. Ligger lægen 25 procent over regionsgennemsnittet får man en højeste grænse.
Jette Aaens tidligere patient finder det skræmmende og bekymrende, at det har kunne foregå.
- Jeg kan simpelthen ikke genkende det, jeg ser. Der er tale om, at jeg skal have været ved lægen otte-ni gange på én måned, siger hun.
Ovenstående billede er et uddrag af "Maries" journal, som viser to notater om lægebesøg i april måned 2011.
TV 2 Fyn har modtaget “Maries” dokumentation, der blandt andet er en oversigt over ydelser på Sundhed.dk samt en journaloversigt lavet hos "Maries" nuværende læge. På den måde har TV 2 Fyn kunnet krydstjekke, om hun har fået den behandling, der er blevet faktureret for hos regionen.
Ti lægebesøg på en måned
Gennemgangen viser blandt andet, at "Marie" i april 2011 skal have været hos lægen ti gange på en måned. I hendes journal fremgår kun to besøg, hvor hun kan genkende de ydelser, hun har fået. I alt er der faktureret 17 ydelser, som for "Marie" er ukendte og som ligger på dage, hvor hun ikke har været hos lægen.
- Det, jeg kan se, er, at er jeg har været til læge én dag, og så er der skrevet ydelser på både dagen før og dagene efter, siger "Marie".
Billedet herunder er en oversigt over ydelser, som Jette Aaen har indberettet som udført og dermed faktureret Regions Syddanmark for.
Oversigten viser samtidig, at der i 2011 blev registreret 47 ydelser, som "Marie" ikke kan genkende og som ikke fremgår i hendes journal.
Regionen ledte efter svar
I sagskomplekset som Retten i Svendborg i september tog stilling til, indgik ingen urigtige ydelser fra før 2016. Og sager om økonomisk kriminalitet har en forældelsesfrist på tre år som udgangspunkt, oplyser sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
- I nogle sager kan forældelsesfristen dog godt forlænges. Men det kan også være et ressource-spørgsmål, vurderer han.
Regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K) kalder det pinligt, at der ikke slås hårdere ned i situationer, hvor afvigelserne i ydelser er så store.
- Det er i den grad tillidsbaseret i den her sektor, men derfor skal der slås skånselsløst og hårdt ned, når der er atypiske mønstre i praksis. Det er ikke raketvidenskab, siger han.
Men det kan være svært for regionen, at finde svarene med de redskaber, den har til rådighed, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
- Det er meget komplekst og meget tidsrøvende at få lavet de aftaler, der skal til, for at man får lov til at kigge ind i journalerne for at sikre sig, at de ydelser, der er blevet taget, også relaterer sig til den behandling eller kontrol, patienten har fået og understreger, at kontrollen er blevet skærpet.
Skår i tilliden
"Marie" skiftede læge i 2016. Men hun sidder tilbage med en følelse af at være blevet udnyttet og er frustreret over, at en læge kunne slippe så let af sted med sin svindel. Måske endda i længere tid end hun reelt er blevet dømt for.
- Jeg har blind tillid til min læge. Og først bliver jeg forskrækket over det, og så bliver jeg vred over at være blevet udnyttet, siger hun.
Pernelle Jensen, der er medlem af det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark kalder hele Jette Aaen sagen for ekstraordinær.
- Patienterne skal selvfølgelig kunne stole på deres læge og sundhedsoplysninger, siger hun.
Ifølge Region Syddanmark har der siden 2022 været en særlig enhed til at kontrollere området.
Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.
Derfor optræder "Marie" anonymt
TV 2 Fyn bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder, men har i dette tilfælde indvilget i at anonymisere Jette Aaens tidligere patient efter en samlet vurdering af, at der her er tale om oplysninger, som vi vurderer, er af væsentlig karakter for en sag, der har offentlighedens interesse, og som ikke kunne tilvejebringes uden at imødekomme ønsket hos kilden om anonymitet.
TV 2 Fyn har haft fuld adgang til patientens journal og har derfor selv kunnet krydstjekke ydelserne med de reelle behandlinger.
Dømt læge afveg i årevis med over 200 procent - stoppede ikke efter advarsler
kopieret!
I flere år har det været for nemt at snyde med ydelser og afregninger som praktiserende læge i Region Syddanmark.
Svindel for 4,2 millioner kroner i en årrække mellem 2016 og 2021. Det er, hvad læge Jette Aaen blev dømt to et halvt års fængsel for tilbage i september.
Nye oplysninger som TV 2 Fyn kan fremlægge, viser dog, at svindlen kan være gået flere år tilbage.
For allerede siden 2009 har der været særlig opmærksomhed fra regionen rettet mod Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens lægepraksis i Svendborg på grund af "ekstraordinært" høje afvigelsestal.
Afveg med over 200 procent
Mere præcist blev lægeklinikken flere år i træk pålagt at forklare, hvorfor den lå over regionsgennemsnittet i ydelser, blandt andet konsultationer. Det viser en aktindsigt.
I 2011 afveg klinikken med 49,4 procent i forhold til regionsgennemsnittet på almindelige konsultationer. Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fik her en løftet pegefinger om at nedbringe tallet. I 2012 blev den nedbragt til 30,5 procent. Men i 2013 steg afvigelsen igen til 65,7 procent.
Klinikken havde altså med andre ord 65 procent flere konsultationer end den gennemsnitlige lægepraksis i regionen.
Samtidig tog hun betaling for markant flere samtaleterapisessioner end sine kollegaer, hvor hun i flere år afveg med over 200 procent fra regionsgennemsnittet.
- Det skal stoppes
De mange afvigelser og påtaler skete vel og mærke i årene 2009 til 2013 - altså mange år før perioden 2016-2021, som Jette Aaen i september blev dømt for bedrageri for.
- Du har selv set aktindsigterne og hvad det er, vi har fundet og hvad det er, vi har ageret på. Så ja, vi har haft kendskab til, at der har været uregelmæssigheder i deres ydelsesregistrering, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, da han bliver spurgt til perioden før 2016.
Samtidig viser dokumenterne, at lægeklinikken allerede inden dommen i 2016 blev pålagt at tilbagebetale 96.000 kroner for uretmæssigt at have krævet afregning for ydelser.
- Det er jo ikke godt nok. Den slags ekstraordinær aktivitet i en praksis skal jo stoppes med det samme, siger medlem af regionsrådet i Syddanmark, Morten Weiss-Pedersen (K) ud fra de oplysninger TV 2 Fyn kan præsentere.
Den hesteglade læges utrolige dobbeltliv
TV 2 Fyn tegner et portræt af kvinden, der drev et tilsyneladende helt almindeligt lægehus i Svendborg sammen med sin mand - lige indtil 18. april 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at der fra klinikken var svindlet for millioner. Penge der skulle opretholde familiens dyre livsstil.
Udadtil levede lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen et ganske almindeligt liv i Svendborg, der måske var til den lidt overdådige side.
Sammen ejede de frem til for nylig et landsted i Svendborg, hvor en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter troner op og har gjort det siden 2003, hvor det blev opført. I 2008 blev ejendommen opgraderet med en ridebane og hestestald. I stalden har der i årenes løb gået flere heste, som de selv ejede.
Ved siden af hesteboligen ejer lægeparret en lejlighed i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, som de ifølge BBR erhvervede for knap 4,3 millioner kroner i 2022.
Men facaden hos lægeparret begyndte så småt at krakelere en forårsdag i 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at Region Syddanmark mistænkte de to læger for at fuppe med ydelser hos patienter.
Parret fik frataget retten til at drive lægepraksis, og tirsdag blev Jette Aaen dømt to og et halvt års fængsel, mens der er foretaget konfiskation for et beløb på 4,2 millioner kroner i parrets to ejendomme.
Alt sammen konsekvenser af bedrageriet, som Jette Aaen efter eget udsagn var alene om.
Et bedrageri, der vakte mindelser om den berygtede Britta Nielsen-sag hos næstformanden i Folketingets retsudvalg Mai Mercado.
Hun var socialminister og stod i frontlinjen dengang i 2018 med en alvorlig mine og ordene "gement tyveri", da offentligheden blev bekendt med at en betroet medarbejder i Socialstyrelsen havde stjålet 117 millioner kroner fra den danske statskasse.
Hestene er den store passion
Jette Aaen gik som barn på privatskolen Haahrs Skole i Svendborg.
I et årsskrift fra Svendborg Statsgymnasium kan man læse, at Jette Aaen startede sin gymnasiale uddannelse i 1976. Siden blev hun uddannet læge med speciale i almen medicin. I 1997 åbnede hun sammen med sin mand den omtalte lægeklinik på Korsgade 24 i Svendborg.
Ved siden af sine studier plejede hun sin store interesse for heste. En interesse, som hun har haft i rigtig, rigtig mange år. Det fortalte hun selv, da hun tilbage i 2012 inviterede TV 2 Fyn hjem i villaen på Kogtvedvej 300 meter fra Svendborgsund.
Optagelserne handlede om Jette Aaens og ikke mindst datterens store interesse for heste. TV 2 Fyn blev vist rundt hjemme i villaen, i stalden og på ridebanen.
- Jeg har holdt meget af de dyr, siden jeg gik i skole. Det var en stor del af mit liv. Der havde jeg bare ikke heste, og det havde vi heller ikke midlerne til at investere i heste, og det var heller ikke så naturligt dengang, sagde hun i interviewet.
Jette Aaen er opvokset i Svendborg, og i sin barndom startede hestepassionen, da hun kom til elevundervisning i Svendborg Rideklub.
Ridning blev en stor del af hendes liv, også selvom familien ikke havde midlerne til at investere i en hest. Derfor blev hestene i Svendborg Rideklub hendes anden familie.
Kom på kant med Dansk Ride Forbund
I begyndelsen af 00'erne førte hendes store passion for heste til, at hun som formand for Skovsbogård Ridecenter var involveret i en speget sexsag. Ridecenterets indehaver var dømt for sexovergreb i tre tilfælde mod unge piger, skrev Fyns Amts Avis i 2003.
Jette Aaen havde dog ikke i sinde at afbryde samarbejdet med indehaveren og lagde sig dermed på kollisionskurs med Dansk Ride Forbund, der efterfølgende truede ridecenteret med udelukkelse af forbundet.
- Vi er ikke bange for Dansk Ride Forbund. Jeg har ikke i sinde at flytte rideklubben andre steder hen. Det vil ikke ske. Bliver vi smidt ud af forbundet, klager vi. Men det kan såmænd være, vi selv melder os ud inden, sagde Jette Aaen til Fyns Amts Avis dengang.
Datter overtog morens passion
Interessen for hestesporten blev efterfølgende et familieforetagende, da datteren blev sat på sin første "klappepony". Hun var ikke mere end fire-fem år.
Som niårig fik datteren sin første pony og siden sin egen hest. Og passionen har holdt ved. Så sent som 14. december vandt datteren et ridestævne.
I 2008 fik familien opført en hestestald og tilhørende træningsanlæg, så passionen kunne udfoldes helt tæt på hjemmet. Det blev den så med blandt andet tre heste og en pony, som stolt blev vist frem, da familien inviterede TV 2 Fyn indenfor tilbage i 2008.
Fik flere klager fra patienter
Ved siden af sin passion passede Jette Aaen sit arbejde i ægteparrets lægeklinik i det centrale Svendborg. Her fik hun dog flere klager for sit arbejde. I perioden fra 2006 og frem til 2015 var fejlen så slem i fire tilfælde, at Styrelsen for Patientsikkerhed udtalte kritik for lægefejl.
Én gang var det så grelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed satte hende under skærpet tilsyn.
Da svindelsagen skulle for retten i Svendborg 17. september kørte sagen som en tilståelsessag. Det, selvom hun tidligere havde nægtet alle anklager.
Her fik offentligheden for første gang et lille indblik i, hvad der med Jette Aaens egne ord lå bag svindleriet, der løb op i over fire millioner kroner.
Mandens sygdom blev starten
Med forholdsvis korte sætninger fortalte en grådlabil Jette Aaen i retten, at det hele begyndte omkring 2016, hvor hendes man var blevet syg. Jette Aaen fortalte, at med hans sygdom var indkomsten ikke længere den samme.
For at få økonomien til at løbe rundt og opretholde muligheden for fortsat at udleve sin hestepassion, begyndte Jette Aaen at svindle med falske faktureringer fra lægehuset.
Den kreative bogføring foregik eksempelvis ved, at en telefonkonsultation blev registreret som en videokonsultation, hvilket forvandlede 29 kroner til 165 kroner.
Den kreative bogføring fandt sted på forskellig vis over 26.000 gange i perioden fra 2016 til 2021, inden hun blev opdaget. En svindel, der ifølge rettens afgørelse løb op i over fire millioner kroner.
Købte milliondyr lejlighed efter afsløring
Det afholdt dog tilsyneladende ikke Jette Aaen i - sammen med sin mand - at bruge 4,2 millioner kroner på en liebhaverlejlighed i København få måneder efter - i februar 2022.
Samme størrelse beløb, som retten vurderede, at Jette Aaen havde svindlet for i mindst fem år.
31. december 2022 lukkede lægeparrets praksis i Svendborg ned - knap 25 år efter, at den åbnede. Retten til at drive lægepraksis var inddraget, og Jette Aaen fortsatte efterfølgende som læge i Alles Lægehus i Faaborg.
Et hurtigt kig på lægehusets hjemmeside viser, at hun i skrivende stund stadig figurerer som speciallæge i almen medicin. Forude venter dog to og et halvt års ubetinget fængsel.
TV 2 Fyn har flere gange i forbindelse med omtale af Jette Aaens retssag forsøgt at få en kommentar fra hende. Det har hun afstået fra.
Kraftig stigning i konsultationer
Regionen fører årligt statistik med, hvor meget den enkelte lægepraksis afviger fra det regionale gennemsnit, når det kommer til antallet af konsultationer og øvrige ydelser. Afviger man med over 30 procent, beder Samarbejdsudvalget lægen om at nedbringe mængden af den specifikke ydelse.
| År | Procentvis afvigelse |
|---|---|
| 2009 | 7,8 |
| 2010 | 6,8 |
| 2011 | 49,4 |
| 2012 | 30,5 |
| 2013 | 65,7 |
| 2014 | 37,1 |
| 2015 | 28,2 |
Det blev Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen også bedt om tilbage i 2012. Fra 2010 til 2011 eksploderede antallet af konsultationer nemlig hos dem. Det ses blandt andet i ovenstående tabeloversigt.
Jette Aaen er dog kun dømt for bedrageri begået i årene 2016 til 2021 og ikke for forhold før 2016.
Ifølge Kent Kristensen, som er lektor i sundhedsjura på Aalborg Universitet, skyldes det formentlig, at der kan være dele af sagen, som er faldet under forældelsesfristen, som er på tre år. Han peger dog også på, at der kan være tale om en afvejning af ressourceforbrug på sagen.
- Man har skullet veje det her mellem retsfølelsen på den ene side, og så at bevisbyrden med det her kan være meget, meget omkostningstungt, siger han.
Anklagemyndigheden har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
Stigning kræver mere kontrol
Selvom kontrolstatistikkerne hos Region Syddanmark dengang, og i dag, burde opfange, hvis noget ser ud til at afvige kraftigt fra det gennemsnitlige tyder noget på, at det ikke har været godt nok, siger Morten Weiss-Pedersen.
- For at sige det ligeud, når man har et tillidsbaseret system med privatpraktiserende læger, så giver man direkte adgang til kassen. Derfor skal der slås utroligt hurtigt og hårdt ned, hvis der er tilfælde af misbrug, siger han.
Ifølge Pernelle Jensen (V), der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, er der i 2022 oprettet en særlig enhed, der hver dag arbejder med kontrollen af lægerne i regionen.
- Vi udnytter nu, de muligheder, der er. Vi har et nyere system nu, hvor vi fanger flere afvigelser i ydelserne. Vi opnormerer yderligere i kontrolenheden nu, så der bliver i alt fire medarbejdere til at arbejde med kontrol.
Hun understreger, at der oftest er tale om fejl, når der er afvigelser i ydelserne, som bliver opdaget af regionen. Dog fortæller hun, at der er læger, som forsøger at snyde med afregningen.
- Vi har en stigende mængde sager, og arbejdsmængden på selve sagerne er ret stor, så der er behov for at få en ekstra medarbejder for at kunne følge med, siger Pernelle Jensen.
Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.
Sådan arbejder Samarbejdsudvalget
I hver region er nedsat et samarbejdsudvalg om almen praksis. Det behandler spørgsmål om overenskomstfortolkning, serviceklager, samt klager over automatisk fastsat højestegrænse m.v. Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalgene forelægges for Landssamarbejdsudvalget (LSU). Nederst kan du læse principielle afgørelser.
Kilde: Læger.dk
Iskold og tåget torsdag i vente - her er dagens vejr
kopieret!
Det kan være en god ide at finde både tophue og skindhandsker frem i dag.
For fra morgenstunden vil temperaturen befinde sig omkring frysepunktet, og i løbet af dagen vil den maksimalt stige med et par grader.
Til gengæld holder det tørt i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.
Nogle vil opleve tåge til formiddag. Solen vil dog nogle steder bryde gennem skydækket, og tågen vil forsvinde i løbet af dagtimerne.
Vinden vil igen være tæt på ikkeeksisterende.
I aften og i nat vil temperaturen igen snige sig ned på omkring frysepunktet.
OB-direktør fyret
kopieret!
Knap halvandet år i klubben blev det til for John Bæksted, der stopper som sportsdirektør i OB’s kvindeafdeling. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
OB ønsker et nyt setup omkring den fremtidige ledelse af kvindeholdet, og det skyldes blandt andet, at økonomien skal tilpasses de indtægter, der er i fynsk kvindefodbold i øjeblikket.
Bestyrelsesformanden i OB’s kvindeafdeling, Carsten Krag Eriksen, siger, at John Bæksted har gjort, “hvad han kunne” og takker ham for indsatsen.
- Det var ham, der fik mig interesseret i det her projekt, og derfor har jeg lidt følelser for, at John skal stoppe.
John Bæksted stopper som udgangspunkt i OB ved udgangen af februar, oplyser klubben.
Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
kopieret!
På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.
En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.
- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.
Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.
Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.
"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag
kopieret!
En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.
Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.
PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg
kopieret!
Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.
Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.
Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.
På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.
Slog storalarm
Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.
I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.
På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.
Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.
For groft
Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.
Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.
Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.
Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.
Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.
Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.
Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.
Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain
kopieret!
Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.
Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.
Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.
En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.
246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning
kopieret!
En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.
Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.
Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.
- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.
- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.
Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.
Gammel gård i dårlig stand
Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.
Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn.
En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner.
Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.
Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.
“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”
Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.
- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.
Ville opføre rækkehuse
Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.
Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.
Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Her lå gården
Uheldigt med nedrivning
Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".
Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.
“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”
- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.
Tvangsauktion
Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.
- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.
Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.
- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.
Manglende lokalplan
Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.
- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.
Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.
Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.
23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.
- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.
Et "gap" for nedrivning
Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse. 26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.
- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.
For værdifuld til nedrivning
Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.
- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.
Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.
Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.
Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27
- 2014
Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg - 2018
Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden - August 2018
Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen. - 27. nov. 2018
Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning. - 9. januar 2019
§14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning. - 3. juli 2019
Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion - 12. september 2019
Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps - 23. juni 2020
Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan - 25. juni 2020
Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse - 26. juni 2020
Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning - 26. juni 2020
Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse - September 2020
Ejendommen rives ned
Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”.
Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”.
Unikt og vild stemning af gamle dage
Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.
- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.
Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse.
- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.
Styrelse: Undgå nedrivning
Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.
Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.
- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.
Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden
Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen.
Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.
- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.
Kan bygningen blive revet ned?
- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt. Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser.
Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.
- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam.
I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig.
Her voksede Morten Korch op
Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch.
Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.
Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter.
Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde.
Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt.
Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise.
GOG sejrer knebent mod bundhold
kopieret!
Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.
På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.
End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.
De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.
GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.
Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene
kopieret!
Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.
- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.
Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.
Kommune indfører gratis parkering
kopieret!
Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.
Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.
Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
LYD
DEL
LYD
DEL
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her