Solgte amfetamin: Mand fra Odense varetægtsfængslet i fire uger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra sit hjem i Odense solgte en 35-årig mand amfetamin. Manden er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
En 35-årig mand fra det sydlige Odense er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med en sag om salg af amfetamin. Det oplyser anklagemyndigheden hos Fyns Politi.
Beruset russisk kaptajn mister retten til at sejle: Stødte kæmpe fragtskib på grund ved Langeland
Et hollandsk fragtskib med en beruset kaptajn sejlede i februar på grund ud for Illebølle på Langeland. Nu har kaptajnen fået sin straf.
En beruset russisk kaptajn sejlede i februar et 2.200 ton tungt fragtskib på grund ved Langeland. Nu har han fået sin straf i form af en bøde på 20.000 kroner og frakendelse af retten til at føre skib i et år.
Det var dommen, da sagen blev behandlet ved Retten i Svendborg onsdag.
Torsdag 21. februar afsejlede det 85 meter lange og 11 meter brede hollandsk indregistrerede fragtskib Eems Carrier fra Lindø med kurs mod Liepaja i Letland. Så langt nåede de dog ikke i første omgang.
Klokken 21.36 samme aften fik Fyns Politi et opkald fra MAS-vagten, Forsvarets Maritime Assistance Service. Eems Carrier var sejlet på grund ud for Spodsbjerg på Langeland, og kaptajnen var - at dømme ud fra den mildt sagt slingrende kurs - mistænkt for at være beruset.
- De maritime myndigheder meldte det til os, fordi de kunne se på deres overvågningsudstyr, at et fartøj var ved at komme for tæt på land ved Langeland, siger Klaus Holten Kristensen, specialanklager ved Fyns Politi.
Politiet kontaktede derfor skibet og beordrede dem til at blive liggende, og selv om skibet også har været kortvarigt grundstødt, uden at der gik hul på skroget, sejler de alligevel videre.
- Det lykkedes ham (kaptajnen, red.) forunderligt nok at komme ud af Odense Fjord og ned gennem Storebælt, men så støder de altså på grund og kommer efterfølgende fri ved egen kraft, siger Klaus Holten Kristensen.
Anholdt og løsladt
Efter kort tid lykkedes det alligevel politiet at overbevise den 49-årige russiske kaptajn om, at skibet skulle blive liggende, hvor det lå. Med hjælp fra en privat virksomhed kommer politiet ombord på skibet, hvor kaptajnen bliver testet for spirituspåvirkning og efterfølgende bliver anholdt.
Fordi promillen ikke var over 2,0, og fordi der ikke skete større skade, kunne kaptajnen ikke tilbageholdes. Derfor gik det stærkt for anklagemyndigheden ved Fyns Politi med at få lavet en aftale på både dansk og russisk om, at sagen kan afgøres uden kaptajnens medvirkende. Den 49-årige russiske kaptajn blev efterfølgende løsladt.
Han var derfor ikke til stede, da sagen onsdag blev afgjort ved Retten i Svendborg. Her fik han en bøde på 20.000 kroner samt frakendelse af retten til at føre skib i et år.
- Førstegangstaksten, når promillen er under 2,0, er en bøde og et års frakendelse, siger Klaus Holten Kristensen.
- Det er en mand, som i en periode fra april 2019 til 3. maj har videreoverdraget ikke under 300 gram amfetamin, siger anklagerfuldmægtig Karen Jensen til TV 2/Fyn.
3. maj blev hans hjem ransaget af politiet. Her blev der fundet yderligere 150 gram amfetamin.
Opbevaret i syltetøjsglas
Politiet tog derud igen 19. juni, hvor betjentene fandt omkring 60 gram amfetamin i hans hjem.
Det er dog politiets opfattelse, at der har været 100 gram amfetamin i hjemmet, men da det er opbevaret i et syltetøjsglas, er noget gået tabt i glasset, inden det kunne vejes.
Desuden er der fundet forskellige redskaber og en vægt, som kan have været brugt i forbindelse med salg af amfetamin.
- Han erkender delvist i retten, at noget ganske rigtig er til videreoverdragelse, men noget har også været til eget forbrug, siger Karen Jensen.