Startede i bistroen i Føtex: Sådan blev Morten millionær
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Som 15-årig arbejdede han i bistroen i Føtex for at tjene penge, han kunne investere. Som 31-årig ejer han 50 lejligheder i Odense. Mød Morten Bang.
Man skal have strømpesokker på, når man besøger Mortens Bangs kontor i Nørregade i Odense. Lidt på grund af gulvene, siger han, men mest fordi, "det er hyggeligt". Selv har han et par stribede, multifarvede strømper på, der sammen med den elegante klud i jakkelommen og det lange skæg sender et klart signal: Morten Bang er helt sin egen.
Og så er han succesfuld. Som 15-årig satte han sig det mål, at han ville være millionær som 18-årig.
- Dengang handlede det meget om tallet og om at være rig. Men i dag handler det om at opbygge noget, siger han. Og kigger man rundt på kontoret og på hans omfattende portefølje af lejligheder, skulle man næsten tro, at alt bare er gået efter planen, siden han som 15-årig købte sin første aktie.
Men Morten nåede faktisk ikke målet om at have en million som 18-årig. For selv om han investerede og handlede aktier, skyldte han også penge væk. Så han lagde en ny strategi om at bruge så få penge som muligt.
I hele sit voksenliv har Morten Bang sparet 50% af sin indkomst op hver eneste måned. Da han som studerende fik udbetalt 15.000 kroner om måneden, brugte han 7.500 kroner på at leve. Resten blev sparet op og investeret. Og resultatet? Morten ejer i dag 50 lejligheder i Odense, som han lejer ud.
Ombygget kirke
Den nyeste erhvervelse er ejendommen "Den Gamle Kirke" på Rewentlovsvej, som han har totalrenoveret og indrettet til seks eksklusive lejligheder. En enkelt mangler stadig at blive lejet ud, og venter på sin kommende beboer. En person, der vil nyde udsigten over Allégade gennem et cirkelrundt vindue over køkkenvasken.
- Selvfølgelig må det gerne være en god investering, men sådan et projekt her må også godt være spændende, siger han, mens han viser TV 2 Fyn rundt i den tomme lejlighed, der stadig dufter af frisk træ og maling.
- Det havde faktisk været nemmere at få bygget nogle nye rækkehuse end at ombygge sådan en bygning her, fortæller Morten. Han har blandt andet bygget en hel ekstra etage inden i kirkerummet, så der kunne blive plads til to lejligheder oven på hinanden. Renoveringen løb op i mere en seks millioner kroner. Penge, som skal ind igen på den lange bane gennem husleje.
- Jeg kommer ikke til at bruge de penge, jeg tjener. Jeg kommer ikke til at køre i Ferrari. Det handler om at opbygge noget, som også er her, når jeg er væk, fortæller han.
Test dig selv: Hvor pokker bliver din løn af?
Alle får lønsedler, men det er ikke alle, der ved nøjagtigt, hvad der står på dem, og hvad ens løn egentligt går til. Test, hvad du ved, og bliv klogere.
Alle får lønsedler, men det er måske de færreste, der ved, hvad der står på dem, og hvad ens løn egentligt går til.
Generelt er privatøkonomi et svært landskab at bevæge sig rundt i. Fyn er det sted i landet, hvor unges RKI-gæld er steget mest fra 2019-2020. Det viser en ny rapport om 18-30-åriges økonomi fra Finans Danmark.
Spørger man eksperter er manglende viden og overblik nogle af forklaringerne på, hvorfor det ender galt for nogen.
- Jeg ved ikke rigtigt, hvad der står på min lønseddel. Det er ikke engang altid, jeg kan finde ud af, hvad jeg har tjent. Hvis jeg vidste mere, ville jeg bedre vide, om det hele passede, siger Alma Sol Mikkelsen, der går i 1. M på Svendborg Gymnasium.
- Ja, det er vigtigt at vide noget om, så man ikke bliver snydt, tilføjer hendes veninde Alberte Bagge, der også går i 1. M.
Lønsedlen step-by-step
Lønsedler ser forskellige ud alt efter, hvilken arbejdsplads der udbaler lønnen. Derfor kan der stå alt fra timeløn til normaltimer til arbejdstimer om noget, der egentlig dækker over det samme.
Men groft set betaler vi alle til de samme ting, så uanset hvordan det står skrevet, så betyder det det samme.
Hvad er normaltimer, arbejdstimer, timeløn?
'Normaltimer' dækker over det antal arbejdstimer, du har haft i perioden. På lønsedler er der typisk en kolonne med ’enheder’ og en kolonne med ’sats’. Enheder er i dette tilfælde det antal timer, du har arbejdet, og satsen er den løn, du får i timen – altså timelønnen.
ATP - hvad for noget?
Hvis man arbejder mere end ni timer om ugen, skal man også betale til noget, der hedder ATP. Det er en form for tvungen pensionsopsparing, man får udbetalt som supplement til folkepensionen.
Det står for arbejdsmarkedets tillægspension, og den er betalt delvist af din egen løn og et tillæg fra din arbejdsgiver. Men det er altså en lille procentdel, man betaler. Derfor kan man kalde ATP for den lille penionsopsparing.
Her kan du klikke rundt og læse om punkterne på lønsedlen:
Og hvad er det nu, AM-bidrag er?
'AM-bidrag står' for arbejdsmarkedsbidrag. Det er et langt og kringlet ord, men skal egentlig bare ses som en lille skattebetaling på otte procent, som alle betaler.
Pengene går til arbejdsmarkedet - dagpenge og efteruddannelse – hvis for eksempel minkavlerne skal til at finde på noget nyt at lave.
Hvad er skattefradrag og frikort?
Alle, der arbejder, har et frikort eller et skattefradrag. Et fradrag skal forstås som en slags rabat i skat – altså nogle penge, man må tjene uden at betale skat af dem.
Vidste du, at...
...man må tjene 46.500 før skat, hvis man er over 18 år, og 36.100 hvis man er under 18 år.
Kilde: Skat.dk
Hvis man tjener flere penge, end man har mulighed for på sit frikort, så skal man til at betale skat. Og her skal man have styr på, om ens arbejdsplads trækker skat fra hovedkortet eller bikortet. Der kan kun trækkes rabat – skattefradrag – fra hovedkortet. Så det er bedst at bruge hovedkortet der, hvor du tjener mest. Har du et job ved siden af SU’en, så skal du til at bruge bikortet. Det skal du bruge der, hvor du tjener mindst.
Hvis du ikke bruger dit bikort ved din anden indtægt, risikerer du at betale for lidt i skat, og så kan det altså ende med en stor regning fra skattefar. Hvis du derimod bruger bikortet ved den store indtægt, æder skattefar alle dine penge, du tjener i løbet af året. Og spytter dem først ud, når årsopgørelsen kommer.
Hovedkort, bikort, frikort
Frikort: Alle unge har et såkaldt frikort, som oversat kan kaldes for en slags rabat i skat. Altså nogle penge du må tjene hvert år - uden at betale skat af dem (hvis du er under 18 har du et personfradrag på 35.300 kroner før skat. Er du over 18 år, er dit årlige personfradrag på 46.200 kroner før skat.)
Hovedkort: Når du har tjent over den grænse, skal du betale skat. Her kommer hovedkortet ind i billedet. Hovedkortet bruges til din hovedindtægt - for eksempel din SU eller et fuldtidsjob. Den medregner automatisk din rabat (personfradrag) og tjener du over den, skal du betale de 37 procent i skat. Hvis man kun har en indtægt, så vil skatten automatisk blive trukket fra hovedkortet.
Bikort: Hvis du så har to job – eller et job ved siden af SU’en - så skal du have fat i bikortet. Her bliver der trukket fuld skat af din løn. Det er vigtigt, at man ikke bruger sit hovedkort flere steder, da den så fratrækker rabatten flere steder, og derfor kommer man til at betale for lidt i skat. Dem skal man så betale tilbage – og få et ordentligt skattesmæk.
Kilde: Skat.dk
Hvad er A-skat?
Hvis du tjener mere end pengene på dit frikort, så skal du betale A-skat. Det er den store skattebetaling på omkring 40 procent, som alle på arbejdsmarkedet betaler.
Skatteprocenten – eller trækprocenten – svinger fra 37 - 53 procent, alt efter om du betaler top- eller bundskat, kirkeskat eller lignende.
Den indeholder kommuneskat, sundhedsbidrag, statsskat og eventuelt kirkeskat, hvis du er medlem af folkekirken.
A-skatten går til hele velfærdssamfundet – blandt andet SU, sygehusene, bibliotekerne, politiet, daginstitutioner osv.
Til disposition - er det ikke?
Det er den lykkelige og glædesfrembringende dato, hvor pengene triller ind på din konto.
Feriepenge lyder rart. Hvad er det?
FerieKonto
FerieKonto er styret af det offentlige. Det er altså en konto, der holder på dine feriepenge, indtil du kan få dem udbetalt. De modtager altså alle feriepenge fra arbejdsgiverne. Og derfra bliver de udbetalt til dig.
Kilde: Skat.dk
Til ethvert godt job, hører en god ferie. Her i Danmark har vi en ferielov, der gør, at din arbejdsgiver er forpligtet til at betale feriepenge til dig. Uanset antal arbejdstimer. Hvis man ikke er fuldtidsansat, kan det også hedde feriegodtgørelse.
Det er 12,5 procent af din samlede løn, som du sparer sammen som feriepenge, og som du skal søge om at få udbetalt på borger.dk. Tjener du for eksempel 1000 kroner på en måned, så optjener du 125 kroner fra dit arbejde til feriepenge. Derefter trækkes både AM-bidrag og A-skat (som du naturligvis ved, hvad er nu).
Pension er til at forstå. Men hvordan fungerer det?
Det er meeeget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om der sættes penge til side fra ens løn til en pensionsopsparing. Og det er altså værd lige at tjekke op på. Man kan nemlig hurtigt betale en stor del af sin løn til en pensionsopsparing, der så bliver ædt op af gebyrer og afgifter.
Tal for hele året eller saldi er?
Noget andet der er drønforvirrende på lønsedlen er alle de fremmedord og tal, der står nederst på lønsedlen. De er ikke så vigtige at holde øje med, men her kan du blandt andet læse, hvad du samlet har fået udbetalt i løn i året, og hvad du samlet har betalt i skat.
Det allerbedste råd her er blot at kigge på din samlede opsparing af feriepenge, fordi det er det, du skal bruge til mest.
Har du brug for hjælp? Spørg vores økonomiske eksperter:
Torsdag den 18. marts hjælper to økonomiske eksperter fynboerne med at finde plads i budgettet til et drømmekøb. Er det din økonomi, de skal tage et kig på? Udfyld skemaet her, og fortæl os, hvad eksperterne kan hjælpe dig med at få råd til. Se med på Facebook klokken 19.30.
Kunsten at investere
Op til påske sætter vi på TV 2 Fyn fokus på danskernes og fynboernes privatøkonomi. I den forbindelse optræder Morten Bang som mentor i TV 2 Fyns Facebookgruppe Den Fynske Redaktion.
Her kommer han i denne og næste uge med tips og gode råd til, hvordan man kommer i gang med at investere. Og man behøver ikke have en formue for at blive investor. 1000 kroner om måneden kan måske ikke skaffe dig 50 lejligheder, men på sigt kan beløbene gøre en stor forskel.
- Det er lidt ligesom at tabe sig. Det er bedre at starte i det små i stedet for at blive ved med at udskyde det. Relativt små beløb investeret på den lange bane kan godt give nogle pæne beløb og noget frihed.
Morten Bang håber, at han med sin indsats i Den Fynske Redaktion kan få folk til at tage "det første skridt" og indse, at det ikke behøver være så svært at lære at investere.
Har du lyst til at læse mere? Hop over i Den Fynske Redaktion og mød Morten Bang og hans "investerings-elev" Daniel.
Pengeudfordringen
Pengeudfordringen er sat i søen af TV2 Fyn Event og Bemærk. Målet er at hjælpe fynboer til at få bedre indsigt i deres økonomi, så de kan få mest muligt ud af kronerne. Følg med på web, Instagram, tv og Den Fynske Redaktion på Facebook de kommende uger.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her