Stor politiaktion: Mænd set med våben på Stige Ø
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Politiet tog det meget alvorligt, da en anmelder havde set unge mænd med våben ved Stige Ø.
Politiet var mandag aften massivt til stede på Stige Ø ved Odense efter en melding om skydevåben.
Anmeldelsen kom 19.15. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Vi får en melding om, at der er set unge mænd stå på og omkring Stige Ø med noget i hænderne, der ligner våben. Det får os til at møde talstærkt frem, siger han.
Finder gruppe af unge mænd
Det foregår stille og roligt, da politiet ankommer til stedet, hvor de finder seks unge mænd fra lokalområdet i alderen 18-25 år.
Ny bådejer havde sejlet i 14 minutter - så blev han stoppet af politiet
Fartovertrædelser blev torsdag målt i knob, da Fyns Politi torsdag patruljerede på Svendborgsund.
- Fandens også.
Sådan sagde bådejer Alexander Winther Russo, da han bare 14 minutter inde i jomfrusejladsen med sin nyerhvervede motorbåd blev stoppet af politiet torsdag eftermiddag.
Årsagen var, at han sejlede hurtigere end tilladt.
I Svendborgsund er hastighedsgrænsen fem knob, og blandt andet hastigheden var på Fyns Politis tjekliste under årets første patruljering til søs, efter sommervejret har fået trængslen i sundet til at eksplodere.
Derfor fik Alexander Winther Russo en påtale og et par røde ører.
- Jeg troede, motoren var så lille, at vi ikke kunne komme i karambolage med loven, siger han.
Så blev dagens maritime kontrol på Svendborgsund indstillet. Mere end 20 fartøjer blev kontrolleret. Dette gav 7 bøder for hastighedsovertrædelse - 3 speedbåde og 4 jetski. Lad nu være med at sejle for stærkt. Hilsen vagtchefen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) June 10, 2021
Søkontrol med smil og solskin
Ud over hastigheden tjekkede politiet speedbådbeviser og forsikringer under torsdagens kontrolsejlads, som foregik sammen med hjemmeværnet. Selvom flere blev sigtet, var stemningen generelt imødekommende, fortæller politikommissær Henrik Strauss.
- Vi møder en masse glade mennesker, og langt de fleste vil rigtig gerne have styr på det hele, siger han.
Det gælder også Alexander Winther Russo, der nu kender hastighedsgrænsen i Svendborgsund.
- Vi er 100 procent rookies og så begejstrede for endelig at komme ud og opleve vandet, at vi ikke tænkte på, hvor hurtigt vi sejlede, siger han.
Han er dog langt fra den eneste nybegynder på havet, og mange har under det seneste års coronanedlukninger kastet deres kærlighed på sejlsport og anskaffet sig en kajak, en båd eller et paddleboard.
- Vi møder mange, der ikke er vant til at sejle og måske ikke har sat sig så meget ind i de lokale bestemmelser, men når det ikke er mere grelt end det, vi har set, hjælper vi på vej, siger Henrik Strauss.
Drone spotter fartsyndere
For at få øje på havets fartsyndere uden at fange fartsyndernes opmærksomhed brugte Fyns Politi en drone under torsdagens kontrolsejlads.
På den måde kan fartsynderne stoppes, så bløde trafikanter som kajakroerne Henrik og Lis Betzer kan føle sig sikre på havet.
- Vi er jo den svageste trafikant, så vi er nødt til at tage hensyn, siger Henrik Betzer.
Parret mener dog, at sejlerne generelt er gode til at tage hensyn og sagtne farten for at undgå store bølger.
- De er gode til at tage forholdsregler. Helt klart. Jeg synes da også, at når vi kommer i kajak, er de gode til at tage hensyn til os, siger Lis Betzer.
- De er i besiddelse af nogle hardball- eller softballvåben. Det får de en bøde for, for det må man ikke have i det offentlige rum, siger vagtchefen.
- Vi har en teori om, at de har været ude at skyde med dem. Men de har ikke skudt mod nogen.
Alle er sigtet
Selve skydevåbnene er ikke i sig selv ulovlige, men man må ikke gå rundt med dem, da det ikke er tydeligt, at det ikke er rigtige våben, fortæller Peter Vestergaard.
- Så det er meget utryghedsskabende, siger han.
Mændene er blevet sigtet for at gå rundt i det offentlige rum med luftpistolerne.