3. okt. 2018 kl. 14:43
Sofie Myhre

Storslået udsigt: Her kan du se til Storebælt og Lillebælt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

60 meter oppe i den fynske luft. Det er højden på den udsigt, som øverste etage af bygningen TBT-Tower giver. På en klar dag kan man se begge bælt-broer.

“Når man står heroppe, så ser man Bauhaus og Ikea lige ude på den anden side af træerne. Så det føles egentlig som om, at tingene er rigtig tæt på.”

— Jonas Hostrup, Home

Det er kun rå beton og træstakitter, der danner ramme om den udsigt, som toppen af TBT-Tower i Odense lukker ind gennem de mange vinduer på 16. etage.

Der er endnu ti måneder til, at Odenses nye prestige-bygning står klar, og derfor er vejen til udsigtspunktet også med en udvendig elevator og midlertidige trappetrin i trækasser.

Fra toppen af tårnet er der 60 meter til trafiksummen, togbaner og Thomas B. Thriges Gade.

Men løfter man blikket op og ud en dag, hvor vejret er klart, er der fra udsigtspunktet ikke langt til resten af Danmark.

- Du kan se broerne, når det er klart. Det er ret imponerende, når solen skinner, og der ikke er nogen skyer, siger ejendomsmægler hos Home Jonas Hostrup.

Og det er ikke kun afstanden til resten af Danmark, der syner kortere.

- Normalt når man bevæger sig rundt i Odense, specielt i de her tider med trafikudfordringer, synes man tit, at der er langt til de forskellige ting, men når man står heroppe, så ser man Bauhaus og Ikea lige ude på den anden side af træerne. Så det føles egentlig som om, at tingene er rigtig tæt på, siger Jonas Hostrup.

Jakob Risbro
Byggeriet af TBT-Tower forventes at stå færdigt i juli 2019.
Læs også: Stor interesse: Fyns dyreste lejlighed sat til salg
Gå tilbage Del
14. maj. 2017 kl. 13:51

Stor interesse: Fyns dyreste lejlighed sat til salg

/

Nu bliver nogle af de dyreste lejligheder på Fyn nogensinde sat til salg. Fra næste uge kan nysgerrige og rige fynboer få et indblik i, hvordan det bliver at bo i TBT-Tower i Odense midtby.

Vil du bo i en luksuslejlighed midt i Odenses nyopførte kvarter og have udsigt over hele byen fra en kæmpe terasse? Så er det nu, du skal slå til.

Salget af de 47 lejligheder i det 17 etager høje TBT-Tower på den lukkede del af Thomas B. Thriges Gade er allerede smugstartet.

- Vi havde et VIP-arrangement i Odeon fornylig, og det har betydet, at vi allerede har solgt godt en fjerdedel af de lejligheder, der bliver sat til salg i byens nye vartegn, siger Henrik Christoffersen fra Home.

Højhuset bliver opført af Togt Ejendomsudvikling, og ejendomsmæglerkæden Home står for salget. Soklen til højhuset er klar, og allerede i september 2018 forventes de nye købere at kunne rykke ind i luksuslejlighederne.

 

Den dyreste lejlighed kommer til at ligge øverst på 17. etage og er på 313 kvadratmeter. Fra terrassen på 24 kvadratmeter er der udsigt over hele Fyn. Udbudsprisen lyder på 20 millioner kroner - og hvis det bliver salgsprisen, er der tale om den dyreste lejlighed på Fyn nogensinde.

- Der er tale om en helt unik bolig på Fyn, hvor man kan parkere bilen i p-kælderen og tage elevatoren direkte op i sin lejlighed. Vi har allerede fået rigtig mange henvendelser om denne lejlighed, og jeg tror ikke, at det bliver et problem at få den solgt, siger Henrik christoffersen.

De resterende 46 lejligheder ligger i prislejet fra 2,5 til 5,9 millioner kroner.

Næste søndag holder Home åbent hus, hvor interesserede via et showroom kan få et indblik i, hvordan det bliver at bo i Fyns nye højhus.

38 procent solgt

Ud af de i alt 47 lejligheder er 18 solgte indtil videre. Heriblandt er penthouselejligheden på 16. etage en af dem, der stadig er ledige på markedet og kan købes for den runde sum af 20 millioner kroner.

Der har tidligere været en interesseret køber til den øverste og dyreste lejlighed, men der blev ikke underskrevet nogen kontrakt, fordi det ikke var muligt at lave en tagterrasse og en pool på toppen af bygningen.

- Det blæser for meget til at kunne lave en tagterrasse på den etage i Danmark, siger Jonas Hostrup.

Det nuværende antal af solgte lejligheder er, hvad Jonas Hostrup havde forventet. Han regner med, at der kommer skub i slaget, når der står en prøvelejlighed klar i begyndelsen af næste år.

Jakob Risbro
Der er flere lejligheder i Fyns højeste bygning, som endnu ikke solgt. Blandt andet penthouselejligheden på 16. etage.

Odense har vokseværk

Tårnet på Thomas B. Thriges Gade er én ud af 6.000 nye boliger, som skal bygges i Odense i den nærmeste fremtid.

- Der er virkelig gang i den. Det er den største byudvidelse af Odense i årtier, der er i gang netop nu, siger Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense.

Kommunen har en strategi om at øge antallet af boliger i Odense med 10.000 over 12 år fra 2016 til 2028. For at sikre at disse boliger kommer i en lind strøm, har kommunen lavet en rækkefølgeplan for planlægningen af nye byggerier, som skal sikre, at kommunen når de 10.000 boliger.

Jakob Risbro
Der er 6.000 nybyggede boliger på vej i Odense.
Læs også: Historisk byggeboom: 6.000 boliger på vej i Odense
Gå tilbage Del
3. okt. 2018 kl. 12:59

Historisk byggeboom: 6.000 boliger på vej i Odense

Der er byggekraner overalt i Odense. Og mange af stederne er entreprenørerne i gang med at opføre huse og helt nye kvarterer. I løbet af de næste år vil Odense få mindst 6.000 nye boliger.

Odense har vokseværk, og det kan ses på de mange nye bydele og kvarterer, der er planer om at opføre i den nærmeste fremtid i byen. Odense Kommune kan allerede nu oplyse, hvor de forventer, at omkring 6.000 boliger vil blive bygget.

På kortet er angivet de største byggeprojekter i Odense. Der er en lang række mindre byggerier i gang, som ikke er medtaget, ligesom fremtidsplaner uden et plangrundlag fra kommunen heller ikke er medtaget.

Ambition på 10.000 nye boliger

- Der er virkelig gang i den. Det er den største byudvidelse af Odense i årtier, og det har aldrig gået så stærkt og så godt som det gør lige nu, siger Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense.

Kommunen har en strategi om at øge antallet af boliger i Odense med 10.000 over 12 år fra år 2016 til 2028. For at sikre, at disse boliger kommer i en lind strøm, har kommunen lavet en rækkefølgeplan for planlægningen af nye byggerier, som skal sikre, at kommunen når de 10.000 boliger. Derfor er mange af boligerne først planlagt til flere år ud i fremtiden.

Ifølge byplanchef for Odense Kommune, Jeanette Olsen, afspejler de mange byggeplaner Odenses positive udvikling.

- Alle øjne vender mod, at der sker noget i Odense. Der er mange, der ønsker at investere, og ser vi på udviklingen i forhold til, hvordan byen har udviklet sig i nyere tid, er den meget stor, siger Jeanette Olsen.

Fuldførte boligbyggerier fra 2015-2017. Nederste søjle viser, hvad kommunen gennemsnitligt skal løbe efter om året med en cirka fordeling i boligtyper som angivet. Kilde: Odense Kommune

Fra industri til beboelse

Det er karakteristisk for mange af de nye bydele og kvarterer, at de tidligere har haft en anden funktion. Dette gælder blandt andet gartnerivirksomheden Gasa's gamle hovedsæde, den gamle papirfabrik i Dalum, lagerarealet ved Coop på Østerbro og rundt omkring på havnen, der så småt er ved at transformere sig fra at fungere som industri til at blive en bydel med boliger.

- Det er karakteristisk for vores nye kvarterer her i byen, at vi ikke laver ny by på ny mark. I det hele taget har de haft en anden funktion på et tidspunkt, siger Jeanette Olsen til TV 2/Fyn.

Og de kommende byggerier er nødvendige, lyder det fra rådmand for by- og kulturforvaltningen Jane Jegind (V):

Ny digital boligportal

Nu bliver det nemmere for boligsøgende familier på Fyn, at søge bolig. Det sker med den nye hjemmeside BoligØen.dk, som samler mere end 21.000 familieboliger på Fyn.

BoligØen.dk er et samarbejde mellem fem fynske boligorganisationer. BoligØen.dk lanceres fredag. D. 26. oktober.

Kilde: BoligØen.dk

- Der er kommet rigtig godt gang i Odense, og vi kan se, at en lang række investorer har tillid til fremtiden i Odense. Vi kan også se, at der er mange, der har tillid til Odense, for vores befolkningstal stiger, og det betyder, at der er behov for boliger. Det hænger blandt andet også sammen med, at der er skabt flere arbejdspladser, siger Jane Jegind og fortsætter:

- Odense er en fantastisk by. Vi har mange kvaliteter. Vi har nærhed selvom om vi er en storby, og man kan se at folk flytter til Odense. Vi bliver flere og flere og folk har lyst til at bo i byen, og det kigger investorerne naturligvis efter, siger hun til TV 2/Fyn.

Odense Havn som førsteprioritet

Et af de steder, der især har ændret funktion i løbet af de seneste år, er Odense Havn. I 2003 blev de første spadestik til havneomdannelsen taget, og på det tidspunkt boede der næsten ingen.

Ifølge Odense Kommunes byomdannelsesplan har Odense Havn med sin centrale placering et strategisk potentiale for Odenses udvikling, og derfor har kommunen udpeget området som førsteprioritet i forhold til byomdannelsen i byen.

Illustration fra A. Enggaard
Sådan kan det nye byggeri på den gamle slagterigrund komme til at se ud

Det planlagte antal boliger ved havnen ligger i øjeblikket på 1.450 boliger, hvor nogle allerede er bygget. Den endelige plan for havneområdet er 2.500 boliger.

En god forretning

Chefanalytiker i Nordea, Jan Størup fortæller til TV 2/Fyn, at det er en god forretning at investere i Odense.

- Odense vokser med mere end 1.000 indbyggere om året, og renterne er rekordlave, så dem der bygger projekterne kan få en billig finansiering.

Mange af de store byggerier kommer til at ligge i nogle kvarterer, der ikke førhen har været attraktive i Odense.

- Jeg tror, det er en gevinst for hele Odense. Nogle af de kvarterer der førhen har ligget lidt træls hen i Odense, at de får et ansigtsløft og det gør byen mere attraktiv

Og med de stigende antal boliger stiger priserne også.

  • Priserne har været stigende i en lang periode, bare på det seneste år er en ejerlejlighed steget med 10%, men jeg tror, vi er ved at have set toppen, siger han og fortsætter:

  • Vi har generelt set en masse medvind på cykelstien, renterne er rekord lave og flere er kommet i beskæftigelse og der er kommet en masse folk ind til Odense. Og spørgsmålet er, om ikke noget af den medvind løjer af over de næste par år.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Tophistorie
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her