- Det er chokerende. Jeg var under det klare indtryk, at forvaltningen kunne bruge det til at kontakte tilsynet med det samme, siger psykoterapeut Tobias Rasmussen.

Gennem flere år har han samarbejdet med Odense Kommune om sårbare borgere, og har gentagende gange forsøgt at råbe op om yderst kritisable forhold på det omstridte bosted Den Lille Gård i Bogense.

Men på trods af at Tobias Rasmussen henvendte sig telefonisk til kommunen allerede i november 2023 og 28. januar 2024 og sendte en skriftlig underretning, så videregav Odense Kommune først underretningen til Socialtilsyn Midt i april 2024 - mere end to måneder senere. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af. 

En information, Tobias Rasmussen slet ikke var bekendt med, før redaktionen fremlagde den for ham.

- Det kommer fuldstændigt bag på mig, at det ikke er kommet videre i systemet. Det har jo betydet, at de her unge mennesker, har skullet være på det her sted to måneder længere, siger Tobias Rasmussen.

Også ekspert i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur retter kritik af forløbet. Ifølge hende burde underretningen omgående været formidlet videre til socialtilsynet. 

- Det er ganske forfærdeligt, og det er noget, kommunen skal reagere på straks. Det her (der er beskrevet i underretningen, red.) er jo et tydeligt tegn på, at det her opholdssted (Den Lille Gård, red.) ikke løfter opgaven, siger hun til TV 2 Fyn. 

Forsøgte selv

Tobias Rasmussen er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut, og har gennem flere år arbejdet sammen med Odense Kommune omkring indsatser til kommunens sårbare borgere.

I den forbindelse stiftede han i efteråret 2023 bekendtskab med det omstridte bosted Den Lille Gård i Bogense, da en borger, han har været tilknyttet som terapeut i mange år, blev anbragt der. 

- Min første oplevelse var, at der var rod i alle aftaler omkring den unge. Udover det havde jeg en oplevelse af, at der var total mangel på faglighed på stedet, forklarer Tobias Rasmussen. 

Derfor tog han i november 2023 - blot få uger efter borgeren blev placeret på Den Lille Gård - kontakt til Odense Kommune, der stod for visiteringen af borgeren, og gjorde dem opmærksomme på de bekymrende forhold.

- Jeg videregav alt, hvad jeg hørte, så jeg var mere eller mindre i ugentlig kontakt med Odense Kommune fra november til januar, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han undervejs i forløbet rakte ud til Socialtilsyn Midt, der var tilsynsførende på bostedet, for at gøre opmærksom på de massive mangler. Ifølge Tobias Rasmussen opfordrede Socialtilsyn Midt ham blandt andet til at sende en underretning til Odense Kommune, som er forpligtet til at videregive bekymringen til tilsynet.

Den underretning sendte han 28. januar 2024, men den blev altså først videregivet til tilsynet mere end to måneder senere. 

Ung kvinde døde

Siden Tobias Rasmussen underrettede Odense Kommune om Den Lille Gård, har han fulgt forfærdet med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af massive omsorgssvigt på stedet. 

Omsorgssvigt, der i juli førte til, at bostedet blev indstillet til lukning, efter en af stedets unge beboere mistede livet ved en overdosis.

- Det har været rystende, især fordi det har været så alvorligt. Jeg vidste jo, at tilsynet og forvaltningen var blevet gjort opmærksomme på, at der var forhold, som var åbenlyst farlige for de unge mennesker at være i, siger han. 

Hvad han ikke vidste var, at den underretning, han havde indsendt til Odense Kommune allerede 28. januar, havde ligget i skuffen hos forvaltningen i mere end to måneder, før den sammen med en note om et andet kritisabelt forhold på Den Lille Gård blev videresendt til Socialtilsyn Midt.

Men det er langt fra godt nok, fastslår Eva Naur Jensen.

- Socialtilsynet er meget afhængig af at få informationer fra botilbuddet selv, men også fra pårørende, beboere eller de kommuner, der har beboerne boende. Det er helt afgørende for, at socialtilsynet kan føre ordentligt tilsyn, at de får de her oplysninger, siger hun og uddyber:

- Hvis ikke alle parterne, der skal føre tilsyn gør det grundigt, så begynder tilsynene at ligne en si med meget store huller i, hvor meget store problemer kan falde igennem, så de ikke bliver opdaget. Det er et stort problem for effektiviteten af tilsynene, hvis ikke alle parter agerer hurtigt og grundigt. 

Odense Kommune afviser

Tobias Rasmussen understreger, at han ikke mener, at det er den enkelte sagsbehandler, der har fejlet i forløbet, men at der grundlæggende er udfordringer med den måde, tilsyn med denne type opholdssteder fungerer.

- Det har været chokerende at se et sted som Den Lille Gård, som så åbenlyst har fungeret som en pengemaskine på bekostning af dets beboere. Når vi skal hjælpe og støtte vores samfunds mest sårbare borgere, så skal vi også være sikre på, at de steder, der skal passe på dem, lever op til det ansvar, siger han. 

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at få aktindsigt hos Odense Kommune i blandt andet telefonnotater, mødereferater og lignende, der relaterer sig til samarbejdet med Den Lille Gård, for grundigt at kunne afdække, hvor længe Odense Kommune reelt har kendt til de kritisable forhold.

Odense Kommune har afvist at give aktindsigt og henviser til tavshedspligten, samt at dokumenterne vedrører intern kommunikation. 

Odense Kommune afviser ligeledes at stille op til interview om sagen. Koncernchef i Odense Kommune, Camilla Staal Axelsen, skriver følgende i et skriftligt svar:

- Vi beklager det forløb, der har været omkring opholdsstedet Den Lille Gård, hvor Odense Kommune har haft et antal unge boende gennem nogen tid. Generelt bør vi som udgangspunkt sende bekymringsmails videre til tilsynet med det samme. Vores mål er altid, at vores borgere trives og er i udvikling. Derfor vil vi nu med udgangspunkt i forløbet omkring opholdsstedet Den Lille Gård afdække, om der er noget, vi kan gøre anderledes fremover, så vi sikrer borgere og pårørende de bedst mulige forløb.

Odense Kommune oplyser desuden, at kommunen ikke længere har borgere på Den Lille Gård fra mandag 2. september. 

- Sikke noget vrøvl

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt Socialtilsyn Midt for Tobias forløb.

Socialtilsyn Midt oplyser, at de ikke har noteret et opkald i deres system med en henvendelse fra psykoterapeuten. 

Desuden afviser Socialtilsyn Midt at have vejledt Tobias Rasmussen som han beskriver. 

- Det må bero på en misforståelse, hvis vedkommende har opfattet beskeden således, at tilsynet ikke ville tage imod oplysningerne direkte fra ham. Vi tager alle henvendelser om bekymrende forhold alvorligt, uanset hvem der indberetter dem, oplyser tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har også foreholdt oplysningerne for ejeren af bostedet, Den Lille Gård, Peter Stausgaard. Han skriver følgende i en SMS til redaktionen: 

- Sikke noget elendigt vrøvl at fyre af! Det kan du citere mig for!

De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme. 

To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.

I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.

Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod. 

Bolette havde brug for hjælp

Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende. 

Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd. 

I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode. 

Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne. 

- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.

- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.

De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder. 

Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her. 

Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?

- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.

En kontrakt

Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.

I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.

Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.

- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.

Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.

Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:

- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:

- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).

Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.

Hvorfor griber kommunen ikke ind?

Mens hun boede på  Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.

Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.

- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.

- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.

Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?

- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.

Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.

Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare. 

Der er tændt et lys

I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.

Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.

- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.

Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense. 

Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.

- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.

Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.

- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.