Nu reagerer politikere fra Odense Kommune. De vil rydde op på bosteder for sårbare unge efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har afsløret kritisable forhold, der går ud over en gruppe af samfundets svageste borgere, børn og unge, der bliver anbragt eller placeret på bosteder, hvor forholdene ikke lever op til forventningerne. først på "Den lille gård" i Bogense og senest på "Mellemstoppet " i Odense.
Socialrådmand Christoffer Lilleholt (V) siger, at bedømt på de forhold, der er kommet frem i medierne, er det meget tydeligt, at der ikke er sammenhæng mellem det, forvaltningen aftaler og betaler for - og de ydelser der bliver leveret.
- Vi kan ikke acceptere, at vi betaler så høje beløb for en aftalt kvalitet, som så – med udgangspunkt i de udsagn, vi har hørt – ikke lever op til det aftalte. Slet ikke, når vi har med så udsatte unge at gøre. Jeg synes, det er dybt ulykkeligt at læse og høre om de eksempler, der kommer frem, siger han.
Også det socialdemokratiske medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget, Mads Thomsen, er "stærkt kritisk":
- Det vidner om, at der ikke er helt styr på tingene, og det vil vi handle på og få afdækket, siger han.
Hvorfor er historien vigtig?
Tilsynet skal ændres
Tidligere har formand for Landsforeningen SIND, Mia Kristina Hansen, slået til lyd for at ændre på tilsynene.
- For eksempel flere uanmeldte besøg, som hun sagde, for på den måde at afsløre forhold, som ikke er i orden.
Som det er i dag, spiller tilsynet en afgørende rolle. Det skal forstås på den måde, at når først tilsynet godkender et privat tilbud, kan det tilbyde sine ydelser via en tilbudsportal. Og så kan kommunerne af princip ikke fravælge det.
Og netop tilsynet er da også, hvad både Christoffer Lilleholt og Mads Thomsen vil tage fat i.
Som rådmanden siger:
- Vi skal have ændret den måde, vi som samfund fører tilsyn på. Vi har fem socialtilsyn, som alle er ansvarlige for at godkende og løbende føre tilsyn med de sociale tilbud i Danmark, og selv om jeg generelt er tilhænger af decentralisering, skal vi kun have ét socialtilsyn i Danmark. Og det skal have et højt fagligt niveau.
- Samtidig har sagerne også rejst tvivl om, hvorvidt vi har opfyldt vores kommunale forpligtelse med løbende at føre tilsyn, f.eks. med en ung på et bosted, og jeg tror på, vi kan gøre det bedre, siger Christoffer Lilleholt.
Mads Thomsen er helt på linje:
- De tilsyn, der er i dag, fungerer tilsyneladende ikke godt nok og skal optimeres.
Opbevaring
Det var netop også Bolette Sørensen og hendes nærmestes oplevelse.
De har her fortalt, hvordan hun fik det dårligere og dårligere gennem to et halvt år på forskellige fynske bosteder.
Her var hun 55 gange på skadestuen på grund af selvskade og indlagt på psykiatrisk i forbindelse med flere alvorlige selvmordsforsøg. Hun kaldte selv behandlingen "opbevaring."
- Der skulle penge i kassen, og jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for - og som var aftalt, fortalte hun, bakket op af en psykoterapeut, der i dag er blevet hendes selvvalgte plejemor.
Vi mangler penge
Selv om politikerne pointerer, at de ikke udtaler sig om enkeltsager, siger Mads Thomsen:
- Det dur ikke, at vi bruger så mange penge på et område, når det viser sig, at vi ikke får nok for pengene. Og det er skidt at opdage, når vi i forvejen mangler penge til det specialiserede socialområde.
Det specialiserede socialområde dækker over den hjælp og støtte, som kommuner og regioner yder til mennesker med særlige behov. De kan ikke få den nødvendige hjælp i de almindelige sociale tilbud, fordi de har komplekse sociale, psykiske eller fysiske udfordringer. Det kan fx være borgere med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer.
Politikerne vil på det kommende møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget diskutere, hvordan tilsynet med de unge kan styrkes.