Svigtet af systemet: Bolette gik i stykker, efter hun flyttede på bosted - skrev farvel hver anden dag på sms
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kommuner betaler i blinde for sårbare børn og unges ophold på bosteder. Sådan lyder kritikken fra Bolette Sørensen og hendes pårørende. Hun har boet på bosteder, hvor hun ikke mener, hun fik den hjælp, der var aftalt.
De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme.
To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.
I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.
- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.
Hvorfor fortæller vi historien
TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.
Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod.
Bolette havde brug for hjælp
Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende.
Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd.
I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode.
Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne.
Kontakt livslinien
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.
- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.
De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder.
Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her.
Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?
- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.
En kontrakt
Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.
Diagnosen
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse
Man er ængstelig, usikker og føler mindreværd i sociale situationer og er meget følsom over for kritik. Det kan betyde, at man holder sig tilbage i forhold til at udfolde sig og være aktiv socialt
Kilde: Danske Psykologer
I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.
Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.
- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.
Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.
Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:
- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:
- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).
Mellemstoppets svar på kritik
Semra Adilovic, daglig leder på Mellemstoppet, har ønsket at svare på spørgsmål sendt på mail. Hun kan ikke tale om enkeltsager som Bolette Sørensens
Det koster 125.000 kroner om måneden for Odense Kommune at have en ung i jeres tilbud. Hvad kan kommunen forvente at få for de penge?
Taksten er sat ud fra modellen “behov-indsats-takst", så vi netop sikrer, at der er sammenhæng mellem behov, indsats og takst. Kommunen kan derfor forvente, at vi giver vores unge det støttebehov, som kommunen har efterspurgt i forbindelse med deres henvendelse. Vi arbejder nøje ud fra kommunens indsatsplan/bestilling/ungeplan. Når vi modtager en forespørgsel, laver vi en grundig visitation i forhold til at sikre, at vi kan løfte opgaven med den normering, som vi er godkendt til af Socialtilsynet, samt med vores godkendte metoder og tilgange. På baggrund af dette forarbejde og denne visitation, giver vi kommunen den bedst mulige kvalitet i et anbringelsesforløb/midlertidigt ophold. Vi journaliserer løbende vores daglige observationer på hver ung, således at vi altid kan dokumentere den støtte, som de er forpligtet til at få.
Bemandingen på afdeling Thorsgade, hvor Bolette har boet, er to på vagt om dagen, en om aftenen og om natten og så en bagvagt om natten - hvordan fungerer det?
Bemandingen eller normeringen på afdelingen er sat ud fra målgruppen på Thorsgade, så beboerne kan få den støtte og hjælp, de har behov for. Pt hedder normeringen at der er to på fra klokken 8-23 og en nattevagt fra klokken 23-9.
Vi vil ikke gå ind konkret i personsager. Overordnet set, tilbyder aftenvagten altid at køre den unge. Såfremt den unge afviser kørsel, og vælger andre muligheder end personalets kørsel, er det en beslutning som vi er nødt til at respektere som personale.
Hvad kan de unge forvente, når de flytter ind i jeres tilbud?
De kan forvente dedikerede og omsorgsfulde medarbejdere, der yder og giver deres bedste for, at de unge har så hjemlige forhold som muligt. De kan forvente, at vi støtter op omkring de mål, som den unge med dens myndighedsrådgiver har udarbejdet, som der skal arbejdes på. De kan forvente støtte i kontakten med offentlige instanser, så vi støtter op omkring et eventuelt samarbejde med både behandlingssektoren, beskæftigelsen, skole, uddannelsessystemet mv. De kan forvente, at vi støtter dem i de daglige praktiske gøremål, således at de trænes i disse og på sigt kan flytte i egne selvstændige boliger med fortsat støtte til start. De kan forvente omsorg, pædagogiske udviklende snakke, svære samtaler mv. I tilfælde af at vores unge for eksempel er tilknyttet behandlingssektoren/psykiatrien, kan de forvente at vi har et tæt samarbejde med disse, således at vi også får sparring derfra hvordan denne unge skal hjælpes socialpædagogisk, hvordan man skal håndtere eventuelle diagnoser omkring den unge mv. Vi er et anbringelsessted, der har fokus på udvikling. Og har vi unge, som vi observerer, ikke trives på afdelingen, og hvor vi vurderer, at den unge ikke længere tager imod vores støtte med de metoder, vi anvender på stedet, tager vi kontakt til rette myndighed med henblik på at afklare det videre forløb. Samme gælder for unge, hvor vi ser, at der nu er behov for en mindre indgribende foranstaltning, går vi også i dialog med rådgiver i forhold til en eventuel flytning til egen bolig.
Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.
Hvorfor griber kommunen ikke ind?
Mens hun boede på Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.
Odense Kommune afviser
Vi ville gerne have talt med Odense Kommune om deres praksis i forhold til bekymringshenvendelser, men de ansvarlige i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kan ikke udtale sig, når det handler om en enkeltsag.
Vi ville også gerne have talt med dem om, hvordan kommunen sikrer sig, at de får kvalitet for pengene, når de betaler for et ophold på et bosted. Hvordan de sikrer sig, at borgeren er i bedst mulig trivsel. Det har Odense Kommune afvist at svare på.
Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.
- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.
- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.
Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?
- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.
Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.
Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare.
Der er tændt et lys
I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.
Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.
- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.
Ekspert om kommunernes ansvar
Mia Kristina Hansen, formand, Landforeningen SIND:
Genkender du Bolettes situation, hvor hun og de nærmeste oplever, at kommunen ikke er god nok til at holde øje med hendes trivsel under opholdet på bostedet?
- Jeg møder både de gode og de dårlige historier. Der er unge, der bliver så udfordret på bostedet, at de får det dårligere under opholdet. Det kan være, at de får at vide, at de ikke er samarbejdsvillige, at de ikke profiterer af hjælpen og får at vide, at det er deres skyld. Det kan give dem skyldfølelse, og at de får det dårligere. Jeg har set eksempler, hvor de ender på gaden på grund af det.
Historien her kommer oven på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af et dødsfald og to unges fortælling om dårlig trivsel på bostedet "Den lille gård", der nu er lukket. Hvad er kommunernes ansvar ift. at sikre, at sårbare unge trives bedst muligt på et opholdssted?
Kommunen skal sørge for, at den unge er på et passende tilbud, der matcher dem. Men medarbejderne i kommunerne er også pressede, så det er svært at bruge den tid, der skal til, på det. Derfor er det nogle længere oppe i systemet, der skal sikre, at det arbejde kan lade sig gøre. Det handler om tid til besøg på stederne og til samtaler. Det er embedsmændene og politikerne, der skal sørge for at vilkårene er sådan, at det kan lade sig gøre.
Er opsynet med det, der foregår på de her bosteder godt nok?
Der er plads til forbedringer. Der skal kigges på sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal have mere tid til at følge op på, hvordan det går med den unge ude på opholdsstedet. Tilsynene kan også gøre det anderledes, end de gør i dag, og de kan gøre mere. For eksempel komme på flere uanmeldte besøg. Der er politikernes ansvar at få ændret på de forhold.
Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense.
Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.
- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.
Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.
- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner og har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Leder stadig efter 70-årig - men snart bliver eftersøgningen indstillet
kopieret!
I en uge har Fyns Politi ledt efter den forsvundne 70-årige Poul Frank Andersen på Midtfyn. Han har været forsvundet siden anden juledag.
- Vi er fortsat i gang med eftersøgningen af den bortgåede Poul Frank Andersen i dag, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
- Eftersøgningen er ikke længere med henblik på at redde liv. Vi bruger de sidste muligheder, vi har i dag, og giver det ikke resultat, vil eftersøgningen blive indstillet, medmindre der kommer nye henvendelser, som kan give os noget at gå efter, siger Mads Boel.
Poul Frank Andersen forlod sin bopæl i Årslev og gik i ukendt retning anden juledag.
Helikopter, droner og hunde
Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortalte i sidste uge til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori.
Forsvaret har hjulpet politiet med at søge efter manden med en helikopter.
Derudover har politiet brugt hunde og droner - intet videre uden held.
I weekenden opfordrede politiet borgere i området omkring Nørre Lyndelse til at kigge i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.
To fynske øer undtaget taxiloven
kopieret!
Avernakø og Lyø er fra årsskiftet kommet med på listen over øer, der er undtaget taxiloven, meddeler Transportministeriet på sin hjemmeside.
Det betyder, at enhver kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle have blandt andet et taxameter eller andet, der er et krav i taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra loven.
Flere tog aflyst på Fyn
kopieret!
Flere tog er torsdag morgen og formiddag aflyst på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver Svendborgbanen.
Det drejer sig blandt andet om afgangene mellem Odense og Svendborg klokken 08.31, 09.22, 09.31 og 10.22.
- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver Go Collective på sin hjemmeside.
Rasmus Lyberth sagde tre ord, da han så Annette første gang - og så ringede han til sin mor
kopieret!
Når man ser en smuk kvinde, skal man sige det til hende. Sådan er grønlandske Rasmus Lyberth opdraget.
Så da han i 1991 så en underskøn kvinde træde ind af døren på en restaurant, gik han straks op til hende og sagde:
- Du er smuk.
Og så inviterede han hende med i byen samme aften.
Annette Bogø, som hun hed, nåede aldrig hjem på eget værelse den nat. De har faktisk været sammen lige siden.
Også selvom parret aldrig var blevet matchet i DR's datingprogram "Kærlighed ved første blik", for som Annette siger:
- Vi har jo ingenting til fælles!
Det var bestemt ikke planen, at 30-årige Annette Bogø fra Søborg den aften skulle finde sig en kommende ægtefælle. Hun arbejdede som lærer i Sydgrønland og var på ferie med sine forældre i Ilulisat, hvor Rasmus samme dag skulle holde koncert i anledning af byens 250 års jubilæum.
Han havde på det tidspunkt længe haft en solid karriere i Grønland og Danmark som musiker og sangskriver, så Annette kendte til ham, men havde aldrig mødt ham før.
- Det var against all odds, for ganske vist var det kærlighed ved første blik, men vi har i virkeligheden ingenting til fælles! Vi kommer fra forskellige kulturer, har forskellig alder og forskellige interesser. Men han var jo en flot mand.
Jeg sagde vist nok ja
For Rasmus var vejen klar allerede efter den første aften med Annette:
- Der var ikke noget at rafle om. Jeg kunne bare mærke, at mit liv skulle ligge der. Det er den smukkeste oplevelse, jeg har haft.
Der gik heller lang tid før Annette fik noget af en overraskelse.
Hun var stadig på samme ferie, nu på en sejltur langs Grønlands kyst, da det pludselig gjaldede udover skibet, at der var telefon til en Annette Bogø Jensen.
Hun tog telefonen på kaptajnens kontor. Det var via kystradioen, så alle kunne følge med. Så kom spørgsmålet fra Rasmus: Vil du gifte dig med mig?
Snart efter vidste hele Grønland, at et af deres helt store sangikoner, Rasmus Lyberth, havde fundet kvinden i sit liv.
- Jeg sagde vist nok ja, men jeg var ret overrumplet. Dels over spørgsmålet, men mere over, at alle kunne høre det. Og lynhurtigt var det officielt, for i Grønland kan man ikke holde noget hemmeligt.
Som nat og dag
Selvom Rasmus og Annette aldrig var blevet matchet i et datingprogram, har de passet sammen i alle årene som fod i hose. For de har det bare godt i hinandens selskab.
Og så er de gode til at sige undskyld.
- Hvis der kommer en høj lyd fra køkkenet, mens jeg laver mad, kan Rasmus råbe UNDSKYLD ude fra badeværelset. Bare for en sikkerheds skyld. For ikke at få skældud. Og når der virkelig har været grund til at sige undskyld - og der er der efter så mange års samliv - har vi været gode til det. Men også gode til at holde op med at snakke om det. Det er lige så vigtigt, understreger Annette.
For det er ikke en mulighed for parret at forlade hinanden.
- Når man har sagt ja, har man sagt ja. Problemer er en del af livet og faktisk en gave, for problemets energi er fantastisk. Vi går ind i dem, fortæller om dem og kommer over dem. Jeg havde aldrig været sangskriver, hvis der ikke var problemer i verden., siger Rasmus.
For Annette har skilsmisse heller aldrig været en mulighed på trods af problemer hen ad vejen:
- Jeg kan ikke forestille mig et liv, hvor vi ikke er sammen. Jeg har måske truet med at gå, eller haft lyst til at slå ham ihjel. Men det er ikke en følelsesmæssig mulighed at gå fra hinanden. Rasmus får mig til at grine og til at havde det godt med mig selv. Det er den største gave, han har givet mig.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Glatte veje flere steder
kopieret!
Der er god grund til at være forsigtig på vejene her til morgen. Flere steder er der nemlig risiko for, at de er glatte i det fynske, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Samtidig er der forbud mod passage med lette påhængskøretøjer på Storebæltsbroen, da det fortsat blæser kraftigt. Forbuddet forventes ophævet op ad dagen.
Vejdirektoratet opfordrer til øget opmærksomhed, da der er risiko for nedfaldne grene og væltede træer samt risiko for væltet vejarbejds-afmærkning og tabt gods på kørebanerne efter blæsevejret onsdag.
Nu skifter vejret: Masser af sol og måske sne på vej til Fyn
kopieret!
Efter et par meget regnvåde og stormende nytårsdage bliver torsdag helt anderledes.
- Der er mulighed for en rigtig flot dag med solskin og tørvejr langt det meste af tiden. Vinden har lagt sig og er let til jævn, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
- Der kan komme nogle byger, og de kan godt være med sne eller slud, fordi temperaturen er faldet, fortæller hun.
Torsdag bliver temperaturen omkring eller lige over frysepunktet.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her