Tidligere landsholdsmassør:
- Jeg ser, Eriksen falder sammen – og så løber jeg op ad trapperne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Allan Poulsen var landsholdsmassør i 37 år, og den fynske legende, der lige er gået på pension, var til stede i Parken for at se EM-kamp, da hans gode ven Christian Eriksen faldt om mod Finland.
Allan Poulsen og hans kone Lisbeth skulle fejre deres guldbryllup i Parken. Her skulle de se det danske herrelandshold i fodbold spille kamp mod Finland.
Det blev dog ikke den festlige dag, som de havde forventet.
For massøren blev vidne til, at hans gode fynske ven, fodboldspilleren Christian Eriksen, faldt om på banen med hjertestop.
Sygeplejerske Gitte viser sin løn frem: Kan ikke genkende de 42.800 kroner
Nu stiller to fynske sygeplejersker sig frem med deres lønseddel for at nuancere debatten om deres løn.
Der fyger tal frem og tilbage, når der diskuteres løn i forbindelse med sygeplejerskernes forestående strejke.
Derfor står Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, frem med sin lønseddel for at give et håndgribeligt eksempel på en løn for en i hendes branche.
Hun har 20 års arbejdserfaring og en specialuddannelse som kontinenssygeplejerske.
For sine 30 timer per uge fik hun i maj en grundløn på 26.244,25 kroner.
Desuden fik hun lidt mere ind på lønkontoen end normalt, fordi feriegodtgørelsen, som bliver udbetalt to gange om året, faldt denne måned.
Gitte Fremlev Schrøder mener, man skal se tallene i kontekst. For det handler også om det, der leveres for prisen.
- Jeg synes nogle gange, folk glemmer, hvad det er for et arbejde, vi har. At vi står med et kæmpe ansvar hver dag, siger hun.
Forstå løntallet 42.800 kroner
Den borgerlige tænketank Cepos har skrevet, at en sygeplejerske tjener 42.800 kroner i det, der kaldes bruttoløn.
Tallet er dog taget for måneden januar, og det er ikke nødvendigvis et retvisende billede for lønnen resten af året.
Da bruttolønsbegrebet foruden pension nemlig indeholder aften-, nat- og weekendtillæg ses det i eksemplet, at det er måneden, hvor jule- og nytårstillæg bliver udbetalt.
Altså fik sygeplejerskerne mere udbetalt i det eksempel, tænketanken tog udgangspunkt i, fordi det var en måned med mere genetillæg.
I virkeligheden var den gennemsnitlige bruttomånedsløn i 2020 på 40.656 kroner, skriver B.T.
Gitte Fremlev Schrøder mener slet ikke, man kan bruge tallet, fordi det netop inkluderer pension og tillæg.
- Der er ingen, jeg kender, som kan genkende det billede med de 42.800 kroner, siger hun og uddyber:
- Det er jo grundlønnen, man skal sammenligne med, for mig bekendt, hvis man sammenligner med socialrådgivere og lærere eksempelvis, så har de ikke samme nat- og aftenarbejde.
Schrøder er selv en af dem, som, hvis hun arbejdede fuld tid, ville nærme sig Cepos tal. Hendes bruttoløn i maj ville være knap 42.000 kroner på grund af hendes 20 års erfaring og tillæg, hvis hun arbejdede fuld tid. Alligevel når hun ikke helt derop.
Deltid til debat
Når folk nævner fuld tid som en måde at tjene flere penge, køber gynækologi-sygeplejersken det ikke.
Gitte Fremlev Schrøder forklarer, at mange sygeplejersker føler sig nødsaget til at arbejde deltid ligesom hende selv for at få livet i balance.
- Jeg har en god kollega, som arbejder fuld tid, og hun kan nogle gange få fri klokken 15 og være nødsaget til at møde ind klokken 23 til en nattevagt, siger hun.
Man har nemlig nogle steder lavet en lokal aftale, som gør, at man kan fravige reglen om 11 timers hvile. Så er der kun krævet otte timers hvilepause.
Og netop det med de kun otte timers hviletid genkender Annberrit Olsen, som er sygeplejerske i akutmodtagelsen, også.
- For at kunne få vagtplanen til at hænge sammen har man lavet en aftale om otte timers hvile, og det tager jo alt sammen på kræfter.
Annberrit Olsen, der blev færdiguddannet i 2019, husker ikke, hvornår hun sidst havde en arbejdsuge på 37 timer, som hun ellers er ansat til. Derudover fortæller hun også, at hun mener ansvar og løn ikke stemmer overens.
- Vi står og laver livreddende hjælp på daglig basis på akutmodtagelsen, og det får jeg 726,73 kroner i funktionstillæg for om måneden.
Sygeplejerskernes grundløn som oplyst af DSR:
En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kroner om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).
Efter otte år stiger lønnen til 29.023 kroner om måneden (løntrin 6 uden tillæg)
Og efter ti år stiger lønnen til 30.414 kroner om måneden (løntrin 6 + et tillæg)
- Jeg oplever tit at blive mødt med argumentet om, jeg selv har valgt mit fag og arbejde, men hvis det ikke er, fordi folk selv er i krise, så er det ofte, at de ikke ved, hvad vores arbejde og arbejdsforhold indeholder.
"Væk hele december"
Annberrit Olsen siger, at hun som næsten nyuddannet sygeplejerske godt kan komme op på en god løn, men så betyder det også, at hun knokler.
- I december var jeg stort set ikke hjemme, så det er alle tillæggene, der tæller op. Hvis jeg tager en ekstra weekendvagt ud over de to, jeg har i forvejen, så bliver det jo nødt til at give noget.
Annberrit Olsen så gerne, at folk hæftede sig i et andet regnestykke, end det der giver bruttolønnen.
- Hvis jeg arbejdede 37 timer om ugen uden overarbejde eller aftenarbejde, så ville jeg have en grundløn på 26.221,27 kroner.
Annberrit Olsen mener ligesom sin kollega ikke, det er retfærdigt at bruge bruttolønsbegrebet fra tænketanken Cepos til at eksemplificere deres løn.
Tallet indeholder også lønstatistik fra sygeplejersker med større tillæg på grund af uddannelse eller funktion.
Den forholdsvis nyuddannede Annberrit Olsen skal vente seks år, før hun stiger til næste løntrin. Der er nemlig otte år, før man stiger i grundløn som sygeplejerske.
Hvilket er en af grundene til, at hun stemte nej til det mæglingsforslag, der altså nu skal strejkes om.
Gitte Fremlev Schrøder stemte til gengæld ja, selvom hun heller ikke er tilfreds med lønnen. Hun følte, at sygeplejerskerne var meget alene, da de andre faggrupper godtog deres overenskomst, forklarer hun.
Se udsnit fra de to sygeplejerskers lønseddel her:
Og her Annberrit Olsens lønseddel:
- Jeg sad ovre bag bænken, og fem minutter før pausen går jeg ned for at hente noget at drikke til mig og Lisbeth, og der er der et fjernsyn, der kører. Nede hvor vi handler.
- Lige i det samme ser jeg, han falder sammen, og så løber jeg op ad trapperne. Mens jeg løber op, får jeg flashback til for 27 år siden. Der faldt jeg også sammen og fik pacemaker og alt det der.
Landholdsmassøren har hørt fra flere andre, som også selv har været ramt af et hjerteanfald, at de er blevet ramt af flashback. Udløst af situationen, hvor Christian Eriksen faldt om.
- Men heldigvis var de jo over ham med det samme, siger Allan Poulsen.
Kunne have løbet mod Eriksen
Planen var oprindeligt, at massøren skulle have haft EM med som sin sidste slutrunde inden pensionen, men coronapandemien fik udskudt det store fodboldstævne, og derfor valgte Poulsen at slutte til planlagt tid.
Ellers kunne det have været ham, der måtte løbe på banen med en hjertestarter til den nødstedte Eriksen.
- Da jeg var med, der var det mig, der havde hjertestarteren. Og kontakten med mikrofon til de forskellige, så vi kunne løbe ind, siger han.
I situationen, hvor Eriksen faldt om, vurderede Allan Poulsen dog hurtigt, at der blev handlet helt efter bogen.
Park flyder med kondomer og sprutflasker:
- Pinligt at være en generation, der ikke kan rydde op efter sig selv
Munke Mose er ofte fyldt med affald dagen efter fest. Kommunen rydder op, men det er pinligt, mener 18-årige Nicklas Langer.
Kondomer, pizzabakker, tomme sprutflasker og meget andet affald flyder fredag formiddag i Munke Mose i det centrale Odense efter nattens fester i parken.
Og sådan er det ofte, når vejret er godt og odenseanerne samler sig under solen på græsplænen.
Men det betyder også, at Odense Kommune skal bruge penge og ressourcer på at rydde op, så parken ikke flyder med affald.
- Det er jeg selvfølgelig dybt imod. Jeg synes, det er skandaløst - også af de unge. Nu har jeg været hernede et par dage efter og se. Det ligner jo herrens mark.
Sådan lyder det fra 18-årige Nicklas Langer, der lige nu er i gang med et sabbatår.
Noget af fritiden bruger han blandt andet i Munke Mose, hvor han ofte hygger sig med vennerne.
Unge skal rydde op
Han mener, at unge som ham selv, skal blive bedre til at rydde op, når de har festet.
- Jeg synes, det er pinligt at være en generation, hvor man ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv. Så har de ældre en ret til at kalde os for curlingbørn, når vi ikke engang kan finde ud af samle et papkrus op.
Ifølge Nicklas Langer er der flere organisationer, som tager ud om søndagen og samler skrald. Han er selv medlem, og glad for at affaldsindsamlingen sker.
- Det burde vi i realiteten ikke gøre, men det er sådan landet ligger. Og det er forkert, siger Niklas Langer.
Odense Kommune har fredag ikke haft mulighed for at fortælle, hvordan der bliver ryddet op i Munke Mose.
Overfor TV 2 Fyn har Allan Poulsen tidligere fortalt, at han har fået en trøje af Christian Eriksen fra hver af de klubber, fodboldspilleren har spillet i – på nær én fra Inter. Og netop Eriksen har en helt særlig plads i Allan Poulsens hjerte.
Fodboldspilleren, der er fra Middelfart, har også været hjemme og besøge Allan Poulsen og hans kone i deres hus i Odense-bydelen Næsby.
Derfor var det en endnu større lettelse for Alan Poulsen, at Christian Eriksen blev reddet, og den garvede sportsmassør kunne mandag nyde en landskamp, hvor Danmark sågar vandt.
Her var han inviteret i Parken sammen med det gamle hold, der vandt EM i 1992, og skal man tro Poulsen, så sad de bedre end kronprins Frederik.
- Det er jo også klart. Der er tale om kongen, siger en grinende fynbo og peger på sig selv.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.