Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Undersøgelse viser sammenhæng mellem PFAS og lavere IQ hos børn

Højere koncentrationer af PFAS målt i mødrenes blod under graviditeten var sammenhængende med lidt lavere IQ score blandt deres børn i 7-års alderen.

Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU), hvor man har kigget nærmere på sammenhængen mellem udsættelse for PFAS hos det ufødte barn og spædbarnet og efterfølgende kognitiv udvikling som 7-årig.

- Vores resultater er bekymrende og understøtter mistanken om, at udsættelse for PFAS som foster kan være skadelig for hjernens udvikling. Det er dog vigtigt at understrege, at vi kun fandt beskedne fald i IQ og at vores fund derfor formentlig ikke har stor betydning for det enkelte barn, fortæller Iben Have Beck, der står bag undersøgelsen.

I alt 967 gravide kvinder og deres børn deltog i undersøgelsen, hvor fem forskellige PFAS blev målt i blodprøver hos mødrene og børnene i 18-måneders alderen. Børnenes IQ blev vurderet i 7-års alderen af en psykolog på barnets skole vha. en forkortet version af en international afprøvet test; Wechsler Intelligence Score for Children version 5 (WISC-V).

Undersøgelsen der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift "American Journal of Epidemiology".