VIVA: Bygherre gentænker projektet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Indkøbscenteret VIVAs opførelse gentænkes. Det skyldes flere udskydelser og udfordringer med at finde lejere til centeret.
På den tidligere slagterigrund ved Ruggårdsvej og Vestre Stationsvej i Odense er der ikke sket meget de sidste par år. Det er stadig en byggeplads, selvom byggeriet af storcentret VIVA skulle være opført. Projektet er blevet udskudt flere gange. Blandt andet fordi, Steen & Strøm ikke har kunnet skaffe de vigtigste lejere.
- Vi løb ind i nogle udfordringer med dagligvaredelen, siger Brian Jensen, finansdirektør i Steen og Strøm.
Storcentret Viva udskudt igen
Det nye storcenter Viva i Odense åbner tidligst i 2018. Sådan lyder meldingen nu fra folkene bag. Det skriver dagbladet Børsen.
Efter de oprindelige planer fra 2012 skulle det nye storcenter Viva i Odense åbne i år. Så blev åbningen udskudt til 2016, men nu mener ejeren, centergiganten Steen & Strøm, at åbningen tidligst kommer i 2018.
- Vi tror på, at det lykkes, men der er nogle faktorer, der skal falde på plads. Vi skal have en ankerbutik for den er fundamentet for at få udlejet til udvalgsvarebutikkerne, som løbende spørger os om, hvordan det går med Viva, siger Claus Tüchsen, marketingdirektør i Steen & Strøm til Børsen.
Får konsevenser for Tarupcenteret
Detailhandlen i det nordvestlige Odense har fået tilladelse til at udvide betragteligt med en fordobling af blandt anden Tarup Centeret. Men en tilladelsen er betinget af, at VIVA i bymidten er på plads.
Så med udskydelsen af Viva må udvidelsen af Tarup Centeret også vente.
Derfor gentænker Steen og Strøm VIVA-projektet.
- Det oprindelige projekt har ændret form, fordi vi gerne vil komme med det rigtige projekt. Vi er ligesom startet forfra, vi begynder ikke med byggeriet før, vi har opnået tilfredsstillende udlejningsgrad, herunder også de rigtige lejere. Vi er tålmodige, fortæller Brian Jensen.
Frasælger for 1,6 millarder kroner
Steen og Strøm er Skandinaviens største ejer af shoppingcentre med i alt 21 af slagsen. De skal frasælge for 1,6 milliarder kroner, men afviser, at det har en sammenhæng med udskydelsen af VIVA-centret.
Du kan se hvordan det oprindelige projekt skulle se ud her.