Webbureau med ugentlig yoga: Danmarks sundeste arbejdsplads ligger i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det odenseanske webbureau Morningtrain er kåret som vinder af Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2020.
I en tid, hvor mange har været hjemsendt og fitnesscentre er lukkede, kan det være svært at holde sig aktiv og dyrke motion.
Under corona-krisen har flere arbejdspladser fundet nye måder at være aktive sammen på , og i Odense har webbureauet Morningtrain gjort det på exceptionel vis.
Store smil hos gymnasieelever
- Endelig er det blevet vores tur!
Der var store smil og tydelig glæde at spore blandt 1.- og 2.g'erne på Midtfyns Gymnasium, da de onsdag vendte tilbage til skolen.
I gården foran Midtfyns Gymnasium klokken halv otte onsdag morgen begyndte de første elever fra gymnasiets 1.- og 2.g klasser at ankomme.
“Det er ikke helt normalt, men jeg glæder mig alligevel”
Efter to en halv måned hjemme med fjernundervisning kunne de nemlig endelig vende tilbage.
- Det bliver så dejligt at få hverdagen tilbage, men det er også mærkeligt, fordi vi ikke har set hinanden så længe. Men det bliver godt at få en afslutning på skoleåret, siger Nicoline Sofie Wolff, der går i 1.a på Midtfyns Gymnasium, da TV 2/Fyn fanger hende på vej ind til sin første rigtige skoledag i ti uger.
Restriktionerne bliver svære at overholde
De fleste 1.- og 2.g'ere beskrev ligesom Nicoline, hvor underligt det var at være tilbage på skolen. Fjernundervisning var blevet den nye hverdag.
Nu er retningslinjer, hygiejne og afstand blevet den nye hverdag, og det er svært for mange af eleverne.
- Man er egentlig bare blevet vant til den virtuelle undervisning, og nu vender vi så tilbage til en masse retningslinjer. Men det er rigtig dejligt at se alle ens klassekammerater igen, siger Nikolai Grill Hansen, der går i 1. QX.
Og for eleverne er det også svært at skulle vænne sig til ikke at kunne give sine kammerater et kram.
- Man kan jo ikke gå rundt og give alle en krammer og sige ordenligt hej, så det er ikke helt normalt, men jeg glæder mig alligevel, siger Jonas Wazar Jørgensen fra 1.a.
- Jeg har en forventning om, at restriktionerne ikke helt bliver overholdt, fordi der er svært at holde sig fra hinanden efter så lang tid, tilslutter Nicoline Sofie Wolff.
Godt at få afslutningen med
Men selvom det for alle eleverne bliver både underligt og svært at efterleve retningslinjerne, så er de også enige om, at det er godt at få afslutningen på året med.
- Jeg tror, at det er en god ting, at vi lige får afslutningen med. Så håber jeg, at vi efter sommerferien kan vende tilbage til en mere normal 2.g, fortæller Nikolai Grill Hansen.
Og selvom der er fuld forståele for, at 3.g'erne var de første, der fik lov at komme tilbage, så er eleverne i 1.g og 2.g glade for, at det endelig er blevet deres tur.
- Jeg kan godt forstå, at 3.g'erne fik lov til at komme tilbage før os, men det var samtidig virkelig surt at sidde tilbage og stadig skulle være hjemme, siger Mia Nielsen fra 1. QX.
Genåbningen af fynske gymansier
Det var ikke kun på Midtfyns Gymnasium, at 1.- og 2.g'erne kunne vende tilbage til skolen. Følgende gymnasier har oplyst, at også deres 1.- og 2. g'ere vendte tilbage onsdag:
- Vestfyns Gymnasium
- Faborg Gymnasium
- Midtfyns Gymnasium
- Sct. Knuds Gymnasium
- Tornbjerg Gymnasium
- Odense Tekniske Gymnasium
- Nyborg Gymnasium
- Middelfart Gymnasium
Nedenstående gymansier lader også deres 1.- og 2.g'ere vende tilbage. Det er dog ikke for fuld styrke.
- Tietgen Handelsgymnasium: Der vil stadig foregå virtuel undervisning en gang i mellem, da der på skolen ikke er plads til alle elever på én gang.
- Odense Katedralskole: Gymnasiet åbner gradvist op for eleverne i 1.- og 2. g, og de kan vende tilbage på skolen cirka to til tre gange om ugen.
- Mulernes legatskole: Eleverne i 1.g vender tilbage til skolen torsdag 28. maj. Eleverne i 2.g vender tilbage tirsdag 2. juni.
Følgende gymnasier har ikke på deres hjemmeside eller facebookside oplyst, hvornår deres elever vender tilbage:
- Nordfyns Gymnasium
- Svendborg Gymnasium
- Det Blå Gymnasium
Faktisk er de så gode til at holde deres medarbejdere aktive, at de onsdag formiddag blev kåret til vinder af Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen.
- Jeg er pavestolt. Vi er blevet toere i to år, og vi har været med i flere år. Så jeg er superglad og stolt over, at vi har vundet den her pris, siger administrerende direktør i Morningtrain Peter Thomsen til TV 2/Fyn
Morningtrain laver blandt andet webshop udvikling og udvikling af digitale platforme. Webbureauret der har eksisteret i otte år, startede i Odense og har sidenhen fået afdelinger i både Aarhus og København.
“Jeg er pavestolt”
De har lige siden starten haft fokus på trivsel og fællesskab. De har blandt andet månedlige teambuilding events og ugentlige sportsaktiviteter for deres 35 medarbejdere.
Bibeholder koncepterne
Under corona-krisen har Morningtrain sendt medarbejdere hjem, og det har naturligvis gjort den fælles motion mere besværlig.
- Som i så mange andre henseende var COVID-19 også en uvelkommen gæst i den sammenhæng. Kunsten var dog at bibeholde koncepterne og dyrke fællesskabet med nye initiativer, fortæller den administrerende direktør.
Under hjemsendelsen har medarbejderne nydt godt af ugentlig online yoga og træning, virtuel fredagsbar og online LAN events.
Klar i juni: Ny robot kan pode patienter
På Syddansk Universitet har forskere udviklet verdens første fuldautomatiske robot, som kan pode patienter. Det nedsætter sundhedspersonalets risiko for smitte med covid-19.
Fire uger har det taget et hold robotforskere fra Syddansk Universitet at udvikle verdens første fuldautomatiske podningsrobot. Robotten vil sørge for, at sundhedspersonalet ikke udsættes for potentiel smitte i forbindelse med podningstest af personer, som er mistænkt for at være smittet med covid-19. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Det Tekniske Fakultet ved SDU.
Prototypen har med succes podet flere testpersoner, og det vækker glæde blandt forskerne på SDU. Thiusius Rajeeth Savarimuthu, som er en af robotforskerne på SDU, har selv været en af testpersonerne for den nye podningsrobot.
- Det gik rigtig godt. Jeg sidder her jo endnu, fortæller forskeren i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Vi har med succes demonstreret verdens første fuldautomatiske podning og leveret et ”Proof of concept” af processerne i en robotpodning.
Robotten forventes at kunne pode de første patienter i slutningen af juni.
Udvikling i døgndrift
Thiusius Rajeeth Savarimuthu leder det hold af ti forskere, som i døgndrift har arbejdet med udviklingen af podningsrobotten. I Industri 4.0 Lab på Syddansk Universitet har forskerne blandt andet 3d-printet et specieldesignet værktøj til engangsbrug, som robotten bruger til at holde de podepinde, som bruges til test for covid-19.
- Jeg var overrasket over, hvor blødt robotten formåede at lande podepinden på det punkt i halsen, den skal ramme - så det var en stor succes, forklarer Thiusius Rajeeth Savarimuthu.
Robotten stikker efter podningen selv podepinden ned i et glas og forsegler prøven ved at skrue låget på. Den fuldautomatiske test udført af robotten gør det altså sikkert for sundhedspersonale at teste patienter, som kan være smittet med covid-19.
Begejstring ved OUH
Fra både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og regeringen lyder det, at flere og flere skal testes, og det øgede antal af test udsætter sundhedspersonalet for større risiko for selv at blive smittet. Robotten kan her mindske risikoen for smitte med covid-19, men den kan også bruges i forbindelse med test af andre sygdomme.
- Der er perspektiver i at udvikle en podningsrobot, så robotter kan overtage podningsarbejdet både i forhold til covid-19, og også ved alle fremtidige vira, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu i pressemeddelelsen.
Det støttes af lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital Kim Brixen. Han har fulgt udviklingen af podningsrobotten nøje, og han hilser robotten velkommen, som en vigtig del af fremtidens sikre test for sygdomme.
- I øjeblikket tager sundhedspersonale sig af at pode for covid-19, men arbejdsforholdene kan være en udfordring. Samtidig er medarbejderne meget efterspurgte i andre funktioner, forklarer Kim Brixen i pressemeddelelsen.
Nu under coronakrisen er en robot, som den, der er udviklet ved SDU, nødvendig - og ifølge Kim Brixen er det ikke kun på sygehusene:
- Robotten har et stort potentiale for massescreening af covid-19 i sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med grænsekontrol eller i lufthavne.
Nyt robotfirma
Den nye robot, som er udviklet på bare fire uger, vil snart være klar til at komme ud af laboratoriet og blive solgt på det globale marked.
- Vi har skabt virksomheden Lifeline Robotics A/S, hvor vores vision er hurtigst muligt at få robotten ud at gøre gavn på det globale marked: i lufthavne, i flygtningelejre og hvor der ellers er behov, fortæller direktør Søren Stig fra Lifeline Robotics i pressemeddelelsen.
Søren Stig har sideløbende med forskernes udvikling af podningsroboten arbejdet med få investeringer og samarbejde med etablerede robotfirmaer, så podningsrobotten kan komme ud på det internationale. Disse kræfter tæller stifter af Universal Robots Esben Østergaard og Vækstfonden, som er statens finansieringsfond. Planen er, at robotten allerede om en måned skal pode de første patienter, fortæller Søren Stig:
- Ambitionen er, at vi skal på markedet så hurtigt som muligt. Planen er, at vi har en prototype, som poder patienter sidst i juni, og robotten er færdigudviklet og klar på markedet til efteråret, når anden covid-19-bølge rammer.
Peter Thomsen håber dog, de snart kan trappe op for aktiviteter i fællesskab igen, så de kan holde fast i at være Danmarks sundeste Arbejdsplads.
- Vi kæmper for prisen igen næste år. Det er dejligt at blive anerkendt for vores tiltag, fordi vi kan se det på vores trivsel, siger han.
Konkurrencen ”Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen” har kørt hen over foråret er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv samt Velliv Foreningen.
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.
Kraftig blæst påvirker brotrafik i flere dage
kopieret!
Vinden rusker allerede i landet, og det kommer til at påvirke trafikken de kommende dage.
På Rute 9 Langelandsbroen advares der mod kraftig blæst i begge retninger. Vinden forventes først aftaget i løbet af årets første dag.
Der er fortsat endnu ingen restriktioner på broen, men det kan være en god idé at orientere sig på trafikinfo.dk og desuden køre efter forholdene.