Unge skal redde rygeosten: Her smager de den for første gang
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To gymnasieelever tog fredag hul på weekenden ved at smage på rygeost for første gang. Netop de unge skal tage rygeosten til sig, hvis den skal overleve, mener madhistoriker.
Carl Mølhave Jørgensen sender Emma Lykkesborg Davidsen et sidste skeptisk blik, før munden lukker sig om en gaffelfuld med laks, agurk - og fynsk rygeost.
“Vi skal have fat på børnene og de unge, fordi det er dem, der er med til at føre madvaner videre.”
Der går et par sekunder, hvor der gumles. Kokken Brian Matzen fra Matzens Mad Værksted i Odense ser nysgerrigt med.
Så lyder dommen fra Carl Mølhave Jørgensen:
- Det var sgu lækkert, mumler han mellem biderne.
Emma Lykkesborg Davidsen er enig.
- Jeg synes, det smager rigtig godt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville kunne blandes så godt ind i andre rækker, så man egentlig ikke rigtig lægger mærke til det, siger hun.
Til daglig er de elever på Nyborg Gymnasium, men for en kort stund blev skolebøgerne fredag byttet ud med en udfordring, som TV 2/Fyn stillede dem. Gymnasieeleverne havde nemlig aldrig før i deres liv smagt rygeost. Dèt blev der lavet om på.
Madekspert: Rygeosten er truet som dagligvare
Den fynske hofret rygeosten er truet og har slet ikke den status, den burde have, siger en madhistoriker.
Rygeost, røgeost eller røgost. Kært barn har mange navne. Men selvom de fleste fynboer nok har et særligt forhold til egnsretten, så får rygeosten ifølge en ekspert slet ikke den anerkendelse, som den fortjener.
- Rygeosten har faktisk ikke den status den burde have. Det er den eneste originale danske ost, siger Nina Bauer, der er madhistoriker.
Osten stammer oprindeligt fra Nordfyn, og allerede i middelalderen havde de smag for den røgede ost. Nogle historikere mener faktisk, at også vikingerne kan have kendt til rygeosten.
“Rygeosten er truet som almindelig dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem på julebordet”
- Måske spiste vikingerne også rygeost. Det kan være at opskriften er opstået ved et tilfælde, måske røg en surmælksost ned i et bål ved et uheld, fortæller Nina Bauer.
Alle andre oste er kopier
Ifølge Nina Bauer er rygeosten altså den eneste originale danske ost, da de andre oste, der produceres i Danmark, er kopier af udenlandske ostetyper. Rygeosten er da også at finde på non-profit organisationen Slow Foods “Ark of Taste”, der en liste over truede klassiske føde- og råvarer.
- Rygeosten er truet som almindelig dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem til særlige lejligheder ligesom retterne på julebordet, siger Nina Bauer.
Her nævner Nina Bauer et eksempel som den sjællandske egnsret finker, der består af indmad fra en gris. Retten var tidligere en normal spise på landet, men findes nu kun på juleborde.
Ifølge eksperten er der dog håb for, at rygeosten ikke ender som de sjællandske finker.
- Den seneste maddille har været fermentering, og røg kunne godt være det næste, så det kunne godt være noget foodierne tager til sig og begynder at eksperimentere med at ryge selv.
Rygeost kan få en renæssance
Derudover er der de sidste 20 til 25 år sket en udvikling i interessen for lokale råvarer og egnsretter, fortæller Nina Bauer.
“Egnsretter bliver en faktor, når regioner skal brande sig selv som noget særligt”
Ifølge madhistorikeren hænger det sammen med nationalstaternes faldende betydning, da det har skabt et stigende fokus på de regionale fælleskaber i stedet.
- Mad er nemlig genialt til at inkludere og eksludere grupper, så man kan identificere sig som "dem, der spiser det og det" og tilbereder det på denne særlige måde, pointerer Nina Bauer.
Og oprejsningen af det lokale køkken og nationalstatens nedsmeltning kan være med til at give røgosten en renæssance.
- Egnsretter bliver en faktor, når regioner skal brande sig selv som noget særligt i forhold til resten af landet. Det sønderjydske kaffebord bør opleves i Sønderjylland, og der er noget særligt ved den fynske rygeost, afslutter Nina Bauer.
Rygeost
Rygeosten er blevet produceret på samme måde i flere hundrede år. Osten er en ikke modnet blød ost, der består af syrnet mælk, der drænes, så vallen løber fra. Herefter tilsættes salt og osten røges.
Kilde: Jørgen Hoff, Mejerist, Gundestrup Mejeri
Se video: Her tager Carl for første gang en bid med rygeost
Truet, fynsk opfindelse
I løbet af den seneste tid har TV 2/Fyn kastet sig hovedkulds ind i kampen for at bevare rygeosten. I følge madhistoriker Nina Bauer risikerer den nemlig at forsvinde fra frokostbordene.
Jørgen Hoff har en mission: - Alle har ret til en god rygeost
Mejerist Jørgen Hoff har en mission om, at flere skal spise rygeost, men osten er ikke så populær, som den burde være, mener madekspert.
Alle har ret til en god rygeost, siger mejerist Jørgen Hoff.
“Rygeosten har faktisk ikke den status, den burde have. Det er den eneste originale danske ost.”
Man skulle nærmest tro, at Jørgen Hoff siger det i søvne. Det bliver i hvert fald sagt en del gange, mens TV 2/FYN er på besøg hos Gundestrup Mejeri ved Vester Skerninge.
Mejeriets hovedproduktion er rygeost, og de laver godt 11.000 af dem om ugen. Men det er de efterhånden næsten alene om. Rygeostproduktionen er nemlig de seneste årtier faldet til kun at foregå på i alt fire mejerier i Danmark, hvoraf tre af dem ligger på Fyn. Blandt andre lukkede Arla deres rygeostproduktion i efteråret 2017, da salget af osten var for lavt.
Rygeosten får ikke nok anerkendelse
Og selvom de fleste fynboer måske kender til egnsretten, får rygeosten ifølge en ekspert slet ikke den opmærksomhed, som den fortjener.
- Rygeosten har faktisk ikke den status, den burde have. Det er den eneste originale danske ost, siger Nina Bauer, der er madhistoriker.
Jørgen Hoff har svært ved at genkende madhistorikerens pointe, da det ifølge ham går godt for rygeosten på Gundestrup Mejeri. Der er i dag otte medarbejdere og mejeriet har de sidste par år øget salget af rygeost siden Jørgen Hoff købte det i 2007.
- Hvis der er noget, jeg ikke kan stå for, så er det gamle mejerier, gamle biler og kvindfolk, fortæller Jørgen Hoff.
Gundestrup mejeri er bygget op på gamle traditioner og al produktion foregår ved håndkraft. Og det er en stor tradition, de løfter, for ifølge Nina Bauer er rygeosten altså den eneste originale danske ost, da de andre oste, der produceres i Danmark, er kopier af udenlandske ostetyper.
Rygeost
Rygeosten er blevet produceret på samme måde i flere hundrede år. Osten er en ikke modnet blød ost, der består af syrnet mælk, der drænes, så vallen løber fra. Herefter tilsættes salt og osten røges.
Kilde: Jørgen Hoff, Mejerist, Gundestrup Mejeri
Ifølge madhistoriker Nina Bauer er rygeosten truet som dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem på julebordet. Her nævner Nina Bauer et eksempel som den sjællandske egnsret finker, der består af indmad fra en gris. Retten var tidligere en normal spise på landet, men findes nu kun på juleborde.
Ifølge eksperten er der dog håb for, at rygeosten ikke ender som de sjællandske finker.
- Den seneste maddille har været fermentering, og røg kunne godt være det næste, så det kunne godt være noget foodierne tager til sig og begynder at eksperimentere med at ryge selv, siger Nina Bauer.
I Gundestrup fortsætter mejerist Jørgen Hoff med at gøre noget ud af hver eneste ost i sit mål om at udbrede den røgede delikatesse.
- For mig er det vigtigste at levere det bedste ud hver gang. Det er lige meget, om det er til den ene, den anden, den tredje eller den fjerde. Og hr. og fru Danmark har i hvert fald fortjent det.
- Rygeosten er truet som almindelig dagligvare og kan ende som noget, der kun tages frem til særlige lejligheder ligesom retterne på julebordet, fortæller Nina Bauer.
Hun har til gengæld et bud på den opskrift, der skal til, hvis rygeostens plads i køledisken skal sikres.
- Vi skal have fat på børnene og de unge, fordi det er dem, der er med til at føre madvaner videre. Og hvis nogle af de gode danske kokke arbejder og eksperimenterer med rygeosten, giver det nogle helt andre muligheder, end vi har, forklarer Nina Bauer.
Og med reaktionerne fra Carl Mølhave Jørgensen og Emma Lykkesborg Davidsen, ser det ud til, at der er håb forude. De to er begge overraskede over, hvor godt den røgede ost spiller sammen med resten af maden.
- De her tre retter er virkelig lækre, men jeg er stadig i tvivl om, hvorvidt jeg vil kunne lide det på en rugbrødsmad. Det må jeg finde ud af, siger Carl Mølhave Jørgensen.
Kunne du finde på at smide rygeost i indkøbskurven, næste gang du handler ind?
- Ja, det kunne jeg godt. Jeg synes, det er en god ting, at man prøver at holde liv i det, når man har nogle lokale fødevarer, svarer han.
Se video: Dan Jørgensen har kastet sig ind i kampen for rygeosten
Ambassadører går ind i sagen
Med Carl Mølhave Jørgensen og Emma Lykkesborg Davidsen på vognen er rygeosten ét skridt tættere på at redde livet.
Kokken Brian Matzen, der står bag de tre rygeost-retter, var dog ikke nervøs.
- Jeg var faktisk helt sikker på, at de ville være vildt begejstrede. Det er jeg nemlig selv, svarer en smilende Brian Matzen.
Flere fynske profiler har meldt sig under fanerne for at bevare rygeosten og er blevet ambassadører for osten. En af dem er tidligere fødevareminister og fynsk folketingspolitiker, Dan Jørgensen, der til TV 2/Fyn har givet en af sine favoritopskrifter videre.
- Jeg laver ofte en salat, hvor jeg bruger både rygeost og hytteost. Det blander jeg sammen og putter på laks.
Dan Jørgensen har sågar stiftet foreningen 'RygeostRegimentet', oplyser han til TV 2/Fyn.
En del af rygeostens udfordringer skyldes, at Arla i 2017 valgte at stoppe produktionen i Danmark. Det skyldtes et faldende salg.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her