Der er sket en stigning i antallet af syddanskere, der har det mentalt skidt. Det gælder især blandt de yngre kvinder mellem 16 og 24 år. Det viser den store folkeundersøgelse af sundhed blandt Region Syddanmarks borgere.
En af dem er 21-årige Bjørk Helena Sanvig Knudsen. Hun har kæmpet med depression og angst igennem hele sin skoletid.
Typisk kom det ud af det blå i perioder, hvor jeg var presset. Mit hjerte hamrede af sted, jeg følte, jeg ikke kunne trække vejret.
- Typisk kom det ud af det blå i perioder, hvor jeg var presset. Mit hjerte hamrede afsted, jeg følte, jeg ikke kunne trække vejret. Vi har mere travlt i dag, og der er et enormt pres på os unge. Man skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Det stresser mange, siger hun.
Gift for samfundet
Siden 2010 er der sket en stigning fra 19 til 36 procent af de ynge kvinder, som følger sig nervøse eller stressede.
Unge kvinder ligger også højest i folkeundersøgelsen, når det gælder symptomer som angst og depression.
-Vi er nødt til at gøre noget ved det, for det er giftigt for vores samfund. Der er sket en eksplosion i mistrivsel blandt os alle. Tendensen ser man på tværs af landene i store dele af verden. Depression er ifølge WHO den største enkelstående sygdom, siger formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.
Sundhedsprofilundersøgelsen er den største nationale undersøgelse, hvor over 300.000 borgere på landsplan har deltaget. I Region Syddanmark har 40.000 borgere svaret på spørgeskemaet,
Performancekultur skader selvværdet
Som den eneste region har Region Syddanmark spurgt til de unges vaner på nettet. Her viser undersøgelsen, at dårligt selvværd hos unge kan hænge sammen med deres brug af sociale medier. Det viser sig, at blandt de unge kvinder, der bruger to eller tre timer dagligt på sociale medier, har knap hver tredje lavt selvværd.
- Man sidder der og kigger på andres succesfulde liv og føler sig udenfor. Man føler sig forkert, fordi det er et billede, som man ikke selv har, siger Bjørk Helena Sanvig Knudsen.
Det er tilfældet for mindre end hver femte af de kvinder, som hver dag bruger sociale medier i mindre end to timer. Det samme billede tegner sig for mændene, men i knap så markant grad.
Flere resultater i undersøgelsen støtter tesen om, at der er en sammenhæng mellem brug af sociale medier og mental trivsel.
- De læser om andres succeser og sidder alene bag skærmen og føler sig anderledes i forhold til det. Normalitetsbegrebet bliver flyttet, så man får et mindre realistisk billede af, hvad livet indeholder, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand i Dansk Psykolog Forening.
Knap halvdelen af de unge kvinder, der benytter sociale medier, og godt en fjerdedel af de unge mænd, føler ofte eller meget ofte, at vennerne har det bedre end dem, når de ser vennernes opdateringer.
Lavt selvværd kan i værste fald føre til forskellige psykiske lidelser som depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd.
Bjørk Helena Sanvig Knudsen blev mobbet og isolerede sig selv. En veninde opdagede, at hun havde det skidt.
- Jeg gik sådan i hele folkeskolen, og det var først i 7. klasse, at en lærer opdagede det. Jeg havde ikke lyst til at være her længere og trak mig ind i mig selv, siger hun.
Hun gik i lang tid uden at sige det til nogen, men valgte til sidst at fortælle sine forældre det. Hun talte med en kostpædagog og fandt en psykolog, som hjalp hende til at lære sig selv bedre at kende.
Flere unge kvinder ryger
Som følge af lavt selvværd er flere unge kvinder begynder at ryge. Mens antallet af rygere har været faldende og nu er stagneret, så er der en svag stigning i antallet af 16-24-årige unge kvinder, der ryger.
Samtidigt er det ifølge undersøgelsen også de unge kvinder, der ønsker at stoppe med at ryge. Otte ud af ti unge kvinder ønsker at stoppe med at ryge, mens det for alle syddanske rygere er syv ud af ti.
Ifølge Dansk Psykolog Forening er det blandt andet kontanthjælpsreformen, der har gjort det sociale net mindre finmasket, så flere falder igennem og falder dybere.
Eva Secher Mathiasen mener, at forebyggelseskampagner kommer til kort, selvom de unge kender de sundhedsskadelige virkninger.
- Rygningen griber man til, fordi den usunde livsstil kan gøre, at man kan holde tilværelsen ud. Det er svært for den enkelte at anerkende, at man ikke er et supermenneske og acceptere, at nogen klarer sig bedre end andre, siger psykologformanden.
Bjørk Helena Sanvig Knudsen er ikke begyndt at ryge. Hun har fået behandling i psykiatrien og gået til psykolog. I dag læser hun selv psykologi på SDU og er frivillig i Unge På Vej, hvor man tager ud på skoler og til konfirmationsforberedelse og fortæller om psykisk sårbarhed med udgangspunkt i ens egen historier.
