Fynske kendisser i ny kampagne: Bliver du ringet op?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Med ordets magt sætter kendte personer handling bag ordene om at sænke ledigheden i Odense - og du kan være med.
Hvis telefonen ringer tirsdag den 11. september så husk at ta' den!
Som virksomhedsejer eller leder på en odenseansk arbejdsplads kan du nemlig risikere at få en kendt person i røret.
En række kendte odenseanere samles i Ikea i Odense til et event, hvor blandt andet Beskæftigelsesalliancen, samarbejdspartnere, TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og DR P4 Fyn vil være til stede. Formålet er at kickstarte ambitionen om at skaffe 1.500 nye virksomhedspraktikpladser.
En af dem, der har sagt ja til at deltage i det kommunale panel, er Thomas Pasfall. Han er blandt de kendisser, der skal ringe rundt til arbejdsgivere for at overbevise dem om at oprette en virksomhedspraktikplads.
- Jeg er med, fordi jeg kan være med til at gøre en forskel i at få ledigheden bragt ned. Det er godt at få de unge mennesker ud og se, hvordan tingene foregår. Nogle gange kan en arbejdsgiver få en praktikant, der ikke har fået chancen på det rigtige tidspunkt. Det er ’win win’ for begge parter, siger Thomas Pasfall.
Fakta:
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odense (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Ren anbefaling
Thomas Pasfall har selv haft en del virksomhedspraktikanter, som er kommet i job efterfølgende.
- At give noget af sig selv er med til at gøre en forskel. Jeg tror altid, at man skal være forberedt på lidt af hvert. Jeg har selv gode erfaringer med virksomhedspraktikanter. I 80 til 90 procent af de tilfælde, jeg har haft, er det endt med en ansættelse bagefter, fortæller Thomas Pasfall.
Thomas Pasfall er af mange madører især kendt – sammen med sin kone Annesofie - som mangeårig forpagter af Munkebo Kro og kroens gourmetrestaurant, Anden. Den æra sluttede for godt et halvt år siden, og siden da har Thomas Pasfall helliget sig sin cateringforretning og kantinedrift – og sin restaurant Pasfall i Odense.
Deltagerliste:
- Thomas Pasfall
- Peter Thyssen
- Nicki Pedersen (med mindre han skal køre grand prix)
- Carsten Hansen
- Carsten Koch
- Kurt Dreyer
- Jan Johansen
- Trine Bramsen
- Erik Christensen
- Julie Skovsby
- Jens Henrik Thulesen Dahl
- Pernille Bendixen
Thomas Pasfall forlader Munkebo Kro
- Det har været en fantastisk tid på Munkebo Kro, men nu er tiden inde til at søge nye gastronomiske udfordringer, så jeg og min kone Annesofie har besluttet at stoppe efter sommersæsonen 2012, siger køkkenchef og restauratør på Munkebo Kro, Thomas Pasfall.
Afslutter med et gastronomisk brag
Thomas Pasfalls sidste sæson på Munkebo Kro er fyldt med aktiviteter og spændende gastronomiske oplevelser.
Ud over kroens spisested Restaurant Anden, venter der stedets gæster en lang række aktiviteter med alt lige fra trøffel, sushi og skaldyrsfestival til lyt og spis aften, med Den Fynske Opera.
- Munkebo Kro har været en meget stor del af vores liv siden 2000, så det er med en vis vemod, at vi forlader stedet og de søde gæster. Jeg tror på, at fornyelse og den evige søgen efter perfektion er alfa omega for enhver god kok. Ind imellem betyder den gastronomiske søgen også, at teltpælene må flyttes for at udfordringen bliver mere nærværende, fortæller Thomas Pasfall og fortsætter:
- Det har været en stor beslutning, at forlade Munkebo Kro efter så mange dejlige år, men nu var tiden altså kommet. Ja - det er lidt sørgeligt, men jeg kan til gengæld garantere, at der skrues endnu mere op for de gastronomiske oplevelser den sidste sæson - vi vil jo gerne huskes.
Fyn er stadig i fokus
Fyn har altid fyldt meget i Thomas Pasfalls kokkehjerte, og han har i mange år været en af de helt store fortalere for fynske råvarer, lige som han igennem årene har lagt stor vægt på, at udbrede glæden ved gode produkter og råvarekvalitet til sine medarbejdere og gæster.
- Mit hjerte brænder for Fyn og fynske råvarer og jeg er 99 procent sikker på, at mit næste større projekt også vil være her på øen, siger Thomas Pasfall, der selv har gjort sit til, at Fyn også har en plads på det gastronomiske landkort, ved blandt andet at få Munkebo Kro kåret som "Årets Restaurant" i Den Danske Spiseguide i 2004.
Thomas har sideløbende med Munkebo Kro været engageret i sin catering forretning, Thomas Pasfall Cantine på havnen i Odense og hans populære kokkeskole, der giver private mulighed for, at trække på køkkenchefens store gastronomiske erfaring med efterfølgende vinsmagning.
Catering og kokkeskole vil fremadrettet blive kørt fra Thomas Pasfall Cantine og Holckenhavn Slot.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som endnu ikke har svaret på TV 2 Fyns henvendelse.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager i Nyborg.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg, siger han.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her