Dansk Sprognævn vil ikke til Nordfyn: Borgmester svarer på kritik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dansk Sprognævn vil ikke flyttes til Bogense, som regeringen har besluttet. Men ifølge Nordfyns borgmester skal medarbejderne ikke være bange for at blive flyttet ud. De flyttes nemlig ind midt i landet, pointerer han.
Flyttebilerne kører inden længe den to en halv time lange tur fra Worsaaesvej på Frederiksberg til Bogense. Dansk Sprognævn flyttes efter regeringens ønske til Nordfyn, men det huer ikke de 15 medarbejdere, hvis arbejdsplads får ny adresse.
Sprognævn: Uforståelig flytning til Bogense
Dansk Sprognævn kan ikke se meningen i, at nævnet og de 15 medarbejdere skal flytte fra Frederiksberg til Bogense. Nævnets direktør er forundret og mener, at flytningen er problematisk og vanskelig.
Som led i regeringens omrokeringer af statslige arbejdspladser, blev det onsdag offentliggjort, at Sprognævnet og de 15 medarbejdere skal flytte til Bogense. Den beslutning forstår direktøren for Sprognævnet ikke.
“- Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense”
- Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med, skriver Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier i en pressemeddelelse.
Ifølge Sabine Kirchmeier, så er Sprognævnet afhængig af samarbejde med danske, nordiske og internationale forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier.
Direktøren argumenterer endvidere med, at "Bogense har cirka 4000 indbyggere og ligger cirka 2,5 times kørsel fra København, hvor nævnet har haft til huse siden 1955. Der er cirka halvanden time med offentlig transport til den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense".
- Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over, at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde, skriver direktøren.
Hun mener også, at det er et kæmpe problem for afdelingen for dansk tegnsprog, at Bogense ikke har et tegnsprogsmiljø, som medarbejderne kan samarbejde med.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Ifølge Dansk Sprognævns direktør Sabine Kirchmeier bliver det en "overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i Bogense". Hun henviser desuden til, at det tager cirka halvanden time med offentlig transsport at nå ind til Fyns største videnskabelige institution, Syddansk Universitet.
Til gengæld glæder Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), sig til at tage imod de medarbejdere, der vil flytte med, og han giver ikke meget for Dansk Sprognævns kritik af flytningen.
- Jeg føler ikke, at Dansk Sprognævn flytter ud. Dansk Sprognævn flytter ind lige nøjagtig midt i Danmark. En af Dansk Sprognævns opgaver er at overvåge det danske sprog og følge med i dets udvikling. Hvor kan man i bund og grund gøre det bedre end lige nøjagtig midt i Danmark, spørger Morten Andersen.
Han fortæller desuden, at han kan nå til Campusvej i Odense på en halv times tid i bil, hvor der uden tvivl findes kvalificerede forskere.
Vandt første halvleg
Onsdag præsenterede regeringen flytningen af Dansk Sprognævn, og hverken Morten Andersen eller nævnet kendte inden da til planerne.
- Jeg er meget spændt på at høre, hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn.
Kerteminde og Assens gør klar til at kapre tilflyttere
Både Assens og Kerteminde kommuner er parate til at gøre sig til over for de familier, som vælger Fyn, når staten flytter arbejdspladser ud af København.
Mens større provenisbyer som Odense, Aarhus, Aalborg og Roskilde onsdag fik stor del i VLAK-regeringens flytning af statslige arbejdspladser, måtte en række kommuner konstatere, at regeringen ikke så deres vej.
Men det nytter ikke at tude over det. Det siger Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune, som ikke fik arbejdspladser.
- Der er lige nu potentiale for 500 nye familier i Odense, og dem skal vi præsentere Kerteminde Kommune for, så de kan vælge det som en bosætningskommune, siger den fynske borgmester til Ritzau.
Siger et, gør noget andet
Da regeringen først på eftermiddagen præsenterede anden runde i flytningen af statslige arbejdspladser til provinsen, blev Odense topscorer med tildelingen af 465 nye statslige arbejdspladser.
- Jeg synes ikke, at regeringen selv lever op til de ting, den siger, at den vil gøre, siger Kasper Ejsing Olesen.
- At flytte arbejdspladser fra København til byer som Odense, Aarhus, Aalborg og Roskilde, som er større byer, var ikke det, jeg havde regnet med, når regeringen vil flytte arbejdspladser ud i provinsen, siger han til Ritzau, mens han over for Morgenavisen Jyllands-Posten konstaterer:
- Det er godt for Odense med flere arbejdspladser, men de medarbejdere, som følger med fra København, flytter ikke langt ud på landet. De flytter til Odense.
Tæt på Assens
Borgmester Søren Steen Andersen (V) i Assens Kommune er enig med sin kollega i Kerteminde om, at det nu handler om at kapre tilflyttere, og han ser derfor positivt på mulighederne:
- Hvis der umiddelbart skulle være en skuffelse over, at vi ikke fik nogen arbejdspladser til vores kommune, så er den skuffelse meget mindre, end glæden over, hvor mange arbejdsplader der er kommet tæt på os, siger Søren Steen Andersen og tilføjer:
- Det vigtige er bosætningen, som kommer ud af det her.
Søren Steen Andersen vil kapre tilflyttere, som skal arbejde i Odense, Middelfart og Svendborg.
Undren i Faaborg-Midtfyn
Hos Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager (S), skaber regeringens flytteplaner undren og frustration. Han siger følgende til Morgenavisen Jyllands-Posten:
- Det er svært at se, at det handler om at skabe et mere lige Danmark med arbejdspladser uden for de større byer.
- Vi kan sige, at vi vandt første halvleg, men jeg mener ikke, at kampen er vundet, før udflytningen af Dansk Sprognævn til Bogense er fuldt ud gennemført, siger Morten Andersen.
Inviteres til Bogense
Nu venter ifølge borgmesteren anden halvleg, hvor medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig hjerteligt velkommen i Bogense. Morten Andersen ser gerne, at de 15 nuværende medarbejdere skifter adresse sammen med nævnet, og derfor har han en invitation til medarbejderne.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at medarbejderne i Dansk Sprognævn skal føle sig velkomne på Nordfyn. Om det så er, at vi bogstavelig talt inviterer dem her over en weekend, så de kan se området, der bliver deres fremtidige arbejdsplads, siger Morten Andersen.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
