19-årig vil svømme 180 kilometer på seks dage:
- Jeg nynner for at få tankerne væk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
19-årige Rasmus Pedersen vil på seks dage svømme 180 kilometer rundt om det sydfynske øhav.
Med havregryn til morgenmad og et lift til havnen begyndte dagen for kostskoleelev og svømmer Rasmus Pedersen som så mange andre. I Lundeborg blev følgebåden gjort klar, og Rasmus Pedersen trak i våddragt og svømmesokker.
- Og så hoppede jeg bare i vandet, siger han.
Men dagen var ikke hvilken som helst. Det var dén, Rasmus havde trænet op til, siden han sammen med sin træner på Oure Kostgymnasium, Michael Ormstrup, i begyndelsen af året besluttede sig for at svømme rundt om de sydfynske øer. En distance den unge svømmer har planer om at tilbagelægge på seks dage.
KL-aftale kan betyde skattestigning i Odense
En ny pulje i aftalen mellem KL og Regeringen giver julelys i øjnene hos partierne, der vil hæve skatten i Odense.
Efter en pause kan se odenseanerne måske igen se frem til at betale mere i skat. Det sker, efter at der i den nye aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen igen er indført en pulje, hvor kommuner kan få lov til at hæve skatten uden at blive straffet økonomisk.
En pulje som partierne bag aftalen om at hæve skatten i Odense har tænkt sig at søge. De vil søge om at hæve skatten med 0,2 procentpoint.
I en SMS bekræfter borgmester Peter Rahbæk Juel (S), at Odense Kommune nu igen vil forsøge at hæve skatten for at få flere penge til børn, unge og ældre.
SF: Vi har brug for pengene
Og hos SF's beskæftigelsesrådmand, Brian Dybro, bliver nyheden om den nye skattepulje modtaget med glæde.
- Hvor dejligt. Det er skidegodt, for den pulje har vi manglet. Vi skal naturligvis søge om at få lov til at hæve skatten, og så kan jeg bare krydse fingre for, at vi får lov. For der er god brug for dem. Både på skolerne, i dagtilbuddene, i hjemmeplejen og på handicapområdet, siger Brian Dybro (SF).
Kort fortalt kan kommuner nu få lov til at hæve skatten uden at aflevere nogle af pengene til staten. Kravet er dog, at andre kommuner sænker skatten med tilsvarende beløb. Samlet må der dog maksimalt være skattestigninger for 200 millioner kroner.
Vil give flere millioner i kommunekassen
I den sidste byrådsperiode var det Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, der indgik aftalen om at hæve skatten med samlet ét procentpoint. Af to omgange fik de lov til at hæve skatten med 0,8 procentpoint.
Siden har Alternativet og Dansk Folkeparti også tilsluttet sig forliget om at hæve skatten med de sidste 0,2 procentpoint. I forliget er det aftalt, at indtægterne fra de ekstra skattekroner skal fordeles således: En fjerdedel til dagtilbuddene, en fjerdedel til skolerne, en fjerdedel til udsatte børn og en fjerdedel til de ældre i Odense.
Får Odense Kommune lov til at hæve skatten, vil det give 45 millioner i det første år stigende til 58 millioner kroner, når skattestigningen er fuldt indfaset.
- Vi kan ikke med de sidste 0,2 procentpoint love guld og grønne skove. For selvom det lyder af mange penge, så er vi en stor by, og der er nok af udfordringer. Men det er en gedigen saltvandsindsprøjtning i vores velfærd, siger Brian Dybro (SF).
Venstre: En dårlig idé med skattestigning
Hos Venstre er udsigten til endnu en skattestigning ikke nogen god nyhed. Venstres Christoffer Lilleholt kalder det en dårlig idé.
- Odenseanerne betaler i forvejen rigtig meget i skat. Vi har åbenbart råd til at lave en letbane til et meget stor milliardbeløb, og samtidig har vi også kunnet se, at Socialdemokraterne er gået med på Venstres linje om at finde pengene inden for det budget, vi har, siger han og fortsætter:
- Vi har 12,5 milliarder kroner i Odense Kommune, og de penge bliver ikke brugt lige fornuftigt alle steder, siger Christoffer Lilleholt.
I stedet vil Venstre finansiere velfærden i Odense ved ikke at etablere letbanens etape 2.
- Det er penge, vi kunne bruge på skolerne, lærere, pædagoger og SOSU-medhjælpere til de ældre. Der er rigtig mange penge at finde der, siger Lilleholt.
- Det var en lidt anden følelse at hoppe i vandet og vide, at der er 180 kilometer tilbage, fortæller han.
Turen rundt om øhavet skulle egentlig først begynde søndag, og det oprindelige mål var svømme distancen på fem dage. Men efteråret satte ind, vinden tog til, og planen blev revurderet.
- Det er mere betryggende, at jeg har seks dage. Nu er der større sandsynlighed for, at jeg når det, siger Rasmus Pedersen.
Ene mand i åbent hav
Som Oure Kostgymnasiums eneste svømmer er Rasmus Pedersen vant til at være alene i vandet. Når han svømmer tænker han lidt over sin teknik, men først og fremmest prøver han på at lade være med at tænke over, hvor langt han skal.
- Jeg nynner for at få tankerne til at gå væk, siger han.
Egentlige sange eller melodier er det ikke, Rasmus Pedersen gør bare, hvad han føler for, for at finde ud af, hvad virker.
- Nu er det første gang, jeg gør det her, så det er meget nyt alt sammen, siger han.
Træneren Michael Ormstrup holder øje fra en følgebåd under turen. Han har været med lige fra Rasmus Pedersen ytrede sit ønske om at udfordre sine evner på distancen.
- Det startede med, at jeg bare gerne ville svømme så langt, jeg overhovedet kunne. Det blev så til en længere tur, siger Rasmus Pedersen.
Mange timer i koldt vand
Med både strøm og bølger mod sig, havde Rasmus Pedersen en gennemsnitsfart på knap fire kilometer i timen på turens første etape, hvor han svømmede 11,5 kilometer. For at nå sit mål skal han være i det kølige vand i mange timer om dagen, og selv med våddragt, strømper, handsker og badehætte kan det blive en udfordring.
- Den første halvanden time er okay, men så bliver det koldt, siger han.
Når dagens i alt tre etaper er overstået, skal han overnatte i en autocamper, som hans mor følger ham i fra land. Vejen mod de 180 kilometer på seks dage er kun lige begyndt, men Rasmus Pedersen er sikker på, at han når det.
- Indtil videre går turen ganske fornuftigt, siger han.
Plaskvåd festival: Generator regner væk
Udover kolde øl og masser af musik har de sidste par dage budt på masser af regn til gadefestivalen Generator i Odense. Arrangørerne håber på bedre vejr til finalefesten lørdag.
Torsdag blev der langet masser af kolde øl over disken i Odense, da studiestartsfestivalen Generator blev skudt i gang for anden gang nogensinde.
Generator er en festival i Odenses gader, der skal byde nye studerende velkommen og gamle studerende velkommen tilbage. Festivalen tog over for den lignende festival, Karussel, i 2018.
Som en del af torsdagens lineup trodsede kunstnere som Lord Siva, Topgunn og Toomanylefthands regnen og spillede Brandts Passage, Farvergården og scenen ved studenterhuset op.
Et lineup, der skabte et massivt fremmøde og en fantastisk stemning, siger Tine Nyland, der er festivalleder for Generator, og tilføjer:
- Det var tydeligt, at gæsterne var kommet for at se det hele. Vi havde jo en hovedscene med EDM (elektronisk musik, red.) og en mindre scene med det lidt mere skæve.
Pladdervåd fredag
Glæden varede dog ikke ved. Selvom det også regnede torsdag, blev der lagt en dæmper på den gode festivalstemning fredag, fordi regnen for alvor skyllede ind over Odense og festivalens nye lokation.
- I går (fredag, red.) regnede festivalen væk. Det var jo seks timers konstant, massiv regn, fortæller Tine Nyland.
Det havde store konsekvenser for fremmødet, og det ærgrer festivallederen.
- Det er skide ærgerligt, fordi vi havde planlagt en masse ting, der ikke kunne ske på grund af den massive regn.
På trods af ærgrelsen fortsætter festivalen i højt gear.
- Sådan noget sker. Men så er det de ting, der har fokus, og så handler det om at få dem fikset, så festen kan køre videre, siger Tine Nyland.
Fakta om Generator 2019
- Torsdag foregik festivalen i Farvergården, på Amfipladsen og på "Black Forrest Stage" ved studenterhuset i Brandts passage.
- Fredag foregik festivalen i flere odenseanske gader, heriblandt smedestræde, vestergade og filosofhaven
- Lørdag kommer festivalen til at foregå i Flakhaven og Klingenberg
- Når festivalen slutter, har mere end 80 kunstnere gæstet byen i forbindelse med generator
- Torsdag og lørdag kræver billet, mens fredag har været gratis for alle
Kilde: Generatorfestival.dk
Lørdagens lineup
Lørdag kl 17 er festivalen klar med nye navne. Både Martin Jensen, Faustix og Emil Stabil gæster blandt mange andre Flakhaven og Klingenberg i Odense i aften.
Festivalleder Tine Nyland krydser fingre for både bedre vejr og bedre fremmøde til finalefesten i aften.
- I aften er finalefesten, og alle sejl er sat ind. I dag skal man forvente, at vi giver den gas, siger hun.
Lørdagens program slutter senere end både torsdagens og fredagens. Når festivalen rundes af lørdag nat, har mere end 80 forskellige kunstnere gæstet festivalen.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.