Fem høns vækker minder om gamle dage for demensramte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fem høns vækker minder om gamle dage for beboerne på demensafsnittet på Stenstrup Plejecenter. Ifølge medarbejder er nogle beboere livet op efter hønsene er kommet til.
- De er nu ellers kønne, siger Edith Kirstine Koch og peger over mod det nybyggede hønsehus.
Hun bor på demensafsnittet på Stenstrup Plejcenter, og de fem sølvplettede høns, der bor i hønsehuset, er nye beboere på samme center, hvor man torsdag officielt kunne indvie det nye hønsehus.
Hønsene er populære hos de ni ældre, der bor på demensafsnittet, men også blandt centrets øvrige beboere.
- Der har været en utrolig stor glæde fra borgerne på plejecenteret, og det gælder sådan set ikke kun demensafsnittet, det gælder hele plejecenteret. De kommer fra de andre afdelinger og hilser på damerne, siger Anja Skovhøj Christensen, der er social- og sundhedsassistent på centret.
Fokus på naturen
Det er Anja Skovhøj Christensen selv, der har sørget for at bringe til hønsene plejecentret. De er flyttet ind, fordi plejecentret er med i et projekt, der skal sætte fokus på livskvalitet for beboerne.
- Vi har valgt at beskæftige os med naturen og få naturen noget mere ind i hverdagen for borgere med demens. Og vi har en fin lukket have, så muligheden for at have høns var en god idé, fordi mange borgere med demens kan relatere til høns, da de er vokset op med dem, siger Anja Skovhøj Christensen.
Hvad er demens?
Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.
Kilde: Videncenter for Demens
Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at adgang til natur og et godt udeliv er godt for mennesker med demens.
De fem høns har fået navne, og i dag er det hønen Eva, Edith Kirstine Koch kæler med. Hønen er opkaldt efter plejecentrets leder.
- Gok, gok, gok. Jaaa, du er fin, siger hun til hønen, en af medarbejderne holder for hende.
- De er jo sjove nok sådan en gang imellem at se på, siger Edith Kirstine Koch.
Flere ældre får influenzavaccine:
- Man kommer nemmere gennem vinteren
52 procent af fynboer over 65 år har valgt at lade sig influenzavaccinere. En af dem er 73-årige Kirsten Holst, der føler, vaccinen bringer hende nemmere gennem vinteren.
- Jeg har gjort det i cirka 15 år. Jeg synes, man kommer nemmere gennem vinteren.
Sådan siger Kirsten Holst om den vaccine mod influenza, hun igen i år har fået.
Fra 1. november i år og frem til 15. januar 2020 får hun sammen med alle andre danskere over 65 år tilbuddet om at få en gratis influenzavaccine.
Samme tilbud får en række andre risikogrupper. For eksempel personer med kroniske sygdomme og gravide, der er mere end tre måneder inde i deres graviditet.
Stigning i antallet af vaccinerede
Kirsten Holst valgte at få vaccinen efter flere år, hvor hun skrantede i influenzasæsonen.
- Jeg havde nogle vintre, hvor jeg følte mig så dårlig hele tiden. Så var der en, der anbefalede mig det her, så tænkte jeg: Det kan jeg prøve. Og så er jeg blevet det siden, siger hun til TV 2/Fyn.
Og hun står ikke alene med sit valg. 52 procent af fynboerne over 65 år valgte sidste år at tage imod tilbuddet. Det er en stigning på seks procentpoint siden 2014.
Årsagen til, at netop ældre får tilbuddet, er, at man ikke står så godt imod vinterens strabadser, når man kommer op i årene, forklarer Bolette Søborg, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen.
- Det er, fordi de har et immunforsvar, der ikke er helt lige så godt som hos unge og friske. Derfor - hvis de bliver ramt af influenza - kan de blive alvorligt syge. Her mener vi for eksempel at blive indlagt, og i værste fald kan der være dødsfald, siger hun.
Folk i kø fra morgenstunden
Man kan få vaccinationen hos sin praktiserende læge, på en vaccinationsklinik eller på en lang række apoteker.
Apoteket Ørnen i Odense er et af de steder, der tilbyder vaccination, og ifølge apoteker Kirsten Bjørk er der mange, der gør brug af tilbuddet.
- De stod her allerede klokken ni i morges, og vi var to personer, der kørte det lidt på samlebånd, var jeg ved at sige. Vi havde rigtig mange inde, så det var dejligt, siger hun.
Ifølge Bolette Søborg er der ikke nogen grund til at bekymre sig om bivirkninger ved vaccinen.
- Influenzavaccinen er en sikker vaccine, så der er ikke nogen grund til at bekymre sig om bivirkninger ved vaccinen. Og man kan ikke få influenzasymptomer af vaccinationen, siger hun.
Derfor ser Kirsten Holst heller ikke nogen grund til at lade være med at blive vaccineret.
- Jeg synes, man skal passe på sig selv, hvis man har muligheden for det, siger hun.
Der er en helt særlig grund til, at man har valgt at give hønsene navne, forklarer Anja Skovhøj Christensen. En af de ældre på centret var meget isoleret efter eget ønske, men det ændrede sig, da hun hørte, man skulle have høns.
- Jeg gik ind og fortalte hende, at vi skulle til at have høns, hvor hun stråler og fortæller, at da hun var barn, havde hun selv høns, og hendes far havde givet hende en høne, der hed Merle. Så hvis hun måtte, ville hun meget gerne, at en af hønsene blev opkaldt efter Merle, siger Anja Skovhøj Christensen.
- Nu når jeg kommer ind til hende og siger, at vi skal ud og se til Merle, så kommer hun med ud. Og hun har ikke været med ude i flere år. Gnisten i hendes øjne er vendt helt tilbage. Og når det er dårligt vejr, så tager vi Merle med ind til hende, så hun hilser på Merle hver dag.
Besparelser i Assens: Sussie frygter fyringer og dødsfald
1.400 medlemmer af en facebookgruppe i Assens er utilfredse med udsigten til at spare penge på hjemmeplejen og sygeplejersker.
Assens Kommune skal spare 37,5 millioner kroner over de næste tre år. Og det vil gå ud over sygeplejen, hvor der skal spares et millionbeløb.
Det vækker bekymring blandt en stor gruppe lokale i kommunen. I foråret stiftede Sussie Elkjær facebookgruppen “Assens Kommune svigter ældre og handicappede”, der i dag har 1.400 medlemmer.
- Der vil komme fyringer. Det vil sige, at hjemmeplejen eller sygeplejerskerne skal løbe stærkere. Det vil sige, at kvaliteten af deres arbejde vil blive forringet. Det kan i det lange løb give indlæggelser - senere måske dødsfald, siger Sussie Elkjær fra Vissenbjerg til TV 2/Fyn.
Uværdigt for ældre
Hun bakkes op af Henning Emdal, der har stiftet en støttegruppe, som skal skabe bedre forhold for ældre og handicappede i kommunen.
- Det er uværdigt over for de ældre, som ikke kan få den hjælp, de har behov for, siger Henning Emdal.
Kommunen skal finde pengene et sted. Er det ikke forståeligt, at den er nødt til at spare?
- Jo, men det er bare de forkerte områder, siger Sussie Elkjær.
- Det er bare underligt, at det hver gang går ud over ældreområdet og det sociale område. Det er dem, der sparer mest, og man kigger ikke opad i systemet, hvor man måske også kunne finde besparelser, tilføjer Henning Emdal.
Demonstrationer i Assens
Facebookgruppen håber på dialog med byrådspolitikerne, der mandag endeligt skal vedtage besparelserne.
Det er endnu ikke fastlagt, præcist hvor mange millioner kroner der skal spares i sygeplejen i Assens Kommune.
I forbindelse med byrådsmødet vil der være demonstrationer i Assens for at bakke hjemmeplejen og sygeplejerskerne op.
Lokale kræfter
Efter Anja Skovhøj Christensen havde fået idéen om, at man skulle have høns i den lille lukkede have, lavede hun et opslag på sin facebookvæg, hvor hun efterlyste hjælp til at sætte projektet i værk.
- Opslaget blev delt rigtig mange gange, og så så Nikolaj Jensen opslaget og kontaktede mig. Han fortalte, at han var demensvenlig i sin butik og fortalte, at han gerne ville sponsorere et hønsehus til os.
Nikolaj Jensen er købmand i Rema 1000 i Vindeby og opslaget gjorde stort indtryk på ham.
- Det ramte mig i hjertet lige med det samme, mennesker der gør noget for andre, det er lige i min ånd. Så jeg tænkte, den springer vi på med det samme, og jeg tog derfor kontakt til hende. Vi fik hurtigt sat noget i gang. Jeg fik ringet til en af mine kammerater, som kunne hjælpe med at få det her hønsehus bygget op. Det gik stærkt, siger han.
De fem høns, der har boet på plejecentret i halvanden uge, har endnu ikke givet æg, men det er Anja Skovhøj Christensen ikke så bekymret for.
- De har ikke givet æg endnu, men vi er også i en mørk periode lige nu, hvor hønsene naturligt går ned i ægproduktion. Så vi ser frem til foråret, hvor vi forhåbentligt får æg, siger hun.
Tomme hylder på apoteket:
- Vi finder en løsning
Cirka 1.300 lægemidler er udsolgt på landets apoteker. Et stormøde torsdag skal finde en mulig løsning på problemet.
De danske apoteker må for tiden melde udsolgt af flere almindelige lægemidler, og alt fra adhd-medicin til psykofarmika og det smertestillende præperat Pinex er ikke at finde på hylderne.
Torsdag er det omdrejningspunkt for et stormøde, hvor Lægemiddelstyrelsen har inviteret centrale aktører til at drøfte problemet og finde en løsning.
På Rudkøbing Apotek håber apoteker og formand for Fyns kreds i Danmarks Apotekerforening, Anja Hoffmann, at der kan komme en løsning, selvom det bliver svært.
- Jeg tror ikke, at der er nogen helt enkel løsning på det. Men måske kunne man få nogle flere beføjelser og gøre det nemmere for apoteket, for der er jo mange, der skal involveres, hvis vi ikke har lægemidlet, siger hun.
Mangesidet problem
Hos Anja Hoffmann på Rudkøbing Apotek er det problematisk, at de ikke kan skaffe den nødvendige medicin til kunderne, men hun tror, at der er flere årsager på manglen.
- Årsagen til, at der ikke er nok medicin, er mangesidet. Jeg tror ikke bare, at man kan sige, at der ikke bliver produceret nok. Det handler også om kvaliteten og de undersøgelser, der ligger bagved, forklarer hun.
Kunderne kommer til apoteket med en recept, hvor der kan vise sig et problem, og hvis apotekerne ikke kan løse det med kunden, skal der tages kontakt til lægen igen, som skal behandle problemet.
- Så hvis vi kunne få nogle beføjelser til at løse problemerne på apoteket uden at skulle involvere lægen, så kunne det være en del af løsningen, fortæller Anja Hoffmann.
Vi finder en løsning
Det er særligt anti-parkinsonmedicin, som de mangler på Rudkøbing Apotek såvel som i resten af Danmark.
- Det er et af de store lægemidler, som ikke er helt enkel. Der er kunderne stillet ind på lige netop den medicin, så det er en af de lidt sværere, siger Anja Hoffmann.
Heldigvis findes der alternativer til det meste medicin.
- Vi har altid mulighed for at substituere, hvis ikke lægen decideret har skrevet, at vi ikke må give et alternativt lægemiddel. Så i de fleste tilfælde kan vi give en substitution. Hvis vi ikke umiddelbart kan gøre det, skal vi have lægen ind over, for det kan være, at der findes nogle andre lægemidler, der gør det samme for kunden. Det er så en lægelig vurdering, forklarer Anja Hoffmann.
Her er det medicin, du ikke kan få på apoteket lige nu
- Marcain-adrenalin, 5 x 20 ml, (bedøvelse)
- Loette 28, 84 stk. (blister), (p-piller)
- Canesten, 20 g, (svamp)
- Circadin, 30 stk. (blister), (melatonin-søvnregulerende)
- Tavegyl, 5 amp. a 2 ml, (allergi)
- Marzine, 10 stk. (blister), (transportsyge)
- Ciflox, 10 ml, (betændelse i ørerne)
- Dymista, 120 doser, (allergi - næsespray)
- Xeplion, 1 sæt (Abacus), (antipsykotika )
- Medikinet CR, 30 stk. (blister), (adhd/narkolepsi )
- Creon 40.000, 100 stk., (fordøjelsesenzymer)
- Cilest, 63 stk. (3x21) (blister), (p-piller)
- Daivonex, 100 g, (psoriasis)
- Frisium, 50 stk. (blister), (angst/uro)
- Irbesartan "Jubilant", 98 stk. (blister), (blodtryk)
- Canesten, 6 stk. (blister), (svamp)
- Aromasin, 30 stk. (blister), (antiøstrigen i forhold til brystkræft)
- Canesten, 1 stk. (blister), (svamp)
- Pinex, 10 stk. (blister), (smertestillende)
- Glyoktyl, 100 x 7,5 ml, (afføringsmiddel)
- Bricanyl Turbuhaler, 120 doser, (astma)
- Arthrotec, 100 stk. (blister), (smerter/gigt)
- Betnovat med Chinoform, 30 g, (eksem mod betændelse)
- Proctosedyl, 30 g, (hæmorider)
- Farmidur, 100 stk., (hjertekrampe)
- Sotalol "2care4", 100 stk. (blister), (betablokker)
Selvom der også er mange tomme hylder og udsolgtskilte på apotekerne på Rudkøbing Apotek, er Anja Hoffmann fortrøstningsfuld.
- Alle apotekere kan godt mærke, at vi er i en situation, hvor vi bruger lidt mere tid på at finde løsninger til kunderne, men det er så også noget, vi virkelig gør. Så i de fleste tilfælde ender vi med at finde en løsning til en kunde, der står og mangler en vare, fortæller hun.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her