Fra udsat til værdsat kunstner:
- Jeg havde opgivet drømmen om at blive clean
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kunstner Henrik Jürgensen havde som misbruger opgivet håbet om at blive clean og dermed også håbet om nogensinde at udstille igen. Nu er begge dele gået i opfyldelse.
På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg er der henover sommeren et rum, som fortæller en del af kunstner Henrik Jürgensens liv. Et liv der har været præget af misbrug i over 30 år.
- Det ene misbrug tog det andet. Fra alkohol til hash og herefter overtog heroinen, fortæller Henrik Jürgensen.
For første gang i over 15 år får Henrik Jürgensen igen udstillet sine billeder på Danmarks Forsognsmuseum i Svendborg. Det sker i forbindelse med et nyt projekt 'Fra Udsat til Værdsat', der bliver støttet af Trygfonden og Velux Fonden. Ifølge museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen er det vigtigt at give de udsatte en stemme.
- Som samfund har vi igennem historien ikke gjort ret meget for at lade udsatte borgere komme til orde, og derfor er vi i virkeligheden gået glip af en forfærdelig masse viden, som ville sætte os i stand til at løse sociale problemer langt mere effektivt. Deltagerne i ”Fra Udsat til Værdsat” er jo eksperter i en række sociale udfordringer, fordi de selv har gennemlevet dem, siger Jeppe Wichmann Rasmussen.
Støtte til skatere og spiludvikling: Kulturregion Fyn uddeler 650.000 kroner til ungeprojekter
Fem fynske projekter får tilsammen 650.000 kroner i støtte fra Kulturregion Fyns nye ungekulturpulje. Der er blandt andet penge til en skateboardfestival og spiludvikling.
Fem projekter, der skal sikre kulturliv til unge på Fyn, har fået i alt 650.000 kroner fra Kulturregion Fyn. Pengene kommer fra Ung Kulturpuljen, som blev nedsat i begyndelsen af 2019.
- På Fyn er vi velsignet med et stærkt vækstlag af kreative unge med masser af idéer, og det er Kulturregion Fyns opgave at give disse unge et økonomisk fundament, så de kan føre deres idéer til kulturprojekter ud i livet. På den måde sikrer vi vores unge borgere gode kulturtilbud i øjenhøjde, siger Lars Erik Hornemann (V) i en pressemeddelelse.
Han er formand for kulturregionens politiske styregruppe. I beskrivelsen af Ung Kulturpuljen hedder det, at puljen er oprettet for "at videreudvikle det fynske ungekulturmiljø på tværs af Fyn og øerne ved at sikre at innovative, eksperimenterende og relevante ungekulturelle initiativer ser dagens lys."
Med det in mente har et panel bestående af Kulturregion Fyns sekretariat og tre aktører, der repræsenterer den målgruppe, der søger, nu besluttet, hvilke fem projekter ud af de 23 ansøgere der kan se frem til en økonomisk håndsrækning.
For at komme i betragtning skulle projekterne henvende sig til aldersgruppen 15-25 år og inddrage fynske unge fra minimum tre af Kulturregion Fyns medlemskommuner.
- Vi støtter de initiativrige unge i at blive kulturentreprenører. Det er en god investering, for stærke kulturentreprenører styrker det fynske kulturliv, og et godt kulturliv bidrager til både borgertrivsel og -tilvækst, lyder det fra Lars Erik Hornemann i pressemeddelelsen.
De har modtaget penge
Skateboardfestivalen SLIP
Foregår i Rundbuehallerne på Frederiksø i Svendborg og består workshops, hvor unge får mulighed for at udsmykke skateboard, mens håndværksuddannelser bliver inviteret til at bygge ramper.
Udsmykningsprojekt
Kunstner Christian Elovara Dinesen vil i løbet af ti workshops i samarbejde med unge fra blandt andet produktionsskolerne opgradere unges tilholdssteder kunstnerisk. Målet er, at de unge skal give opholdsstederne deres egne varige, kunstneriske præg. Det foregår i Bolbro, Ringe og Assens Kommune
Spiludviklingstilbud til Unge
Den Fynske Spilfabrik vil etablere et fritidstilbud til talentfulde unge mellem 16 og 25 år, der interesserer sig for spiludvikling. Under forløbet udvikler de unge en prototype på et spil, som både kan være et analogt brætspil, men også et digitalt computerspil.
Klub_U & Co - et scenekunstnetværk for unge
Klub_U & Co vil bestå af foreløbigt tre saloner, hvor unge kommer ind bag Odense Teaters forestillinger, møder skuespillere, teaterfagfolk og ser maskinrummet i en professionel teaterinstitution. Det er de unge selv, der står for at udvikle og afvikle forløbene.
Tinderbox Traces and Fairytailes
Elever på flere fynske produktionsskoler og erhvervsskoler får til opgave at udvikle et kunstnerisk produkt, som skal opstilles på Tinderbox' festivalplads og Amfipladsen i Odense centrum. Undervejs får eleverne undervisning i oplevelseøkonomi, kulturforståelse og entreprenørskab.
Gik skævt allerede fra barndommen
For Henrik Jürgensen startede problemerne allerede, da han var 12 år, og hans mor blev syg.
- Det bliver lidt dysfunktionelt det hele. Der var ikke nogen i skolen, som sagde: "Din mor er blevet syg. Hvordan går det?" Det blev mere afstumpet, og min far var ikke den, jeg havde den bedste kommunikation med, fortæller Henrik Jürgensen.
Efter flere år som misbruger kom Henrik Jürgensen på et misbrugscenter, hvor han begyndte på en metadon-nedtrapning.
- Det er svært for normale mennesker at sluge, hvor ekstremt det egentlig er. Jeg føler meget, jeg har mistet min normalitet, efter jeg har været på misbrugscenter, hvor man hører den der aggresive tone hele tiden. Jeg bliver selv aggresiv, når jeg bliver nedtrappet. Det er mange dage, hvor du ikke sover. Det er ligesom at få tortur. Du bliver skør i hovedet af det, og jeg havde ikke nogen, jeg kunne ringe til og sige: "Jeg har det ad helvede til i dag", siger Henrik Jürgensen.
Glad for en chance mere
I dag er Henrik Jürgensen oven på og glad for at være med i Forsorgsmuseets projekt.
- Det er jo ligesom at få lov til at prøve en gang til, og så er det jo også en form for selvterapi og noget, jeg bare skal ud med, siger Henrik Jürgensen.
Udover at Henrik Jürgensen passer ind i projektet, er hans billeder, ifølge Jeppe Wichmann Rasmussen, interessante på grund af det selvbiografiske lag og i form af de materialer, de er lavet på.
Henrik Jürgensens billeder er nemlig lavet på skrottede Ikea-borde, gamle spækbrætter og stumper af træ. Kasserede ting, som han har fundet i sin container eller hamret sammen.
- Det har Henrik nok også følt, at han selv har været en gang imellem. Kasseret. Derfor er det ret modigt at være så ærlig, som Henrik er. Det er der ikke mange af os, der tør være. Han deler sine inderste tanker og følelser med den, der oplever hans billeder, og det er vanvittigt inspirerende, siger Jeppe Wichmann Rasmussen.
Letbanen stopper Svendborgbanen: Færre tog i løbet af sommeren
Letbanearbejdet er skyld i en lang række ændringer i trafikken. Denne gang er det ændringer i togdriften over Fyn og på Svendborgbanen.
Nu er det ikke kun trafikken i Odense, der bliver ramt af det store letbanearbejde i byen. I løbet af sommeren vil togdriften på Svendborgbanen og hen over Fyn også blive påvirket, og togene vil i perioder blive erstattet af busser.
Det kommer til at betyde, at de mange togrejsende på Fyn skal forberede sig på længere rejsetid.
Det oplyser DSB.
Det kan måske undre, hvorfor letbanearbejdet i Odense overhovedet har noget at skulle sige for togdriften hen over Fyn og på Svendborgbanen. Det skyldes blandt andet, at broen på Middelfartvej, der går over jernbaneskinnerne i Odense, skal forstærkes, fordi belastningen fra den kommende letbane bliver en del større, end når der bare kører biler hen over broen.
Det kommer til at betyde, at der kun vil være et spor farbart under broen i perioder i løbet af sommeren.
Men det er ikke den eneste grund til ændringerne i togdriften på Fyn. Hjallese Station skal klargøres til, at den fremover både skal kunne rumme passsagerer på Svendborgbanen og brugerne af letbanen.
Sommerændringer
Det kan for de fleste komme til at blive lidt svært at finde ud af, hvilke dage togdriften bliver ramt, og man skal være opmærksom som togrejsende. Ændringerne i trafikken på skinnerne vil nemlig komme til at ligge mange forskellige enkeltdage spredt rundt omkring i løbet af sommeren.
Den første ændring, som man kan støde på på Fyn, er fra sent fredag aften 14. juni og den følgende nat og 15. juni, hvor alle tog mellem Odense og Tommerup vil være erstattet af busser, mens regionaltogene mellem Odense og Fredericia også vil være erstattet af busser.
Lørdagene den 29. juni, 13. juli og 20. juli vil der om aftenen og den efterfølgende nat også være busser mellem Odense og Tommerup i stedet for tog.
Her holder alle togbusserne:
Odense: Kottesgade
Holmstrup: Pladsen foran stationen
Tommerup: Pladsen foran stationen
Skalbjerg: Pladsen foran stationen
Bred: Pladsen foran stationen
Aarup: Pladsen foran stationen
Gelsted: Pladsen foran stationbygningen
Ejby: Pladsen foran stationen
Nørre Åby: Pladsen foran stationbygningen
Kauslunde: Pladsen foran stationen
Middelfart: Stationsvej
Fredericia: Udgang Vest, modsat forhal
Kilde: DSB
Og det er langt fra de eneste ændringer. Faktisk er der tale om en hel del flere i løbet af sommeren.
Fra søndag 30. juni til og med lørdag 13. juli kører der ikke helt så mange ic- og lyntog mellem Odense og Fredericia, som der plejer, og der kører busser i stedet for regionaltog mellem Odense og Tommerup. Og det samme gælder for søndag den 21. juli til og med fredag den 2. august.
Fra natten til lørdag 3. august til søndag eftermiddag den 4. august vil der ligesom mange af de andre datoer heller ikke køre IC- eller lyntoge mellem Odense og Fredericia, og regionaltogene mellem Odense og Tommerup bliver erstattet af busser.
Strækningen mellem Odense og Fredericia er ikke den eneste strækning, der rammes af letbanearbejdet. Strækningen mellem Odense og Nyborg bliver også ramt i den første weekend i august, hvor alle tog bliver erstattet af busser.
Svendborgbanen rammes igen
Hvis man vender blikket mod Svendborgbanen, skal de togrejsende på Sydfyn også holde tungen lige i munden.
Fra aftenen 20. juli til og med eftermiddagen 4. august er det busserne, der er vejen frem i stedet for tog. Her vil der være to forskellige busser, som passagererne skal vælge i melllem. Den blå bus kommer kun til at standse ved Odense Sygehus og i Ringe på hele turen mellem Odense og Svendborg. Den røde bus kommer til at stoppe ved alle stationer mellem de to fynske byer.
Hvis du er i tvivl om lige netop det tog, som du skal med, bliver ramt, så hold øje med Rejseplanen.
Store mængder vand på vejene - kan være meget glat
kopieret!
Der er i løbet af natten faldet godt med sne flere steder på Fyn. TV 2 Fyn følger vejret og trafikken her.
Snevejr 6. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
24 tons træ skåret med motorsav reddede brødre fra konkurs
kopieret!
De har været ved at gå konkurs. Endda flere gange. Ikke fordi kreditorerne stod og rykkede i dem, langt fra, men fordi de tog chancer.
- Altså, det kan jeg vel godt fortælle, spørger Simon Pagh sin tvillingebror, Peter, der nikker, så han kan fortsætte.
- Vi stod ved en skillevej, og vidste ikke, om vi skulle fortsætte. Men så kom erhvervsmanden Thomas Wiberg, der var ved at indrette Work2gether kontorfællesskabet i det gamle tinghus i Svendborg og gav os en chance med at lave inventar. Det fik stor betydning for vores udvikling, indrømmer Simon Pagh.
Peter og Simon Pagh har skabt virksomheden Brødrene Pagh Furniture. Placeret i erhvervsbygninger lidt vest for Svendborg, produceres møbler og inventar til alt fra private bygninger og til udstillinger. Til det sidste hører kommende udstillinger for erhvervsvirksomheden Marius Pedersen samt Planetariet i København. Allerede afsluttet er en stor bænk, der i dag indgår i Utzon Center i Aalborg.
- Hvis ikke vi havde løst den opgave, så var vi helt sikkert gået konkurs. Vi havde fået 24 tons træ hjem, som vi i løbet af 14 dage savede til i dele, der i sidste ende skulle passe sammen med millimeters nøjagtighed. Var det ikke lykkedes, så…
De to brødre holder en pause, før de samtidig bryder ud i grin, og Simon Pagh fortsætter med at fortælle.
- Vi måtte købe motorsave til at skære i træet, for det kunne vore maskiner ikke klare. Vi stod i et par uger og skar og skar. Til sidst var vi så gode til det, at jeg tror, at vi kunne have skåret en ugle ud af træ med en motorsav, smiler Simon Pagh.
Begge er de udlært smede, hvilket både deres far og farfar også er. Oven i smede-titlen kan Peter Pagh også kalde sig snedker.
- 14 dage efter jeg var udlært smed, gik jeg i gang med snedker-uddannelsen. Vi havde aftalt, at en af os skulle tage den uddannelse, og jeg har altid syntes, at arbejdet med træ er spændende, siger Peter Pagh, der som eksamensopgave lavede et par lænestole, som gav ham rene 12-taller i karakter og udløste fagets højeste anerkendelse - sølvmedaljen - som varigt bevis.
Når man besøger de to brødre, står det hurtigt klart, at her hersker orden frem for alt. Brødrene og de to-tre ansatte, der går rundt i de store haller, roder ikke. Fejede gulve og materialer lagt i sirlig orden præger virksomheden overalt. Den samme orden hersker i de to brødres planer for fremtiden.
- Vi skal nok ikke være flere end ti ansatte. På den måde kan vi være en del af processen hele tiden. Vi egner os ikke til at sidde på kontor i månedsvis. Vi er håndværkere og har det bedst herude i produktionen, slår Peter Pagh fast.
Hans bror tøver lidt, før han åbner for en anden fremtidsvision for Brødrene Pagh Furniture.
- Hvis det går helt galt, og vi får stor succes, så bygger vi en ny virksomhed ude i industriområdet og ansætter en direktør og en salgsafdeling. Så kan de være der. Vi to kan så gå her og arbejde og udvikle og passe os selv, griner Simon Pagh.
Vinteren slutter mandag - men regnen kan give nye problemer
kopieret!
Efter en søndag med sne og stedvis isglatte veje bliver mandag en overskyet dag med enkelte regnbyger og temperaturer op mellem fem og otte grader.
Samtidig bliver det en blæsende dag med jævn til hård vind mellem syd og sydvest.
Regnen kan give trafikale udfordringer i løbet af dagen, da den kan samle sig i store vandpytter på vejene, der kan forårsage akvaplaning.
Kvinde død efter brand i rækkehus
kopieret!
En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.
Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.
Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.
- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.
Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.