Fynsk erhvervsmand bygger Fyns største kostald
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske landmand og erhvervsmand Kurt Brusgård Poulsen åbner torsdag stalddørene til Fyns største kvægstald på Tåsinge med 1.400 jerseykøer.
Landmand og erhvervsmand Kurt Brusgård Poulsen kunne torsdag invitere til åben stald i sit nyopførte staldanlæg på Tåsinge. Gården hedder Andekærgård, og før Kurt Brusgård Poulsen tog sit første spadestik til staldprojektet, omfattede besætningen på Andekærgård kun 180 køer.
Nu er det tal ændret til 1.400 jerseykøer, og hele staldanlægget er i en størrelse langt over det sædvanlige med sine 20.200 kvadratmeter. Det gør stalden til Fyns største kvægstald, der har kostet 50 millioner kroner. Det normale antal køer i de danske kostalde er på omkring 160 køer, og for 50 år siden lå gennemsnittet på 9 køer.
Sydfynsk ø solgt for millionbeløb
Den sydfynske ø Siø har skiftet ejer efter at have været i privateje siden 1921. Den tidligere ejer Jørgen Pedersen har solgt Siø til den fynske erhvervsmand og landmand Kurt Poulsen.
Siden sommeren 2015 har Siø været til salg. Prisen lød i første omgang på 39 millioner kroner for den 132 hektar store ø, men salget trak ud, og derfor blev prisen i januar 2017 sat ned med seks en halv million kroner, skriver Fyns Amts Avis.
Nu er øen solgt, oplyser indehaver af Landbrugsmæglerne, Svend-Åge Bruun til avisen, men han vil ikke ud med, hvor meget øen er blevet solgt for.
Siøs sælger, landmand Jørgen Pedersen, vil heller ikke ud med, hvad han har fået for øen, men til Fyns Amts Avis siger han, at Siø er solgt til den fynske erhvervsmand og landmand, Kurt Poulsen.
- Næ, det vil jeg ikke svare på. Det er sagen uvedkommende. Men efter nogle forhandlinger har vi fået enderne til at hænge sammen, siger Jørgen Pedersen til avisen.
Kurt Poulsen bekræfter over for Fyns Amts Avis, at han har købt Siø med tilhørende 20 hektar jord på Tåsinge.
Siø, med tilhørende gård og stuehus, blev overtaget ved årsskiftet, og derudover følger i alt syv udlejningshuse, gårdens stuehus og to lejligheder med.
Siø har været i familien Pedersens eje siden 1921. Hver dag passerer mange mennesker øen på vej til eller fra Langeland. I droneoptagelserne øverst i artiklen har du mulighed for at se, hvordan den lille ø ser ud fra luften.
Målene blev sat tilbage i sommeren 2016, hvor Kurt Brusgård Poulsen satte byggeriet i gang. I dag står staldanlægget klar, og det omfatter blandt andet en velfærdsstald til køerne på 3.400 kvadratmeter. 1000 af de 1400 køer står allerede nu i staldene, og snart kommer de sidste 400.
Ud over Fyns største kostald, ejer Kurt Brusgård Poulsen og hans familie også øen Siø, som blev købt tilbage i januar.
Hovedentreprenøren i projektet er Leif Pedersen fra Jejsing Trælastshandel og Bygningssnedkeri ApS:
- Tendensen fremover er store stalde, hvor mange køer er samlet på et sted, fortæller han til TV 2/Fyn
Og de store stalde er ikke ensbetydende med dårligere dyrevelfærd. Driftslederen i staldanlægget Rik Kool ser det derimod som en fordel, at antallet af køer er så højt.
- Det er et stort anlæg, og der er mange dyr at holde øje med, men vi kan virkelig mærke på sundheden, at den er væsentligt forbedret. På den måde har de 1000 køer det meget bedre end de 180 vi havde før.
En af grundene til den forbedrede dyrevelfærd er, at det er nemmere at dele køerne op alt efter hvor i deres liv de befinder sig. De gamle køer kan nemlig ofte lukke de unge ude, og det kan man undgå ved at opdele dem.
Biogasanlæg
Selvom byggeriet står færdigt, og køerne er klar til malkning, mangler der stadig et biogasanlæg, som Kurt Brusgård Poulsen venter på tilladelse til at opføre. Men selvom biogasanlægget mangler, åbner Andekærgård dørene op for alle interesserede og deres 45 leverandører torsdag eftermiddag.
Fyns største kostald
- Bygningsmassen er i alt på 20.200 kvadratmeter. Det svarer til 25 parcelhusgrunde
- Der er fire sengestalde på i alt 12.600 kvadratmeter til 1.400 køer
- I stalden er der en velfærdsafdeling, der skal forbedre forholdene for goldkøer og nykælvere
- Stalden indeholder et malkecenter med malkekarrusel der kan malke 300 køer i timen
- Ensilageplads på 10.000 kvadratmeter
Vil give fynske landmænd skattelettelse for op mod 100 millioner kroner
Landbruget har lidt alvorligt under den tørre sommer. Derfor vil Venstres fynske landbrugsordfører arbejde for at lade en større skattelettelse dryppe ned over landmændene.
Det har været en knastør sommer – lige indtil de seneste par dage. Så kom regnen til landbrugets store glæde, og nu er der muligvis flere gode nyheder på vej til de hårdt prøvede landmænd.
Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, siger til TV 2/Fyn, at han vil arbejde for en ændring eller om muligt en fjernelse af jordbeskatningen for landmændene.
En ændring der vil give alene de fynske landmænd en årlig besparelse på op mod 100 millioner kroner.
- Vi skal have et landbrug i fremtiden, der kan konkurrere. De producerer råvarer til vores store fødevaresektor, der sælger produkter verden rundt og skaber masser af arbejdspladser. Derfor skal vi sikre, at vi også i fremtiden har et stort og varieret landbrug. Og der er man truet på produktionen nu på grund af den alvorlige tørke, siger Erling Bonnesen.
Han peger på, at flere andre lande omkring os allerede har lavet tiltag for at støtte landbrugserhvervet, og derfor bliver Danmark nødt til at gøre noget hurtigst muligt.
- Vi bliver nødt til både at have det korte og det lange lys på, når vi ser på løsninger, siger Venstres landbrugsordfører.
Ekstraskat
Erling Bonnesen foreslår derfor at se på muligheden for at afskaffe jordbeskatningen, der hvert år giver godt 900 millioner i statskassen.
- Jordskatten kan sammenlignes med, hvis håndværkeren får en ekstraskat, inden han tager fat i værktøjet for at arbejde. Det er jo helt urimeligt, det kan enhver forstå. På samme måde virker jordskatten; man starter med at beskatte landmanden af sit værktøj, inden han går i gang. Så er man bagud på point, og det duer ikke, når vi skal konkurrere med andre lande, siger Erling Bonnesen.
Han vil derfor prioritere muligheden for at ændre eller fjerne jordskatten.
- I politik skal der selvfølgelig et flertal til. Men det er et emne, som vi vil se meget alvorligt på, siger Erling Bonnesen.
Minister ikke afvisende
Skatteministeriet oplyste i weekenden til TV 2, at ministeriet netop er i gang med at se på muligheden for en lempelse af jordskatten, ligesom embedsværket undersøger andre muligheder for at hjælpe landmændene gennem tørken.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er heller ikke afvisende for at se på, hvordan landbruget kan blive hjulpet økonomisk.
- Vi er nødt til at se på, om det er nok, det her. Derfor er jeg ikke afvisende over for noget som helst, siger han til TV 2.
Den udmelding bliver ikke overraskende taget godt imod af landbrugserhvervet. Hos Centrovice, der er en virksomhed, som lever af at yde rådgivning til landbruget, har ønsket om afskaffelse af jordskatten i lang tid været et ønske.
- Pengene bliver taget ud af landbruget, inden man har lavet en bundlinje og dermed har fundet ud af, om det har været et godt eller et skidt år. Det har man ikke i andre erhverv, siger Torben Povlsen, der er formand for Centrovice.
Landbruget truet som erhverv
Alt i alt kunne tørken, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) selv betegner som en naturkatastrofe, næppe have ramt Danmark på et dårligere tidspunkt.
Landbrugsordfører Erling Bonnesen kalder derfor på handling hurtigst muligt.
- Skaden er sket. Der mangler foder, og det går så ud over produktionen. Det er så alvorligt, at det også får en stor samfundsmæssig betydning nu. Det handler om fødevarer og eksport, og det handler om rigtig mange arbejdspladser. Derfor er vi nødt til at se på rammerne og vilkårene, siger Erling Bonnesen, der er landbrugsordfører for Venstre.
Han vil gå så langt, som til at sige, at dansk landbrug som branche potentielt er truet på overlevelsen.
- Delvist, ja. Man kan ikke undgå et større dyk i produktionen nu, fordi der mangler foder. Man skal slagte kvæg, og man skal slagte svin. Så vi skal op i gear igen så hurtigt som muligt, siger Erling Bonnesen.
Landbruget vurderer selv, at manglen på vand har betydet tab i omegnen af seks milliarder kroner på landsplan. Dertil kommer de problemer, landbruget kæmper med til dagligt, blandt andet at en stribe bønder fortsat lever med så stor en gældsbyrde, at de reelt operer på bankens nåde i hele deres arbejdsliv.
Desuden har mange års restriktiv gødningslovgivning betydet, at dansk korn fravælges i international handel - og dansk kød har det mere end stramt i konkurrencen med for eksempel brasilianske og amerikanske megaproducenter.
Landbrugsglæde
I torsdags mødtes erhvervet og politikerne på Augustenborg på Als - og her fik landmændene en politisk hjælp i form af ændringer i foderkravene til dyrene.
Og så kom regnen altså også, og på den økologiske gård Verningelund i Tommerup er landmand Arne Jørgensen glad for, at håndsrækningen fra oven endelig er kommet.
- Hver dråbe tæller. For når det regner bare en lille smule, så vil græsset stille og roligt komme i gang igen. Det er alfa og omega for, at jeg har foder nok til mine dyr til vinter, siger Arne Jørgensen.
Som følge af sommerens tørke og mangel på foder har han ligesom flere andre landmænd tabt en del penge. Han har også måtte sende 16 køer til slagtning, fordi der ikke var foder nok.
Landmændene og regeringen var i torsdags samlet til krisemøde, og her fik landmændene blandt andet lov til nu at fodre med kun 50 procent grovfoder i stedet for det normale 60 procent.
Det har stor betydning for Arne Jørgensen.
- Det betyder, at vi kan undgå at reducere yderligere i antallet af køer, siger Arne Jørgensen, inden interviewet bliver afbrudt af de for ham velsignende dråber fra oven.
- Nu regner det igen. Det er perfekt, siger Arne Jørgensen med et smil.
Asylcenter genåbner på Langeland
kopieret!
Asylcenter Holmegaard på Langeland genåbner.
Det fortæller DR i sin morgenradioavis fredag.
Ifølge DR forventer Røde Kors, at asylcentret skal huse mellem 90-100 syriske asylansøgere.
Holmegaard genåbnes, efter Flygtningenævnet tidligere i december besluttede at sætte asylbehandlingen af personer fra Syrien i bero. Det betyder, at der hverken kan gives ophold eller arrangeres hjemsendelser, og derfor har man behov for at genåbne Holmegaard.
Hvem flytter ind?
Det vil i første omgang være enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen, der flytter ind.
Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse.
De første syrere ankommer til asylcentret fredag.
Sagde nej til udviste
Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør. Siden overtog staten.
Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.
Derefter blev Asylcenter Holmegaard anvendt til at huse ukrainere, indtil det lukkede sidste år.
Nu genåbnes det for syrere.
Her går mænd hen, når de knækker
kopieret!
Når man træder ind på Tolderlundsvej 1 i Odense, skal man igennem to døre. En ulåst og en låst.
Dør nummer to bliver altid åbnet af en af medarbejderne på centret, fordi det er ikke hvem som helst, der får lov til at træde ind bag trædørene og det røde murværk.
Bag den første dør til højre sidder Michael Panduro Hammer. Han er leder på Mandecentret Odense. De tager imod mænd, der på forskellige måder er kriseramte.
I 2023 tog mandecentrene imod 303 mænd.
- Vi får mange henvendelser, hvor mænd har været forbi eksempelvis psykiatrien, psykiatrisk skadestue, hvor livet er blevet så svært for dem, at de har sagt: Kan det betale sig at være her mere? Det, de oplever, er, at vi har en specialiseret viden om det at være mand, at være udsat mand.
Mandecentret i Odense er ét af syv centre, der går under navnet Mandecentret.
- Vi er jo for nuværende et krisecenter, som rækker ud til både mænd, som har brug for hjælp i forbindelse med deres skilsmisse og den deroute, der er. De kan være hjemløse, de kan være funktionelt hjemløse, siger Michael Panduro Hammer og tilføjer, at voldsudsatte mænd og deres børn også er velkomne på centeret.
Fordelt på alle syv mandecentre var der i 2023 1.600 henvendelser fra mænd i krise.
Minister: - Det var på tide
I 2024 har Mandecentret fået mulighed for at hjælpe flere mænd, end de nogensinde har været i stand til.
I april 2024 trådte der en lov i kraft, der gjorde, at Mandecentret ikke blot kunne modtage mænd, som kvalificerede sig under sociallovgivningens paragraf 110, men nu også paragraf 109.
Før april 2024 kunne mandecentrene kun tage imod mænd med “særlige sociale problemer”, som der står i servicelovens paragraf 110, og som “har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”
Siden er der blevet gennemført en lovændring, som ligestiller mænd med kvinder. Det vil sige, at det nu også er muligt for voldsramte mænd og deres børn at få ophold på et mandekrisecenter.
- Det var på tide. Alt for længe har vores lovgivning understøttet en forældet tankegang om, at mænd ikke kunne være udsat for partnervold og have brug for hjælp. Nu får mændene endelig den anerkendelse og hjælp, de kan have brug for. Det er en kæmpe ligestillingssejr, skriver ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar.
Lovændringen blev stemt igennem i 2024 og trådte i kraft i april samme år. Ændringen kom efter lang tids arbejde fra Venstres Marie Bjerre, da hun sad som ligestillingsminister.
- Der er jo også en væsentlig forskel på, når vi både fra politisk hold og fra samfundet anerkender, at mænd kan blive udsat. Det gør jo også noget for selvforståelsen i, hvordan vi hjælper.
- Det giver jo også mulighed for, at den enkelte mand, der er derude, måske kan spejle sig lidt i det og sige: “Okay, det her er også en hjælp for mig”, siger Michael Panduro Hammer.
Mandecenter Fyn har plads til 12 mænd på centret. Seks af de pladser er godkendt til paragraf 109. Det vil sige voldsramte mænd, der søger hjælp på Mandecentret.
I november 2024 var alle disse pladser optaget. I sådanne tilfælde er Mandecentret i Odense nødt til at afvise voldsramte mænd, som søger hjælp på centret.
- Beklageligvis tror jeg ikke, vi er færdige med at vokse, fordi behovet er der. Så det handler lidt om kendskabsgraden, fortæller centerlederen.
I 2023 var omkring 800 mænd til gratis ambulant rådgivning. Det er fordelt på de syv mandekrisecentre i landet.
Styrke i fællesskabet
Mandecentret tilbyder en masse former for hjælp. Det fællesskab, Thomas Ringbo Jensen taler om, indebærer selvfølgelig, at flere mænd bor sammen og omgås hinanden naturligt i hverdagen.
- Det er jo lige så meget for fællesskabet. Det der med, at fællesskabet kan, at man får snakket med nogle andre. Nu er vi her jo mange af de samme mænd, men man får en snak og tænker på noget andet. Det er med til at give noget godt til mig i hvert fald, fortæller Thomas Ringbo Jensen fra Otterup, som er beboer på Mandecentret.
Der bliver også arrangeret en masse aktiviteter: Hver fredag spiller mændene padel. Hver onsdag er der fællesspisning, hvor man som minimum kan spise med, men også være med til at lave maden. Derudover er der også et væld af kulturaktiviteter, som mændene kan tage med til.
- Jeg tror, rigtig mange mænd får et stort udbytte af at være sammen, siger Svend-Aage Madsen. Han opfordrer også til, at mænd skal prøve at droppe vittighederne en gang imellem og lytte til det, der bliver sagt.
Livet på Mandecentret har dog også fokus på udbedring af de problemer, man blev indlogeret med:
- Vi har både ydelser, der er dækket af vores pædagogiske personale. Vi har psykologer tilknyttet, som kan give samtaler. Vi har socialfagligt personale, som er socialrådgivere, som kan tage vare på de socialfaglige problematikker.Og så har vi tilknyttet enten jurister og advokater, hvor der er brug for det i familieretlige sager.
Følelser i fokus
Foruden de 12 pladser på selve centret i Odense modtager de også omkring 200 om året i det, der hedder ambulant behandling, hvor de pågældende mænd ikke får ophold, men løbende hjælp på matriklen.
- Helt generelt og firkantet er vi mænd jo fiksere. Vi vil gerne have tingene til at styre. Vi er ikke særligt gode til at sætte ord på, hvordan vi har det. Karikeret sagt, når vi er til familiefest, er det sjældent, vi spørger hinanden: Hvordan har du det. Så spørger vi mere: hvad laver du?
Behovet for sådanne tilbud er nødvendige på nuværende tidspunkt. Det er Svend-Aage Madsen enig i. Han mener, det handler om de relationer, mænd indgår i.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Evnen til at tale fortroligt om livets svære ting er noget af det, Thomas Ringbo Jensen har tilegnet sig i tiden på Mandecentret.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Kold men solrig dag i vente
kopieret!
Dagen starter blæsende, men op af formiddagen bryder solen gennem skyerne og giver en smule varme og lys.
Specielt høje varmegrader skal vi dog ikke forvente. Temperaturen ventes at toppe på seks grader først på eftermiddagen, mens dagens laveste temperatur bliver fire grader.
Prognoserne lover tørvejr hele dagen, men det er anbefalelsesværdigt at iklæde sig en vindjakke og et halstørklæde fra morgenstunden.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Så langt har fynboerne hjem til jul
kopieret!
Når fynboerne i juledagene transporterer sig til og fra juleaften, begiver vi os i snit ud på en 67 kilometer lang tur.
Det viser en aktuel måling fra analyseinstituttet YouGov for ejendomsmæglerkæden Home.
I gennemsnit kører danskerne 68 kilometer med gaveoppakning. Længst må københavnerne og nordjyderne, der skal transportere sig henholdsvis 98 og 86 kilometer for at komme hjem til jul.
Den helt store rejsedag forventes at være den 23. december. Men juleferien begynder allerede fredag for mange, og det kan give trængsel og alarm på vejene allerede i weekenden.
Vil du undgå kø - her rammer juletrafikken Storebæltsbroen hårdest
Julen står for døren, og når bilister skal på tværs af landet for at fejre jul, giver det også øget trafik på Storebæltsbroen.
Mere end 250.000 trafikanter ventes at krydse Storebæltsbroen i juledagene, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
Den travleste rejsedag vil være den 26. december, hvor trafikken forventes at være tættest mellem klokken 10 og 15.
Men selv om trafikken i perioder forventes at være en del over normalen, viser prognoserne, at der i år ikke er udsigt til store kødannelser og meget tæt trafik.
Det skyldes den måde juleferien ligger på, hvor mange forventes at holde fri den 23. december. Også Vejdirektoratet forventer, at 2. juledag bliver den travleste på vejene.
Kraftig blæst på Storebæltsbroen - tjek, om du må køre over
kopieret!
Det blæser kraftigt fredag morgen, og det påvirker trafikken på Storebæltsbroen.
Siden natten til fredag har passage med påhængskøretøjer under 750 kilo været forbudt i begge retninger
Varslet forventes ophævet klokken 7. Du kan følge med på Storebæltsbroens hjemmeside.
Fodbold var ikke lykken – nu jagter tidligere OB-spiller noget helt andet
kopieret!
- Elitesport er ingen dans på roser.
Det er nærmest de første ord, der kommer ud af munden på Osvald Klokker Grønning på telefonlinjen fra Ridnaun i Norditalien på grænsen til Østrig.
Den 21-årige odenseaner har taget turen til Alperne for at deltage i IBU Junior Cuppen i skiskydning. På den måde er han en del af en lille eksklusiv skare af danskere, der forsøger at sætte et land uden is, sne og bjerge på landkortet i en sport, der domineres af klassiske vintersportsnationer.
Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.
Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.
- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.
Var omkring OB
Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.
I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.
- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.
Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.
Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.
Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.
Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.
Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.
Baldret og tidligt i seng
Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.
Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.
- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.
Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.
Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.
- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.
Drømmer om OL
Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.
- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.
Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.
Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.
- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.
- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.
På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.
Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:
- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.
Fynsk-ejet firma har serviceret mistænkt skyggeflådeskib
kopieret!
Tre danske selskaber har serviceret flere af de russiske tankskibe, som mistænkes for at være en del af den såkaldte skyggeflåde.
Det skriver Danwatch og Dagbladet Information.
De to af selskaberne er nordjyske Saga Shipping og L&N Supply Ships. Det sidste - SDK Shipping - er ejet af Torben Østergaard-Nielsens selskab USTC Group.
Torben Østergaard-Nielsen og USTC Group har tidligere fået kritik i sagerne om Dan-Bunkering og Nordic Waste.
Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.
Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.
Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.
Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.
SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.
Tinka-gris populær som aldrig før - men Øffert lever ikke længere
kopieret!
Kan du huske for et par år siden, da den karakteristiske nissehue fra Tinka-julekalenderen blev flået ned fra butikkernes hylder?
I år er det grisen Øffert, som alle børn bare må have, og er meldt udsolgt overalt.
Kælegrisen Gitte Øffesen, som den i virkeligheden hed, blev som et-årig tv-stjerne i TV 2-julekalenderen Tinka, men levede sit liv nær vestfynske Vissenbjerg.
Øffert er desværre ikke i live mere. Hun blev syg og måtte aflives, men hun lever videre i Else Marie Kristensens minder - og i tv-optagelser som i disse dage ruller over skærmen i bedste sendetid.
Billede af diktator fik Mohamad indkaldt til samtale i Folketinget
kopieret!
Torsdag fik 37-årige Mohamad og et par tusinde andre grønt lys til et dansk statsborgerskab fra Folketinget. Og selvom vejen til statsborgerskabet nok ikke har været specielt lige for nogen, dukkede en uventet hindring op på Mohamads vej på faldrebet.
Han blev nemlig som den første nogensinde indkaldt til en sindelagssamtale i Folketinget, da et billede på sociale medier havde gjort dem i tvivl om hans demokratiske sindelag.
Diktator i vejen
Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.
- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.
Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.
Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.
- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.
Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.
Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
Opdatering: OB har bekræftet salget, og skriver at Kontrakten mellem Adam Sørensen og Odense Boldklub løber frem til den 30. juni 2029.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.