Fynsk erhvervsmand bygger Fyns største kostald
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske landmand og erhvervsmand Kurt Brusgård Poulsen åbner torsdag stalddørene til Fyns største kvægstald på Tåsinge med 1.400 jerseykøer.
Landmand og erhvervsmand Kurt Brusgård Poulsen kunne torsdag invitere til åben stald i sit nyopførte staldanlæg på Tåsinge. Gården hedder Andekærgård, og før Kurt Brusgård Poulsen tog sit første spadestik til staldprojektet, omfattede besætningen på Andekærgård kun 180 køer.
Nu er det tal ændret til 1.400 jerseykøer, og hele staldanlægget er i en størrelse langt over det sædvanlige med sine 20.200 kvadratmeter. Det gør stalden til Fyns største kvægstald, der har kostet 50 millioner kroner. Det normale antal køer i de danske kostalde er på omkring 160 køer, og for 50 år siden lå gennemsnittet på 9 køer.
Sydfynsk ø solgt for millionbeløb
Den sydfynske ø Siø har skiftet ejer efter at have været i privateje siden 1921. Den tidligere ejer Jørgen Pedersen har solgt Siø til den fynske erhvervsmand og landmand Kurt Poulsen.
Siden sommeren 2015 har Siø været til salg. Prisen lød i første omgang på 39 millioner kroner for den 132 hektar store ø, men salget trak ud, og derfor blev prisen i januar 2017 sat ned med seks en halv million kroner, skriver Fyns Amts Avis.
Nu er øen solgt, oplyser indehaver af Landbrugsmæglerne, Svend-Åge Bruun til avisen, men han vil ikke ud med, hvor meget øen er blevet solgt for.
Siøs sælger, landmand Jørgen Pedersen, vil heller ikke ud med, hvad han har fået for øen, men til Fyns Amts Avis siger han, at Siø er solgt til den fynske erhvervsmand og landmand, Kurt Poulsen.
- Næ, det vil jeg ikke svare på. Det er sagen uvedkommende. Men efter nogle forhandlinger har vi fået enderne til at hænge sammen, siger Jørgen Pedersen til avisen.
Kurt Poulsen bekræfter over for Fyns Amts Avis, at han har købt Siø med tilhørende 20 hektar jord på Tåsinge.
Siø, med tilhørende gård og stuehus, blev overtaget ved årsskiftet, og derudover følger i alt syv udlejningshuse, gårdens stuehus og to lejligheder med.
Siø har været i familien Pedersens eje siden 1921. Hver dag passerer mange mennesker øen på vej til eller fra Langeland. I droneoptagelserne øverst i artiklen har du mulighed for at se, hvordan den lille ø ser ud fra luften.
Målene blev sat tilbage i sommeren 2016, hvor Kurt Brusgård Poulsen satte byggeriet i gang. I dag står staldanlægget klar, og det omfatter blandt andet en velfærdsstald til køerne på 3.400 kvadratmeter. 1000 af de 1400 køer står allerede nu i staldene, og snart kommer de sidste 400.
Ud over Fyns største kostald, ejer Kurt Brusgård Poulsen og hans familie også øen Siø, som blev købt tilbage i januar.
Hovedentreprenøren i projektet er Leif Pedersen fra Jejsing Trælastshandel og Bygningssnedkeri ApS:
- Tendensen fremover er store stalde, hvor mange køer er samlet på et sted, fortæller han til TV 2/Fyn
Og de store stalde er ikke ensbetydende med dårligere dyrevelfærd. Driftslederen i staldanlægget Rik Kool ser det derimod som en fordel, at antallet af køer er så højt.
- Det er et stort anlæg, og der er mange dyr at holde øje med, men vi kan virkelig mærke på sundheden, at den er væsentligt forbedret. På den måde har de 1000 køer det meget bedre end de 180 vi havde før.
En af grundene til den forbedrede dyrevelfærd er, at det er nemmere at dele køerne op alt efter hvor i deres liv de befinder sig. De gamle køer kan nemlig ofte lukke de unge ude, og det kan man undgå ved at opdele dem.
Biogasanlæg
Selvom byggeriet står færdigt, og køerne er klar til malkning, mangler der stadig et biogasanlæg, som Kurt Brusgård Poulsen venter på tilladelse til at opføre. Men selvom biogasanlægget mangler, åbner Andekærgård dørene op for alle interesserede og deres 45 leverandører torsdag eftermiddag.
Fyns største kostald
- Bygningsmassen er i alt på 20.200 kvadratmeter. Det svarer til 25 parcelhusgrunde
- Der er fire sengestalde på i alt 12.600 kvadratmeter til 1.400 køer
- I stalden er der en velfærdsafdeling, der skal forbedre forholdene for goldkøer og nykælvere
- Stalden indeholder et malkecenter med malkekarrusel der kan malke 300 køer i timen
- Ensilageplads på 10.000 kvadratmeter
Vil give fynske landmænd skattelettelse for op mod 100 millioner kroner
Landbruget har lidt alvorligt under den tørre sommer. Derfor vil Venstres fynske landbrugsordfører arbejde for at lade en større skattelettelse dryppe ned over landmændene.
Det har været en knastør sommer – lige indtil de seneste par dage. Så kom regnen til landbrugets store glæde, og nu er der muligvis flere gode nyheder på vej til de hårdt prøvede landmænd.
Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, siger til TV 2/Fyn, at han vil arbejde for en ændring eller om muligt en fjernelse af jordbeskatningen for landmændene.
En ændring der vil give alene de fynske landmænd en årlig besparelse på op mod 100 millioner kroner.
- Vi skal have et landbrug i fremtiden, der kan konkurrere. De producerer råvarer til vores store fødevaresektor, der sælger produkter verden rundt og skaber masser af arbejdspladser. Derfor skal vi sikre, at vi også i fremtiden har et stort og varieret landbrug. Og der er man truet på produktionen nu på grund af den alvorlige tørke, siger Erling Bonnesen.
Han peger på, at flere andre lande omkring os allerede har lavet tiltag for at støtte landbrugserhvervet, og derfor bliver Danmark nødt til at gøre noget hurtigst muligt.
- Vi bliver nødt til både at have det korte og det lange lys på, når vi ser på løsninger, siger Venstres landbrugsordfører.
Ekstraskat
Erling Bonnesen foreslår derfor at se på muligheden for at afskaffe jordbeskatningen, der hvert år giver godt 900 millioner i statskassen.
- Jordskatten kan sammenlignes med, hvis håndværkeren får en ekstraskat, inden han tager fat i værktøjet for at arbejde. Det er jo helt urimeligt, det kan enhver forstå. På samme måde virker jordskatten; man starter med at beskatte landmanden af sit værktøj, inden han går i gang. Så er man bagud på point, og det duer ikke, når vi skal konkurrere med andre lande, siger Erling Bonnesen.
Han vil derfor prioritere muligheden for at ændre eller fjerne jordskatten.
- I politik skal der selvfølgelig et flertal til. Men det er et emne, som vi vil se meget alvorligt på, siger Erling Bonnesen.
Minister ikke afvisende
Skatteministeriet oplyste i weekenden til TV 2, at ministeriet netop er i gang med at se på muligheden for en lempelse af jordskatten, ligesom embedsværket undersøger andre muligheder for at hjælpe landmændene gennem tørken.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er heller ikke afvisende for at se på, hvordan landbruget kan blive hjulpet økonomisk.
- Vi er nødt til at se på, om det er nok, det her. Derfor er jeg ikke afvisende over for noget som helst, siger han til TV 2.
Den udmelding bliver ikke overraskende taget godt imod af landbrugserhvervet. Hos Centrovice, der er en virksomhed, som lever af at yde rådgivning til landbruget, har ønsket om afskaffelse af jordskatten i lang tid været et ønske.
- Pengene bliver taget ud af landbruget, inden man har lavet en bundlinje og dermed har fundet ud af, om det har været et godt eller et skidt år. Det har man ikke i andre erhverv, siger Torben Povlsen, der er formand for Centrovice.
Landbruget truet som erhverv
Alt i alt kunne tørken, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) selv betegner som en naturkatastrofe, næppe have ramt Danmark på et dårligere tidspunkt.
Landbrugsordfører Erling Bonnesen kalder derfor på handling hurtigst muligt.
- Skaden er sket. Der mangler foder, og det går så ud over produktionen. Det er så alvorligt, at det også får en stor samfundsmæssig betydning nu. Det handler om fødevarer og eksport, og det handler om rigtig mange arbejdspladser. Derfor er vi nødt til at se på rammerne og vilkårene, siger Erling Bonnesen, der er landbrugsordfører for Venstre.
Han vil gå så langt, som til at sige, at dansk landbrug som branche potentielt er truet på overlevelsen.
- Delvist, ja. Man kan ikke undgå et større dyk i produktionen nu, fordi der mangler foder. Man skal slagte kvæg, og man skal slagte svin. Så vi skal op i gear igen så hurtigt som muligt, siger Erling Bonnesen.
Landbruget vurderer selv, at manglen på vand har betydet tab i omegnen af seks milliarder kroner på landsplan. Dertil kommer de problemer, landbruget kæmper med til dagligt, blandt andet at en stribe bønder fortsat lever med så stor en gældsbyrde, at de reelt operer på bankens nåde i hele deres arbejdsliv.
Desuden har mange års restriktiv gødningslovgivning betydet, at dansk korn fravælges i international handel - og dansk kød har det mere end stramt i konkurrencen med for eksempel brasilianske og amerikanske megaproducenter.
Landbrugsglæde
I torsdags mødtes erhvervet og politikerne på Augustenborg på Als - og her fik landmændene en politisk hjælp i form af ændringer i foderkravene til dyrene.
Og så kom regnen altså også, og på den økologiske gård Verningelund i Tommerup er landmand Arne Jørgensen glad for, at håndsrækningen fra oven endelig er kommet.
- Hver dråbe tæller. For når det regner bare en lille smule, så vil græsset stille og roligt komme i gang igen. Det er alfa og omega for, at jeg har foder nok til mine dyr til vinter, siger Arne Jørgensen.
Som følge af sommerens tørke og mangel på foder har han ligesom flere andre landmænd tabt en del penge. Han har også måtte sende 16 køer til slagtning, fordi der ikke var foder nok.
Landmændene og regeringen var i torsdags samlet til krisemøde, og her fik landmændene blandt andet lov til nu at fodre med kun 50 procent grovfoder i stedet for det normale 60 procent.
Det har stor betydning for Arne Jørgensen.
- Det betyder, at vi kan undgå at reducere yderligere i antallet af køer, siger Arne Jørgensen, inden interviewet bliver afbrudt af de for ham velsignende dråber fra oven.
- Nu regner det igen. Det er perfekt, siger Arne Jørgensen med et smil.
Fond sagsøger naturfredningsforening for at nedlægge landbrug
kopieret!
I år 1979 testamenterede Ellen Fuglede Skovsgaard Slot og de dertilhørende skov- og landbrugsarealer til Danmarks Naturfredningsforening.
Nu er der 45 år senere opstået en stridighed om, hvordan arealerne skal benyttes, skriver DR.
Foreningen har de seneste år brugt millioner på at udvikle godset, som er ved at blive omdannet til naturdestination.
Derfor er der nu blevet søgt om omlæggelse af 191 hektar jord, til fredet natur og urørt skov. Men det mener Skovsgaards tilsynsfond er i strid med testamentet, som foreskrev at “Hovedgården skal drives som et førsteklasses herregårdslandbrug og skovene skal behandles forstmæssigt forsvarligt”
Det ventes retten tager sagen op i august.
Stor mystik efter hemmelig investor har reddet golfklub
kopieret!
Der er glade dage og julestemning i Sct. Knuds Golfklub i disse dage.
Klubben har fået en kæmpe julegave, nemlig klubbens overlevelse.
Men kvinden eller manden bag den store julegave har endnu ikke givet sig til kende.
På en ekstraordinær generalforsamling har medlemmerne vedtaget den økonomiske redningsplan, der er sikret med den hemmelige investor i kulissen.
Planen betyder, at klubben overlever og at klubben stadig har et klubhus.
Netop klubhuset fra 2009 har været en stor sten i skoen. Så stor at klubben var tæt på konkurs.
Huset blev finansieret alt for dyrt i sin tid,. og klubben har ikke haft økonomi til at betale Arbejdernes Landsbank.
Klubhuset blev opført af Sct. Knuds Golfklub Klubhus ApS, hvor også gælden er placeret.
Med den nye aftale overtager Sct. Knuds Golfklub klubhuset fra Sct. Knuds Golfklub Klubhus ApS til en meget attraktiv pris. Købet finansieres ved optagelse af et lån hos en privat investor på meget fordelagtige vilkår.
Hemmelig beundrer har haft tegnebogen fremme: Golfklub reddet fra konkurs
Sct. Knuds Golfklub - en af landets ældste golfklubber - reddet på randen af konkurs. Formanden jubler.
Der er jubel i Sct. Knuds Golfklub i disse dage. Klubben er via en hemmelig investor og beundrer reddet fra den konkurs, som klubben havde direkte kurs imod på grund af en stor gæld i sit klubhus.
- Vi har armene over hovedet. Der er lavet en aftale, hvor vores gæld i Arbejdernes Landsbank er blevet nedskrevet yderligere, og så har en privat investor ydet os et lån af på en 10-årig periode. Nu indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen skal have mandat til, at klubben overtager klubhuset fra det anpartsselskab, der ejer huset i dag, siger Jørn Nielsen til TV 2 Fyn.
Den private investor, der yder klubben et nyt lån, så den kan komme ud af gælden til Arbejdernes Landsbank, ønsker at forblive anonym, oplyser Jørn Nielsen, formand for Sct. Knuds Golfklub.
Golfspillerne stod i realiteten med ryggen mod muren, eller "begge ben i en konkurs", som Jørn Nielsen udtrykker det.
Løsninger, der involverede Great Northern i Kerteminde og en garanti fra Nyborg Kommune, var afprøvet uden et gunstigt resultat, så det var sidste udkald for klubben, inden lånet til Arbejdernes Landsbank skulle indfries inden årsskiftet.
Ifølge Jørn Nielsen er stormen altså reddet af, men det hårde arbejde med at få flere medlemmer og nedbringe omkostningerne fortsætter.
Challenge Tour aflyst
Flere af Nyborgs byrådsmedlemmer var i dag straks aktive på de sociale medier og ønskede klubben tillykke.
Oven på de glade kommentarer er der dog lidt malurt i bægeret.
Byrådet var nemlig medsponsor på næste års Challenge Tour, der skulle have fundet sted på banerne i Nyborg.
Men det arrangement er aflyst, fordi klubbens driving range kun er på 175 meter, og kravet er 330 meter.
Til gengæld er der planlagt et event, hvor en række professionelle golfspillere lægger vejen forbi Nyborg og skærper golfappetitten, inden Great Northern i 2026 skal lægge græs til World Tour.
Samtidig er indgået en akkordaftale med klubbens bankforbindelse, som betyder at hverken klubben eller selskabet har nogen gæld ud over ovennævnte lån til den private investor.
- I bestyrelsen og klubben er vi særdeles glade for ovennævnte løsning på vores økonomiske udfordringer, og vi kan nu – for første gang i lang tid – roligt se fremtiden i møde, og ikke udelukkende tænke på økonomiske udfordringer, men derimod sætte fokus på udvikling af klubben og banen, siger bestyrelsesformand Jørn Nielsen.
Ukrainer laver mad til nye beboere i flygtningecenter
kopieret!
Asylcenter Holmegaard på Langeland genåbner. Ifølge DR forventer Røde Kors, at asylcentret skal huse mellem 90-100 syriske asylansøgere.
Asylcenter genåbner på Langeland
Asylcenter Holmegaard på Langeland genåbner.
Det fortæller DR i sin morgenradioavis fredag.
Ifølge DR forventer Røde Kors, at asylcentret skal huse mellem 90-100 syriske asylansøgere.
Holmegaard genåbnes, efter Flygtningenævnet tidligere i december besluttede at sætte asylbehandlingen af personer fra Syrien i bero. Det betyder, at der hverken kan gives ophold eller arrangeres hjemsendelser, og derfor har man behov for at genåbne Holmegaard.
Hvem flytter ind?
Det vil i første omgang være enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen, der flytter ind.
Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse.
De første syrere ankommer til asylcentret fredag.
Sagde nej til udviste
Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør. Siden overtog staten.
Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.
Derefter blev Asylcenter Holmegaard anvendt til at huse ukrainere, indtil det lukkede sidste år.
Nu genåbnes det for syrere.
Derfor har Marina Alekseeva valgt at hjælpe til med både en varm velkomst, samvær og madlavning. Hun kom selv fra Ukraine til Danmark for tre år siden, og er nu bosiddende i Rudkøbing med sin familie. Hun ved, hvor vigtigt det er, at der er nogle til at tage sig af én, når man er ny og fremmed i et andet land.
I dag er madlavning til de syriske flygtninge på programmet.
- Jeg var også i en svær situation, og jeg var taknemmelig for folkene i Danmark, som gav mig det, jeg manglede, siger hun.
Novo-aktie styrtdykker - væksthåb skuffer
kopieret!
Novo Nordisk-aktien falder voldsomt fredag, efter at den danske medicinalvirksomhed har offentliggjort nye resultater af forsøg med vægttabsmidlet Cagrisema.
Forsøgspersonerne har i gennemsnit opnået 22,7 procents vægttab hen over en periode på 68 uger, skriver Novo i en pressemeddelelse.
Det er imidlertid i underkanten af, hvad investorerne forventede, og derfor falder aktien umiddelbart efter offentliggørelsen af resultaterne med omkring 27 procent.
Aktiemarkedet havde forventet et vægttab på mere end 25 procent, hvilket Novo Nordisk også selv så sent som i november meldte ud som et realistisk pejlemærke.
Værdien faldt 800 milliarder
Derfor har aktiekursen frem til nu også afspejlet, at Cagrisema ville være mere effektfuldt, end tilfældet har vist sig at være.
Cagrisema er en videreudvikling af Novo Nordisks succesfulde lægemiddel semaglutid, som blandt andet findes i diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy.
Cagrisema er en kombination af semaglutid og stoffet cagrilintid, som tilsammen skulle give en bedre virkning end de 15 procent, som brugere af Wegovy kan forvente at opnå.
Det er også bedre end konkurrenten Eli Lillys nuværende storsællert inden for bekæmpelse af svær overvægt, Zepbound, der har ført til et vægttab på 20,9 procent i tilsvarende forsøg.
Martin Holst, der er udviklingsdirektør hos Novo Nordisk, siger i pressemeddelelsen, at man nu vil bruge erfaringerne fra forsøgene til at undersøge Cagrisemas vægttabspotentiale yderligere.
Kurstabet på Novo-aktien betyder, at der inden for kort tid blev barberet mere end 800 milliarder kroner af selskabets markedsværdi.
Samtidig betyder kursfaldet, at det samlede C25-indeks er faldet med mere end fire procent i løbet af fredagen.
Danmarks bedste bager findes på Fyn
kopieret!
For anden gang er Vesterports Bageri i Faaborg kåret til Danmarks bedste.
En kåring, bager Brian Brøndum er meget stolt af.
- Jeg har fået krammere og gaver af kunderne. De har også fulgt med i det og har syntes, at det var spændende. Så det er stort, siger han.
Det er hjemmesiden OpdagDanmark, der står for prisen, hvor man mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på 84 bagerier i Danmark.
Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste
Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.
Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.
- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.
Kunderne kårer
Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.
Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.
At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:
- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.
Gratis kage
Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.
Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.
Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.
Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.
Thomas Funding Therkildsen bliver ny direktør for TV 2 Fyn
kopieret!
En ny direktør har været øverst på to do-listen hos TV 2 Fyns bestyrelse, efter at den i juli ophævede samarbejdet med Esben Seerup efter 12 år på posten.
Men nu kan bestyrelsen sætte et flueben ud for den opgave.
Valget er faldet på den 41-årige Thomas Funding Therkildsen, der har en fortid på blandt andet Jyllands-Posten, TV 2 og Avisen Danmark. Nu skal han tegne fremtiden for TV 2 Fyn.
- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Thomas Funding Therkildsen som ny direktør. Thomas’ ledelsesmæssige erfaring, hans empatiske væsen og visionære mindset gør, at vi i bestyrelsen er enige om, at han er den rette direktør for TV 2 Fyn, siger bestyrelsesformand Peter Zinck.
Thomas Funding Therkildsen tiltræder til februar 2025.
Thomas Funding Therkildsen kommer fra en stilling som politisk redaktør ved Jyllands-Posten, hvor han har været siden foråret 2024. Han har desuden en fortid på TV 2, hvor han har været hovedansvarlig for TV 2’s samarbejde med alle otte regioner og var redaktør for regionernes Christiansborg-redaktion. Fra 2021 til 2024 var han chefredaktør ved TV 2 Nyhederne, hvor han var med til at redesigne TV 2 til et mediehus med fokus på digitale produkter.
- Vi glæder os over, at Thomas (Funding, red.) skal stå i spidsen for dette fantastiske mediehus. Han kommer med visioner for den digitale omstilling og har solide værdier omkring public service. Og så er han drevet af at bidrage positivt til samfundet – med en relevant faglig baggrund, siger Maren Skotte, næstformand i TV 2 Fyns bestyrelsen.
Blå bog
Thomas Funding på 41 år bor i Odense med hustruen Janne og deres tre drenge.
Han er opvokset i Gamst og blev uddannet journalist ved Syddansk Universitet i 2012.
I august 2012 startede han som politisk reporter hos TV 2. Siden blev han politisk analytiker samme sted og senere redaktør på TV 2 regionernes Christiansborg-redaktion.
I 2018 blev han ansat som politisk redaktør på Avisen Danmark.
Fra 2021 til 2024 var han chefredaktør på TV 2 Nyhederne.
Siden foråret har han været politisk redaktør på Jyllands-Posten.
Om sin nye stilling siger Thomas Funding Therkildsen:
- Jeg er enormt glad for den tillid, TV 2 Fyns bestyrelse viser mig. Det er en kliché at tale om et drømmejob, men i dette tilfælde er det sandheden. Jeg ser rigtig meget frem til det arbejde, der ligger foran os med at fremtidssikre public service på Fyn og for fynboerne, ikke mindst sammen med de dygtige medarbejdere på TV 2 Fyn.
Thomas Funding Therkildsen er 41 år, bosiddende i Odense, gift, far til tre sønner og uddannet journalist.
Det var en enig bestyrelse, der mandag aften fulgte indstillingen fra ansættelsesudvalget om at ansætte Thomas Funding Therkildsen som TV 2 Fyns næste direktør. Ansættelsen er sket på baggrund af en lang og grundig proces, hvor medarbejdere, ledere og bestyrelse har været med til at skabe rammerne for den profil, som rekrutteringsbureauet Genitor skulle finde til TV 2 Fyn.
Siden juli er jobbet som direktør blevet varetaget midlertidigt af økonomichef Dorthe Buekjær Jørgensen.
Bro mellem Als og Fyn er mulig for 22 milliarder kroner
kopieret!
En ventet forundersøgelse viser, at det er teknisk muligt at anlægge en fast forbindelse mellem Als og Fyn til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Ruten er i dag betjent af færge, men et politisk flertal har nedsat undersøgelsen i infrastrukturplan 2035 for at se, om det skal ændres, skriver Transportministeriet.
Der peges på en skråstagsbro i kombination med en bjælkebro mellem Fynshav på Als og den sydlige spids af Horneland. Med den løsning vil broen blive 11 kilometer lang og tage syv minutter at køre over.
Forbindelsen kan ikke fuldt ud brugerbetales, men kræver et tilskud på mindst 11,4 milliarder kroner for at være økonomisk sammenhængende med en tilbagebetalingstid på 40 år.
Langt færre får corona ved juletid i år
kopieret!
Mens julen nærmer sig, stiger antallet af luftvejsinfektioner i landet.
Men kigger man isoleret på corona, er der sket en væsentlig forskel.
For antallet af coronatilfælde er ti gange lavere i år sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Det viser Statens Serum Instituts juleprognose for 2024.
"En glædelig udvikling", kalder Bolette Søborg, som er overlæge og sektionsleder på SSI, det i en pressemeddelelse.
- Samtidig giver det aktuelt sundhedsvæsenet lidt luft, når andre infektioner begynder at tage fart, siger overlægen.
For sæsonen for RS-virus og influenza er allerede begyndt. I den seneste uge er smitten med influenza steget med knap 40 procent og smitten med RS-virus fordoblet.
Frontal sammenstød foran skole
kopieret!
Foran Social- og Sundhedsskolen Fyn på Blangstedgårdsvej i Odense er der fredag morgen midt i myldretidstrafikken sket et frontalt sammenstød mellem to personbiler.
Ingen er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen.
Vejen var kortvarigt spærret, men er nu ifølge vagtchefen atter farbar.
Det er endnu uvist, hvordan uheldet skete.
Asylcenter genåbner på Langeland
kopieret!
Asylcenter Holmegaard på Langeland genåbner.
Det fortæller DR i sin morgenradioavis fredag.
Ifølge DR forventer Røde Kors, at asylcentret skal huse mellem 90-100 syriske asylansøgere.
Holmegaard genåbnes, efter Flygtningenævnet tidligere i december besluttede at sætte asylbehandlingen af personer fra Syrien i bero. Det betyder, at der hverken kan gives ophold eller arrangeres hjemsendelser, og derfor har man behov for at genåbne Holmegaard.
Hvem flytter ind?
Det vil i første omgang være enlige, familier uden børn og familier med småbørn i førskolealderen, der flytter ind.
Foreløbigt genåbner centret i en tidsbegrænset periode til udgangen af april 2025, dog med mulighed for forlængelse.
De første syrere ankommer til asylcentret fredag.
Sagde nej til udviste
Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør. Siden overtog staten.
Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.
Derefter blev Asylcenter Holmegaard anvendt til at huse ukrainere, indtil det lukkede sidste år.
Nu genåbnes det for syrere.