Fynsk hotel fyrer direktør efter store problemer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efter et besøg fra Arbejdstilsynet er direktøren på Christiansminde ved Svendborg blevet opsagt.
Hotel og konferencecentret Christiansminde ved Svendborg har fyret direktør Holger Brodersen med øjeblikkelig virkning. Det oplyser hotellet i en pressemeddelelse.
Ulovlig tobaksreklame koster fynsk firma kæmpe bøde
Den fynske tobaksproducent Hermann Krügers fra Odense skal nu betale en bøde på 200.000 kroner for at have reklameret for deres tobaksprodukter.
Tobaksproducenten Hermann Krügers med adresse i Odense har reklameret ulovligt for tobakspastiller på firmaets hjemmeside og på Facebook. Forbrugerombudsmanden meldte firmaet til politiet, og nu har firmaet accepteret at betale en bøde på 200.000 kroner.
- Al reklame for tobaksvarer, der har til formål at fremme salget, er forbudt, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
"Bedste tobakskvalitet"
Hermann Krügers producerer mærket Oliver Twist. Firmaet havde ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser reklameret for pastillerne på hjemmesiden og firmaets Facebook-side.
- Kun den absolutte bedste tobakskvalitet” og ”Det er væsentligt billigere at bruge tobakspastiller fremfor at bruge cigaretter, lød det blandt andet fra firmaet.
Politianmeldt
Omtalen fik forbrugerombudsmanden til at politianmelde det fynske firma, og det fik firmaet til at ændre hjemmesiden og lukke Facebook-siden. Efterfølgende har Hermann Krügers erkendt lovovertrædelsen og accepteret at betale en bøde på 200.000 kroner.
Forbrugerombudsmanden har det seneste år politianmeldt flere virksomheder for at have overtrådt et tilsvarende forbud mod at reklamere for e-cigaretter.
- Reklameforbuddet er meget vidtgående, og det er vigtigt, at branchen forstår det. Forhandlere, der reklamerer for tobak, kan forvente at blive politianmeldt, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Opsigelsen sker i forlængelse af et besøg fra Arbejdstilsynet, der har kunnet konstatere store problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
- Det er naturligvis uacceptabelt og fuldstændig uforeneligt med bestyrelsens ønsker til et sundt arbejdsmarked - både fysisk og psykisk - at de ansatte her på Christiansminde oplever stor, psykisk belastning, siger næstformand i HK og bestyrelsesformand for Christiansminde Martin Rasmussen.
Regnskabschef konstitueret
Regnskabschef Hans Jørgen Simonsen konstitueres som direktør, indtil en ny er fundet.
Bestyrelsen erkender, det er træls at sige farvel til direktøren, men det er for medarbejdernes skyld.
- Det er aldrig en sjov beslutning at træffe, når man skal sige farvel til en medarbejder, men bestyrelsens vigtigste opgave har været at hjælpe medarbejderne, siger Martin Rasmussen.
Flere direktørposter på cv'et
Holger Brodersen, der bor i Nyborg, har været direktør på Christiansminde siden 2011. Da han overtog hotellet, var det i krise og sat til salg.
Han har tidligere været direktør for Odense Sport & Event og Odense Congress Center, OCC. Han fik fem år i spidsen for OCC.
61-årige Holger Brodersen er uddannet både som civiløkonom og tjener.