De nominerede til prisuddelingen Svend-prisen er blevet afsløret. Priserne bliver uddelt til showet i Svendborg 28. august, hvor Peter Frödin er vært.
Årets nominerede tæller et bredt udsnit af de seneste 12 måneders mest populære biograffilm og tv-serier, hvor især tre film skiller sig ud: Bille Augusts “Lykke-Per”, May el-Toukhys “Dronningen” og Paprika Steens “Den tid på året”, som har tre nomineringer hver.
Nominerede
Det er publikum, der afgør, hvem af de nominerede der skal løbe med årets priser. Du kan stemme på svendfilmfest.dk til og med 25. august. Det er den 15. udgave af showet.