Idræt, sang og fest i 160 år: Få Landsstævnets historie på to minutter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I denne uge afholdes den 28. udgave af Landsstævnet i Svendborg. På to minutter får du her hele Landsstævnets 160 år lange historie.
Torsdag begynder det længe ventede Landsstævne, som i denne uge samler op mod 25.000 idrætsudøvere og frivillige i Svendborg.
Landsstævnet går 160 år tilbage og afvikles i år for 28. gang.
Herunder kan du se Landsstævnets historie fra 1862 til 2022.
1862 - 1869: Landsstævnet bliver til
Landsstævnet blev for første gang afholdt i 1862, da 103 mandlige skytter samledes på Vesterbro i København, hvor DGI-byen i dag ligger. Efter seks timers skydning på flere distancer var historiens første Landsstævne overstået.
Allerede året efter gentog man succesen, nu med 200 deltagere. Samme antal deltagere var med i Landsstævnet i 1865, der ligesom de første to udgaver blev afholdt i hovedstaden København.
I 1869 blev stævnet for første gang afholdt et andet sted, da hele 2.000 deltagere var med i Horsens. For første gang i landsstævnehistorien var der egentlige legemsøvelser på programmet, og i foreningerne dyrkede de både eksercits, voltigering (gymnastiske øvelser til hest) og smidighedsøvelser.
Billedet er af skytterne fra Landsstævnet i Horsens i 1869.
Foto: DGI
1881 - 1901: Gymnastikken bliver en del af stævnet
Først i 1881, da det femte Landsstævne blev afholdt, blev gymnasterne inviteret med. Landsstævnet blev dengang afholdt i Nyborg, og med tilføjelsen af gymnastikken nåede man op på 4.100 deltagere.
Derefter fulgte 13 års pause, inden Landsstævnet i 1894 vendte tilbage - også til Fyn. For første af indtil nu fire gange blev det store stævne afholdt i Odense, og ligeledes for første gang blev det afholdt over tre dage. Tiden mellem stævnet i Nyborg og stævnet i Odense havde rykket gymnastikken tættere til skydning som en central aktivitet til landsstævnerne. Og her har den været siden.
Ved Landsstævnet i København i 1901 var der for første gang udenlandske deltagere i Landsstævnet, da både Norge og Sverige var repræsenteret.
Foto: DGI
1908: Kvinderne kommer med
I 1908 var der for første gang kvindelige deltagere med, da Landsstævnet blev afviklet i Silkeborg. Samme år havde kvinderne fået stemmeret til lokalvalg, men først syv år senere - i 1915 - fik kvinderne også stemmeret til folketingsvalg.
Kvindernes entre til Landsstævnet gjorde, at der for første gang nu var flere gymnaster, end der var skytter. Med til stævnet var godt 2.000 mandlige og 500 kvindelige gymnaster, mens der var cirka 2.000 skytter.
Billedet viser et kvindeligt gymnastikhold, som det så ud omkring år 1900.
Foto: DGI
1921 - 1928: Første verdenskrig og stor genforening
Siden 1894 var Landsstævnet blevet afholdt hvert syvende år, men i 1915 satte Første Verdenskrig en effektiv stopper for den plan.
Stævnet blev derfor først afholdt igen i 1921, hvor man til gengæld for første gang kunne have både nordslesvigere og sønderjyder med efter genforeningen i 1920. Stævnet bliver derfor ofte kaldt for "Genforeningsstævnet".
I 1928, altså igen syv år senere, blev stævnet - selvfølgelig - afholdt i Sønderjylland i de historiske omgivelser på skanserne ved Dybbøl.
Opbakningen til Landsstævnet i 1928 var større end nogensinde før med over 8.000 deltagere fra hele norden. Både Norge, Sverige, Finland og Danmark deltog med landshold. Også hvad angår publikum var Dybbøl-stævnet det hidtil største med omkring 50.000 tilskuere på sidstedagen.
Billedet er fra genforeningen den 10. juli 1920. Kong Christian den 10. krydser den gamle Kongeågrænse ved Frederikshøj og markerer derved, at Sønderjylland atter er dansk. På det ikoniske foto har Christian den 10. taget den ni-årige sønderjyske pige Johanne op på sin hest, kort efter han red over grænsen.
Foto: Scanpix Danmark/Ritzau Scanpix
1935: Landsstævne på Ollerup
I 1935 vendte Landsstævnet tilbage til Fyn, da det for første og hidtil eneste gang blev afholdt på gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Stævnet havde hele 13.000 deltagere, og på stævnets anden dag besøgte kong Christian den 10., kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid det store stadion for at overvære stævnet og vise interesse for det efterhånden ganske store, folkelige arrangement.
For første gang var fodbold, håndbold, atletik og svømning i 1935 repræsenteret ved et landsstævne.
Men forude ventede endnu en krig og endnu en pause.
Foto: DGI
1947: Anden Verdenskrig udskyder Landsstævnet
Stævnet i Aarhus i 1942 blev aflyst på grund af den tyske besættelse, og vi skulle derfor helt frem til 1947, hvor Anden Verdenskrigs rædsler var kommet lidt på afstand, før der igen blev afholdt landsstævne efter i alt 12 års pause.
Endnu en gang var det på Fyn, da 15.000 stævnedeltagere var mødt op i Odense for at hylde idrætten og fællesskabet ovenpå den vanskelige tid under besættelsen.
I efterkrigsårene ændrede stævnerne karakter, og udover gymnastik og skydning, blev atletik, håndbold og fodbold nu en fast bestanddel af Landsstævnerne.
Foto: DGI
1954 - 1990: Odense og Odense
I 1954 afholdtes det 13. landsstævne, og det var nok en gang med Odense som værtsby. Denne gang var der 13.000 deltagere.
I årene fremover blev der kortere mellem landsstævnerne, og efter Vejle i 1961, Aarhus i 1966, Holstebro i 1971, Esbjerg i 1976 og Slagelse i 1981, vendte stævnet i 1985 tilbage til Fyn og Odense i 1985.
Her var stævnet vokset til nu at have hele 28.000 deltagere. Af dem var godt 3.000 skytter, og fordi de skulle afvikle op mod 5.000 skydninger, måtte de gå i gang allerede i weekenden op til selve stævnet. Skydningerne blev afviklet i Skallebølle, som dermed også har en plads i landsstævnehistorien.
Naturligvis havde byens store søn også en fremtrædende rolle, og H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet blev opført på festaftenen og underholdt og imponerede de mange tilskuere.
I 1990 var Horsens vært for anden gang - første gang var i 1869. Stævnet gjorde sig bemærket ved at have mange internationale deltagere, og i 1990 er det især besøget fra Afrika, der huskes. Også lande som Japan, Holland, Irland og USA satte et kulturelt og farverigt præg på det 20. Landsstævne.
Billedet er fra en af de mange gymnastikopvisninger til Landsstævnet i Odense i 1985.
Foto: DGI
1994 - 1998: Stjernestunder i Svendborg
I sommeren 1994 blev Svendborg invaderet af ikke færre end 41.570 aktive idrætsfolk fulgt af tilsvarende antal børn, ægtefæller, venner, idrætsentusiaster og nysgerrige publikummer.
Landsstævnet fik blandt andet besøg af dronning Margrethe og prins Henrik, som ankom til Sydfyn med Kongeskibet Dannebrog for at overvære festlighederne.
Fire år senere var Landsstævnet rykket til Silkeborg i det midtjyske, hvor 45.054 deltagere udgjorde det indtil nu største landsstævne i historien.
Da der var flest på pladserne ved landsstævnet i 1998 skønnede politiet, at ikke mindre end 80.000 mennesker var samlet for at overvære aktiviteterne ved stævnet. Alene besøget af Verdensholdet trak hele 60.000 tilskuere til på én gang.
Billedet er fra indmarchen ved Landsstævnet i 1994 i Svendborg.
Foto: DGI
2002 - 2022: Fra Bornholm til Svendborg
I 2002 var Landsstævnet for første og hidtil eneste gang på klippeøen Bornholm, hvor 15.519 deltagere klatrede på de lodrette klippeskrænter og roede i kajakker rundt om Østersøens perle.
Landstævnet var herefter forbi først Haderslev, så Holbæk, Esbjerg og Aalborg, inden det efter planen skulle have været tilbage til Fyn og Svendborg i 2021. Det fik coronaviruspandemien dog i første omgang sat en stopper for.
Derfor bliver det først i sommeren 2022, at der igen skal afholdes Landsstævne på Fyn.
I alt er Landsstævnet, inklusiv 2022-udgaven, blevet afholdt 28 gange, hvoraf de otte har været på Fyn. Fire gange har det været placeret i Odense (1894, 1947, 1954, 1985), to gange i Svendborg (1994 og 2022), en gang i Ollerup (1935) og en gang i Nyborg (1881).
Billedet er fra efterskolernes opvisning ved Landsstævnet i Aalborg 2017.
Foto: Lars Horn for DGI
Kilder: dgi.dk, Landsstævnebladet