- Vi sov ikke så meget den nat. Vi håber på, det var et engangstilfælde, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Ida Rye har selv delt et opslag på Facebook, hvor hun oplyser og advarer om, at en hest i Stenstrup er blevet skamferet. Opslaget er på bare 12 timer delt 500 gange og dermed blevet set af tusindvis af danskere.

Forfærdeligt og frygteligt

Episoden har også sat tanker i gang om, hvordan Ida Rye og hendes mand kan sikre deres heste bedre.

- Første tanke herhjemme var, om det var os næste gang, fordi vi bor rigtigt tæt på. Næste tanke var, at vi skal have kameraer op, for det kommer pludselig ret tæt på, siger hun og fortsætter:

- Det er forfærdeligt og frygteligt. Det kan jo også ske hos os. Vores heste går udenfor hele tiden, og vi har otte hektar, så det er et stort område.

Ikke første gang

Ida Rye fortæller videre, at der er masser af teorier i lokalsamfundet om, hvem der kan stå bag, men at snakken ikke går på bestemte personer.

Det er ikke første gang, at en hest på Fyn bliver udsat for lignende mishandling, som skete i Stenstrup mandag aften. I februar kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts hest Eydis aldrig kom sig over den skamfering, som hesten var udsat for.

33-årige Ida Rye har haft heste “hele sit liv”, men hun har aldrig selv oplevet, at en af hendes heste var udsat for skamfering.

Pony forsvandt

Men siden hun flyttede til Stenstrup for tre og et halvt år siden, har hun haft en yderst mærkværdig oplevelse:

- Vi havde en episode for et par måneder siden, hvor vores ene pony forsvandt. Nogen havde simpelthen taget den og afleveret den et sted, hvor man absolut ikke havde travlt med at aflevere, fortæller hun.

Ifølge Ida Rye bekymrer det hende ikke i hverdagen, om en af hendes heste udsættes for mishandling, men når der dukker en historie op om det, så ændrer det sig.

- Så fylder det rigtig meget i lang tid bagefter. Man holder øje med mange detaljer, og man bruger tid på at tænke over, hvad man skal gøre, hvis der pludselig står en her, der er ved at skamfere en hest, slutter hun.

Internatchef hos Dyrenes Beskyttelse, Karina Fisker, fortæller, at hun er stolt over, at det er lykkedes at finde nye hjem til så mange dyr, men noterer sig også, at der i 2024 var en stigende interesse for at komme af med hunde.

Samtidig var det sværere at finde nye hjem til hundene.

- Derfor har vi i perioder haft ventelister for indlevering af hunde, så hundene ikke kommer til at være for lang tid på internaterne, forklarer Karina Fisker.

Dyrenes Beskyttelse skriver, at de mange hunde, de får ind, kan være et tegn på, at “markedet for hunde er mættet.”

De indleverede hunde har dog også en anden ting til fælles, som kan forklare tallene. Dyreinternaterne melder, at flere af de indleverede hunde har “adfærdsproblemer” af den ene eller anden type. De tager typisk også længere tid at sende videre til en nyt hjem.

Fra OB til Holland

Jakob Breum kom fra Næsby Boldklub til OB, da han var 15 år gammel. Som blot 17-årig blev han den tredjeyngste debutant i OB’s historie. Forventningerne var store, men i sommeren 2023 blev OB og Breum enige om at gå hver til sit.

Jakob Breum blev solgt til den hollandske klub Go Ahead Eagles, der spiller i den bedste hollandske række. Her nyder Breum nu stor succes halvandet år efter sit skifte.

- Jeg har været rigtig glad for klubskiftet. Man får en ny start og nogle friske øjne på sig. Det var den helt rigtige beslutning for mig at tage til hollandsk fodbold, fortæller den unge fynbo.

- Det sidste halve år har jeg bidt mig godt fast i startopstillingen. Jeg er ved at blive en profil på holdet, og vi ligger pænt højt oppe i rækken. Og så giver mål jo bare en masse selvtillid. Det er som en god spiral. Jo flere mål, desto mere selvtillid.

I bygningen var der 25 personer, som ifølge politiet blev udsat for overhængende fare.

Mændene, der er 18, 19, 20 og 20 år, er dog alene tiltalt for forsøg på sprængning, idet de ikke kunne komme ind i den opgang, hvor angrebet ifølge politiet skulle have fundet sted.

I stedet blev sprængstoffet gjort klar til sprængning ved montering af et kanonslag foran opgangen, skriver politiet i pressemeddelelsen. Denne sprængning mislykkedes dog også, eftersom politiet nåede at ankomme.

Ikke det eneste forsøg

Tre af de fire er også tiltalt for at have forsøgt at bringe de flere kilo plastisk sprængstof til sprængning allerede dagen forinden. Her opgav de, fordi de ikke kunne få adgang til opgangen.

Alle fire er tiltalt for at have været involveret i transporten af sprængstoffet. Politiet mener, at sprængstoffet blev fragtet fra Sverige til Danmark den 28. december 2023, hvorefter det blev opbevaret flere forskellige steder på Fyn.

Fyns Politi mener, at mændenes ageren bunder i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i bandemiljøet i Odense. Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.

Sagen mod de fire mænd indledes efter planen ved Retten i Odense den 24. februar, og der er afsat otte retsdage til sagen. Dommen ventes 4. april 2025.

- Det var en virkelig forfærdelig oplevelse

Selvom smerten var ulidelig ved ulykken, så blev det endnu værre for Hanne Hougaard, da hun blev modtaget på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

- Jeg får noget stesolid og morfin, som gør, at jeg kan få sat skulderen på plads. Det prøver lægen at gøre, men konstaterer så, at han ikke kan.

Den smertestillende medicin, som hun fik sprøjtet ind gennem en kanyle, havde ikke stærk nok effekt.

- Det bliver en dårlig oplevelse, fordi man har ondt så mange timer - og man ved ikke, hvornår den næste læge kommer og gør noget. Og der går mange timer, for jeg får først en blokade klokken 16 - og ulykken skete klokken 12. Det er mange timer at have ekstremt ondt.

I alt endte Hanne Hougaards smertefulde besøg på akutmodtagelsen med at tage otte timer.

Frygter du, hvis du skulle være uheldig igen, at du skal tilbage til samme oplevelse?

- Ja, det gør jeg, fordi det gjorde så ondt, og det var så mange timer. Det var virkelig en forfærdelig oplevelse, fortæller Hanne Hougaard fra Odense.

Ud med kanyle, ind med næsespray

Den behandling, som Hanne Hougaard fik på sygehuset, er standardprocedure.

- Proceduren er, at man kommer ind i et rum, bliver lagt på et leje, og så vil vi give noget smertestillende direkte i blodåren med indsprøjtninger, fortæller læge og forsker Sophie Sværke på Odense Universitetshospital.

Men det vil Sophie Sværke ændre for fremtidige patienter. Hun mener nemlig ikke, at den nuværende fremgangsmåde er optimal.

- Den nuværende smertebehandling har bivirkninger, og ofte må vi smertebehandle to eller tre gange før, det hjælper.

Hendes forskningsprojekt “Smertestillende næsespray” er et af fem forskningsprojekter, der i denne uge kæmper om penge i konkurrencen “Et Sundere Syddanmark”. Region Syddanmark udlodder to millioner kroner til forskning blandt de fem projekter. Vinderen får en million kroner. Andenpladsen får 600.000 og tredjepladsen 400.000 kroner. Det hele afgøres af en afstemning, som du også kan deltage i ved at trykke her.

Hun vil derfor forske i at give den smertestillende medicin gennem næsespray, da det vil give en lettere og mere behagelig oplevelse.

- Vi er tæt på hjernen, så transportvejen er rigtig kort, og effekten kommer rimelig hurtigt, forklarer hendes kollega, professor Mikkel Brabrand, der også er en del af undersøgelsen.

Målgruppen for forskningsprojektet er i første omgang voksne med en skulder, der er gået af led, et brækket håndled eller en brækket ankel.

Skulle den smertestillende næsespray blive implementeret, har det helt klare fordele.

- Vi håber, at næsesprayen kan reducere indlæggelsestiden i skadestuen for de patienter, der kommer ind med de skader. Så i stedet for, at vi skal have dem til observation som nu, fordi de har fået flere doser smertestillende, så kan de hurtigere blive udskrevet til eget hjem eller til en anden afdeling, fortæller Sophie Sværke.