Det er op ad bakke og i modvind, når UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) i løbet af de næste par år skal stykke en ny læreruddannelse sammen, og etablere den på det nye campus på havnen i Svendborg.
Det peger en frisk undersøgelse fra den uafhængige statslige organisation Danmarks Evalueringsinstitut på.
Læreruddannelsen i Svendborg er et udkomme af udflytningen af uddannelser fra de store byer, og i den ligning indgår de kommende studerendes villighed ikke overraskende.
Undersøgelsen har slet og ret fået overskriften "Hver 10. studerende har overvejet at læse til lærer, men dropper tanken igen", og er baseret på besvarelser fra 24.422 studerende.
At have tanken om, at man er færdig som lærer, når man er uddannet som lærer, er forkert.
Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at de fagligt stærke fravælger læreruddannelsen fordi "andre uddannelser er mere spændende (66 procent)" eller fordi "arbejdsvilkårene er ikke gode nok (40 procent).
Samtidig mener hver fjerde, at lærerlønnen er for lav, mens hver femte mener, at mulighederne for en karriere er for ringe.
Ifølge uddannelseschef for læreruddannelsen hos UCL, Søren Smedegaard, er konklusionerne ikke skudt helt ved siden af, hvad man oplever i praksis hos UCL.
Fakta
Her har man gode erfaringer fra Jelling, som på trods af kun omkring 3.600 indbyggere også rummer en læreruddannelse i UCL-regi.
- Når vi får dem inden for "murerne", så bliver de der også. Men udflytningen står i kontrast til søgningen, siger Søren Smedegaard, og tilføjer:
- Vi skal kunne tilbyde noget andet (end de store byer, red.) i Svendborg.
Trainee og idræt
Ifølge Søren Smedegaard vil den kommende læreruddannelse i Svendborg efter planen være klar til, at modtage studerende i 2025.
Man vil til den tid være klar med en ny konstruktion af uddannelsen, og målrette uddannelsen mod det stærke idrætsmiljø, der er i Svendborg.
- Her vil vi have idræt som linjefag plus målrette mod efterskole-pædagogikken. Vi vil lave en trainee-ordning, som vi også har på vores læreruddannelse i Fredericia.
- Her er de studerende ansat på en folkeskole eller en efterskole, forklarer Søren Smedegaard.
Den ordning vil man i samarbejde med kommunen også lave i Svendborg, men inden man når så langt, venter man på de endelige politiske beslutninger om økonomi og en ny læringskultur, som samtidig skal bakkes op af, at UCL skal kigge ind ad for at stå op imod de unges overvejelser omkring læreruddannelsen.
- Det er jo ikke helt fremmed for os. Dels, at de studerende ikke kender os, men også at vi har en opgave i at fortælle den gode historie, siger Søren Smedegaard.
Det begynder i gymnasiet ...
Han tilføjer at fortællingen om læreruddannelsen begynder mange steder.
- Men gymnasierne er tilkørslen til motorvejen til de højere uddannelser, så det er ikke nok at tale det op. Der er noget strukturelle ting, der skal gøres noget ved.
- Det er forståelsen af, hvad et lærerliv er, og hvor det kan tage os hen, siger han og tilføjer:
- Et enkelt punkt, som undersøgelsen peger på er, at der en opfattelse af dårlig løn, men lønnen er faktisk fin.
Han tilføjer desuden, at der er nogle forståelser af, hvad en læreruddannelse er, som ikke har hold i virkeligheden.
Blandt andet muligheden for karriere.
- Den faglige dybde og specialer kan udvikles sig over tid. Der er rigelige og gode udviklingsmuligheder.
- At have tanken om, at man er færdig som lærer, når man er uddannet som lærer, er forkert.
- Lærere kan også lægge nye lag på deres faglighed, men måske skal vi kigge på, hvilke rettigheder man som lærer kan have for at uddanne sig videre, siger Søren Smedegaard.
Aftalen om udflytning på plads
Aftalen om udflytning af uddannelser faldt på plads den 22. marts.
Her besluttede et bredt politisk flertal på Christiansborg, at en række videregående uddannelser skal flyttes ud af de større byer.
I de kommende år skal det altså være muligt at uddanne sig til lærer i Svendborg, men også som socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum ved Viborg, datamatiker i Tønder og arkitekt i Kalundborg.
Aftalen er indgået af den socialedemokratiske regering, Venstre, SF, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.
Oprindeligt var der lagt op til, at ti procent af uddannelsespladserne ville forsvinde i de fire universitetsbyer. Det tal blev med aftale barberet ned til 6,4 procent.
Partierne bag aftalen har prioriteret 805 millioner kroner i etablerings- og udviklingsmidler frem til 2028.
