Rokade: Sydfynsk politiker bliver forfremmet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bjørn Brandenborg er blevet ny uddannelses- og forskningsordfører i den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Det fynskvalgte folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) er blevet ny uddannelses- og forskningsordfører. Det oplyser Socialdemokratiet.
Det sker efter en rokade i den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Rørt til tårer: Bjørn Brandenborg ultimativ sejrherre i Svendborg
Socialdemokraten Bjørn Brandenborg er med 6.096 stemmer den ultimative sejrherre i Svenborgkredsen, hvor han er opstillet.
Bjørn Brandenborg (S) er uden sammenligning den politiker, der får flest personlige stemmer i Svendborgkredsen.
Han har fået 6.096 personlige stemmer på sin hjemmebane, hvilket er mere end det dobbelte af den politiker i kredsen med næstflest stemmer. Her ligger Venstres Erling Bonnesen, der har fået 2.482 personlige stemmer.
Absolut størst blandt partifæller
Ved dette folketingsvalg bevarer Socialdemokratiet sine fem mandater på Fyn, og meget skal gå galt, hvis Dan Jørgenen, Trine Bramsen og Jan Johansen ikke genvinder deres mandater. Julie Skovsby, Erik Christensen og Bjørn Brandenborg ser ud til at kæmpe om de to sidste mandater.
Ved sidste valg blev partifællen Erik Christensen valgt til Folketinget med 4.447 personlige stemmer, så selvom intet endnu er afgjort, er Bjørn Brandenborgs chancer for en plads i Folketinget markant forbedrede efter optællingen i Svendborg.
Med tre optalte valgkredse ligger Bjørn Brandenborg lige nu på en andenplads blandt de fynske politikere, der har fået flest stemmer.
- Jeg er stolt over, at folketingsgruppen har peget på mig til at varetage det ordførerskab, og jeg går ydmygt til opgaven. Hvis vi skal skabe et Danmark med frihed til og lige muligheder for at udleve sine drømme, kræver det, at vi bliver ved med at styrke vores uddannelser. Det vil jeg arbejde solen sort for, siger Bjørn Brandenborg.
Afgiver ordførerskab
Den sydfynske politiker afgiver samtidig sit ordførerskab for social dumping og træder af som formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.
- Jeg elskede at arbejde med et vigtigt område som social dumping, men jeg ser frem til at bruge min nye platform til at arbejde med en af mine helt store mærkesager, nemlig at skabe et Danmark, hvor alle kan uddanne sig og blive dygtigere, siger Bjørn Brandenborg.
Bjørn Brandenborg fik 6.096 stemmer i Svendborgkredsen, da han blev valgt ind i Folketinget for et år siden.
Han blev dermed uden sammenligning den politiker, der fik flest personlige stemmer i kredsen. Erling Bonnesen (V), der blev genvalgt til Folketinget, fik ved samme valg 2.482 personlige stemmer.