Trækroner og havudsigt: Snart kan du blive begravet i en skov på Sydfyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tirsdag vedtog byrådet i Svendborg Kommune, at der må anlægges skovbegravelsespladser ved Vejstrupgård på Sydfyn.
Når det sidste hvilested skal vælges i Svendborg Kommune, er det ikke længere kun kirkerne, der er i spil. Fra næste år vil man nemlig kunne få en plads mellem træer, buske og udsigt til det sydfynske hav på Vejstrupgård Herregård.
Stor interesse for skovbegravelse
På godt et år er 31 urner lagt i jorden i Danmarks eneste skov-begravelsesplads, der ligger i Kohaveskoven i Odense. Det skriver fyens.dk.
Kirkegårdskontoret i Odense havde håbet på 25 begravelser på det første år. Men her 14 måneder efter indvielsen er 31 afdøde begravet i skoven.
- Jeg synes, det er rigtig flot, at der er så mange, som har valgt at lade sig bisætte i Kohaveskoven, siger landskabsarkitekt hos Kirkegårdskontoret i Odense, Casper Velt til fyens.dk.
Det koster 2200 kroner at få en gravplads i Kohaveskoven. Det er forbudt at lægge blomster og andet pynt ved skovbegravelsespladsen.
Bag idéen står Anders Christian Halberg, der er gårdejer på Vejstrupgård, og tirsdag vedtog byrådet i Svendborg Kommune skovbegravelserne.
Sådan fungerer det
Man kan bestille et skovgravsted i forbindelse med et dødsfald, eller man kan forhåndsreservere et eller flere urnegravsteder samt familietræer.
Valg af skovgravplads:
- Vælg den skov, hvor man er interesseret i et urnegravsted. Se oversigten over vores tilknyttede skove.
Valg af urnegravsted eller træ:
- For hver skov, finder man en oversigt over de ledige urnepladser og træer. Vælg det ønskede urnegravsted eller træ og indtast oplysninger.
Bekræftelse:
- Når man foretager en forhåndsreservation eller erhverver et eller flere urnepladser eller måske et familietræ, vil man modtage et gravstedsbrev.
Urnenedsættelse:
- Når en urne skal nedsættes, tales forløbet igennem inden dagen og mødested aftales samt hvem der bærer og nedsætter urnen.
Kilde: Skovbegravelse.nu
- Det er en mere bæredygtig måde at blive begravet, og flere overvejer at blive stedt til hvilei skoven, fortæller han om de nye begravelsesmuligheder.
Et alternativ til kirken
Skovbegravelser er et alternativ til en begravelse på kirkegården, hvor urnen nedsættes i ikke-indviet jord for foden af et træ. Konceptet bliver taget godt i mod af en af skovens brugere.
- Det er en rigtig god idé. Der er flere og flere mennesker, der gerne vil begraves sådan nogle steder. Så er det ubekendt, men alligevel i naturen i stedet for på en kirkegård, hvor det er mere officielt, siger Allan Skov, der er på gåtur i de grønne omgivelser med sin hund.
“Der er jo flere og flere, der vil smides i haven, mig selv inklusiv. Jeg vil gerne have en gravplads, hvor folk ikke skal hen og mindes ved en gravsten.”
Han har ikke selv planer om en traditionel kirkebegravelse.
- Der er jo flere og flere, der vil smides i haven, mig selv inklusiv. Jeg vil gerne have en gravplads, hvor folk ikke skal hen og mindes ved en gravsten, fortæller han.
Selvom Allan har planer om at blive strøet ud over baghaven, er han begejstret for idéen.
- Det kunne ikke være bedre. Jeg er kommet meget ved havet og i skoven med min hund. Så det er da lykken. Eller ja, det ved jeg ikke, om det er at dø, men det er da smukt her, så jeg synes, at det er alletiders, siger han.
Træerne er omdrejningspunktet
For Anders Christian Halberg og Vejstrupgård er næste skridt at få træerne i skoven målt op samt få den endelige godkendelse af Kirkeministeriet.
- Der skal laves et stisystem, så man kan komme rundt i skoven, men ellers skal der ikke gøres meget. Det er meningen, at det skal stå så naturligt og uberørt som muligt, da det er konceptet, forklarer gårdejeren.
Det er ikke kun skoven med udsigt til det sydfynske hav, der er en del af planerne om skovbegravelsesplads.
- Vi har et par skove i spil. Lige den her skov ved Vejstrupgård er super velegnet med den flotte udsigt over havet, men der er også skove længere inde i landet i spil. Så har vi både noget for dem, der vil have havudsigt, og dem, der vil have roen inde i landet, siger Anders Christian Halberg.
Begravelse uden kirken
Fyn har fået sin første bedemand, som udelukkende arrangerer begravelse uden kirke.
Jesper Lund meldte sig ud af folkekirken som 18-årig og har i mange år oplevet den danske begravelsestradition som mangelfuld for dem, som ikke ønsker en kirkelig og religiøs begravelse.
Derfor har han nu i en alder af 59 år taget skridtet fra en mangeårig karriere i medieverdenen til at blive bedemand, og har oprettet firmaet Farvel Jord.
Se TV2/FYN klokken 19.30 og TV2/FYN+ klokken 20.00.
Naturen som det nærmeste
Træerne markeres med et nummer, hvor der rundt om er et afgrænset område, hvor urnen kan nedsættes, så pårørende kan finde et sted at mindes den afdøde. Ligesom på en kirkegård kan man få et familietræ, hvor hele familien på sigt kan blive stedt til hvile nær hinanden.
“Det er en alternativ måde at blive begravet på, også hvis man ikke er medlem af folkekirken.”
- Vi snakker om to-tre hektarer jord, men det er svært at sige, hvor mange, der er plads til, forklarer Anders Christian Halberg.
Personalet på Vejstrupgård kommer til at stå for det praktiske i forbindelse med vedligeholdelsen. Håbet er, at det grove arbejde kan ske i løbet af vinteren, så der kan være fremvisninger i foråret 2020.
Også Anders Christian Halberg ser frem til at åbne for begravelser i skoven, men understreger, at det ikke er en konkurrence.
- Det er en alternativ måde at blive begravet på, også hvis man ikke er medlem af folkekirken. Det er for folk, der har naturen som deres nærmeste eller deres tro. Det skal ikke være en konkurrent til kirken, vi henvender os bare til dem, der ønsker et alternativ til den klassiske begravelse, fortæller han.
Døde sæler skal gøre os klogere på naturen
Siden påske har en død sæl trukket masser af nysgerrige gæster til Fjord & Bælt i Kerteminde. Torsdag blev endnu en død sæl sænket ned i akvariet.
Siden påske har en død sæl ligget i et akvarie hos Fjord & Bælt i Kerteminde. Her har centerets gæster kunne følge med i, hvordan den døde sæl langsomt bliver spist af mindre dyr såsom krabber og søstjerner.
Det forklarer Jeppe Kaczmarek, der biolog og formidler hos Fjord & Bælt.
- Vi vil vise den proces, der sker i naturen, hvor sådan et kadaver bliver spist af andre dyr. Det er egentlig et stort festmåltid for krabber og søstjerner, siger han.
Vigtig næring for mindre dyr
I dag er det svært at se, at det gamle kadaver engang har været en levende sæl, som har svømmet rundt i havet.
Det er netop den proces, som Fjord & Bælt gerne vil vise de besøgende.
Torsdag fik påskekadaveret så selskab af et helt friskt kadaver. Fjord & Bælt har nemlig fået fingre i endnu en selvdød sæl, der nu skal blive til et lækkert måltid for krabber og søstjerner i akvariet.
- Vi vil gerne vise den første proces, som de gæster, der kommer nu, ikke har fået set. Så vi lader den blive, som er der nu, så man stadig kan se udviklingen på den. Og så kommer der en ny derned, så man kan se, hvordan det er med et helt friskt kadaver, som er det, mange dyr egentlig helst vil have, siger Jeppe Kaczmarek.
Lærer om naturens gang
Siden påske har nysgerrige gæster fulgt med i, hvordan den døde sæl langsomt er blevet til føde for de mindre dyr.
Én af de mange gæster er Helle Hansen fra Ladby, som flere gange har haft børnebørnene med for at følge processen.
- Nu kommer der jo en ny sæl i, og vi har jo fulgt den anden sæl lige fra start af - de fire måneder den har været her. Vi har været her én gang om ugen, siger hun.
Det er nemlig både interessant og vigtigt at lære om livets naturlige processer, mener hun.
- Vi lærer omkring dyrene og dyrenes liv og processer fra død til liv. Den her naturlige del af det, hvor man ikke bliver forskrækket over, at noget bliver spist, siger hun.
Lad de døde dyr ligge
Fjord & Bælt i Kerteminde håber også, at udstillingen at de selvdøde sæler kan lære os alle, at det er vigtigt at lade de døde dyr ligge, hvis vi ser dem i naturen. For naturen skal nok selv rydde op, forklarer Jeppe Kaczmarek.
- Man skal forstå, at det faktisk er vigtigt at lade kadaverne ligge. At vi ikke går og rydder op, selvom vi måske godt kan synes, at det er ubehageligt at se på. Lad det være naturens gang, for naturen klarer alting selv, og det er det mest naturlige i verden, siger han.
Den første sæl blev nedsænket i akvariet på Fjord & Bælt den 12. april. Det er en unge af arten spættet sæl, som blev fundet død på Nordstranden i Kerteminde i efteråret.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her