Trods maraton-aflysning: Fynske Jens løb stadig gennem Københavns gader
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jens Sommer-Thomsen tog søndag fra Odense til København for at løbe Copenhagen Marathon – selvom løbet var aflyst.
I dag, søndag, var det egentlig planen, at Københavns gader skulle være fyldt af tusindvis af motionsløbere i alverdens afskygninger, der prustende, svedende og med tunge ben skulle forsøge sig med at løbe maratondistancen på 42,2 kilometer.
Siden 1989 har Copenhagen Marathon nemlig arrangeret den lange løbetur for både professionelle og amatører gennem den gamle hovedstad, hvor der i 2015 var hele 250.000 tilskuere på gaden for at heppe på løberne.
Men som nærmest alt andet er maratonløbet blevet aflyst i år grund af corona-pandemien, der har lukket store dele af verden og Danmark ned.
"Jeg skulle nå at løbe et maraton, før jeg fylder 50 år"
Men hvad gør man så, når man har lovet sig selv, at man vil gennemføre et maratonløb, før man bliver 50 år – og det løb desuden var Copenhagen Marathon?
Det dilemma stod Jens Sommer-Thomsen fra Odense i for ganske nyligt.
“Jeg kunne slet ikke bære, at jeg havde trænet et halvt år, for at kunne løbe turen – og så skulle det ikke være alligevel.”
- Jeg fylder 50 år i år – og jeg skulle nå at løbe et maraton inden. Jeg fylder 50 år til juni, så det var sidste udkald her i maj måned med Copenhagen Marathon, siger Jens Sommer-Thomsen, der både var tilmeldt og havde trænet hårdt op til løbet.
Ud med ribber og bomme: Fynsk gymnastiksal udvalgt til stort projekt
Fjelsted Harndrup Skole uden for Middelfart er sammen med ni andre skoler med i et nyt projekt, der skal modernisere gymnastiksalen, så den er mere tidssvarende.
Mange kan se dem for sig og måske endda genkalde sig lugten af de gamle gymnastiksale på folkeskolerne. Med slidte, optegnede gulve, ribber langs alle vægge og umulige klatretove hængende ned fra loftet har folkeskoleelever gennem tiden brugt tusindvis af timer i salene, hvoraf størstedelen stammer fra 60'erne og 70'erne.
På Fjelsted Harndrup Skole kan man nikke genkendende til lige netop den slags gymnastiksal, men det kan snart ændre sig.
“Vi har en dejlig idrætssal, som er lys og venlig, men den trænger til en modernisering”
Skolen er nemlig udvalgt til at være med i projektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder', som Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Skoleidræt og Lokale og Anlægsfonden skal køre henover de kommende fire år.
- Der er rigtig mange nedslidte sale rundt omkring i Danmark, hvor der er et stort potentiale i forhold til en nytænkt indretning, der både kan komme skolerne, idrætsforeningerne og lokalmiljøet til gode, fortæller Torben Hansen, der er udviklingskonsulent hos Dansk Skoleidræt.
Samlingspunkt i lokalområdet
På Fjelsted Harndrup Skole, som går fra 0. til 6. klasse, er idrætten et stort fokusområde. Alle elever fra 4. til 6. årgang tilbydes linjeidræt, hvilket betyder, at de foruden den obligatoriske idrætsundervisning har yderligere to timer om ugen, der kan bestå af enten springgymnastik, badminton eller hockey.
De ti udvalgte skoler
- Fjeldsted Harndrup Skole (Middelfart)
- Skolen ved Rønnebær Allé (Helsingør)
- Skolen ved Søerne (Frederiksberg)
- Søndermarkskolen (Frederiksberg)
- Haldum Hinderup (Favrskov Kommune)
- Hou Skole (Odder Kommune)
- Mariager Fjord Idrætsskole (Mariager Fjord Kommune)
- Søndervangskolen (Aarhus Kommune)
- Virring Skolen (Skanderborg)
- Ahlmann-skolen (Sønderborg)
Derfor glæder det skoleleder Else Hansen, at de er én af de i alt ti udvalgte skoler i projektet.
- Vi har en dejlig idrætssal, som er lys og venlig, men den trænger til en modernisering, siger hun.
Else Hansen går en tur ind i den gamle sal, der ligesom skolen blev bygget i 1961. De velkendte tykke, blå madrasser står fint op ad bagvæggen under basketkurven, mens der midt i salen er 15 grå borde sat op til skolens 6. klasser, der 18. maj vendte tilbage til undervisningen.
Det er covid-19, der midlertidigt har gjort gymnastiksalen til klasselokale, men tanken med rummet er netop at udnytte det til mere end bare en ramme for idrætsundervisning.
“Tanken er, at der bliver ti forskellige løsninger, for de her ti forskellige skoler og lokalsamfund. Og de skal så gerne inspirere de 1600 gymnastiksale, der ligger rundt omkring i landet.”
- Der kan være andre måder at bruge den på. Måske den kan bruges til åben skole, drama og lokale borgere, der eventuelt vil opbevare idrætsrekvistter. Så vi forsøger med projektet at tænke lidt ud af boksen og indtænke både skolebrug og fritidsbrug, forklarer Else Hansen.
Giver et boost
I 2014 satte den nye skolereform et større fokus på motion i folkeskolen. Idræt blev et eksamensfag, og 45 minutters bevægelse om dagen blev et krav. Men ligesom den 60 år gamle gymnastiksal i Harndrup, findes der landet over mange forældede haller, der ikke ligefrem motiverer til idræt og bevægelse. Netop dét vil man gøre op med i projektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder'.
- Vi vil gerne sikre, at eleverne får de bedst mulige oplevelser med idræt og bevægelse. Den færdige løsning står vi ikke med, den skal vi finde ud af sammen, siger Torben Hansen og forklarer, at hver ansøger skulle krydse af, om der var tale om et lille renoveringsprojekt, et mellemstort moderniseringsprojekt eller et større indgreb.
I projektet vil de tre organisationer være i dialog med brugerne af de ti udvalgte skoler og finde den løsning, der bedst giver mening.
Om projektet
- Dansk Skoleidræt, Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) er gået sammen i partnerskabsprojektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder'.
- Projektet skal udvikle, realisere og videreformidle konkrete idéer til indretning, om- og tilbygning af gymnastiksale.
- Det løber over fire år og forventes afsluttet i 2023.
- De første renoveringer forventes at starte i begyndelsen af 2022.
- Til hvert af de ti eksempelprojekter i den indledende fælles udviklingsfase, er der afsat 100.000 kr. til arkitektfaglig rådgivning. Heraf skal bygherre bidrage med en egenbetaling på 50.000 kr.
- Ved nogle kan det være en udbygning eller konkret vedligeholdelse. I stedet for at have ribber langs alle vægge, kan det måske byttes ud med en klatrevæg. Gymnastiksalen kan passes ind i forhold til de elever, der benytter sig af den, siger Torben Hansen.
På Fjelsted Harndrup Skole tager Else Hansen et kig rundt i salen. Hun glæder sig til at se, hvad der kan komme ud af samarbejdet mellem dem, Middelfart Kommune og de tre organisationer bag projektet. I sidste ende udvælges fem af de ti skoler, og dem vil Else Hansen gerne være i blandt.
- Vi ved, at vores ry og rennomé ikke har noget at gøre med, om vi har en nyrenoveret gymnastiksal, men der er ingen tvivl om, at det vil understøtte pædagogik og trivsel. Det vil give et boost til skolen, siger hun og lukker døren til den gymnastiksal, der inden for fire år måske ser helt anderledes ud.
- Jeg har løbet på program siden januar måned. Så det første, jeg tænkte, var, at det var løgn. Simpelthen løgn. Alle forberedelser var røget på gulvet, men så gik der ikke mere end en dag, før vi besluttede, at vi skulle løbe det selv. Jeg kunne slet ikke bære, at jeg havde trænet et halvt år, for at kunne løbe turen – og så skulle det ikke være alligevel, tilføjer han.
For at nå målet havde han allieret sig med sin fætter, der har gennemført maratondistancen flere gange.
Alternativ rute og "stort" heppekor
Sammen med fætterens to svogere besluttede Jens Sommer-Thomsen sig for at nå målet alligevel – officielt løb eller ej.
Og nok var der ikke flere hundredetusinde københavnere på gaden for at heppe på de fire løbere – men alligevel var opbakningen stor.
- Vi mødtes her til morgen klokken ni, og så løb vi fra Østerport til Kastellet, Nordhavn, en tur i Dyrehaven, rundt om Kastellet igen og så sluttede vi på Lange Linie i dag – og nu er vi sluttet på 42,2 kilometer, fortæller Jens Sommer-Thomsen til TV 2 Lorry efter han har nået målstregen.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Først var planen at løbe den officielle rute, men når der var ikke var lukket for trafikken, blev det projekt hurtigt droppet igen. I stedet løb de altså en anden og langt mindre befærdet rute - men fortsat på 42,2 kilometer.
- Vi har lavet en lille gimmick ud af det og fået lavet nogle ens T-shirts og fået lavet en medalje til vores uofficielle maraton, når vi nu ikke kunne løbe det rigtige. Nu kan jeg sætte kryds i bogen og sige, at nu har jeg løbet et maraton. Det er vildt fedt – det er ikke helt til at fatte endnu.
- Der har stået familie på vejen og bakket op og heppet. Jeg er meget taknemmelig over dem, som har støttet og supportet undervejs, tilføjer han.
Godkendt tid, 28 kilo lettere - men sikkert sidste maraton
Tiden blev fire timer, 19 minutter og 43 sekunder – og ifølge Jens Sommer-Thomsen er det ”helt tilfredsstillende for en gammel mand”, som desuden har tabt hele 28 kilo gennem træningen til løbet.
Men selvom tiden er godkendt og vægttabet helt kanon, er planen ikke at gennemføre endnu et maraton – hvert fald ikke lige foreløbig.
- Lige nu er det nok sidste gang, jeg har løbet et maraton. Det koster meget tid at træne op til. Der er sat meget tid til side for at nå det. Men det er en fed fornemmelse, når man når målet - og så er det super hårdt, lyder det fra den uofficielle vinder af det uofficielle Copenhagen Maraton 2020.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her