Ud med ribber og bomme: Fynsk gymnastiksal udvalgt til stort projekt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fjelsted Harndrup Skole uden for Middelfart er sammen med ni andre skoler med i et nyt projekt, der skal modernisere gymnastiksalen, så den er mere tidssvarende.
Mange kan se dem for sig og måske endda genkalde sig lugten af de gamle gymnastiksale på folkeskolerne. Med slidte, optegnede gulve, ribber langs alle vægge og umulige klatretove hængende ned fra loftet har folkeskoleelever gennem tiden brugt tusindvis af timer i salene, hvoraf størstedelen stammer fra 60'erne og 70'erne.
På Fjelsted Harndrup Skole kan man nikke genkendende til lige netop den slags gymnastiksal, men det kan snart ændre sig.
“Vi har en dejlig idrætssal, som er lys og venlig, men den trænger til en modernisering”
Skolen er nemlig udvalgt til at være med i projektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder', som Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Skoleidræt og Lokale og Anlægsfonden skal køre henover de kommende fire år.
- Der er rigtig mange nedslidte sale rundt omkring i Danmark, hvor der er et stort potentiale i forhold til en nytænkt indretning, der både kan komme skolerne, idrætsforeningerne og lokalmiljøet til gode, fortæller Torben Hansen, der er udviklingskonsulent hos Dansk Skoleidræt.
Nye tider: 290 elever undervises i idrætshal
Mandag måtte folkeskolernes ældste klassetrin igen komme tilbage i skole. På Danehofskolen i Nyborg har 290 elever byttet klasselokalerne ud med det lokale idrætscenter.
Klokken er næsten kvart i ni mandag morgen. Danehofskolens ældste elever, 8. og 9. klasserne gør klar til at møde ind som andet hold, efter 6. og 7. klasserne gjorde det for et kvarter siden.
Intet er dog, som det plejer.
“Nu sidder vi tre i klassen i en kæmpe stor hal med små presenninger i mellem os”
På grund af smittefare og afstandskrav er pladsen på skolen nemlig blevet for trang, og derfor måtte skolens fire ældste årgange rykke til Nyborg Idrætscenters store haller.
- Jeg er glad for skole, men jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fortæller Mikkel Løhde Hinsch, der er elev i skolens 9. klasse.
- Forberedelserne har været mange. Det har været alt fra at få indrettet klasselokaler til at finde ud af, om IT'en fungerer her. Og så helt lavpraktisk at få skaffet sæbe og rengøringspersonale, siger skolens konstituerede viceleder, Nikolai Skibdal.
Også lærerne har skullet indstille sig på en anderledes hverdag. Skolen kommer nemlig til at køre med et system med få lærere, så eleverne har samme lærer gennem hele skoledagen.
Blandede følelser
En af de elever, der skal til at møde nu, er Mikkel Løhde Hinsch fra 9.x.
- Jeg havde lidt blandede følelser, da vi fik at vide, at vi skulle herud, fordi jeg godt kan lide den normale skoledag, siger Mikkel Løhde Hinsch og fortsætter:
- Jeg kan godt lide vores gamle klasselokale, sammenholdet, der var derinde, og nu sidder vi i en kæmpe stor hal, tre klasser, med små presenninger imellem os.
“Jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang”
Men det har været nødvendigt, forklarer viceskolelederen.
- I starten her vil der være rigtigt meget fokus på at gøre tingene sundhedsforsvarligt rigtigt, siger Nikolai Skibdal til TV 2/Fyn.
Derfor er eleverne også blevet instrueret i de retningslinjer, der skal sørge for at minimere smitterisikoen.
Dem er der mange af.
- Det bliver svært at skulle huske det hele, men jeg tænker, at det nok skal gå, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen, der også går i 9.x.
Undervisningen skal udenfor
Det er dog ikke sikkert, hvor meget eleverne skal regne med at være inde i de store haller. Planen er nemlig, at det skal undgås, hvis det er muligt.
- Vi har skov og strand liggende ved siden af, og vi har store græsarealer, så jeg tror, vi kommer til at bruge udearealerne rigtig meget i løbet af den undervisning, vi har, forklarer viceskolelederen.
Den anderledes hverdag skræmmer ikke skolens ældste elever, selvom det er noget helt andet, end hvad de er vant til.
- Jeg tror, det bliver sjovt at prøve noget nyt, siger Mathilde Egebjerg Jørgensen.
- Det bliver anderledes og specielt, det tror jeg helt klart. Men jeg tror også bare, at det bliver rart at komme i gang. Så må man tage det, som det nu kommer, siger Oliver Christensen.
Samlingspunkt i lokalområdet
På Fjelsted Harndrup Skole, som går fra 0. til 6. klasse, er idrætten et stort fokusområde. Alle elever fra 4. til 6. årgang tilbydes linjeidræt, hvilket betyder, at de foruden den obligatoriske idrætsundervisning har yderligere to timer om ugen, der kan bestå af enten springgymnastik, badminton eller hockey.
De ti udvalgte skoler
- Fjeldsted Harndrup Skole (Middelfart)
- Skolen ved Rønnebær Allé (Helsingør)
- Skolen ved Søerne (Frederiksberg)
- Søndermarkskolen (Frederiksberg)
- Haldum Hinderup (Favrskov Kommune)
- Hou Skole (Odder Kommune)
- Mariager Fjord Idrætsskole (Mariager Fjord Kommune)
- Søndervangskolen (Aarhus Kommune)
- Virring Skolen (Skanderborg)
- Ahlmann-skolen (Sønderborg)
Derfor glæder det skoleleder Else Hansen, at de er én af de i alt ti udvalgte skoler i projektet.
- Vi har en dejlig idrætssal, som er lys og venlig, men den trænger til en modernisering, siger hun.
Else Hansen går en tur ind i den gamle sal, der ligesom skolen blev bygget i 1961. De velkendte tykke, blå madrasser står fint op ad bagvæggen under basketkurven, mens der midt i salen er 15 grå borde sat op til skolens 6. klasser, der 18. maj vendte tilbage til undervisningen.
Det er covid-19, der midlertidigt har gjort gymnastiksalen til klasselokale, men tanken med rummet er netop at udnytte det til mere end bare en ramme for idrætsundervisning.
“Tanken er, at der bliver ti forskellige løsninger, for de her ti forskellige skoler og lokalsamfund. Og de skal så gerne inspirere de 1600 gymnastiksale, der ligger rundt omkring i landet.”
- Der kan være andre måder at bruge den på. Måske den kan bruges til åben skole, drama og lokale borgere, der eventuelt vil opbevare idrætsrekvistter. Så vi forsøger med projektet at tænke lidt ud af boksen og indtænke både skolebrug og fritidsbrug, forklarer Else Hansen.
Giver et boost
I 2014 satte den nye skolereform et større fokus på motion i folkeskolen. Idræt blev et eksamensfag, og 45 minutters bevægelse om dagen blev et krav. Men ligesom den 60 år gamle gymnastiksal i Harndrup, findes der landet over mange forældede haller, der ikke ligefrem motiverer til idræt og bevægelse. Netop dét vil man gøre op med i projektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder'.
Efterskoler gør klar til genåbning:
- Mon de er klar over, hvad de kommer tilbage til?
Hverdagen bliver ikke den samme for eleverne på Rågelund Efterskole, når de vender tilbage mandag.
Opdatering
- Vi sidder alle sammen klar ved computeren og venter på, at retningslinjerne bliver opdateret.
Sådan lyder det fra Tom Viberg, der er forstander på Rågelund Efterskole i Odense.
“Jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til”
Der er fire dage tilbage, før efterskoleelever landet over må vende tilbage til undervisningen og vennerne. Men spørger man Tom Viberg, er der stadig meget, der mangler at falde på plads.
- Vi skal træffe forholdsregler i forhold til, hvordan eleverne må bo. Der bliver også snakket meget om små "familier" eleverne i blandt, hvor der godt må være tættere kontakt. Det er nogle af de ting, der stadig er uklare. Hvor store må de familier for eksempel være?, siger han til TV 2/Fyn.
De fynske efterskoler huser tilsammen årligt mellem 4.000 og 5.000 elever.
En ny hverdag venter
Tom Viberg savner en afklaring.
- Vi vil gerne i gang på mandag, så jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at være klar. Vi skal have en genåbningsplan, som holder, når vi går i gang, siger han.
Under alle omstændigheder bliver hverdagen anderledes end den, eleverne forlod, da regeringen lukkede efterskolerne sammen med resten af landets undervisningsinstitutioner for at begrænse spredningen af coronavirus.
- Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne glæder sig til at komme tilbage, men jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til, siger Tom Viberg og tilføjer:
- Det er jo ikke den samme måde at være sammen på. Der vil være mange restriktioner.
Rågelund Efterskole huser i år 94 elever.
Udendørs samlinger med højtaleranlæg
På Svendborg Efterskole ser man også frem til at modtage de endelige retningslinjer. I mellemtiden har efterskolen gjort sig tanker om, hvordan de vil imødekomme den nye virkelighed.
- Vores samlinger kommer til at foregå udendørs med et højtaleranlæg. Den, der taler, kommer til at stå på en balkon, og så er eleverne samlet udenfor på vores plæne, siger konstitueret forstander Lars Luplau.
- Vi regner også med at spise med en meters afstand, så vi udvider spisesalen til også at omfatte vores gårdmiljø, hvor vi har indkøbt partytelte. Og så vil vi begrænse kontaktflader, så eleverne for eksempel skal bruge toiletter på værelserne i stedet for de fælles toiletter.
De fynske efterskoler, der ikke kan nå at tilpasse sig de nye retningslinjer, er ikke tvunget til at åbne.
Regeringen har meldt ud, at disse efterskoler ikke vil miste deres tilskud, men at de skal opretholde fjernundervisning som hidtil, indtil de nødvendige forholdsregler er truffet.
- Vi vil gerne sikre, at eleverne får de bedst mulige oplevelser med idræt og bevægelse. Den færdige løsning står vi ikke med, den skal vi finde ud af sammen, siger Torben Hansen og forklarer, at hver ansøger skulle krydse af, om der var tale om et lille renoveringsprojekt, et mellemstort moderniseringsprojekt eller et større indgreb.
I projektet vil de tre organisationer være i dialog med brugerne af de ti udvalgte skoler og finde den løsning, der bedst giver mening.
Om projektet
- Dansk Skoleidræt, Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) er gået sammen i partnerskabsprojektet 'Gamle gymnastiksale - nye muligheder'.
- Projektet skal udvikle, realisere og videreformidle konkrete idéer til indretning, om- og tilbygning af gymnastiksale.
- Det løber over fire år og forventes afsluttet i 2023.
- De første renoveringer forventes at starte i begyndelsen af 2022.
- Til hvert af de ti eksempelprojekter i den indledende fælles udviklingsfase, er der afsat 100.000 kr. til arkitektfaglig rådgivning. Heraf skal bygherre bidrage med en egenbetaling på 50.000 kr.
- Ved nogle kan det være en udbygning eller konkret vedligeholdelse. I stedet for at have ribber langs alle vægge, kan det måske byttes ud med en klatrevæg. Gymnastiksalen kan passes ind i forhold til de elever, der benytter sig af den, siger Torben Hansen.
På Fjelsted Harndrup Skole tager Else Hansen et kig rundt i salen. Hun glæder sig til at se, hvad der kan komme ud af samarbejdet mellem dem, Middelfart Kommune og de tre organisationer bag projektet. I sidste ende udvælges fem af de ti skoler, og dem vil Else Hansen gerne være i blandt.
- Vi ved, at vores ry og rennomé ikke har noget at gøre med, om vi har en nyrenoveret gymnastiksal, men der er ingen tvivl om, at det vil understøtte pædagogik og trivsel. Det vil give et boost til skolen, siger hun og lukker døren til den gymnastiksal, der inden for fire år måske ser helt anderledes ud.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her