Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
25-årige Christian Eriksen er i sit livs form lige nu, og det håber han på at kunne udnytte i en af de mest betydningsfulde kampe i karrieren.
- Det er en af mit livs vigtigste kampe.
Han siger det stille og roligt - typisk Christian Eriksen. Og han siger det på en slags opfordring, et svar på et spørgsmål - typisk Eriksen.
Føler du det her er dit livs vigtigste landskampe?
- Ja, det er det. Det vil jeg mene. Selvfølgelig var de to playoffkampe mod Sverige (2015, red.) næsten lige så vigtige, men jo ældre man bliver, jo færre slutrunde-muligheder er der.
Og det står han og siger på sin egen facon, denne fodboldens stjerne. Efter 73 landskampe, selvom han blot er 25 år. Efter 113 kampe for Ajax og 145 kampe for Tottenham.
Irlands træner: Roser fynske Eriksen og gør Danmark til favorit
Martin O'Neill beundrer fynske Christian Eriksens kvaliteter før playoffkampene mellem Irland og Danmark.
Irlands landstræner, Martin O'Neill, har respekt for Danmark, inden de to hold på lørdag mødes i den første af to playoffkampe om en plads ved VM i fodbold næste år.
Nordireren har intet imod at lægge favoritværdigheden over på danskerne før kampen i Telia Parken i København på lørdag.
- Efter at have set Danmarks gruppekampe, og jeg tænker især på de seneste kampe som 4-0-sejren over Polen, står det klart, at vi står over for en meget svær opgave.
- De vil med rette være favoritter til at komme videre, siger Martin O'Neill til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) hjemmeside.
Irlands landstræner har ikke mindst respekt for Danmarks offensive kvaliteter.
- De er meget stærke fysisk, især oppe foran, og de har en fantastisk spilfordeler i (Christian, red.) Eriksen.
- Han er en spiller, der får det til at køre for Tottenham i øjeblikket, og han har udviklet sig til at være en af de bedste i verden på sin position, siger Martin O'Neill.
Irland sluttede lige som Danmark som nummer to i sin VM-kvalifikationsgruppe.
Irerne sluttede efter Serbien, men holdt blandt andre Wales og Østrig bag sig i gruppe D.
Returkampen mellem Irland og Danmark bliver spillet tirsdag 14. november i Dublin.
Lige så stille og roligt. Det er et adelsmærke for ham. Og med til at gøre ham til noget særligt på - og uden for - banen. Det er de sagte handlinger, dem man ikke lægger mærke til, men bider mærke i. For han svæver nærmest lydløst rundt på græsset, men ved altid hvor han vil hen - og hvorfor - længe før de andre. Og så bliver han tydelig.
Føler sig godt tilpas
Christian Eriksen kommer til de to landskampe mod den irske republik i det, jeg vil kalde hans livs form. Det vil han også godt selv kalde det - bare på en anden måde. På hans måde.
- Jeg føler mig på 100 procent lige nu. Jeg føler mig rigtig godt tilpas, jeg spiller rigtig god fodbold i øjeblikket. Det handler om tillid fra trænerne, det handler om at spille alle de store kampe - det giver selvtillid. Jeg har fået lov til at være med i opspillet, lov til at være med fremme og jeg har haft overskuddet til begge ting. Men jeg har også mentalt haft det godt - på banen og udenfor. Jeg ved, hvad jeg skal fokusere på, siger Christian Eriksen til TV 2 SPORT.
Med andre ord er han enig i, at han er i sit livs form.
I en blanding af job og anden særlig interesse har jeg fulgt Christian Eriksen ret tæt. Første gang i landsholdsdragten som 16-årig i Athen. Og siden stort set alle kampe. Fra acne til skægstubbe.
Målscorer Eriksen: Vi kunne have vundet endnu større
Tottenham med fynske Christian Eriksen i en målscorer-rolle slog Real Madrid 3-1. Men Christian Eriksen mener, at Chrstiano Ronaldo & Co. slap nådigt.
Fynske Christian Eriksen og Tottenham tog en af klubbens største sejre i mange år, da de i egen hule pryglede de spanske giganter fra Real Madrid med 3-1 i Champions League-gruppespillet.
Christian Eriksen scorede målet til 3-0, og ifølge fynnboen skal Real Madrid-spillerne være glade for, at ydmygelsen ikke blev større.
- Det var en professionel indsats fra os. Vi holdt dem fra de helt store chancer, som de havde på hjemmebane.
- De havde selvfølgelig bolden mere, end vi havde, men de skabte ikke så meget heldigvis, siger Eriksen til TV 3+.
- I forhold til dernede (på Bernabeu, red.) vidste vi, at vi kunne score endnu flere, hvis vi ramte den sidste aflevering, og det gjorde vi heldigvis. Men sejren kunne være blevet endnu større.
Efter Eriksens scoring var de forsvarende Champions League-vindere groggy, og Tottenham havde tilløb til flere chancer. I stedet fik Cristiano Ronaldo pyntet på resultatet ti minutter før tid.
Det fjerner dog ikke indtrykket af en fantastisk Tottenham-præstation.
- At tæve de regerende mestre 3-1 på hjemmebane er et godt signal, og det giver en masse selvtillid. Det giver et kæmpe selvtillidsboost at slå nogle af de store, siger Christian Eriksen.
Tottenham er tre point foran Real Madrid i gruppen og er bedre indbyrdes med to kampe tilbage. Førstepladsen i gruppen er med andre ord tæt på, mens det videre avancement er i hus.
- Vi har stadig to sjove kampe endnu, så vi kan sætte et endnu bedre aftryk og få endnu mere selvtillid til knockoutfasen, konkluderer fynboen.